Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 Bilag 19, L 189 A Bilag 19, L 189 B Bilag 19
Offentligt
2406721_0001.png
Til lovforslag nr.
L 189 B
Folketinget 2020-21
Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget [den 1. juni 2021]
Udkast
til
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed
(Tryghedsskabende opholdsforbud)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Radikale
Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1-4, 6 og 9, justitsministeren har stillet ændringsforslag nr.
5, og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 7 og 8.
2. Indstillinger
<>
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af et
mindretal
(RV), tiltrådt af <>:
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»Politiet kan med henblik på at fremme trygheden i et områ‐
de udstede« til: »Med henblik på at fremme trygheden i et
område kan der udstedes«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
2)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»almindelig færden i området« til: »almindelig færden eller
forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende
øjemed i området.«
[Undtagelse af forsamlinger med et politisk eller andet me‐
ningsbefordrende øjemed fra et tryghedsskabende opholds‐
forbud]
3)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»og at mindre indgribende foranstaltninger ikke skønnes at
være tilstrækkelige til at genskabe trygheden i området« til:
», at mindre indgribende foranstaltninger ikke skønnes at
være tilstrækkelige til at genskabe trygheden i området, og
at politiet ved advarsel, påbud eller lignende over for den
gruppe af personer, hvis adfærd er egnet til at skabe utryg‐
hed for personer, der bor og færdes i området, har forsøgt at
genskabe trygheden i området.
[Krav om forudgående advarsel som betingelse for at udste‐
de et tryghedsskabende opholdsforbud]
4)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b, stk. 3,
ændres »Over‐
trædelse af et forbud efter stk. 1« til: »Forsætlig overtrædel‐
se af et forbud efter stk. 1«.
[Ændring af tilregnelseskravet ved overtrædelse af et tryg‐
hedsskabende opholdsforbud til forsæt]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af <>:
5)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Overtrædelse af et forbud efter stk. 1 kan alene
straffes, hvis den pågældende ikke har efterkommet et påbud
fra politiet om at forlade området og undlade at tage ophold
der, så længe et forbud efter stk. 1 består.
[Krav om forudgående advarsel som betingelse for at ifalde
straf for at overtræde et tryghedsskabende opholdsforbud]
Af et
mindretal
(RV), tiltrådt af <>:
6)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b
affattes stk. 4 og 5
således:
DokumentId
Journalnummer
L 189b - 2020-21 - Bilag 19: Udkast til tillægsbetænkning over L 189 B
2406721_0002.png
2
»Stk. 4.
Et tryghedsskabende opholdsforbud efter stk. 1
meddeles efter politiets begæring af retten ved kendelse for
en periode på op til 30 dage. Kendelsen skal angive det
bestemte sted og tidsrum, som forbuddet gælder for. Kendel‐
sen kan forlænges med op til 30 dage ad gangen. Kendelsen
kan til enhver tid omgøres. Kendelsen kan udformes, så
forbuddet efter stk. 1 kun gælder på bestemte tidspunkter af
døgnet.
Stk. 5.
Politiet skal offentliggøre rettens kendelse efter stk.
4.«
[Krav om rettens kendelse ved udstedelse af tryghedsska‐
bende opholdsforbud]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af <>:
7)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b, stk. 3,
udgår »bøde
eller«.
[Skærpelse af straffen for overtrædelse af et tryghedsskaben‐
de opholdsforbud]
8)
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af
22. oktober 2020, som ændret ved bl.a. lov nr. 572 af 31.
maj 2010, § 4 i lov nr. 1832 af 8. december 2020 og senest
ved lov nr. 982 af 26. maj 2021, foretages følgende ændrin‐
ger:
»01.
I
§ 22
indsættes som
nr. 10:
»11) udlændingen efter § 6 b, stk. 3, i lov om politiets
virksomhed idømmes ubetinget frihedsstraf eller an‐
den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter.«
02.
