Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2386843_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. april 2021
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2021-0037-0116
1926168
UDKAST TIL TALE
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A
til L 189 fra Folketingets Retsudvalg den 4. maj 2021
Samrådsspørgsmål A:
Vil ministeren redegøre for det nærmere indhold og rækkevidde af lovforsla-
get og særligt redegøre for det faglige belæg for regeringens forslag om en
markant frihedsindskrænkning ved at permanentgøre muligheden for at ind-
føre et generelt opholdsforbud?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
Svar:
[Indledning]
Tak for spørgsmålet og for muligheden for at uddybe re-
geringens lovforslag om centrale dele af regeringens ud-
spil ”Tryghed for alle danskere”, herunder forslaget om
tryghedsskabende opholdsforbud.
Det er jo et lovforslag, som Retsudvalget har udvist me-
get stor interesse for. Jeg har allerede inden samrådet be-
svaret [over 30] skriftlige spørgsmål om lovforslagets
nærmere indhold. Og jeg har ydet teknisk bistand til en
række ændringsforslag, som udvalget har efterspurgt.
Jeg har stor forståelse for, at udvalget har interesse for
lovforslaget. For det
er
markante redskaber, vi foreslår.
Men for mig at se er det også vigtige redskaber i kampen
for at øge danskernes tryghed.
Det vil jeg vende tilbage til om et øjeblik.
Jeg vil dele min besvarelse af samrådsspørgsmålet op
ved først at fortælle lidt om baggrunden for lovforlaget
for derefter at komme ind på forslagets nærmere indhold.
[Baggrunden for lovforslaget]
2
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
Som jeg vist efterhånden har sagt et par gange før, så er
min vigtigste opgave som justitsminister at sikre dan-
skernes tryghed. Og den tryghed er udfordret i nogle om-
råder i Danmark. Så simpelt er det.
Trygheden er udfordret, fordi grupper af især unge mænd
hænger ud i det offentlige rum og skaber utryghed med
deres opførsel.
Det skal vi ikke finde os i. Det er ikke acceptabelt. Det er
et anslag mod trygheden, og det er en hån mod fællesska-
bet. Og det skal stoppes.
En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd vi-
ser, at næsten halvdelen af beboerne i udsatte boligområ-
der
som har angivet, at de oplever rocker- og bandekri-
minalitet i deres nærområde
har ændret adfærd som
følge af rocker- og bandeaktiviteter i deres nærområde.
Det er, synes jeg, mildest talt en chokerende oplysning.
Samtidig viser en tryghedsundersøgelse fra Københavns
Kommune, at 40 pct. af de adspurgte er bekymrede for at
blive generet af grupper af unge, når de færdes ude.
Jeg gentager lige: 40 pct. af de adspurgte er bekymrede
for at blive generet af grupper af unge, når de færdes ude.
3
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
Og som det også fremgår af lovforslaget, har Rigspolitiet
oplyst, at politiet i praksis ser eksempler på, at grupper af
ofte unge mænd samles på bestemte steder i det offent-
lige rum og med deres adfærd og fremtoning skaber
utryghed blandt beboere og forbipasserende i området.
Hertil kommer så den seneste tids forfærdelige historier
om unge kvinder, der frygter at gå hjem alene om afte-
nen, og som bevæbner sig med nøglebundter og foretager
falske telefonopkald for at afskrække potentielle over-
faldsmænd.
Med andre ord:
Man kan være uenig i medicinen. Men man kan ikke
være uenig i diagnosen. Vi
har
et tryghedsproblem i om-
råder i Danmark.
[Det nærmere indhold af lovforslaget for så vidt an-
går nattelivsforbud, beslaglæggelse og udvisning for
vanvidskørsel]
Det er netop de utryghedsproblemer, lovforslaget tager
sigte på. Og det leder mig så frem til besvarelsen af
spørgsmålet om lovforslagets indhold og rækkevidde.
4
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at spørgeren særligt
ønsker en gennemgang af det nærmere indhold samt ræk-
kevidden af det tryghedsskabende opholdsforbud. Jeg vil
derfor kun knytte et par korte bemærkninger til de øvrige
elementer i lovforslaget.
Foruden det tryghedsskabende opholdsforbud indeholder
lovforslaget tre elementer:
For det første
foreslår regeringen at indføre regler, så
personer, der er dømt for visse typer af kriminalitet i nat-
telivet, ved dom kan få et forbud mod at færdes i natteli-
vet i en periode på op til 2 år. Forslaget indebærer helt
konkret, at en person, der f.eks. idømmes fængselsstraf
for vold eller trusler begået i nattelivet, kan få et forbud
mod at færdes i nattelivet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.
