L 189b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet 31. maj 2021

Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 Bilag 17, L 189 A Bilag 17, L 189 B Bilag 17
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 189

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,

retsplejeloven og udlændingeloven

(Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og

udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.)

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringforslag til lovforslaget. Nye Bor‐

gerliges medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

1 om deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 2, 5, 7

og 8 som konsekvens heraf, justitsministeren har stillet æn‐

dringsforslag nr. 3, Radikale Venstres medlem af udvalget

har stillet ændringsforslag nr. 4, og Venstres medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon

Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller, at der dispenseres

fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a,

stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af

betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af IA og

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil stemme for det

stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget og æn‐

dringsforslag nr. 2, 5, 7, og 8, der er stillet som konsekvens

heraf.

mindretal

i udvalget (V og KF) indstiller det under

A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændrings‐

forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor‐

slag til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag. Hvis det

af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte

lovforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille det under

B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

andet mindretal

i udvalget (S, SIU og JF) indstiller det

under A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med det af justits‐

ministeren stillede ændringsforslag til det under A nævnte

lovforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Radikale

Venstre stillede ændringsforslag til det under A nævnte

lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lov‐

forslag til

vedtagelse uændret.

Hvis det af Venstre stillede

ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag vedtages,

vil mindretallet indstille det under B nævnte lovforslag til

forkastelse ved 3. behandling.

tredje mindretal

i udvalget (EL og RV) indstiller det

under A nævnte lovforslag og det under B nævnte lovforslag

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

for de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lov‐

forslag. Mindretallet vil stemme for det af Venstre stillede

ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (DF og Inger Støjberg

(UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til

ved‐

tagelse

med det af justitsministeren stillede ændringsfor‐

slag. Mindretallet vil stemme imod det af Radikale Venst‐

re stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovfor‐

slag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (SF) indstiller det under

A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændrings‐

forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor‐

slag til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem‐

me imod det af Venstre stillede ændringsforslag til det under

B nævnte lovforslag.

sjette mindretal

i udvalget (NB) indstiller det under A

nævnte lovforslag til

vedtagelse

med det af justitsministeren

stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B

nævnte lovforslag til

vedtagelse

med det stillede ændrings‐

forslag. Hvis det af Venstre stillede ændringsforslag ikke

vedtages, vil mindretallet indstille det under B nævnte lov‐

forslag til forkastelse ved 3. behandling.

AX026565

L 189b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet 31. maj 2021

syvende mindretal

i udvalget (KD) indstiller det under

A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændrings‐

forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor‐

slag til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem‐

me for det af Venstre stillede ændringsforslag til det under B

nævnte lovforslag.

ottende mindretal

i udvalget (IA) vil ved 2. behandling

stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 om de‐

ling af lovforslaget, ændringsforslag nr. 2-8 og lovforslaget.

niende mindretal

i udvalget (Sikandar Siddique

(UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til

vedtagel‐

med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller

det under B nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behand‐

ling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det

af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte

lovforslag.

tiende mindretal

i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-

Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre

for sin stilling til dispensation fra Folketingets forretningsor‐

den, til ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, til

ændringsforslag nr. 2-8 og til lovforslaget.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin

havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐

get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti og Inger Støjberg (UFG)

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget og Inger Støj‐

berg (UFG) er som udgangspunkt enige i regeringens ambi‐

tion om at skabe trygge rammer i visse områder med et op‐

holdsforbud. Dog undrer vi os over, at dette lovforslag ikke

stiller skarpt på det faktiske problem – det, som statsmini‐

steren på Socialdemokratiets sommergruppemøde benævnte

som »15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at

opføre sig ordentligt«. Det er dem, der skaber utryghed, når

de »ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt«, er truen‐

de, sælger stoffer på gadehjørner og udøver vold. Dansk

Folkeparti og Inger Støjberg (UFG) ser derfor også gerne,

at overtrædelser af et opholdsforbud fører til, at udenlandske

statsborgere bliver udvist. Det hører ingen steder hjemme,

at udenlandske statsborgere kommer til Danmark og skaber

utryghed for borgerne. Det er ikke den danske dreng, der

skal hjem fra fodbold og venter på, at far eller mor hen‐

ter ham, der skal have en bøde med hjem, men en god

oplevelse. Derfor ser Dansk Folkeparti og Inger Støjberg

(UFG) gerne, at dette lovforslag rammer de kriminelle og

de utilpassede – ikke de lovlydige borgere. Bøder er ikke

nok, for dem betaler de næppe. Der skal fængsel til – og i

gentagelsestilfælde udvisning, når det er udlændinge – hvis

et opholdsforbud brydes.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerken‐

der, at der kan være problemer med grupper mennesker, som

skaber utryghed i det offentlige rum. Det kan f.eks. være

grupper af unge, som driver rundt og fylder meget på bane‐

gården, eller alkoholikere, som råber og skændes højlydt på

en bænk i den lokale park.