I
§ 26, stk. 2
indsættes som
2. pkt.:
»En udlænding skal uanset 1. pkt. udvises ved gentagne
overtrædelser af § 6 b i lov om politiets virksomhed, jf. §
22, nr. 10.««
[Udvisning ved overtrædelse af et tryghedsskabende op‐
holdsforbud efter den foreslåede bestemmelse i politilovens
§ 6 b]
Af et
mindretal
(RV), tiltrådt af <>:
Til § 5
9)
I
§ 5, stk. 1
ændres »1. juli 2021« til: »1. juli 2021, jf.
dog stk. 2«, og efter stk. 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
§§ 1-4 ophæves den 1. juli 2024.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Udløbsklausul]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensændring i
den foreslåede § 6 b, stk. 1, som følge af den under nr.
12 foreslåede ændring af den foreslåede § 6 b, stk. 4 og 5,
i politiloven, hvorefter en beslutning om at udstede et tryg‐
hedsskabende opholdsforbud træffes af retten ved kendelse
efter begæring fra politiet. Ændringen indebærer, at det i den
foreslåede § 6 b, stk. 1, anførte om, at politiet kan udstede
et tryghedsskabende opholdsforbud, ændres, så bestemmel‐
sen er i overensstemmelse med den under nr. 12 foreslåede
ordning, hvorefter et tryghedsskabende opholdsforbud efter
politiets begæring meddeles af retten ved kendelse.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at det skrives ind
i lovteksten i den foreslåede § 6 b, stk. 1, i politiloven,
at et tryghedsskabende opholdsforbud ikke er til hinder
for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefor‐
drende øjemed i et område omfattet af et tryghedsskaben‐
de opholdsforbud. Ændringsforslaget vil indebære, at det
generelle forbud mod ophold i et område omfattet af et
tryghedsskabende opholdsforbud ikke vil gælde for person‐
er, der deltager i en forsamling med et politisk eller andet
meningsbefordrende øjemed, eksempelvis demonstrationer
eller møder i politiske partier. De øvrige retsvirkninger af et
tryghedsskabende opholdsforbud i medfør af den foreslåede
bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 1 og 3, som nærmere
beskrevet under bl.a. pkt. 2.2.3.2.2 og 2.2.3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, vil fortsat finde anvendelse.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås det at indføre et krav om,
at politiet forinden en beslutning om at udstede et trygheds‐
skabende opholdsforbud ved advarsel, påbud eller lignende
over for den gruppe af personer, hvis adfærd er egnet til at
skabe utryghed for personer, der bor og færdes i området,
skal have forsøgt at genskabe trygheden i området. Forslaget
vil sikre, at politiet ikke vil kunne udstede et tryghedsska‐
bende opholdsforbud, medmindre politiet allerede har taget
kontakt til de personer, hvis adfærd måtte give anledning til
at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud, med henblik
på at genskabe trygheden i området uden brug af opholds‐
forbuddet. Forslaget har herved til formål at indskrænke
anvendelsesområdet for det foreslåede forbud, således at det
kun kan udstedes i tilfælde, hvor politiet forinden udstedelse
af et tryghedsskabende opholdsforbud har givet forudgående
advarsel, påbud eller lignende med henblik på at dæmpe ad‐
færden blandt personer i gruppen. De øvrige betingelser for
udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud i medfør
af politilovens § 6 b, stk. 2, som nærmere beskrevet i pkt.
2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil fortsat
finde anvendelse.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b,
stk. 3, straffes overtrædelse af et tryghedsskabende opholds‐
forbud med bøde eller fængsel indtil 1 år. Med ændringen
forslås det, at tilregnelseskravet ændres, således at det alene
er forsætlige overtrædelser af et opholdsforbud efter den
foreslåede § 6 b, stk. 1, stk. 1, der vil kunne straffes.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget foreslås det at fastsætte, at over‐
trædelse af et tryghedsskabende opholdsforbud alene kan
straffes, hvis den pågældende ikke har efterkommet et påbud
L 189b - 2020-21 - Bilag 19: Udkast til tillægsbetænkning over L 189 B
2406721_0003.png
3
fra politiet om at forlade området og undlade at tage ophold
der, så længe et forbud efter stk. 1 består. Ændringsforsla‐
get har til formål at sikre, at personer, som ikke udviser
utryghedsskabende adfærd, men som på trods heraf befinder
sig i et forbudsramt område, uden at det udgør almindelig
færden, så vidt muligt ikke straffes for overtrædelse af det
tryghedsskabende opholdsforbud.
