L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-21 fra Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International Danmark og Nyt Europa vedrørende deres fælles høringssvar og debatindlæg i Berlingske.dk om lovforslaget, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

L 189 - Bilag 1

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. marts 2021

Politikontoret

Lasse Lykke Gregersen

2020-10-0606

1870949

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om poli-

tiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven

(Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, ud-

videt adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlæn-

dinge dømt for vanvidskørsel m.v.)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. januar 2021 til den 11.

februar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen

Business School (CBS)

–

CBS LAW, Danmarks Jurist- og Økonomifor-

bund, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DI, Danske Regio-

ner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Den Uafhængige Po-

litiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminal-

forsorgen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Dansk Told &

Skatteforbund, Gadejuristen, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia,

KFUK’s sociale arbejde,

KL, Københavns Kommune, Københavns

Retshjælp, Københavns Universitet

–

Det Juridiske Fakultet, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforenin-

gen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/25

L 189b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-21 fra Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International Danmark og Nyt Europa vedrørende deres fælles høringssvar og debatindlæg i Berlingske.dk om lovforslaget, til justitsministeren

Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

De hjem-

løses landsorganisation, samtlige byretter, Syddansk Universitet

–

Det Sam-

fundsvidenskabelige Universitet, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aarhus

Retshjælp, Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut, Ålborg Universitet

–

Juri-

disk Institut

–

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Regio-

ner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uafhængige Poli-

tiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen,

HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Byret,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Nyt

Europa, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rådet

for Etniske Minoriteter, SAND

–

De hjemløses Landsorganisation, SOS

Racisme, Vestre Landsret

Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

2.1 Generelt

Advokatrådet

har ikke ønsket at afgive høringssvar.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Danske Regioner, KL, Politi-

forbundet, Rigsadvokaten

Rådet for Etniske Minoriteter

har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

udtrykker en generel betænkelighed ved for-

slaget om et tryghedsskabende opholdsforbud og et forbud mod deltagelse i

nattelivet, da begge forslag er særdeles indgribende i det enkelte individs

bevægelsesfrihed. Rådet foreslår, at forslaget, i det omfang det bringes i an-

vendelse, bør suppleres med en række øvrige indsatser i form af problem-

orienteret politiarbejde, myndighedsindsatser i øvrigt rettet mod individer i

grupper, der skaber utryghed, og fysisk indretning af byrum på måder, der

skaber utryghed.

Side 2/25

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Københavns Byret,

Vestre Landsret og Østre Landsret

anfører, at tiltagene i lovforslaget

utvivlsomt vil medføre merudgifter for domstolene. Særligt forslaget om

forbud mod deltagelse i nattelivet må forventes at medføre et betydeligt an-

tal sager, hvor der vil skulle foretages en konkret vurdering af de forhold,

som er forudsat med lovforslaget. Dette vil øge kompleksiteten i sagerne,

hvorfor det må forventes, at et betydeligt antal sager ved domstolene vil tage

længere tid at behandle sammenlignet med i dag, hvilket vil påvirke sags-

behandlingstiden negativt.

Den Danske Dommerforening og Østre Landsret

anfører endvidere, at

der i lovforslaget er anvisninger på, hvornår der almindeligvis må antages

at foreligge tilregnelse i relation til overtrædelse af et opholdsforbud. Dom-

merforeningen og Landsretten hæfter sig ved, at det i tilknytning hertil er

anført, at det altid vil bero på domstolenes frie bevisvurdering, om anklage-

myndigheden har ført det til domfældelse fornødne bevis for, at den pågæl-

dende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. herved retsplejelovens

§ 880.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det skrives ind i bemærk-

ningerne til lovforslaget, at Justitsministeriet efter en nærmere angiven pe-

riode foretager en evaluering af reglernes anvendelse i praksis, herunder

med inddragelse af uafhængig bistand. Instituttet anbefaler endvidere, at der

indsættes en solnedgangsklausul, således at reglerne ophører inden for en

nærmere fastsat årrække, medmindre Folketinget beslutter at ophæve eller

forlænge solnedgangsklausulen.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at indsætte en solnedgangs-

klausul eller lignende i lovforslaget. Justitsministeriet vil dog følge udvik-

lingen i praksis og løbende have fokus på, om der er behov for at tilpasse

de ændringer, der lægges op til med lovforslaget.

Justitsministeriet kan for så vidt angår den nærmere baggrund og begrun-

delse for de ændringer, der foreslås med lovforslaget, henvise til pkt. 1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger. Justitsministeriet har i øvrigt no-

teret sig de ovenfor anførte synspunkter.

For så vidt angår spørgsmålet om tilregnelse bemærker Justitsministeriet,

at det fremgår af pkt. 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

Side 3/25

at det altid vil bero på domstolenes frie bevisvurdering, om anklagemyndig-

heden har ført det til domfældelse fornødne bevis for, at den pågældende

har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

For så vidt angår lovforslagets økonomiske konsekvenser kan Justitsmini-

steriet oplyse, at der i forhold til det lovforslag, der har været i høring, er

indsat et afsnit om lovforslagets økonomiske og administrative konsekven-

ser for det offentlige. Der henvises herom til lovforslagets pkt. 5.

2.2 Forbud mod deltagelse i nattelivet

2.2.1. Baggrunden for lovforslaget

Horesta

Dansk Erhverv

støtter intentionen om at øge trygheden i nat-

telivet ved at indføre et forbud mod deltagelse i nattelivet.

Det Kriminalpræventive Råd

vurderer, at lovforslaget vil have en præven-

tiv effekt på vold i nattelivet, hvis der afsættes de nødvendige ressourcer til

håndhævelsen. Rådet bemærker, at det er relevant at lade et forbud omfatte

hele landet, da det vil reducere risikoen for, at volden rykker fra et geogra-

fisk område til et andet, men at personer, der er idømt et opholdsforbud,

formentlig vil søge mod private fester og områder, der ikke er omfattet af et

forbud. Rådet vurderer dog, at dette ikke vil forskyde den nattelivsrelaterede

vold til andre områder, da volden i høj grad er betinget af forhold, der knyt-

ter sig til nattelivet.

SOS Racisme

bemærker, at forbud mod deltagelse i nattelivet har karakter

af tillægsstraf.

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslaget er uden saglig begrundelse,

da straffelovens §§ 79 a og 79 b allerede indeholder hjemmel til at idømme

et opholdsforbud, der i tilstrækkelig grad værner om den personlige tryghed.

Som anført i pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget har

forslaget til formål at sætte ind over for volden og utrygheden i nattelivet

ved at sikre, at personer, der er dømt for visse former for kriminalitet i nat-

telivet, i en periode på op til 2 år ikke kan færdes og opholde sig i nattelivet.