SF finder ikke, at det skal være sådan, at det store flertal

ikke tør tage toget eller gå i parken med deres børn, fordi

der er få andre, som bruger områderne på en måde, som

gør det utilgængeligt for andre. Derfor kan det godt være en

nødløsning, at man må flytte de få frem for de mange.

Men SF finder ikke, at regeringen har redegjort fyldest‐

gørende for, hvorfor man eksempelvis ikke kan anvende de

allerede eksisterende regler om zoneforbud på de personer,

der giver anledning til problemerne – ud over at man bare

gerne vil kunne ramme en gruppe.

Derfor kan SF ikke støtte, at vi giver politiet mulighed

for at udstede et generelt opholdsforbud. SF er bekymret for,

at man rammer almindelige mennesker i et forsøg på at få

ram på de få. Vi opfordrer til, at man i stedet skal bruge de

redskaber, man allerede har i lovgivningen og som kan bru‐

ges til at bortvise de enkeltpersoner, som skaber balladen,

fra stedet. På den måde, der lægges op til i lovforslaget,

generer vi flertallets frihedsrettigheder for at ramme de få.

Samtidig kan SF konstatere, at lovforslaget er elastik i

metermål, og vi kan se, at det kritiseres vidt og bredt i hø‐

ringssvarene. Lovforslaget indeholder så mange uklarheder,

at vi risikerer at ramme skævt og forkert, ligesom der er så

lav en grad af retssikkerhed, at det er uacceptabelt. SF fryg‐

ter, at der ligger en potentiel knivlov gemt her, så vi kommer

til at se, at uskyldige mennesker kommer til at opholde sig

det forkerte sted, hvorefter de rammes af store bøder. SF

mener, vi som lovgivere risikerer at blive latterliggjort, fordi

vi ikke kan finde ud af at ramme rigtigt.

SF nævner følgende fra høringssvarene:

- Der er brug for en mere klar definition af, hvornår et

område er utrygt.

- Der mangler en definition af, hvad det vil sige at op‐

holde sig i området på en måde, der ikke har en naturlig

sammenhæng med områdets karakter – her er det politiets

opgave at skønne.

- Det bør tydeliggøres, hvor store gener en eller flere per‐

soner i en gruppe skal forårsage, for at politiet kan udstede

opholdsforbud.

- Der er risiko for en vilkårlig anvendelse af paragraffen,

som skaber en uklar retstilstand, når man overlader et så

stort skøn til politiet.

- Der er ingen mulighed for at anke et opholdsforbud

eller klagemuligheder, som vel hører med til god retssikker‐

hed.

- Der er mulighed for alligevel at straffe personer, selv

om skiltningen er forsvundet, og det er ikke god retssikker‐

hed.

SF er ligeledes bekymret for, at vi rammer hjemløse. Det

skal nævnes, at hjemløseorganisationen SAND netop peger

på problemerne med zonelovgivningen, som ramte hjemløse

på en måde, der ikke var tilsigtet – og at denne lovgivning

har samme indbyggede risiko.

Endelig har SF en bekymring for, at vi risikerer, at forsla‐

get bidrager til etnisk profilering. Vi ved i forvejen, at vores

L 189b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet 31. maj 2021

minoritetsborgere er udsat for politiets uberettigede interes‐

se, blot fordi de har en anden hudfarve. Og det må ikke være

sådan, at fordi der står minoritetsunge i dynejakker, vurderes

de som utrygge, alene fordi de er minoritetsunge. SF opfor‐

drer i stedet til, at man ser på forebyggende initiativer, så

unge uden opholdssted bliver guidet ind i et sådant eller i

foreningslivet.

