Kulturudvalget 2020-21
L 19
Offentligt
2279330_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
12. november 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2020, efter ønske fra Stén Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 5 (L 19), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren stille ændringsforslag til lovforslaget der indebærer, at menige medlem-
mer af bestyrelser i specialforbund under Dansk Idrætsforbund kan sidde i Anti Doping
Danmarks og Sport Event Denmarks bestyrelser og hvis ikke, vil ministeren så yde tek-
nisk bistand til sådanne ændringsforslag med bemærkninger?
Svar:
Hidtil har der været regler for, hvem der kan sidde i Anti Doping Danmarks (ADD) og
Sport Event Denmarks (SEDK) bestyrelser. Disse regler har omfattet ansatte og med-
lemmer af bestyrelserne i Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, Dansk Firmaidrætsfor-
bud og Team Danmark, som ikke samtidig har kunne sidde i bestyrelsen i ADD eller
SEDK.
Når det med lovforslaget foreslås at udvide disse bestemmelser til også at gælde besty-
relsesmedlemmer og ansatte i specialforbund under DIF, så er det for at skabe mest
mulig parallelitet til den nye bestemmelse om, hvem der kan sidde i Team Danmarks
bestyrelse.
Jeg finder det vigtigt - i lyset af svømmesagen - at afgrænse, hvem der kan sidde i
Team Danmarks bestyrelse for at begrænse inhabilitet og interessekonflikter mest mu-
lig. De samme betragtninger finder jeg gør sig gældende i forhold til ADDs og SEDKs
bestyrelser. Det kan fx opstå, hvis en formand, et bestyrelsesmedlem eller en ansat i et
specialforbund samtidig også sidder i en af de tre førnævnte bestyrelser og eksempelvis
skal håndtere en konkret sag vedr. mistrivsel i elitemiljøer, dopingsager eller en stor
sportsevent i det selv samme specialforbund. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spm.
1 (L 19).
Udkast til de af spørgeren ønskede ændringsforslag er vedlagt.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/04968-18