Det skal sikre, at den dømte ikke på ny begår kriminalitet i nattelivet kort

tid efter at være blevet dømt herfor. Forbuddet vil skulle idømmes af dom-

stolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud vil være egnet og

Side 4/25

nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser i nattelivet af lignende

beskaffenhed.

For så vidt angår Retspolitisk Forenings bemærkning om, at der allerede i

dag er hjemmel til at idømme et opholdsforbud, kan Justitsministeriet hen-

vise til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det frem-

går heraf, at retten efter straffelovens § 79 a i forbindelse med en dom for

visse lovovertrædelser med relation til en bandekonflikt mv. kan idømme et

opholdsforbud, der som udgangspunkt skal omfatte de kommuner, hvor den

pågældende lovovertrædelse er begået. Efter straffelovens § 79 b, kan retten

i forbindelse med en dom for overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-

114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens

12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk.

3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, give

den dømte forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere

afgrænsede områder, der som udgangspunkt vil omfatte den eller de kom-

muner, hvor den dømte er blevet radikaliseret. De pågældende bestemmel-

ser indeholder således ikke hjemmel til, at retten i forbindelse med dom for

lovovertrædelser begået i nattelivet kan idømme et opholdsforbud.

2.2.2. Håndhævelse af et forbud mod deltagelse i nattelivet

Horesta

Dansk Erhverv

anbefaler, at serveringsstedernes rolle præci-

seres i bemærkninger til lovforslaget. Organisationerne anfører, at lovforsla-

get giver anledning til at tro, at serveringsstederne anses for en del af den

udøvende magt. Organisationerne henviser i den forbindelse til, at det frem-

går af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkningerne til lovforslaget, at det

overordnede ansvar for at håndhæve et forbud vil ligge hos politiet, men at

politiet kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere af bestemte

serveringssteder om, at en person er meddelt et forbud mod at færdes og

opholde sig på stedet, såfremt det er nødvendigt for håndhævelsen af et for-

bud. Organisationerne bemærker endvidere, at det fremgår af bemærknin-

gerne til § 1, nr. 1, at en uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger

kan straffes med op til 6 måneder fængsel. Dette skaber ifølge organisatio-

nerne en uriaspost for serveringsstederne. Det er ifølge organisationerne af-

gørende, at serveringsstederne ikke bliver stillet til ansvar for håndhævelsen

af loven eller kan blive straffet, såfremt håndhævelsen sker i strid med lo-

vens intention. Det øger ifølge organisationerne kompleksiteten i opgave-

løsningen og administrationen, at der er tale om et landsdækkende opholds-

forbud.

Side 5/25

Med den foreslåede nye bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det,

at politiet kan videregive oplysninger om personer, der er idømt et forbud,

til indehavere og bestyrere af serveringssteder, såfremt det ud fra en politi-

faglig vurdering anses for nødvendigt. Det følger af pkt. 2.1.3.5 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, at det f.eks. kan være tilfældet, hvis den på-

gældende flere gange tidligere har begået en eller flere lovovertrædelser på

eller i tillknytning til et eller flere serveringssteder. Formålet med videregi-

velsen vil være at gøre bestemte serveringssteder bekendt med, at den på-

gældende har forbud mod at opholde sig på stedet, således at serveringsste-

det har mulighed for at afvise personen eller ringe til politiet. Ordningen

ændrer ikke på, at ansvaret for håndhævelsen ligger hos politiet.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt serveringsstederne vil kunne

straffes for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger, bemærker

Justitsministeriet, at de personoplysninger, som politiet vil kunne videregive

til indehaveren eller bestyreren efter den foreslåede § 79 c, stk. 5, vedrører

enkeltpersoners private, herunder strafbare forhold. Det er på denne bag-

grund Justitsministeriets vurdering, at den personkreds, der får kendskab til

oplysningerne, vil være underlagt den almindelige tavshedspligt i straffelo-

vens §§ 152 og 152 c

–

152 f, hvilket indebærer, at en uberettiget videregi-

velse vil kunne straffes med bøde eller fængsel op til 6 måneder.

Det bemærkes desuden, at der herudover vil blive fastsat nærmere regler

om modtagerens tavshedspligt, jf. det foreslåede § 79 c, stk. 8, nr. 3.

2.2.3. Behandling af personoplysninger

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det bør præciseres, hvornår

det er nødvendigt for serveringsstederne at behandle personoplysninger ef-

ter den foreslåede § 79 c, stk. 6.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, skal der

være en saglig begrundelse for at få adgang til og behandle de pågældende

oplysninger. Det bemærkes hertil, at det fremgår af den foreslåede bestem-

melse til straffelovens § 79 c, stk. 8, nr. 3, at justitsministeren vil fastsætte

nærmere regler for modtagerens opbevaring og behandling af oplysnin-

gerne.

2.2.4. Straf for overtrædelse af et forbud mod deltagelse i nattelivet

Side 6/25

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det betænkeligt, at en groft

uagtsom overtrædelse af et forbud mod deltagelse i nattelivet kan straffes,

da idømmelse af straf forudsætter, at det er tydeligt og klart for den enkelte,

at et forbud overtrædes.

Med lovforslaget foreslås det at overtrædelse af et opholdsforbud efter den

foreslåede § 79 c, stk. 1, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1

år.

Justitsministeriet kan endvidere henvise til pkt. 2.1.3.6 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at politiet med den foreslå-

ede ordning vil skulle offentliggøre enhver beslutning om at udpege en nat-

telivszone på politiets officielle hjemmeside, på sociale medier eller lig-

nende, ligesom den pågældende politikreds vil skulle udsende en pressemed-

delelse om nattelivszonen og de nærmere detaljer vedrørende zonen. Det må

således almindeligvis antages, at der som minimum vil foreligge grov uagt-

somhed, når en person, der har et opholdsforbud efter den foreslåede § 79

c, stk. 1, ikke har orienteret sig

–

eller ikke orienteret sig tilstrækkeligt

–

de gældende nattelivszoner, inden vedkommende bevæger sig ud i nattelivet

i et område, hvor der er en tæt koncentration af natklubber, barer, caféer

og lignende. Tilsvarende må antages at være tilfældet, hvor en person med

et opholdsforbud efter den foreslåede § 79 c, stk. 1, ikke gør sig bekendt

med, om et serveringssted serverer stærke drikke, hvis vedkommende ophol-

der sig på stedet efter kl. 24.