SF er enig med det Kriminalpræventive Råd i, at man

også må søge forebyggende initiativer. Når unge hænger på

gaden, er det ofte, fordi de ikke har noget at give sig til. Når

alkoholikere sidder i parken, er det, fordi der ikke er et andet

sted.

Samlet set kan SF ikke støtte denne del af forslaget.

SF er positive over for den del af lovforslaget, der om‐

handler udvisning, konfiskation og forbud mod at opholde

sig i nattelivet, når man er dømt for vold.

SF konstaterer, at muligheden for at straksinddrive gæld

ikke har givet anledning til kritiske høringssvar, og derfor

finder SF det ubetænkeligt at støtte denne del.

SF er enig i, at har man eksempelvis begået vold på et

værtshus, er det fint, at vedkommende skal holdes ude af

nattelivet i et stykke tid. Ofrene skal ikke frygte at rende

ind i den samme, kort tid efter at de fik tæsk af en voldsom

person. Det er intimiderende, og det kan aldrig være offeret,

som skal vige.

SF finder, at når man holdes ude af nattelivet, når man

har fået en dom, så er der netop retssikkerhed forbundet med

det. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at den pågældende

søger andre steder hen og deltager i fester, men det organise‐

rede natteliv skal være på det store flertals præmisser.

SF er imidlertid bekymret for retshåndhævelsen, da vi

nærmest aldrig ser vores politi i nattelivet længere. Der var

engang, hvor politiet kom meget på byens værtshuse, men

det er SF’s indtryk, at de ikke længere gør det hver week‐

end. Så forslaget risikerer at blive et slag i luften, og det gør

nærmest større skade end gavn, hvis de pågældende oplever,

at det er konsekvensfrit.

SF kan ikke støtte Venstres ændringsforslag om at ænd‐

re det tryghedsskabende opholdsforbud, da dette ændrings‐

forslag ifølge ministerens svar vil indføre en parallellovgiv‐

ning, således at der vil være opstå to nærmest identiske pa‐

ragraffer i lovgivningen, som politiet skal forholde sig til, og

ændringsforslaget kan således skabe uklarhed om, hvilken

regel myndighederne skal anvende, jf. svar på spørgsmål

56. SF mener, at det vil være uhensigtsmæssigt, at der er

to enslydende regler, hvorfor den allerede eksisterende regel

efter SF’s vurdering skal fastholdes.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget ønsker, at der

medtages følgende præcisering af lovforslagets bemærknin‐

ger:

Der er forskellige steder i lovforslagets bemærkninger

anvendt det personlige stedord »han«, f.eks. i punkt 2.3.1.1

i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærknin‐

gerne til § 3, nr. 5. I overensstemmelse med, at der bør

tilstræbes en brug af kønsneutrale betegnelser for person‐

er i lovgivningen i det omfang, dette kan lade sig gøre

på en sproglig hensigtsmæssig måde, jf. punkt 2.1 i Lov‐

kvalitetsvejledningen, henstilles der til, at disse stedord læ‐

ses kønsneutralt, f.eks. som »vedkommende«, »personen«,

»mistænkte« m.v. afhængigt af den sammenhæng, de indgår

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(NB), tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

(UFG)):

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om po‐

litiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven (For‐

bud mod deltagelse i nattelivet, udvidet adgang til beslag‐

læggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge

dømt for vanvidskørsel m.v.)« omfattende §§ 1-6.

»Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksom‐

hed (Tryghedsskabende opholdsforbud)« omfattende § 2, §

5, stk. 1, og § 6.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 79 c

ændres i

stk. 2, 1.

pkt.,

»§ 6 c« til: »§ 6 b«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und‐

tagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 79 c

indsættes i

stk. 2

som

3. pkt.:

»Serveringssteder efter 1. pkt. omfatter ikke servering i

tog, busser, fly eller skibe i fart, herunder i international

rutefart, eller servering ved enkeltstående arrangementer.«

[Præcisering af nattelivsforbud]

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(V, KF, SF, EL

KD og Sikandar Siddique (UFG)):

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 124 a, stk. 2,

ændres

»Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræ‐

der« til: »Overtrædelse af«.

[Ændring af tilregnelseskravet ved overtrædelse af et forbud

mod deltagelse i nattelivet til forsæt]

L 189b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet 31. maj 2021

Af et

mindretal

(NB), tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

(UFG)):

Til § 2

Nr. 1

affattes således:

»1.