Ændringsforslaget vil således indebære, at politiet vil
skulle tage kontakt til personer, der opholder sig i et for‐
budsramt område, med henblik på at påbyde de pågældende
at forlade området, inden der kan ifaldes strafansvar. Et
sådant påbud vil fungere som en advarsel om, at fortsat
ophold i området vil kunne straffes. Det vil i den forbin‐
delse være et krav, at den eller de pågældende personer
forlader det forbudsramte område umiddelbart efter politiets
påbud. Personer, der umiddelbart efter politiets påbud om
at forlade det forbudsramte område forlader området, vil
dermed ikke kunne straffes for at have overtrådt det fore‐
slåede tryghedsskabende opholdsforbud. Personer, der først
forlader området efter unødigt ophold, eller som efterfølgen‐
de vender tilbage til området, mens der stadig er udstedt et
opholdsforbud i området, vil derimod kunne straffes for at
have overtrådt det trygheds-skabende opholdsforbud.
Den eller de pågældende personer, som er blevet påbudt
at forlade det forbudsramte område, vil herefter ikke kunne
opholde sig i området, før der ikke længere er udstedt et
tryghedsskabende opholdsforbud i området, medmindre der
er tale om almindelig færden i området. Om den nærmere
forståelse af begrebet »almindelig færden« henvises der til
pkt. 2.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Effekten af det tryghedsskabende opholdsforbud vil der‐
med være, at politiet vil kunne påbyde alle at forlade det
forbudsramte område, medmindre der er tale om almindelig
færden. Ved meddelelse af påbud vil politiet dog i praksis
bl.a. kunne lægge vægt på, om den eller de pågældendes op‐
hold i det forbudsramte område udgør en utryghedsskabende
adfærd, der har eller kan have været med til at begrunde
det tryghedsskabende opholdsforbud i området. Om den
nærmere vurdering af, hvornår en adfærd må anses for at
være »egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller
færdes i området«, henvises til pkt. 2.2.3.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Betingelserne for udstedelse af et tryghedsskabende op‐
holdsforbud i medfør af politilovens § 6 b, stk. 2, som
nærmere beskrevet i pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, om geografisk afgrænsning (pkt. 2.2.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger) samt kravene til
administration af ordningen og retsvirkningerne heraf i med‐
før af politilovens § 6 b, stk. 4-6, som nærmere beskrevet
i pkt. 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
være de samme som efter lovforslagets nuværende udform‐
ning.
Der lægges med ændringsforslaget i øvrigt ikke op til at
ændre på de øvrige betingelser, der skal være opfyldt for
at ifalde straf for overtrædelse af det foreslåede tryghedsska‐
bende opholdsforbud.
Tilregnelseskravet for overtrædelse af et tryghedsskaben‐
de opholdsforbud vil således med ændringsforslaget fortsat
være uagtsomhed. Det forudsættes, at det ved vurderingen af
strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse bl.a. vil skul‐
le indgå, om området er tydeligt afmærket, som det kræves
i medfør af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b,
stk. 6.
Straffen vil med ændringsforslaget fortsat være bøde eller
fængsel indtil 1 år. Det forudsættes i den forbindelse, at
straffen for overtrædelse af et opholdsforbud i førstegangs‐
tilfælde som udgangspunkt fastsættes til bøde på 10.000 kr.
Det forudsættes, at straffen for overtrædelse i andengangstil‐
fælde og derover som udgangspunkt fastsættes til fængsel i
30 dage.
Fastsættelsen af straffen vil endvidere fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni‐
veau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formilden‐
de omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i medfør af straffelovens kapitel 10.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget til den foreslåede § 6 b, stk. 4,
i politiloven foreslås det at indføre et krav om, at en beslut‐
ning om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud efter
politiets begæring træffes af retten ved kendelse.
