Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af lov om eliteidræt, lov om fremme af integritet i idrætten og lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri. (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse m.v.).

Af kulturministeren (Joy Mogensen).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Mange tak. Der er mange oplevelser, der kan samle os som danskere, men der er særlig en ting, der kan samle os på tværs af politiske uenigheder, og det er gode danske sportsresultater – Wilson Kipketers verdensrekord, danske cykelrytteres præstationer under Tour de France, vores atleters mange olympiske medaljer eller EM-guldet i 1992, for at nævne nogle få. Det er præstationer, vi som danskere kan være stolte af. Præstationer, der kræver optimale og trygge rammer.

Vores opgave som politikere er at sætte rammerne for vores mange dygtige atleter. Vi skal sikre tryghed, åbenhed og mulighed for, at alle føler sig repræsenteret i eliteidrætten. Det sikrer vi bl.a. med dette lovforslag. Samtidig er det vigtigt, at det netop er idrætten selv, der skaber indholdet inden for disse rammer. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat viser stor tillid til eliteidrættens aktører og institutioner til fortsat at løfte opgaven.

Jeg tror, at vi alle her i salen har set de afsløringer, som bl.a. Danmarks Radio har leveret. Alle ved, at man som eliteatlet skal ofre meget, men dokumentarens afsløringer viser også, at der blev stillet uværdige krav, og at atleterne i Dansk Svømmeunion på en række områder ikke blev behandlet ordentligt. I februar 2020 fremlagde Kammeradvokaten en rapport, der klarlagde omfanget af det svigt og brud på etiske retningslinjer, der var sket i Dansk Svømmeunion. Det er netop med baggrund i disse afsløringer samt brud på de etiske retningslinjer, at vi nu ændrer reglerne. Formålet med lovforslaget her er dermed at sikre grundlaget for trygge rammer for eliteidrætsudøverne med fokus på deres trivsel. Derfor foreslås det overordnet at tydeliggøre Team Danmarks tilsynsforpligtelse; at der etableres en selvstændig funktion, som atleter, trænere og andre kan gå til ved mistrivsel og uacceptabel adfærd i eliteidrætten, samt at der ændres på reglerne for sammensætningen af Team Danmarks bestyrelse.

Der er ingen tvivl om, at arbejdet som eliteatlet er enormt hårdt og kræver store ofre. Det er klart, at eliteatleter skal knokle, for at man kan komme med i verdenseliten. Men der er stor forskel på at knokle og arbejde hårdt for en sag til decideret at arbejde i et usundt psykisk arbejdsmiljø, der i sidste ende gør det sværere at blive blandt de bedste i verden. Det er dér afgørende, at elitesportsudøvernes fortsatte kamp for at bringe medaljer hjem til Danmark kan ske i trygge rammer, i rammer, hvor atleterne ikke skal frygte krænkende opførsel hverken fra medudøvere, trænere eller ledere. Det er netop disse trygge rammer, som vi nu sikrer med dette lovforslag. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget, og jeg skal samtidig hilse fra Det Radikale Venstre sige, at det gør de også.

Tak for det. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, kan vi gå videre i ordførerrækken til hr. Stén Knuth, Venstre.

Tusind tak for det. Danmark er et af de allerbedste lande i verden at dyrke eliteidræt i. Det skal vi både være stolte over og meget tilfredse med. Hvordan kan jeg sige det? Det kan jeg sige, fordi jeg selv har været der, både som eliteudøver, men også som landsholdstræner i et tæt samarbejde med mit forbund, men også i et tæt samarbejde med Team Danmark.