Efter § 6 a indsættes før overskriften før § 7:

»§ 6 b.

Politiet kan for en nærmere bestemt periode ud‐

pege et afgrænset geografisk område (nattelivszone), hvor

et opholdsforbud meddelt efter straffelovens § 79 c, stk. 1,

finder anvendelse.

Stk. 2.

Udpegning af nattelivszoner efter stk. 1 kan ske,

hvor der i det pågældende område er en tæt koncentration af

natklubber, barer, caféer og lign. med åbningstid efter kl. 24

og udpegningen af en nattelivszone vurderes at være egnet

til at imødegå lovovertrædelser i aften- og nattetimerne.

Stk. 3.

En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af politidi‐

rektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutnin‐

gen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en

angivelse af det afgrænsede geografiske område og tidsrum,

som beslutningen gælder for.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 2

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(KF, DF, EL, RV,

NB, KD og Inger Støjberg (UFG)):

Den under

nr. 1

foreslåede

§ 6 b

affattes således:

»§ 6 b.

Politiet kan med henblik på at fremme tryghe‐

den i et område udstede forbud mod ophold på et bestemt

sted, hvortil der er almindelig adgang (tryghedsskabende

opholdsforbud). Et sådant forbud kan udstedes til personer

eller grupper af personer, som har udvist en adfærd, som

er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller

færdes i området. Et sådant forbud medfører, at den eller

de personer, som forbuddet er rettet mod, ikke må stå stille

på et bestemt sted eller færdes frem og tilbage på kortere

strækninger, men vil ikke være til hinder for, at personer,

som forbuddet er rettet imod, vil kunne bevæge sig gennem

området, hvis vedkommende har et anerkendelsesværdigt

formål med sin færden i området eksempelvis grundet sit

arbejde eller sin egen eller sin families bopæl.

Stk. 2.

Det er en forudsætning, at udstedelse af et sådant

forbud vurderes at være et egnet redskab, og at mindre ind‐

gribende foranstaltninger ikke skønnes at være tilstrækkeli‐

ge til at genskabe trygheden i området.

Stk. 3.

Overtrædelse af et forbud efter stk. 1 straffes med

fængsel indtil 1 år.

Stk. 4.

Et tryghedsskabende opholdsforbud efter stk. 1 kan

meddeles for en periode på op til 3 måneder. Beslutningen

kan forlænges med op til 3 måneder ad gangen. Beslutnin‐

gen kan udformes, så forbuddet efter stk. 1 kun gælder på

bestemte tidspunkter af døgnet.

Stk. 5.

En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af politiet

og skal meddeles den eller de personer, som forbuddet er

rettet mod. Hvis opholdsforbuddet meddeles mundtligt, skal

det uden unødigt ophold følges op med skriftlig meddelel‐

se.«

[Ændring af tryghedsskabende opholdsforbud]

Af et

mindretal

(NB), tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

(UFG)):

nr. 1

udgår

§ 6 c.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Af et

mindretal

(NB), tiltrådt af tiltrådt af

udvalget

med und‐

tagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG):

Til § 6

Paragraffen affattes således:

»§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis

de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.«

[Konsekvensændring af territorialbestemmelsen som følge

af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lov‐

forslag, således at der kan stemmes om hvert lovforslag

for sig. Det ene lovforslag (A) omfatter lovforslagets be‐

stemmelser om forbud mod deltagelse i nattelivet, udvidet

adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning

af udlændinge dømt for vanvidskørsel. Det andet lovforslag

(B) omfatter lovforslagets bestemmelser om tryghedsska‐

bende opholdsforbud.

Til nr. 2, 5, 7 og 8

Det er tale om konsekvensændring som følge af æn‐

dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 3

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til straffelo‐

vens § 79 c, stk. 2, at et opholdsforbud efter den foreslåede

§ 79 c, stk. 1, vil indebære, at den dømte ikke i tidsrummet

fra kl. 24 til kl. 5 må færdes og opholde sig på serveringsste‐

der, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på

eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang.