Bestemmelsen indebærer, at kompetencen til at træffe be‐
slutning om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud
henlægges til retten.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for at imødekom‐
me politiets begæring om at udstede et tryghedsskabende
opholdsforbud i et bestemt område, skal retten påse, at de
efter den foreslåede § 6 b i politiloven fastsatte betingelser
for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud er til ste‐
de. Der henvises herom bl.a. til pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Rettens kendelse skal ledsages af grunde i overensstem‐
melse med den almindelige bestemmelse i retsplejelovens §
218, stk. 1, 1. pkt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
En anmodning om retskendelse skal indgives til retten i
den retskreds, hvor politiet anmoder om, at der udstedes et
tryghedsskabende opholdsforbud.
Byrettens kendelse kan kæres til landsretten af politiet
eller af enhver, over for hvem kendelsen indeholder en afgø‐
relse, efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
De øvrige krav i forbindelse med udstedelse af et tryg‐
hedsskabende opholdsforbud i medfør af den med lovforsla‐
get foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, herunder
betingelserne for udstedelse af et tryghedsskabende opholds‐
forbud og retsvirkningen af et forbud, vil finde tilsvarende
anvendelse som foreslået med det fremsatte lovforslag. Po‐
litiet vil således, inden spørgsmålet indbringes for retten,
skulle sikre sig, at betingelserne for at udstede et trygheds‐
skabende opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse i
politilovens § 6 b, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Det bemærkes dog, at det under pkt. 2.2.3.3.3 anførte i
lovforslagets almindelige bemærkninger om, at der i forbin‐
delse med domstolenes eventuelle behandling af en straffe‐
sag for overtrædelse af det tryghedsskabende opholdsforbud
L 189b - 2020-21 - Bilag 19: Udkast til tillægsbetænkning over L 189 B
2406721_0004.png
4
kan ske en prøvelse af beslutningens lovlighed, ikke vil gøre
sig gældende med ændringsforslaget, hvorefter beslutning
om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud efter poli‐
tiets begæring træffes af retten ved kendelse, idet retten med
ændringsforslaget allerede i forbindelse med udstedelsen vil
have tage stilling til beslutningens lovlighed.
Med ændringsforslaget til den foreslåede § 6 b, stk. 5, i
politiloven foreslås det at fastsætte, at rettens kendelse efter
stk. 1 om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud skal
offentliggøres af politiet og indeholde en begrundelse og
angivelse af det bestemte sted og tidsrum, som kendelsen
gælder for.
Ændringsforslaget indebærer på dette punkt, at kravet
om, at en beslutning om at udstede et tryghedsskabende op‐
holdsforbud træffes af politidirektøren eller den, som denne
bemyndiger hertil, udgår af lovforslaget, men at den med
lovforslaget foreslåede ordning om offentliggørelse af rele‐
vante oplysninger om det tryghedsskabende opholdsforbud
fastholdes. Det foreslås fastsat, at oplysningerne skal offent‐
liggøres af politiet, selvom beslutningen om at udstede et
tryghedsskabende opholdsforbud træffes af retten.
Ændringen skal ses i lyset af den foreslåede ændring af
den foreslåede § 6 b, stk. 4, i politiloven, hvorefter beslut‐
ningen om at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud
træffes af retten ved kendelse efter begæring fra politiet.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget foreslås det at skærpe straffen
for overtrædelse af et tryghedsskabende opholdsforbud til
fængselsstraf i førstegangstilfælde. Skærpelsen af straffen
for overtrædelse af et tryghedsskabende opholdsforbud skal
ses i lyset af den under nr. 2 foreslåede ændring i udlændin‐
gelovens § 22, hvorefter en udlænding kan udvises, hvis ud‐
lændingen efter politilovens § 6 b, stk. 3, idømmes ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ‐
delse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf.
udlændingelovens § 23, nr. 1, og § 24, nr. 1.
Med ændringen forudsættes, at straffen for overtrædelse
som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 14 dage i første‐
gangstilfælde. Det forudsættes fortsat, at straffen for over‐
trædelse i andengangstilfælde og derover som udgangspunkt
fastsættes til fængsel i 30 dage. Det forudsættes herudover,
at straffen i andengangstilfælde eller herover som udgangs‐
punkt gøres ubetinget.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om‐
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon‐
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn‐
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast‐
sættelse i medfør af straffelovens kapitel 10.