Men selv de bedste steder kan jo blive ramt af en kultur, som ikke er sund, og hvor mistrivsel og krænkelser finder sted. I svømmeforbundet herskede i årevis en usund kultur, som blev afdækket i starten af april måned 2019, og den daværende kulturminister bad kammeradvokaten om at kigge på det og få afdækket omfanget af det her. Det viste sig desværre at være lige så stort og lige så slemt, som mange af svømmerne gav udtryk for. Det kom til flere tiltag hen over året, og det medførte selvfølgelig også en politisk debat om, om vi ikke skulle justere vores eliteidrætslov. Efter flere samtaler med både udøvere, trænere og forbund, Dansk Idrætsforbund og Team Danmark så enedes vi om, at atleterne skulle have en større stemme i bestyrelsen. Vi skulle også have et klart sted, hvor udøverne kunne henvende sig om mistrivsel og krænkelser. Hvem der skulle udpeges til bestyrelsen, har også fået en opmærksomhed i lovforslaget, som også præciserer Team Danmarks tilsynspligt i forhold til forbundenes arbejde med eliteudøverne.

Det kan godt være, at vi lige skal se på, hvem der kan blive udpeget til bestyrelsen, når der sidder 62 specialforbunds både bestyrelser, men også ansatte, og vi kan se, at vi stort set har udelukket dem. Det kan godt være, at vi lige skal genbesøge det i de forhandlinger, der nu kommer i den kommende tid, for der kunne sidde rigtig dygtige folk der, og vi skal måske alligevel have en dialog om, hvordan vi kan tilgodese dem også.

Men i bund og grund deler Venstre synspunkterne og bakker lovforslaget op, da vi mener, at justeringerne netop tilgodeser udøverne og deres muligheder for at blive hørt, uden at det skal gå ud over de fine balancer, som jo også findes i eliteidræt, hvor forbund og trænere og udøvere side om side kæmper med samme ambitioner om at gøre det så godt som muligt i et sundt idrætsmiljø. Vi kan ikke gøre svømmernes oplevelser om, men vi kan forsøge at sikre, at udøverne i fremtiden også skal have et sted at gå hen og give deres besyv til kende i forhold til mistrivsel og krænkelser. Det muliggør det forslag her, og derfor bakker Venstre forslaget op. Og jeg skal hilse fra fru Mai Mercado og De Konservative og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren, og da der ikke er nogen korte bemærkninger, kan vi gå videre i rækken til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Som nævnt er baggrunden for det her lovforslag, at der på et tidspunkt var et usundt miljø blandt elitesvømmerne, og en undersøgelse viste også, at der specielt var et problem fra 2003 til 2013, hvor man ikke overholdt de retningslinjer og etiske kodeks, som der i forvejen var på området. Så man må jo også sige, at der sådan set var regler, men folk fulgte dem ikke. Konklusionen på undersøgelsen var egentlig i hovedtræk, at det skyldtes en betydelig grad af svigt i ledelsen i både Svømmeunionen, men sådan set også i Team Danmark.

Lovforslaget handler så om, at man tydeliggør ansvaret, som Team Danmark har. Det er sådan set ikke rigtig en ændring; man får præciseret, at de har ansvaret for det, som de også havde tidligere.

Så etableres der en selvstændig funktion under Team Danmark, hvor atleter og trænere og andre kan henvende sig, hvis de har oplevet mistrivsel eller uacceptabel adfærd, og det er vel sådan set, som jeg ser det, den eneste regelændring i det her lovforslag, som flytter noget. Jeg synes, det er en ganske god idé at få lavet sådan en ordning, hvor man kan henvende sig, hvis det er, for det er selvfølgelig helt naturligt svært at gå til den træner, som har den her overskridende adfærd eller andre ting. Så det er godt, at der kommer sådan et sted.

Så ændrer man reglerne for sammensætningen af Team Danmarks bestyrelse, hvor et af medlemmerne skal udpeges af Team Danmarks aktivkomité og efter indstilling af Danmarks Idræts-Forbund. Det er sådan set også fornuftigt, at atleterne får større medindflydelse i bestyrelsen.