2.2.5. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Datatilsynet

bemærker, at de personoplysninger, der efter den foreslåede

bestemmelse i § 79 c, stk. 5, lægges op til, at politiet kan videregive til pri-

vate modtagere, efter tilsynets vurdering er omfattet af databeskyttelseslo-

vens § 8. Datatilsynet opfordrer på denne baggrund Justitsministeriet til at

tage stilling til, om betingelserne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, skal

gælde, og om de i givet fald er opfyldt i forhold til den ordning, der indføres,

hvorefter private modtagere skal kunne behandle oplysninger om, hvilke

personer der er meddelt opholdsforbud. Datatilsynet bemærker endvidere,

at behandling af personoplysninger på baggrund af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9, stk. 2, litra g, kræver tilladelse fra Datatilsynet, hvis be-

handlingen ikke foretages for en offentlig myndighed, jf. databeskyttelses-

Side 7/25

lovens § 7, stk. 4. Datatilsynet går ud fra, at der ikke med lovforslaget læg-

ges op til, at dette tilladelseskrav skal gælde i forhold til den ordning, som

der foreslås indført.

På baggrund af Datatilsynets bemærkninger har Justitsministeriet i pkt. 4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger præciseret, at den foreslåede be-

stemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 6, udgør hjemlen for behandlingen af

oplysninger om strafbare forhold vedrørende den dømte. Databeskyttelses-

lovens § 8, stk. 3, forudsættes således ikke at skulle gælde for den foreslåede

ordning. Det er desuden præciseret, at tilladelseskravet i databeskyttelses-

lovens § 7, stk. 4, ikke finder anvendelse for den foreslåede ordning, da den

foreslåede bestemmelse i § 79 c, stk. 6, udgør en selvstændig hjemmel for

behandling af personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 2, litra g.

2.3 Tryghedsskabende opholdsforbud

2.3.1. Baggrunden for lovforslaget

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa

har

afgivet fælles høringssvar. Organisationerne efterlyser tal og statistik, der

underbygger nødvendigheden af lovforslaget. Organisationerne anbefaler

desuden, at der afsøges andre initiativer mod utryghedsskabende adfærd end

at give myndighederne flere frihedsindskrænkende redskaber, og at der i

fremtiden i højere grad søges dialog med civilsamfundet for at sikre gen-

nemsigtighed og ansvarlighed i forhold til lovprocessen.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at det i særlige tilfælde kan på-

virke den stedbundne utryghed at give politiet mulighed for at udstede et

tryghedsskabende opholdsforbud. Rådet vurderer dog samlet, at de korte

utryghedsdæmpende effekter ikke står mål med de negative bivirkninger på

såvel kort som langt sigt.

Institut for Menneskerettigheder

finder det uklart, om der er et samfunds-

mæssigt behov for at give politiet mulighed for at udstede et tryghedsska-

bende opholdsforbud. Instituttet anbefaler derfor, at der i bemærkningerne

til lovforslaget redegøres nærmere for det påtrængende samfundsmæssige

behov, der ligger til grund for forslaget.

Side 8/25

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslaget hviler på mediehistorier og

ikke på dokumenterede problemer. Foreningen anfører desuden, at der ikke

kan være uenighed om, at danskernes tryghed er afgørende, men at det som

politisk signal ikke kan danne grundlag for så indgribende lovgivning.

SAND

–

De hjemløses landsorganisation

anfører, at ingen mennesker skal

være tvunget til at leve på gaden. SAND

–

De hjemløses landsorganisation

bemærker, at lovforslaget ikke specifikt er rettet mod danske hjemløse, men

at landsorganisationens erfaring er, at opholdsforbud, zoneforbud mv. ofte

rammer hjemløse.

SOS Racisme

anfører, at organisationen ikke ser noget formål med lov-

forslaget og opfordrer i stedet til en øget kriminalpræventiv indsats over for

unge. SOS Racisme anfører herudover, at lovforslaget ikke er kriminalitets-

forebyggende, selv om det er et angivet formål, men derimod vil kriminali-

sere flere unge.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har

Rigspolitiet oplyst, at politiet i praksis ser eksempler på, at grupper af ofte

unge mænd samles på bestemte steder i det offentlige rum og med deres

adfærd og fremtoning skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i

området. I nogle tilfælde består grupperne af personer med en eventuel lø-

sere tilknytning til bander eller kriminelle grupperinger i øvrigt. I disse til-

fælde indebærer gruppens tilstedeværelse i f.eks. de særligt udsatte bolig-

områder en risiko for, at særligt yngre personer kan blive påvirket til at

vælge en kriminel løbebane

–

i værste fald tilslutte sig en bande eller krimi-

nel gruppering.

For at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for

utryghedsskabende adfærd, vurderer Justitsministeriet, at der skal etableres

hjemmel for politiet til at udstede et opholdsforbud på et bestemt sted, der

omfatter alle personer, herunder de personer der gav anledning til forbud-

det på grund af deres utryghedsskabende adfærd. De gældende regler om

opholdsforbud er således efter Justitsministeriets vurdering ikke egnede til

at sætte ind over for denne slags utryghedsskabende adfærd, idet det kan

være vanskeligt at identificere de enkeltpersoner, der har givet anledning til

utryghed, ligesom det er gruppens tilstedeværelse og fremtoning som sådan,

der giver anledning til utryghed. Både i de udsatte boligområder og andre

steder oplever politiet ofte, at sådanne grupper har faste tilholdssteder og

plager disse med utryghedsskabende adfærd.

Side 9/25

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf og i forhold til det af SAND

–

hjemløses landsorganisation anførte henvise nærmere til pkt. 2.3.8 i hø-

ringsoversigten.

2.3.2. Betingelser for udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa

anbe-

faler, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, hvad utryghedsska-

bende adfærd indebærer, således at der gælder objektive kriterier for, hvor-

når politiet kan udstede et tryghedsskabende opholdsforbud. Organisatio-

nerne anfører, at indgreb i bevægelsesfriheden ikke må berøre den funda-

mentale kerne i den beskyttede rettighed og ikke må overlade en uforholds-

mæssig stor skønsbeføjelse til de myndigheder, der efterfølgende skal an-

vende reglen, men at det skøn, som overlades til myndighederne, skal angi-

ves med så stor præcision, at der er klart, under hvilke betingelser et indgreb

i rettigheden kan foretages.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det defineres i bemærknin-

gerne til lovforslaget, hvornår et område er utrygt, samt tydeliggøres hvor

store gener én person eller flere personer i en gruppe skal forårsage, før po-

litiet kan udstede et tryghedsskabende opholdsforbud. Instituttet bemærker,

at betingelserne for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud i udkastet

til lovforslaget overlader et så vidt skøn til politiet, at der er risiko for en

vilkårlig anvendelse af bestemmelsen i praksis, som medvirker til at skabe

en usikker og uklar retstilstand.