Ændringsforslaget vil potentielt kunne få økonomiske
konsekvenser for myndighederne i straffesagskæden. De
økonomiske konsekvenser vil skulle afdækkes nærmere.
Til nr. 8
Efter udlændingeloven kan en udlænding udvises, hvis
den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf for nærmere
bestemte overtrædelser af navnlig straffeloven. Det gælder
uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændin‐
gens ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4-9,
§ 23, nr. 1, og § 24, nr. 1.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i udlændin‐
gelovens § 22, nr. 10, således at en udlænding også kan
udvises, hvis udlændingen efter § 6 b, stk. 3, i politiloven
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets‐
følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel‐
se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter.
Ændringen vil betyde, at en udlænding vil kunne udvises
uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og
uanset den pågældendes opholdsgrundlag, hvis den pågæl‐
dende idømmes ubetinget fængselsstraf for at have overtrådt
det tryghedsskabende opholdsforbud efter den foreslåede
bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 3.
Ændringen vil indebære, at der som udgangspunkt vil
skulle ske udvisning på baggrund af straf for overtrædelse
af den foreslåede bestemmelse om et tryghedsskabende op‐
holdsforbud i politilovens § 6 b, stk. 1, uanset frihedsstraf‐
fens længde. Udvisning vil skulle finde sted, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed er til
hinder herfor. Dette vil afhænge af en konkret vurdering,
hvori bl.a. skal indgå, om udlændingen har et familieliv i
Danmark, længden af udlændingens ophold i Danmark samt
den begåede kriminalitets art og grovhed.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, vil ud‐
visning skulle ske i overensstemmelse med de principper,
der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri
bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Med ændringsforslaget foreslås det endvidere at tilføje
et 2. pkt. til udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorefter en
udlænding skal udvises ved gentagne overtrædelser af § 6 b
i lov om politiets virksomhed, jf. § 22, nr. 10.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en udlæn‐
ding, der idømmes ubetinget frihedsstraf for mere end én
gang at have overtrådt et tryghedsskabende opholdsforbud i
medfør af politilovens § 6 b, i alle tilfælde vil skulle udvises
uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og
uanset den pågældendes opholdsgrundlag. Det gælder også,
selv om en udvisning vil være i strid med Danmarks interna‐
tionale forpligtelser. Bestemmelsen gælder også for udlæn‐
dinge, som er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens
§ 26 b.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets §§
1-4 ophæves automatisk den 1. juli 2024, medmindre andet
bestemmes inden denne dato. Ændringsforslaget indebærer,
at de ændringer af straffeloven, lov om politiets virksom‐
hed, retsplejeloven og udlændingeloven, der gennemføres
med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folke‐
tinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedspe‐
riode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en
L 189b - 2020-21 - Bilag 19: Udkast til tillægsbetænkning over L 189 B
2406721_0005.png
5
eventuel videreførelse af lovændringerne skal foretages en
vurdering af omfanget af lovens anvendelse med inddragelse
af relevant uafhængig bistand.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlem‐
mer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænk‐
ningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐
ker, at SF støtter ændringsforslaget fremsat af ministeren
om at give en advarsel første gang, man bevæger sig ind
i en forbudszone, da dette forbedrer retssikkerheden en
anelse. SF kan ligeledes støtte de ændringsforslag, som RV
har fremsat, da disse forbedrer retssikkerheden. Men SF er
fortsat imod det foreslåede generelle opholdsforbud, som
lovforslaget lægger op til, idet SF mener, at de eksisteren‐
de regler er tilstrækkelige til at imødegå problemet med
utryghedsskabende adfærd m.v. Af disse årsager stemmer
SF imod det samlede lovforslag.
<Parti/partier>
<>
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2021 og var til
1. behandling den 23. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget
afgav betænkning den 31. maj 2021. Lovforslaget var til 2.
behandling den 1. juni 2021, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt
<1> bilag på lovforslaget.
Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV)
nfmd.
Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)
Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V)
fmd.
Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
16
15
14
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
7