Tak til alle ordførerne for bemærkningerne. Der er blevet sagt rigtig mange gode og rigtige ting, og jeg vil også gerne takke for drøftelserne frem mod fremsættelsen af det her lovforslag. Noget af det vigtigste, som jeg synes er blevet sagt – og også her i dag – og som jeg derfor gerne vil gentage, er, at det her lovforslag jo ikke kan gøre det skete ugjort. Men det er vigtigt, at vi allesammen sender det signal, som jeg synes I, Folketingets partier, har været med til at sende – som vi sender i fællesskab – til dem, der har været igennem de her ting, som er blevet vist, er kommet frem, at vi har hørt jer, vi har set jer, og vi prøver nu at skabe nogle nye strukturer, som gør, at der, næste gang nogen måtte befinde sig i en lignende situation, er en mulighed for at sige fra, og at der skal være nogle, der lytter og handler.
Det overordnede fokus for lovforslaget her er jo netop at sikre et grundlag for mere trygge rammer for eliteidrætsudøvere med fokus på deres trivsel. Som svømmersagen og andre sager om uacceptabel adfærd inden for eliteidrætten har vist helt tydeligt, er det nødvendigt at sætte ind på forskellige områder, fordi toppræstationer og det at være i et konkurrencepræget miljø aldrig gøre, at trivslen bliver trængt i baggrunden. Den danske samfundsmodel – også for eliteidræt – handler om at få toppræstationer og ambitioner til at gå hånd i hånd med trivsel og medmenneskelighed. Det er selvfølgelig en balancegang, fordi eliteidræt er hårdt og kræver benhårde prioriteringer, men det må ikke ske på bekostning af trivslen, for det er sådan, at jo mere konkurrencepræget, det er, og jo mere, der er på spil, jo mere følsomt, jo mere fintfølende skal vi også være over for hinandens menneskelighed.
Så lovforslaget er også et blandt flere tiltag, som forhåbentlig kan være med til at ændre kulturen, styrke opmærksomheden på eliteatleternes trivsel. Det er tiltag, som jo kommer på baggrund af Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene for elitesvømmere i Dansk Svømmeunion, men altså ikke her et forslag, der kommer til at stå alene. Det ved både Team Danmark, og det ved DIF, Danmarks Idrætsforbund – det har de klart signaleret – og de har også arbejdet ansvarligt med den her undersøgelse. De er i gang med en række tiltag, der sætter fokus på emnet, f.eks. i træneruddannelsen og trivselsundersøgelser og ved deltagelse i forskningsprojekter m.v., og det synes jeg at de skal have en anerkendelse for.
Jeg vil ikke gennemgå lovforslagets elementer slavisk – flere af ordførerne har allerede været inde på det meste – men alligevel komme med nogle bemærkninger til primært oprettelsen af den selvstændige funktion og til sammensætningen af bestyrelsen, som ordførerne også har været inde på. Lovforslaget pålægger jo Team Danmark opgaven med at udvikle og etablere en selvstændig funktion, som atleterne kan gå til, hvis de oplever mistrivsel, uacceptabel træneradfærd eller lignende inden for de elitesportsmiljøer, som Team Danmark samarbejder med. Jeg vil gerne understrege, at lovforslaget ikke på forhånd lægger sig fast på en bestemt udformning eller organisering af funktionen. Det kan også være, at den skal udvikle sig, efterhånden som vi bliver klogere på det her med tiden, men det bliver Team Danmark, der med det her lovforslag får ansvaret for at udvikle og beskrive sådan en funktion, med en understregning af, at de også skal inddrage de relevante aktører, ikke mindst atleterne selv.
I flere af høringssvarene er der givet udtryk for, at Team Danmark ikke bør stå for opgaven, men at det bør være en anden, uafhængig aktør. Jeg anerkender til fulde, at det er et valg; det er noget, som man kan tale både for og imod, men når jeg har valgt at fremsætte det her lovforslag, som det ligger nu, er det, fordi jeg synes, at den her kulturændring skal være tæt forankret i hverdagen, sådan at når der kommer henvendelser, bliver læringen fra dem hurtigt indarbejdet i alt, hvad der sker. Forandring og den øgede fokus på trivsel skal ind i hele kulturen. Når henvendelserne kommer, er det jo allerede sket, altså det, som jeg i begyndelsen sagde at vi aldrig kan gøre ugjort. Så jo mere vi kan bruge henvendelserne til at forebygge, at det overhovedet sker, jo bedre. Derfor er det vigtigt med en helt grundlæggende kulturændring hver eneste dag og i hver eneste træning.
Jeg vil også gerne sige, at det også er min opfattelse, at den kulturændring allerede er i gang i Team Danmark, og at de i dag har vist, at de er et andet sted, end de var med f.eks. de forhold, vi så under svømmersagen. Derfor har jeg også tillid til, at Team Danmark kan løfte opgaven, og vi sørger for en god proces med inddragelse af atleterne og andre.
Så var der også en bemærkning om ændringerne i lovforslaget vedrørende Team Danmarks bestyrelse. Der er kommet forskelligartede synspunkter både her i salen i dag og i høringssvarene. For at styrke atleternes stemme i Team Danmark er forslaget her, at Team Danmarks Aktivkomité får ret til at indstille 1 af de 4 medlemmer af Team Danmarks bestyrelse, som de udpeger. Dermed får atleterne en mere direkte indflydelse på bestyrelsessammensætningen, og samtidig bevares balancen mellem, hvor mange af bestyrelsesmedlemmerne der udpeges af kulturministeren, og hvor mange der udpeges af DIF. Jeg synes, det er naturligt, at det er aktivkomitéen. Det er de aktives talerør over for bestyrelsen og administrationen i DIF og Team Danmark i sager om OL og eliteidræt og nu altså også i forhold til bestyrelsessammensætningen.
Der har været synspunkter fremme om, om det kunne være hensigtsmæssigt at gøre Team Danmarks bestyrelse større for at give flere mulighed for at udpege bestyrelsen. Jeg vil bare sige, at den allerede i dag er forholdsvis stor, når man sammenligner med øvrige idrætsbestyrelser. Og i forhold til hvem der så overhovedet kan blive udpeget, er det også et spørgsmål om at finde den rette balance.
Der synes jeg det er værd også at bemærke, at der i dag ingen begrænsning er på, hvem der kan sidde i Team Danmarks bestyrelse. Med den nye bestemmelse er formålet at sikre mod eller i hvert fald at minimere risikoen for interessekonflikter. Det følger lignende bestemmelser, som der allerede i dag findes i bestyrelserne for f.eks. Anti Doping Danmark og Sport Event Denmark, men det er fuldstændig rigtigt, at vi omvendt også skal sikre, at der sidder nogle folk i Team Danmarks bestyrelse, der har indgående kendskab til dansk eliteidræt – forholdene for udøvere og trænere, idrættens organisering og samarbejde – og det er også derfor, forslaget stadig væk giver mulighed for, at personer, der varetager f.eks. andre hverv i udvalg under DIF eller specialforbund eller sidder i DIF's bestyrelse, stadig væk kan udpeges. Med disse bemærkninger ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.