Der er sådan set kun en ting, der undrer mig lidt i det her lovforslag, som jeg også vil prøve at dykke ned i nu, men også i udvalgsbehandlingen, og det er, hvem der ikke må være i bestyrelsen – altså sammensætningen af bestyrelsen, hvor man jo siger, at alle dem, der har været ansat i f.eks. Danmarks Idræts-Forbund eller et af specialforbundene, ikke kan blive bestyrelsesmedlem og altså automatisk har en inhabilitet. Alle dem, som sidder som formand for et af specialforbundene eller som næstformand eller som bestyrelsesmedlem kan altså heller ikke. Jeg tænker, at vi kommer til at smide en masse guld på gulvet, fordi mange af dem, der sidder, har en masse indgående og god viden om området, som de kan bringe med ind i Team Danmarks bestyrelse. Jeg synes jo, det er godt, at man får den kobling mellem specialforbundene og Team Danmark. Jeg er lidt bange for, at man smider på gulvet med det her.

Jeg synes jo, at en løsning eller en mellemlanding kunne være det, som Danmarks Idræts-Forbund også skriver i deres høringssvar: at man måske fair nok siger, at de ansatte og formand og næstformand for forbundene ikke skal være der, men hvorfor udelukke alle bestyrelsesmedlemmer, der sidder i specialforbundene rundtomkring? For det er altså rigtig mange derude, man så har ekskluderet fra at kunne være en del af Team Danmarks bestyrelse. Så jeg synes, at en mellemlanding på det kunne være at følge det høringssvar, der er fra Danmarks Idræts-Forbund, som jeg egentlig synes rammer meget balanceret imellem de to hensyn. På den ene side kan der selvfølgelig være nogle, der er inhabile, og på den anden side inkluderer vi også en masse mennesker, som kan have en masse nyttig viden, som vi kan bruge i Team Danmarks bestyrelse, og det kunne være en måde at løse det på.

Men overordnet set synes jeg, at det er et ganske fornuftigt lovforslag, som jeg går ud fra at vi støtter, men vi har som sagt den her ene ting, vi gerne vil have kigget lidt nærmere på.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her, og derfor kan vi gå videre til fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

Tak for det. Vi lever lige nu i en tid, hvor der sker et skelsættende opgør med krænkelser og chikaner i alle kredse af samfundet. For SF er det derfor afgørende, at eliteidrætten og Team Danmark også følger med tiden og tager de nødvendige skridt for at undgå en kultur med krænkende adfærd. Dansk elitesvømning har de seneste to årtier oplevet stor succes med mere end 100 medaljer ved EM, VM og OL. Men især for kvinderne i dansk elitesvømning er der en bagside af medaljen, som hverken vi som ansvarlige politikere eller som samfund kan acceptere.

I DR's dokumentar »Svømmestjerner - under overfladen« hører vi grusomme beretninger om en træningskultur med offentlige vejninger, indtag af ukendte piller, nedladende kommentarer og decideret mobning fra svømmetrænerens side. I udsendelsen hører vi også om en dengang kvindelig 14-årig ungdomssvømmer, som ifølge hende fik at vide af en landstræner, at han aldrig havde set en svømmer med så grim en teknik, og at hun desuden var for lav og for tyk, og at hun af de årsager ikke havde nogen chance for at blive en god international svømmer. Sådanne kommentarer og decideret mobning har for nogle af svømmerne ført til angst og depression, og ingen medaljer er det værd.

I SF anerkender vi derfor initiativet bag lovforslaget og det konkrete behov for både at sikre bedre repræsentation for atleterne i Team Danmark og også at få rettet lidt på bestyrelsernes sammensætning samt for en form for whistleblowerordning. Det er en selvstændig funktion, der kan behandle indberetninger fra atleter, trænere og andre, hvis de oplever uacceptabel adfærd i de elitetræningsmiljøer, Team Danmark arbejder med. Det er et godt skridt på vejen, men vi skal passe på, at de gode intentioner ikke blot bliver hensigtserklæringer og ikke reel handling. Team Danmark skal anerkendes for en god dialog i processen. I høringssvaret pointerer de, at vi i Danmark har en unik model for talenter i elitearbejde, der baserer sig på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og specialforbundene. Og vi og Team Danmark er enige om, at det skal der værnes om.