SAND

–

De hjemløses landsorganisation

anfører, at landsorganisationen

er bekymret over, at vurderingen af, hvorvidt et opholdsforbud skal udstedes

efter den foreslåede ordning, skal foretages af politiet. SAND

–

De hjemlø-

ses landsorganisation bemærker, at tidligere sager om zoneforbud mv. indi-

kerer, at politiets vurdering ikke er i tråd med intentionen i lovgivningen og

henviser til, at problemet i høj grad skal tilskrives en uklar lovgivning. Det

er SAND

–

De hjemløses landsorganisations vurdering, at samme problem

gør sig gældende med dette lovforslag.

Justitsministeriet kan generelt tilslutte sig det af høringsparterne anførte

om, at lovforslaget så præcist som muligt skal beskrive rammerne og kra-

vene for politiets udstedelse af tryghedsskabende opholdsforbud. Samtidig

finder Justitsministeriet dog, at det inden for de i lovforslaget beskrevne

Side 10/25

rammer i sidste ende bør være et politimæssigt skøn, om et tryghedsska-

bende opholdsforbud vil være et egnet redskab i den konkrete situation.

Justitsministeriet finder således, at det er politiet, der er bedst i stand til at

vurdere, om et tryghedsskabende opholdsforbud bør udstedes.

Som det nærmere er beskrevet under pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, vil det for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud

være et krav, at der i et område udvises en adfærd af en gruppe af personer,

som er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i om-

rådet, og at udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud vurderes at

være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. Det er op til

politiet at foretage en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation

i det pågældende område i forhold til, om betingelserne for at udstede et

tryghedsskabende opholdsforbud er opfyldt.

Det fremgår herudover af bemærkningerne, at der til brug for vurderingen

af, om en gruppe af personer udviser en adfærd, der er egnet til at skabe

utryghed for beboere og forbipasserende i området, kan lægges vægt på en

række ting, herunder f.eks. om gruppen udviser en chikanerende, truende

eller intimiderende adfærd over for forbipasserende, beboere eller er-

hvervsdrivende i området.

Det er Justitsministeriets vurdering, at betingelserne for at udstede et tryg-

hedsskabende opholdsforbud efter den foreslåede ordning er beskrevet fyl-

destgørende i lovforslagets bemærkninger. Justitsministeriet har dog i for-

hold til det udkast til lovforslag, der har været udsendt i høring, foretaget

enkelte tilpasninger i lovforslagets bemærkninger om betingelserne for at

udstede et tryghedsskabende opholdsforbud med henblik på endnu tydeli-

gere at fastlægge rammerne for politiets udstedelse af tryghedsskabende op-

holdsforbud.

2.3.3. Geografisk afgrænsning

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa

finder

det problematisk, hvis et tryghedsskabende opholdsforbud dækker et større

område, f.eks. en stor del af en kommune, boligområde, en families bopæl,

et mindreårigt barns daginstitution, skole eller den pågældendes arbejdssted.

Organisationerne anbefaler, at det tydeligt fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, at der tages særligt hensyn til, om vedkommende, der bryder et op-

holdsforbud, har et særligt legitimt formål med at være i en opholdszone, og

Side 11/25

at en person skal undtages fra opholdsforbuddet, hvis forbuddet krænker

personens ret til privatliv. Organisationerne anbefaler herudover, at der altid

skal foretages en proportionalitetsvurdering af forbuddet i forhold til, at den

enkelte borger kan etablere og udvikle personlige relationer til andre men-

nesker.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at skiltning i et område omfattet af

et tryghedsskabende opholdsforbud kan skabe et negativt billede af området,

og at tryghedsfremmende effekter, der opstår, når borgere med positiv social

adfærd opholder sig i området, vil forsvinde. Rådet anfører herudover, at det

ikke er tydeligt, hvad der skulle forhindre personer, der udviser en utryg-

hedsskabende adfærd, i at tage ophold i området igen, når det tryghedsska-

bende opholdsforbud udløber.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det er hensigten med den foreslå-

ede ordning med tryghedsskabende opholdsforbud, at ordningen

–

samtidig

med at den skal være et nyt redskab for politiet

–

skal være til mindst mulig

gene for almindelige mennesker mv., der færdes i de områder, som måtte

blive omfattet af et tryghedsskabende opholdsforbud. Der lægges på den

baggrund med lovforslaget op til, at det skal være en forudsætning for at

udstede et tryghedsskabende opholdsforbud, at et opholdsforbud vurderes

at være et egnet redskab, og at mindre indgribende foranstaltninger ikke

skønnes at være tilstrækkelige til at genskabe trygheden i området, jf. den

foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 2, 2. pkt. Det fremgår end-

videre af forslaget til § 6 b, stk. 1, i politiloven, at et opholdsforbud kan

udstedes på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, og at et tryg-

hedsskabende opholdsforbud ikke er til hinder for almindelig færden i om-

rådet.

For så vidt angår det af Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke

og Nyt Europa anførte om området for et tryghedsskabende opholdsforbud

og undtagelse af personer fra opholdsforbuddet, hvis forbuddet krænker ret-

ten til privatliv, kan Justitsministeriet henvise til pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at området, hvor et tryg-

hedsskabende opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ud-

stedes, fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder politiets vur-

dering af, at en gruppe af personer udviser en adfærd, som er egnet til at

skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området.

Side 12/25

Områder, der efter den foreslåede bestemmelse er omfattet af steder, hvortil

der er almindelig adgang, skal forstås i overensstemmelse med § 2 i ordens-

bekendtgørelsen.

Området for det foreslåede opholdsforbud må efter lovforslaget ikke være

større end det påkrævede for at genoprette trygheden i området. Et tryg-

hedsskabende opholdsforbud vil således alene kunne udstedes for mindre,

afgrænsede områder, f.eks. en udendørs perron på en tog- og rutebilssta-

tion, en bestemt plads, park eller vej. Der vil ikke kunne udstedes forbud,

der omfatter større områder som f.eks. en bydel. Om den geografiske af-

grænsning af et tryghedsskabende opholdsforbud henvises nærmere til pkt.

2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår det af Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke

og Nyt Europa anførte om, at der altid skal foretages en proportionalitets-

afvejning i forhold til, at den enkelte person kan udvikle personlige relatio-

ner til andre mennesker, og at der skal tages hensyn til, om en person har

et legitimt formål med at være i området, kan Justitsministeriet oplyse, at

der med lovforslaget lægges op til, at politiet kan beslutte at udforme et for-

bud således, at det kun gælder på bestemte tidspunkter af døgnet, jf. den

foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 4, 3. pkt. Det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen, at politiet kan beslutte, at opholdsfor-

buddet kun gælder i aften- og nattetimerne, hvis politiet vurderer, at den

utryghedsskabende adfærd særligt foregår i dette tidsrum, og hvis et op-

holdsforbud i øvrige tidsrum på døgnet vurderes at være til uforholdsmæs-

sig stor gene for øvrige personer i det område, som opholdsforbuddet vil

omfatte.