Begår man vold eller anden utryghedsskabende krimina-
litet i nattelivet, jamen så skal man simpelthen ikke fær-
des i nattelivet i en periode. Det skal være trygt at gå ud
i Danmark, også om natten. Og det skal forslaget her bi-
drage til.
For det andet
foreslår vi at udvide adgangen til at beslag-
lægge værdigenstande hos en mistænkt. Forslaget inde-
bærer konkret, at politiet fremover kan foretage beslag-
5
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
læggelse af værdigenstande hos personer, der er mis-
tænkt for en lovovertrædelse, og som har gæld til det of-
fentlige.
Det handler grundlæggende om, at vi fra regeringens side
gerne vil gøre det helt klart, at det er fuldstændig uaccep-
tabelt, når kriminelle render rundt med dyre statussym-
boler samtidig med, at de skylder det offentlige penge.
Og for
det tredje
foreslår vi
som led i regeringens sam-
lede indsats mod vanvidskørsel
at ændre udlændinge-
loven, så der i videst muligt omfang inden for rammerne
af Danmarks internationale forpligtelser kan ske udvis-
ning i sager, hvor en person har overtrådt straffelovens
bestemmelser om farlig kørsel.
[Nærmere om forslaget om et tryghedsskabende op-
holdsforbud]
Det bringer mig til forslaget om tryghedsskabende op-
holdsforbud.
Først vil jeg gerne anholde spørgerens præmis om, at re-
geringen med forslaget ønsker at permanentgøre det op-
holdsforbud, som er blevet indført med henblik på at be-
grænse smitte med covid-19. For det er selvfølgelig ikke
korrekt.
6
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
Det tryghedsskabende opholdsforbud har et grundlæg-
gende andet formål end de midlertidige restriktioner, der
er indført for at begrænse smitten med covid-19. Og det
er i øvrigt nogle andre betingelser, der skal være opfyldt.
Formålet med det tryghedsskabende opholdsforbud er at
give politiet et nyt værktøj til at sætte effektivt ind over
for grupper af personer, der skaber utryghed i det offent-
lige rum. Lad mig fremhæve de mest centrale elementer
i det forslag:
Vi lægger med stk. 1 i den foreslåede nye bestemmelse i
politilovens § 6 b op til, at politiet kan udstede et tryg-
hedsskabede opholdsforbud på et bestemt sted, hvortil
der er almindelig adgang. Et sådant forbud vil indebære,
at det som udgangspunkt vil være forbudt at opholde sig
i det pågældende område. Det gælder dog ikke, hvis der
er tale om almindelig færden, f.eks. at vente på et S-tog
eller at krydse over en plads for at nå frem til en butik
eller lignende. Forslaget vil derfor ikke ramme borgeres
almindelige færden i området.
7
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
De nærmere betingelser for, at politiet kan udstede et
tryghedsskabende opholdsforbud, foreslås indsat i politi-
lovens § 6 b, stk. 2. For at udstede et tryghedsskabende
opholdsforbud skal følgende betingelser være opfyldt:
For det første
skal der i et konkret område være udvist
en adfærd fra en gruppe af personer, som er egnet til at
skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i områ-
det. Det kan f.eks. være, at gruppen har udvist en chika-
nerende, truende eller intimiderende adfærd over for for-
bipasserende, beboere eller erhvervsdrivende i området.
For det andet
skal politiet vurdere, at et sådant forbud er
et egnet redskab. Det indebærer, at politiet ud fra en po-
litifaglig vurdering skal vurdere, at udstedelse af et tryg-
hedsskabende opholdsforbud vil medvirke til at normali-
sere tilstanden og genskabe trygheden for beboere, er-
hvervsdrivende og andre, der færdes i området.
Og
for det tredje
skal politiet vurdere, at mindre indgri-
bende foranstaltninger ikke skønnes at være tilstrække-
lige til at genskabe trygheden i området
det vil sige en
proportionalitetsvurdering. Politiet kan med andre ord
ikke udstede et opholdsforbud, hvis politiet på anden
måde, f.eks. gennem dialog med de pågældende, kan
8
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
genskabe trygheden i området uden at gøre brug af et op-
holdsforbud.
Der er detaljeret redegjort for det nærmere indhold af
disse betingelser i lovforslagets bemærkninger. Men jeg
vil gerne slå fast, at det er min klare overbevisning, at vi
med forslaget har sat så tydelige hegnspæle og kriterier
som muligt for, hvornår forbuddet kan anvendes.