Men i SF er vi betænkelige ved, at lovforslaget lægger op til, at Team Danmark skal føre tilsyn med sig selv. Der er i den konstruktion ikke den grad af uafhængighed og habilitet, der er behov for. Vi kan simpelt hen være bange for, at den nye whistleblowerordning eller selvstændige funktion ligger for tæt op ad Team Danmark, således at atleterne ikke tør benytte sig af ordningen, som der bl.a. peges på i høringssvaret fra Idrættens Analyseinstitut og Anti Doping Danmark. De må ikke blive bange for, at de ikke kan blive udtaget af deres forbund til næste landsholdssamling, hvis de indberetter deres trænere. De må ikke tænke, at det er bedst for deres renommé i forbundet og i Team Danmark, hvis de bare holder mund om de mulige krænkelser, de har været ude for.

Vi skal indføre en whistleblowerordning, fordi den skal benyttes af de atleter og trænere i dansk eliteidræt, der enten på egen krop har oplevet eller har været vidne til krænkende adfærd, og som med de rette værktøjer får mod til at stå frem med deres fortællinger, således at vi får forbedret kulturen, får forbedret træningsmiljøet i dansk eliteidræt. Vi ønsker naturligvis alle de danske medaljer og de store idrætspræstationer, der kan begejstre og inspirere endnu flere til at dyrke sport og idræt, men atleterne skal fremdrives og motiveres på et fundament, hvor vi har eliteidrættens træningsetik og træningskultur i sync med nutidens forventninger om større grad af ligeværd og tolerance.

I SF støtter vi i dag lovforslaget. Vi går ind i det kommende udvalgsarbejde med nogle af de opmærksomheder, jeg også har nævnt i talen, og vi ser frem til det videre arbejde med at forbedre forholdene i dansk eliteidræt, for det er der behov for.

Tak for det. Heller ikke her er der nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak, formand. At være med i et talentprogram på eliteplan eller være eliteidrætsudøver i dag kan man vist godt sige ikke er nogen normal tilværelse. Og det er det slet ikke for helt unge mennesker, for hvem hverdagen lægges i benhårde rammer med et næsten umenneskeligt pres og prioriteringer – en tilværelse, hvor trænere og ledere på lange stræk erstatter forældrene, men samtidig har magten til at afgøre, om karrieren udvikles eller afvikles.

Som udgangspunkt er det en situation, som let kan gå galt. Heldigvis sker det ikke ofte, men vi har set eksempler på det, sådan som vi så det i DR-dokumentaren om svømmepigerne. Et andet sted, i et andet rum, måske i en anden tid kunne det måske kalde på en mere grundlæggende diskussion om det fænomen, vi kalder eliteidræt – et fænomen, hvor en af Danmarks dyreste fodboldspillere for et års tid siden skiftede fra italienske Sampdoria til franske Lyon for i omegnen af 225 mio. kr. Det er selvfølgelig småpenge, det er ingenting at regne i forhold til den 21-årige Kylian Mbappé, som skiftede til Paris Saint-Germain og vurderes til en værdi af 259,2 mio. euro, altså næsten 2 mia. kr.

Jeg synes, at vi en dag skal have en diskussion om, hvordan eliteidræt har udviklet sig, men lad den diskussion ligge nu. Her og nu handler det om at gøre noget for at beskytte især de yngre talenter og eliteidrætsudøvere bedre mod ydmygelser, misbrug og deciderede overgreb.

Derfor støtter vi fuldt ud intentionerne i det her lovforslag, og vi vil gerne bidrage til, at det kan træde i kraft allerede den 1. januar 2021.