For så vidt angår spørgsmålet om skiltning lægges der med den foreslåede

bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 6, op til, at politiet ved skiltning på det

sted, der er omfattet af et forbud efter stk. 1, skal gøre opmærksom på for-

buddet. En sådan ordning vil efter Justitsministeriets opfattelse være med

til at sikre, at personer ikke uforvarende kommer til at bryde et opholdsfor-

bud, fordi de ikke er bekendt med, at der er udstedt et opholdsforbud i et

konkret område. Om skiltning henvises i øvrigt til høringsoversigtens pkt.

2.3.5.

2.3.4. Mulighed for domstolsprøvelse

Side 13/25

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa

finder

det tvivlsomt, om domstolsgarantien er respekteret fuldt ud. Organisatio-

nerne stiller sig således kritiske over for, at borgerne ikke kan få prøvet en

beslutning om udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud ved dom-

stolene, når deres bevægelsesfrihed indskrænkes. Organisationerne anbefa-

ler, at borgerne kan få prøvet en beslutning om udstedelse af et tryghedsska-

bende opholdsforbud ved domstolene.

Det Kriminalpræventive Råd

finder det bekymrende, at politiet vil kunne

meddele et generelt forbud mod alles ophold i et område på baggrund af en

politifaglig vurdering af, at en gruppe virker utryghedsskabende uafhængigt

af, om der er begået noget kriminelt.

Retspolitisk Forening

anfører, at udstedelse af et tryghedsskabende op-

holdsforbud efter den foreslåede bestemmelse i § 6 b i politiloven vil udgøre

et indgreb i opholds- og bevægelsesfriheden, og at det derfor er betænkeligt,

at skønnet vil skulle foretages af den enkelte polititjenestemand. Foreningen

anbefaler derfor, at bestemmelsen udgår af lovforslaget, alternativt at afgø-

relsen om udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud skal indbringes

for domstolene.

SAND

–

de hjemløses landsorganisation

anfører, at lovforslaget går på

kompromis med borgernes retssikkerhed, idet det foreslåede forbud ikke

kan ankes. SAND

–

De hjemløses landsorganisation anbefaler, at der bør

være en klageinstans, der kan tage stilling til spørgsmålet om udstedelse af

et tryghedsskabende opholdsforbud. SAND

–

De hjemløses landsorganisa-

tion finder det herudover bekymrende, at en større gruppe kan straffes med

et opholdsforbud, selvom det kun er en enkelt person, der har udvist en

utryghedsskabende adfærd. SAND

–

De hjemløses landsorganisation anfø-

rer således, at et opholdsforbud uhensigtsmæssigt kan ramme uskyldige

mennesker, som opholder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

udgør en beslutning om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud efter

Justitsministeriets vurdering ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Dette indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring ikke fin-

der anvendelse. Derimod vil almindelige forvaltningsretlige principper om

bl.a. proportionalitet og saglighed også finde anvendelse i forhold til en be-

slutning om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud.

Side 14/25

Det fremgår herudover af forslaget til § 6 b, stk. 5, i politiloven, at beslut-

ningen om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud træffes af politi-

direktøren eller den, som vedkommende bemyndiger hertil. Det forudsættes,

at beslutningen træffes på ledelsesniveau.

Det fremgår videre af bemærkningerne i lovforslagets pkt. 2.1.3.2.2, at en

beslutning om udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud vil være

omfattet af rigspolitichefens sædvanlige tilsyn med politidirektørerne efter

retsplejelovens § 109, stk. 1, og at der i forbindelse med domstolenes even-

tuelle behandling af en straffesag for overtrædelse af det tryghedsskabende

opholdsforbud desuden kan ske en prøvelse af beslutningens lovlighed.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget i til-

strækkeligt omfang sikrer tilsyn med og prøvelse af en beslutning om udste-

delse af et tryghedsskabende opholdsforbud.

2.3.5. Skiltning mv.

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa

påpe-

ger, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at manglende skilt-

ning af et forbudsområde ikke vil have betydning for, om en person kan

straffes, hvis vedkommende tager ophold i en forbudszone, men kun for

strafudmålingen. Organisationerne anbefaler, at områder omfattet af et tryg-

hedsskabende opholdsforbud skal være tydeligt markeret med skilte, så alle

kan se, hvilke områder der er omfattet af et forbud.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, at det vil være i strid med det foreslåede opholdsfor-

bud at opholde sig i et forbudsområde på en måde, der ikke har en naturlig

sammenhæng med områdets karakter, og at det er op til politiet at foretage

den konkrete og skønsmæssigt prægede vurdering heraf. Instituttet bemær-

ker, at en strafbestemmelse som udgangspunkt skal være formuleret på en

sådan måde, at en person skal kunne få en sikker viden om, hvad der er

strafbart, og hvad der er tilladt. Instituttet anbefaler, at det skrives ind i ud-

kastet til lovforslagets bemærkninger, at politiet ved udstedelse af et tryg-

hedsskabende opholdsforbud er forpligtet til at definere, hvad der er områ-

dets karakter, og hvad der udgør en naturlig sammenhæng med denne.

Med den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 1, vil det som ud-

gangspunkt være ulovligt at befinde sig på et bestemt sted, hvor politiet har

Side 15/25

udstedt et tryghedsskabende opholdsforbud. Et tryghedsskabende opholds-

forbud er dog ikke til hinder for almindelig færden i området, jf. forslaget

til § 6 b, stk. 1, 2. pkt., i politiloven. I lovforslagets bemærkninger er angivet

en række eksempler på færden i området, som ikke vil være ulovlig efter den

foreslåede ordning. Der henvises i den forbindelse navnlig til pkt. 2.2.3.2.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i forhold til det udkast

til lovforslag, der har været udsendt i høring, har præciseret i bemærknin-

gerne i lovforslagets pkt. 2.2.3.2.2, at almindelig færden skal forstås som en

bevægelse gennem området og kortvarige, naturlige, ophold i forbindelse

med bevægelsen gennem området.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 5, 2. pkt.,

at en beslutning om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud skal of-

fentliggøres og indeholde en begrundelse og angivelse af det bestemte sted

og tidsrum, som beslutningen gælder for. Det forudsættes i den forbindelse,

at angivelsen af det sted, som beslutningen gælder for, ledsages af et kort

over det pågældende sted, jf. pkt. 2.2.3.3.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 6, lægges der end-

videre op til, at politiet ved skiltning på det sted, der er omfattet af et forbud

efter stk. 1, skal gøre opmærksom på forbuddet. Det fremgår nærmere af

pkt. 2.2.3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det forudsættes,

at forbudsområdet tydeligt afgrænses med skiltning, og at det ved alle na-

turlige indgange til området tydeligt fremgår, at området er omfattet af et

tryghedsskabende opholdsforbud. Samtidig bemærkes det dog, at mangel-

fuld skiltning i medfør af den foreslåede bestemmelse ikke vil have betydning

for gyldigheden af det tryghedsskabende opholdsforbud.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ord-

ning sikrer en tilstrækkelig grad af synlighed og åbenhed om områder, der

vil være omfattet af tryghedsskabende opholdsforbud.