Lad mig også slå fast, at vi med lovforslaget selvfølgelig
ikke ønsker at genere almindelige borgere. Det tager for-
slaget højde for på flere måder:
For det første
må opholdsforbuddet kun dække det om-
råde, der er nødvendigt for at genskabe trygheden. Det
må altså kun gælde for mindre, afgrænsede områder,
hvor personer har udvist utryghedsskabende adfærd,
f.eks. på en bestemt plads eller en udendørs togperron.
For det andet
kan opholdsforbuddet tilrettelægges på en
måde, så det kun gælder på bestemte tider af døgnet,
f.eks. om aftenen. Det kan f.eks. være, hvis politiet vur-
derer, at problemerne med utryghed primært gør sig gæl-
dende i nattetimerne.
9
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
For det tredje
vil der med tydelig skiltning skulle gøres
opmærksom på det område, som er omfattet af opholds-
forbuddet.
Det kommer oven i, at almindelig færden i området
som jeg nævnte før
selvfølgelig ikke vil være strafbart.
Og som jeg bl.a. har tilkendegivet i min besvarelse af
spørgsmål nr. 31 til lovforslaget, støtter jeg et ændrings-
forslag, som indebærer, at forsamlinger med et politisk
eller andet meningsbefordrende øjemed generelt undta-
ges fra det foreslåede tryghedsskabende opholdsforbud.
Det er min vurdering, at vi med forslaget har fastsat klare
betingelser for, hvornår et tryghedsskabende opholdsfor-
bud kan udstedes, og at vi har sikret os, at forbuddet er
til mindst mulig gene for almindelige danskere.
[Om forholdet til frihedsrettighederne]
Inden jeg runder af, vil jeg knytte nogle ord til den un-
derliggende kritik, som spørgeren synes at have om, at
regeringen skulle ønske en markant frihedsindskrænk-
ning for borgerne i forbindelse med det lovforslag, der er
fremsat. Det er jeg ked af at blive skudt i skoene.
10
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
Formålet med dette lovforslag er ikke at indskrænke bor-
gernes frihedsrettigheder. Det er at sikre borgernes tryg-
hed. Og jeg vil gerne understrege, at vi ikke fremsætter
lovforslag, som ikke kan rummes inden for de rammer,
som borgerne er sikret i grundloven og internationale
konventioner i øvrigt.
Det er klart, at enhver lovgivning altid i en eller anden
forstand udgør en lænke om friheden. Enhver lov be-
grænser altså formelt set friheden. Men som John Locke
den store engelske liberale filosof fra 16-hundredtallet
sagde, så er der samtidig ingen frihed uden lov.
Derfor er reguleringen af samfundet for mig at se altid en
balance. En balance mellem at beskytte vores formelle
frihedsrettigheder, men samtidig også at beskytte vores
reelle frihed.
Hvad er den formelle frihed værd, hvis man ikke tør
bruge sin frihed? Hvad er friheden værd for kvinden i et
udsat boligområde, hvis hun ikke tør gå ud på gaden?
Det, som jeg mener kritikerne overser, er, at det er en af-
gørende forudsætning for at kunne udøve vores frihed i
praksis, at befolkningen føler sig tryg. Og det indebærer,
at befolkningen oplever, at myndighederne griber ind
11
L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 4. maj 2021, jf. L 189 - samrådsspm. A, til justitsministeren
over for dem, der sætter sig ud over samfundets spille-
regler.
Oplevelsen af tryghed har betydning for, om man som
borger har reel mulighed for at gøre brug af sin frihed.
Hvis ikke du føler dig tryg, når du går på gaden, og må-
ske føler dig nødsaget til at undgå S-toget i de sene nat-
tetimer eller til at gå en omvej uden om parken
så er
din frihed begrænset. Derfor vil regeringen ikke bare lade
stå til, når et mindretal begrænser flertallets frihed ved
f.eks. at intimidere og chikanere et helt boligområde.
Det er derfor, regeringen har fremsat det her lovforslag,
som jeg medgiver er et vidtgående skridt, men som jeg
ser som et helt nødvendigt skridt at tage for at sikre dan-
skernes tryghed.
[Afslutning]
Jeg håber, at jeg i min besvarelse har fået redegjort nær-
mere for rækkeviden og indholdet af lovforslaget og ser
frem til at besvare de spørgsmål, I måtte have.
Tak for ordet.
12