I forhold til det oprindelige lovforslag har vi noteret, hvordan en række af idrættens organisationer i deres høringssvar har insisteret på, at det skal være en helt uafhængig funktion, som eliteidrætsudøverne kan gå til, hvis de mistrives eller føler, at de udsættes for en uacceptabel adfærd. Det krav er jo ikke så meget anderledes end det, der er brug for, når vi snakker journaliststanden, filmbranchen eller de politiske partier – ingen nævnt, ingen glemt.

Vi er meget tilfredse med, at lovforslaget nu er mere åbent for en sådan uafhængig instans, men i udvalgsbehandlingen vil vi gå ind og se på, hvor stor en rolle Team Danmark skal spille i den forbindelse. Ligeledes vil vi interessere os for, om den rette balance er nået, når vi snakker om sammensætningen af Team Danmarks bestyrelse. Vi har noteret os forslagene om vigtigheden af, at ikke mindst kvindelige eliteidrætsudøvere er en vigtig komponent i en sådan bestyrelse, ligesom vi har noteret os forslaget fra aktivkomitéen om behovet for, at tidligere atleter eller trænere med særlig indsigt i eliteatleternes forhold indgår. Om det så kan sikres inden for det nuværende antal bestyrelsesmedlemmer i Team Danmark, hvilket Kulturministeriet lægger vægt på, eller om der er behov for en udvidelse, er også en af de ting, vi skal drøfte i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Her vil vi også se på, om der er sikret den rette parallelitet mellem idrættens forskellige organisationer, når det gælder, hvem der kan og hvem der ikke kan være medlemmer af bestyrelserne for Team Danmark, Anti Doping Danmark og Sport Event Denmark.

Men som sagt er Enhedslisten positive over for intentionerne i det her forslag. Vi vil gå aktivt ind i udvalgsarbejdet for at sikre, at det får en grundig, men alligevel hurtig behandling. Tak.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

I modsætning til Enhedslistens ordfører kan jeg godt lide de frie markedskræfter, og når folk får en høj løn, er det jo, fordi de bibringer en høj værdi til den organisation, de arbejder for.

Når vi står med det her forslag, er det jo på en trist baggrund, og jeg tror, man skal passe på med at stikke blår i øjnene, med hensyn til at den her ene lovgivning med et snuptag kommer til at løse det, så vi ikke kommer til at høre om sådan nogle sager i fremtiden. Vi skal passe på med herindefra Folketingets side, når vi laver lovgivning, at vi siger, at ej, nu fikser vi det her, fordi vi så kommer til at se frygtelig dumme ud, når der kommer det næste eksempel, og det kunne der sagtens også komme her. For eliteidræt er en meget, meget, meget hård branche, og der bliver stillet store krav, og der skal stilles store krav.

Jeg har selv i mit tidligere arbejde som lærer undervist eliteidrætselever, som fik specielle vilkår helt ned til folkeskoleniveau i udskolingen, for at de bedre kunne dyrke deres idrætsgren, altså eliteidrætsklasser, og der er selvfølgelig negative effekter ved det, men der er også vanvittig mange positive effekter ved at dyrke eliteidræt. Der kommer altså nogle unge mennesker ud, som er determinerede, som er motiverede, som kan engagere sig, og som kan forstå at strukturere deres tid og arbejder benhårdt for et mål.

Jeg synes også, vi skal passe på, at vi ikke taler eliteidræt ned, og også skal huske de gode ting, som er ved det, når folk dyrker eliteidræt: det sammenhold, det fællesskab, der kommer derved, og den succesoplevelse, der også kommer for de unge mennesker ved at dyrke det. Det gør ikke, at vi ikke skal fokusere på det andet, men vi skal passe på, at det ikke bliver en ensformig debat omkring det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Det er lidt vemodigt for mig, at vores tidligere kollega, hr. Joachim B. Olsen, ikke kan være her i dag, for han har om nogen hørt på negative fordomme om eliteidrætsudøvere, og derfor er det jo smukt at høre på alle de pæne ting, der bliver sagt om eliteidræt i dag. Det skulle han egentlig have været og overvære.