Det bemærkes, at det i forhold til det udkast til lovforslag, der har været

udsendt i høring, er præciseret, at mangelfuld skiltning efter omstændighe-

derne kan få betydning ved vurderingen af skyldsspørgsmålet.

Side 16/25

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa

anbe-

faler, at der altid bør gives forudgående advarsel, påbud eller på lignende

måde gøres forsøg på at dæmpe adfærden blandt personer i området, før et

tryghedsskabende opholdsforbud udstedes. Organisationerne anbefaler her-

udover, at der sikres de fornødne foranstaltninger, så alle borgere kan nyde

retten til fredelig forsamlinger, og at et tryghedsskabende opholdsforbud

ikke udstedes, medmindre det lever op til principperne om lovlighed, nød-

vendighed og proportionalitet,

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der indføres et krav om, at

politiet forud for beslutningen om at udstede et tryghedsskabende opholds-

forbud skal udstede og offentliggøre en advarsel med angivelse af den ob-

serverede adfærd, der ligger til grund for advarslen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 2, 2. pkt.,

at det er et krav, at politiet vurderer, at et tryghedsskabende opholdsforbud

vil være et egnet redskab, og at mindre indgribende foranstaltninger ikke

skønnes at være tilstrækkelige til at genskabe trygheden i området.

Kravet indebærer, at politiet efter en politifaglig vurdering skal vurdere, at

udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud efter den foreslåede be-

stemmelse i politilovens § 6 b, stk. 1, vil medvirke til at normalisere tilstan-

den og genskabe trygheden for beboere og andre, der færdes i området. I

den forbindelse skal politiet samtidig vurdere, om der er andre foranstalt-

ninger, som vil være mere egnede i forhold til at genskabe trygheden i om-

rådet. Det vil efter omstændighederne kunne være tilfældet, hvis politiet vur-

derer, at et påbud eller forbud til en enkeltperson efter den øvrige lovgiv-

ning vil være tilstrækkeligt til at genskabe trygheden i området. Der vil her-

udover kunne lægges vægt på, om der er grund til at tro, at adfærden vil

fortsætte, hvis der ikke udstedes et tryghedsskabende opholdsforbud. Der

henvises til pkt. 2.2.3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at politiet forinden

beslutningen om at udstede et tryghedsskabende ophold skal have meddelt

forudgående advarsel, påbud eller på lignende måde forsøgt at dæmpe ad-

færden blandt personerne i gruppen for at normalisere tilstanden i området,

men det vil efter omstændighederne kunne indgå i politiets vurdering af, om

der er andre foranstaltninger, der vil være mere egnede til at genskabe tryg-

heden i området.

Side 17/25

2.3.6. Straf for overtrædelse af et tryghedsskabende opholdsforbud

SOS Racisme

anfører, at problemer med utryghedsskabende adfærd bør

håndteres uden brug af drastiske midler som bøde på 10.000 kr. i første-

gangstilfælde og 30 dages fængsel i andengangstilfælde. SOS Racisme an-

fører, at de hårde straffe vil stemple og straffe de unge som kriminelle, selv

om de reelt ikke er det.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det skal have konsekvenser, hvis man

udviser en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed for beboere og forbi-

passerende i et område.

Der lægges op til, at den, der overtræder et tryghedsskabende opholdsfor-

bud, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. forslaget til § 6 b, stk. 3,

i politiloven. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. pkt.

2.2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det forudsættes, at

straffen for overtrædelse af et opholdsforbud i førstegangstilfælde som ud-

gangspunkt fastsættes til bøde på 10.000 kr. Under formildende omstændig-

heder

–

herunder f.eks. hvis det forbudsramte område ikke har været skiltet

med tilstrækkelig tydelighed, jf. den foreslåede bestemmelse i politilovens §

6 b, stk. 6

–

vil bøden dog kunne fastsættes til et lavere niveau, ligesom

mangelfuld skiltning efter omstændighederne vil kunne have betydning ved

vurderingen af skyldsspørgsmålet.

Det forudsættes, at straffen for overtrædelse i andengangstilfælde og der-

over som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 30 dage.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

2.3.7. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser mv.

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa

anfø-

rer, at det fremgår af udkastet til lovforslagets bemærkninger til grundlovens

§ 79, at der ved udkastet er lagt vægt på, at den foreslåede ordning ikke giver

Side 18/25

mulighed for at foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser i fre-

delige demonstrationer. Organisationerne bemærker, at indgreb mod for-

samling med et ytringsformål, herunder politiske møder og demonstrationer,

kræver mere tungtvejende grunde end indgreb over for forsamlinger uden et

ytringsformål. Organisationerne anbefaler, at det bør fremgå klart af lovtek-

sten i den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, at forsamlinger med

politisk eller andet meningsbefordrende øjemed ikke kan forbydes.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at forsamlinger med et ytrings-

formål, herunder politiske møder og demonstrationer, hører til kernen i for-

samlingsfriheden, og at sådanne forsamlinger derfor bør kunne undtages fra

et opholdsforbud, såfremt de sædvanlige hensyn til trafik, offentlig orden,

sikkerhed m.v. ikke står til hinder herfor. Instituttet anbefaler, at det skrives

ind i ordlyden af den foreslåede § 6 b, at forsamlinger med et politisk eller

meningsforbedrende øjemed er undtaget fra et tryghedsskabende opholds-

forbud i området.

Som det fremgår af pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, inde-

bærer det foreslåede opholdsforbud efter politilovens § 6 b et generelt for-

bud mod at opholde sig på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang,

i en begrænset periode. Den foreslåede § 6 b vil betyde, at der vil kunne

fastsættes forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted. For-

målet med opholdsforbuddet er at skabe tryghed i områder, der er plaget af

utryghed. Opholdsforbuddet skal således sikre, at politiet på en effektiv

måde kan sætte ind over for grupper af personer, der udviser en adfærd i

området, der er egnet til at skabe utryghed.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning ikke udgøre et

indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79. Der er her-

ved lagt vægt på, at den foreslåede ordning ikke giver mulighed for at fore-

tage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at indgrebet vil blive

fastsat af hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige orden,

herunder hensynet til at borgere skal kunne færdes trygt overalt, herunder i

parker, på bytorve og på tog- og rutebilsstationer, uden at blive udsat for

utryghedsskabende adfærd. Der er endvidere lagt vægt på, at det forudsæt-

tes, at indgreb mod forsamlinger foretaget efter den foreslåede bestemmelse

alene vil blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning m.v.,

som efter en konkret vurdering er nødvendigt for at beskytte hensynet til den

offentlige orden.