Med ændringen ønskes det præciseret, at udtrykket »ser‐

veringssteder« ikke omfatter tog, busser, fly eller skibe i

fart, herunder i international rutefart, hvor der sælges drik‐

kevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover til ny‐

L 189b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet 31. maj 2021

delse på eller ved salgsstedet. Den dømte vil således kunne

opholde sig på f.eks. et fly, selv om der i tidsrummet fra

kl. 24 til kl. 5 serveres stærke drikke til nydelse om bord på

flyet.

Som nævnt under punkt 2.1.3.2.1 i de almindelige be‐

mærkninger til lovforslaget omfatter opholdsforbuddet nat‐

klubber, diskoteker, barer, værtshuse, restauranter, caféer

og lign., hvor der serveres stærke drikke i tidsrummet fra

kl. 24 til kl. 5, og hvortil der er offentlig adgang, men også

øvrige lokaliteter, hvortil der er offentlig adgang, og hvorfra

der foregår servering af stærke drikke i dette tidsrum. Det

bemærkes i den forbindelse, at det afgørende ikke er, om

hovedformålet er servering af stærke drikke, men at salget

sker til nydelse på eller ved salgsstedet. Omfattet vil således

også være koncerthuse og lign., hvor der foregår salg af

stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet efter kl. 24,

og hvortil der er offentlig adgang. Områder på steder, der

er omfattet af forbuddet, men hvortil der ikke er offentlig

adgang, f.eks. et hotelværelse, vil ikke være omfattet af

forbuddet. En bar eller en restaurant i en hotellobby vil

derimod være omfattet af et forbud, hvis der er offentlig

adgang hertil.

Med ændringen ønskes det derudover præciseret, at ud‐

trykket »serveringssteder« ikke omfatter servering ved en‐

keltstående arrangementer.

Udtrykket »enkeltstående arrangementer« skal forstås

som arrangementer omfattet af § 22 i lov om restaurations‐

virksomhed og alkoholbevilling m.v., herunder fester, møder

og lignende særlige lejligheder, der skal have lejlighedstil‐

ladelse. Den dømte vil således kunne færdes og opholde

sig på serveringssteder f.eks. på en festival, til en byfest

el. lign., selv om der foregår salg af drikkevarer med 2,8 pct.

volumen alkohol til nydelse på eller ved salgsstedet.

Dette skal ses i sammenhæng med, at politiet efter den

foreslåede bestemmelse i § 6 c i politiloven vil kunne ud‐

pege et område på f.eks. en festival til en nattelivszone,

såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Tilsvarende

vil være tilfældet, for så vidt angår byfester og lignende

begivenheder.

Som nævnt under punkt 2.1.3.3.3 i de almindelige be‐

mærkninger til lovforslaget vil politiet således efter det fore‐

slåede bestemmelse i § 6 c i politiloven for en nærmere

bestemt tidsperiode kunne udpege et nærmere geografisk

område til en nattelivszone, hvor et opholdsforbud efter det

foreslåede § 79 c, stk. 1, vil finde anvendelse. Det er en

betingelse for at kunne udpege en nattelivszone, at politiet

vurderer, at der inden for området er en tæt koncentrationen

af natklubber, barer, caféer og lign., der holder åbent til

efter kl. 24, og at udpegningen af en nattelivszone vurderes

at være egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften- og

nattetimerne.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3 i lovforslagets almin‐

delige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 1.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124 a

straffes den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed over‐

træder et opholdsforbud efter § 79 c, stk. 1, med fængsel

indtil 1 år.

Med ændringen forslås det, at tilregnelseskravet ændres,

således at det alene er forsætlige overtrædelser af et op‐

holdsforbud efter den foreslåede § 79 c, stk. 1, der vil kunne

straffes, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer en ændring af det foreslåe‐

de tryghedsskabende opholdsforbud.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2021 og var til

1. behandling den 23. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 14. januar

2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 153,

samt et yderligere/supplerende udkast den 10. februar 2021,

jf. REU alm. del – bilag 194. Den 10. og 17. marts 2021

sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 12. maj 2021 over for udvalget

foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor‐

slaget.

Skriftlig henvendelse

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐

tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov‐

forslaget.

Samråd

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 samråds‐

spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som

ministeren har besvaret i et åbent samråd den 4. maj 2021.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 56 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

L 189b - 2020-21 - Bilag 17: Betænkning afgivet 31. maj 2021

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)

Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV)

nfmd.

Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)

Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V)

fmd.

Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)