Det her lovforslag er blevet til på baggrund af nogle afsløringer af forholdene for elitesvømmere, og det er positivt, at der bliver fulgt op på det. Tidligere tiders psykopatiske trænere, som man kan læse om, hvis man sætter sig ind i, hvordan fodbold f.eks. var organiseret tidligere, er tiden løbet fra, og tiden er selvfølgelig også løbet fra psykopatiske trænere inden for svømning.

Så derfor er det godt, at der allerede før valget blev taget nogle skridt i retning af at få rettet op på de her forhold, og vi bakker selvfølgelig lovforslaget op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og så er det kulturministeren.

Tak til alle ordførerne for bemærkningerne. Der er blevet sagt rigtig mange gode og rigtige ting, og jeg vil også gerne takke for drøftelserne frem mod fremsættelsen af det her lovforslag. Noget af det vigtigste, som jeg synes er blevet sagt – og også her i dag – og som jeg derfor gerne vil gentage, er, at det her lovforslag jo ikke kan gøre det skete ugjort. Men det er vigtigt, at vi allesammen sender det signal, som jeg synes I, Folketingets partier, har været med til at sende – som vi sender i fællesskab – til dem, der har været igennem de her ting, som er blevet vist, er kommet frem, at vi har hørt jer, vi har set jer, og vi prøver nu at skabe nogle nye strukturer, som gør, at der, næste gang nogen måtte befinde sig i en lignende situation, er en mulighed for at sige fra, og at der skal være nogle, der lytter og handler.

Det overordnede fokus for lovforslaget her er jo netop at sikre et grundlag for mere trygge rammer for eliteidrætsudøvere med fokus på deres trivsel. Som svømmersagen og andre sager om uacceptabel adfærd inden for eliteidrætten har vist helt tydeligt, er det nødvendigt at sætte ind på forskellige områder, fordi toppræstationer og det at være i et konkurrencepræget miljø aldrig gøre, at trivslen bliver trængt i baggrunden. Den danske samfundsmodel – også for eliteidræt – handler om at få toppræstationer og ambitioner til at gå hånd i hånd med trivsel og medmenneskelighed. Det er selvfølgelig en balancegang, fordi eliteidræt er hårdt og kræver benhårde prioriteringer, men det må ikke ske på bekostning af trivslen, for det er sådan, at jo mere konkurrencepræget, det er, og jo mere, der er på spil, jo mere følsomt, jo mere fintfølende skal vi også være over for hinandens menneskelighed.

Så lovforslaget er også et blandt flere tiltag, som forhåbentlig kan være med til at ændre kulturen, styrke opmærksomheden på eliteatleternes trivsel. Det er tiltag, som jo kommer på baggrund af Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene for elitesvømmere i Dansk Svømmeunion, men altså ikke her et forslag, der kommer til at stå alene. Det ved både Team Danmark, og det ved DIF, Danmarks Idrætsforbund – det har de klart signaleret – og de har også arbejdet ansvarligt med den her undersøgelse. De er i gang med en række tiltag, der sætter fokus på emnet, f.eks. i træneruddannelsen og trivselsundersøgelser og ved deltagelse i forskningsprojekter m.v., og det synes jeg at de skal have en anerkendelse for.

Jeg vil ikke gennemgå lovforslagets elementer slavisk – flere af ordførerne har allerede været inde på det meste – men alligevel komme med nogle bemærkninger til primært oprettelsen af den selvstændige funktion og til sammensætningen af bestyrelsen, som ordførerne også har været inde på. Lovforslaget pålægger jo Team Danmark opgaven med at udvikle og etablere en selvstændig funktion, som atleterne kan gå til, hvis de oplever mistrivsel, uacceptabel træneradfærd eller lignende inden for de elitesportsmiljøer, som Team Danmark samarbejder med. Jeg vil gerne understrege, at lovforslaget ikke på forhånd lægger sig fast på en bestemt udformning eller organisering af funktionen. Det kan også være, at den skal udvikle sig, efterhånden som vi bliver klogere på det her med tiden, men det bliver Team Danmark, der med det her lovforslag får ansvaret for at udvikle og beskrive sådan en funktion, med en understregning af, at de også skal inddrage de relevante aktører, ikke mindst atleterne selv.