Side 19/25

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ord-

ning ikke udgør et indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens

§ 79.

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa

anfø-

rer, at retten til ikke at blive diskrimineret eller forskelsbehandlet er beskyt-

tet på flere niveauer, herunder i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention Artikel 14, Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende ret-

tigheder (Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder,

Artikel 21, stk. 1 og stk. 2), forskelsbehandlingsloven § 1 og grundlovens §

70, som på hver sin måde fastslår, at ingen må forskelsbehandles eller berø-

ves adgang til sine borgerlige og politiske rettigheder på grund af bl.a. køn,

race, farve, etnicitet, religion, politisk eller anden overbevisning, national

eller social oprindelse eller noget andet forhold. Organisationerne er bekym-

rede for, at lovforslaget vil medføre indirekte diskrimination af minoritets-

etniske borgere med ikke-vestlig baggrund. Organisationerne finder det af-

gørende, at lovforslaget ikke leder til diskriminerende efterforsknings- og

tiltalepraksis. Organisationerne anbefaler, at det sikres, at håndhævelsen af

loven ikke diskriminerer borgergrupper på grund af f.eks. etnicitet, køn eller

alder.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at håndhævelsen af forbuddet vil

medføre betydelig risiko for, at grupper af unge oplever en uretfærdig for-

skelsbehandling fra politiets side og anbefaler derfor, at håndhævelsen af

forbuddet gennemføres konsekvent og uden skelen til f.eks. enkeltpersoners

adfærd, fremtoning, køn, etnisk oprindelse eller lignende. Rådet anbefaler,

at det overvejes, hvilke negativer effekter udpegning af en gruppe unge som

utryghedsskabende kan have på disse unge og lokalsamfundets syn på dem.

Rådet anfører i den forbindelse, at det fremgår at lovforslaget, at en gruppe

kan udpeges som utryghedsskabende, selvom kun én person i gruppen ud-

viser en utryghedsskabende adfærd, samt at adfærden ikke behøver at have

karakter af kriminelle handlinger. Rådet finder, at det kan føre til, at nogle

unge med en vis ret føler sig stemplet i samfundets eller myndighedernes

øjne, hvilket efter rådets opfattelse kan have en negativ effekt på deres ud-

vikling og adfærd.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at udkastet til lovforslaget er

generelt formuleret og gælder for alle mennesker i Danmark, men at det

fremgår af udkastet til lovforslagets bemærkninger, at regeringen ønsker at

Side 20/25

sætte ind over for grupper af især unge mænd, som samles på bestemte ste-

der i det offentlige rum og med deres adfærd og fremtoning skaber utryghed

blandt beboere og forbipasserende i området. Instituttet anfører herudover,

at det på baggrund af den forudgående offentlige debat er tydeligt, at den

formodede etniske baggrund for de personer, der antages at udvise utryg-

hedsskabende adfærd,

er unge ”ikke-vestlige” mænd ofte bosat i udsatte bo-

ligområder. Instituttet finder det afgørende, at de foreslåede lovændringer

ikke fører til en diskriminerende efterforsknings- og tiltalepraksis, da det vil

være i strid med diskriminationsforbuddet i menneskeretten. Instituttet an-

befaler, at politiet sikrer, at håndhævelsen af de foreslåede lovbestemmelser

ikke diskriminerer befolkningsgrupper på grund af køn, nationalitet eller et-

nicitet.

Retspolitisk Forening

anfører, at lovgivningen ikke må indrettes på en så-

dan måde, at trygheden i det offentlige rum ikke tager hensyn til personer af

anden nationalitet end dansk, der opholder sig lovligt på dansk territorium,

da det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

SOS Racisme

anfører, at etniske minoriteter ikke er nævnt direkte i lov-

forslaget, men at det ifølge statsministeren især er dem, som det omhandlede

lovforslag er møntet på, hvilket fremgår af statsministerens åbningstale og i

udspillet ”Tryghed for alle danskere”. SOS Racisme finder, at lovforslaget

er diskriminerende, selvom opholdsforbuddet vil gælde for alle.

Som der er nærmere redegjort for i lovforslagets pkt. 3.2 er det Justitsmini-

steriets vurdering, at den foreslåede ordning kan gennemgøres inden for

rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

For så vidt angår det af SOS Racisme anførte om, at lovforslaget er diskri-

minerende, henvises til pkt. 2.3.2 i høringsoversigten om betingelserne for

at udstede det foreslåede tryghedsskabende opholdsforbud. Som det frem-

går heraf, skal politiet ved vurderingen bl.a. lægge vægt på, om personer i

gruppen udviser en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed hos beboere

og forbipasserende i området. Det er således personernes adfærd

–

og ikke

deres etniske baggrund eller lignende

–

der er afgørende for, om betingel-

serne for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud er opfyldt.

2.3.8. Socialt udsatte personer

Side 21/25

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det skrives ind i lovforsla-

gets bemærkninger, at politiet ved vurderingen af én eller flere personers

adfærd skal tage særligt hensyn, hvis disse udviser symptomer på eller ad-

færd i forhold til hjemløshed, misbrug af rusmidler, psykiske lidelser mv.

Instituttet anbefaler herudover, at det skrives ind i udkastet til lovforslagets

bemærkninger, at politiet skal være tilbageholdende med at udstede et tryg-

hedsskabende opholdsforbud i et område, hvis politiet har kendskab til, at

området anvendes som mødested for hjemløse.

SAND

–

De hjemløses landsorganisation

anfører, at hjemløse ofte er pla-

get af store sociale/og eller psykiske problemer, og at det kan føre til, at

deres adfærd opfattes som utryghedsskabende. SAND

–

De hjemløses

landsorganisation bemærker, at hjemløse, hvis politiet bortviser dem, sendes

ud i ensomhed og væk fra det miljø, hvor de har deres hverdag. SAND

–

hjemløses landsorganisation anfører herudover, at det er uvist, om forslaget

vil få andre borgere til at føle sig mere trygge, men at det er sikkert, at hjem-

løse, der omfattes af et forbud, vil føle sig mindre trygge.

Det er en forudsætning for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud,

at et opholdsforbud vurderes at være et egnet redskab, og at mindre indgri-

bende foranstaltninger ikke skønnes at være tilstrækkelige til at genskabe

trygheden i området, jf. den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk.

2, 2. pkt.

Kravet indebærer, at politiet efter en politifaglig vurdering skal vurdere, at

udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud vil medvirke til at norma-

lisere tilstanden og genskabe trygheden for beboere og andre, der færdes i

området. I den forbindelse skal politiet samtidig vurdere, om der er andre

foranstaltninger, som vil være mere egnede i forhold til at genskabe tryghe-

den i området. Det vil efter omstændighederne kunne være tilfældet, hvis

politiet vurderer, at et påbud eller forbud til en enkeltperson efter den øvrige

lovgivning vil være tilstrækkeligt til at genskabe trygheden i området.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der i udkastet til lovforslagets be-

mærkninger er givet politiet mulighed for i forbindelse med vurderingen af,

om et tryghedsskabende opholdsforbud skal udstedes, at tage de fornødne

hensyn til de konkrete omstændigheder, og ministeriet finder på den bag-

grund ikke anledning til at skrive direkte ind i lovforslagets bemærkninger,

at politiet skal være tilbageholdende med at udstede et tryghedsskabende

Side 22/25

opholdsforbud i et område, hvis politiet har kendskab til, at området anven-

des som mødested for hjemløse.

2.3.9. Negative konsekvenser for et område omfattet af et tryghedsskabende

opholdsforbud

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at det er nærliggende at tro, at de

grupper, der har givet anledning til et opholdsforbud, tager ophold i andre

byrum, så længe opholdsforbuddet gælder. Rådet finder, at en sådan for-

skydning af utryghedsskabende adfærd til andre områder kan være overord-

net positiv, hvis den utryghedsskabende adfærd er mindre problematisk dér,

mens effekten for de personer, der færdes i området nær det nye opholds-

sted, vil være negativ. Rådet finder herudover, at den overordnede effekt af

et tryghedsskabende opholdsforbud kan være negativ, hvis gruppen tager

ophold et sted, hvor deres ophold skaber endnu mere utryghed, f.eks. i nær-

heden af skoler. Det Kriminalpræventive Råd anfører endvidere, at det ikke

er tydeligt, hvad der skulle forhindre utryghedsskabende grupper i at tage

ophold igen, når et tryghedsskabende opholdsforbud ophæves.

Justitsministeriet er enig med Det Kriminalpræventive Råd i, at der vil være

en risiko for, at en gruppe, som tidligere har opholdt sig i et område, hvor

der er udstedt et utryghedsskabende opholdsforbud, tager ophold i et andet

område. Det vil i den forbindelse være op til politiet at vurdere, om grup-

pens adfærd i det nye område opfylder betingelserne for at udstede et tryg-

hedsskabende opholdsforbud på det pågældende sted.

2.4. Udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande

Retspolitisk forening

anfører, at man nærmest må tro, at den persongruppe,

der tilsigtes omfattet af den foreslåede ændring af retsplejelovens § 495, er

personer mistænkt for økonomisk kriminalitet i den tunge kategori eller al-

vorlig narkokriminalitet. Foreningen anfører videre, at man får en tydelig

fornemmelse af, at det mere drejer sig om, at personer, som har gæld til det

offentlige, udadtil skal udvise en dertil passende (ydmyg) opførsel.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede ændring af retsple-

jelovens § 495 tilsigter at lette restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed

for at foretage udlæg i genstande, der er beslaglagt efter den foreslåede

Side 23/25

ordning, sådan at udlæg i sådanne genstande kan foretages som kontorud-

læg. Bestemmelsen regulerer ikke, hvad der kan beslaglægges. Der henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Justitsministeriet kan i øvrigt henholde sig til det i lovforslagets pkt. 2.3.2

anførte om baggrunden for lovforslaget. Justitsministeriet finder det rime-

ligt, at personer med gæld til det offentlige må finde sig i, at værdigenstande,

som de ejer, kan blive beslaglagt til sikring af gælden. Dette er ikke meget

anderledes end for enhver anden skyldner, der også må tåle, at kreditorer

foretager arrest eller gør udlæg i værdigenstande, jf. de almindelige regler

herom i retsplejelovens kapitel 45-47 og 56. Det er allerede i dag muligt at

foretage beslaglæggelse (dvs. arrest, jf. retsplejelovens § 807 b, stk. 2) til

sikkerhed for bøder, sagsomkostninger mv., jf. retsplejelovens § 802, stk. 2,

og § 1002, stk. 1. Med den foreslåede ordning bliver det muligt at foretage

beslaglæggelse til sikkerhed for offentlig gæld i en situation, hvor en person

er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til at foretage ændringer

af væsentlig indholdsmæssig betydning.

Der er i det fremsatte lovforslag således alene foretaget visse ændringer af

sproglig, lovteknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, som har

været sendt i høring. Der er endvidere foretaget enkelte mindre uddybninger

og præciseringer i bemærkningerne i lovforslaget.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der herudover

i det fremsatte lovforslag foretaget følgende ændringer:



Det er uddybet i bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.1.3.5, hvor-

når det kan være relevant for politiet at videregive oplysninger efter

den foreslåede § 79 c, stk. 5, i straffeloven.

Det er præciseret i bemærkningerne i lovforslagets pkt. 2.2.3.3.4, at

mangelfuld skiltning efter omstændighederne kan få betydning ved

vurderingen af skyldsspørgsmålet.

Det er præciseret i bemærkningerne i lovforslagets pkt. 4, at den fo-

reslåede bestemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 6, udgør hjemlen

for behandlingen af oplysninger om strafbare forhold vedrørende

den dømte. Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, forudsættes således



Side 24/25

ikke at skulle gælde for den foreslåede ordning. Det er desuden præ-

ciseret, at tilladelseskravet i databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, ikke

finder anvendelse for den foreslåede ordning, da den foreslåede be-

stemmelse i § 79 c, stk. 6, udgør en selvstændig hjemmel for behand-

ling af personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 2, litra g. Det er endvidere præciseret, at behandlingen

af de pågældende personoplysninger desuden skal ske under iagtta-

gelse af de krav om personoplysningssikkerhed, der følger af data-

beskyttelsesforordningen.



Det er under pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger præci-

seret, at lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning, herunder princip nr. 5.

Det er under pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger indsat

et afsnit om lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Efter høringen er udkastet til lovforslag om tryghedsskabende op-

holdsforbud mv. sammenskrevet med et udkast til lovforslag om ud-

visning af udlændinge dømt for vanvidskørsel, der blev sendt i of-

fentlig høring den 10. februar 2021 med frist for høringssvar den 10.

marts 2021. Der oversendes et supplerende høringsnotat for så vidt

angår denne del af lovforslaget.



Side 25/25