I flere af høringssvarene er der givet udtryk for, at Team Danmark ikke bør stå for opgaven, men at det bør være en anden, uafhængig aktør. Jeg anerkender til fulde, at det er et valg; det er noget, som man kan tale både for og imod, men når jeg har valgt at fremsætte det her lovforslag, som det ligger nu, er det, fordi jeg synes, at den her kulturændring skal være tæt forankret i hverdagen, sådan at når der kommer henvendelser, bliver læringen fra dem hurtigt indarbejdet i alt, hvad der sker. Forandring og den øgede fokus på trivsel skal ind i hele kulturen. Når henvendelserne kommer, er det jo allerede sket, altså det, som jeg i begyndelsen sagde at vi aldrig kan gøre ugjort. Så jo mere vi kan bruge henvendelserne til at forebygge, at det overhovedet sker, jo bedre. Derfor er det vigtigt med en helt grundlæggende kulturændring hver eneste dag og i hver eneste træning.

Jeg vil også gerne sige, at det også er min opfattelse, at den kulturændring allerede er i gang i Team Danmark, og at de i dag har vist, at de er et andet sted, end de var med f.eks. de forhold, vi så under svømmersagen. Derfor har jeg også tillid til, at Team Danmark kan løfte opgaven, og vi sørger for en god proces med inddragelse af atleterne og andre.

Så var der også en bemærkning om ændringerne i lovforslaget vedrørende Team Danmarks bestyrelse. Der er kommet forskelligartede synspunkter både her i salen i dag og i høringssvarene. For at styrke atleternes stemme i Team Danmark er forslaget her, at Team Danmarks Aktivkomité får ret til at indstille 1 af de 4 medlemmer af Team Danmarks bestyrelse, som de udpeger. Dermed får atleterne en mere direkte indflydelse på bestyrelsessammensætningen, og samtidig bevares balancen mellem, hvor mange af bestyrelsesmedlemmerne der udpeges af kulturministeren, og hvor mange der udpeges af DIF. Jeg synes, det er naturligt, at det er aktivkomitéen. Det er de aktives talerør over for bestyrelsen og administrationen i DIF og Team Danmark i sager om OL og eliteidræt og nu altså også i forhold til bestyrelsessammensætningen.

Der har været synspunkter fremme om, om det kunne være hensigtsmæssigt at gøre Team Danmarks bestyrelse større for at give flere mulighed for at udpege bestyrelsen. Jeg vil bare sige, at den allerede i dag er forholdsvis stor, når man sammenligner med øvrige idrætsbestyrelser. Og i forhold til hvem der så overhovedet kan blive udpeget, er det også et spørgsmål om at finde den rette balance.

Der synes jeg det er værd også at bemærke, at der i dag ingen begrænsning er på, hvem der kan sidde i Team Danmarks bestyrelse. Med den nye bestemmelse er formålet at sikre mod eller i hvert fald at minimere risikoen for interessekonflikter. Det følger lignende bestemmelser, som der allerede i dag findes i bestyrelserne for f.eks. Anti Doping Danmark og Sport Event Denmark, men det er fuldstændig rigtigt, at vi omvendt også skal sikre, at der sidder nogle folk i Team Danmarks bestyrelse, der har indgående kendskab til dansk eliteidræt – forholdene for udøvere og trænere, idrættens organisering og samarbejde – og det er også derfor, forslaget stadig væk giver mulighed for, at personer, der varetager f.eks. andre hverv i udvalg under DIF eller specialforbund eller sidder i DIF's bestyrelse, stadig væk kan udpeges. Med disse bemærkninger ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til kulturministeren.

Da der ikke er flere, der har ønsket ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.