Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2406704_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. maj 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0037-0114
2005606
Besvarelse af spørgsmål nr. 57 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,
retsplejeloven og udlændingeloven (L 189)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 57 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og ud-
lændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende op-
holdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvis-
ning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at en udlænding, der gentagne gange overtræder nattelivsforbuddet, idømmes udvisning af Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 57 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven
og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsska-
bende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigen-
stande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L
189):
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der
medfører, at en udlændinge, der gentagne gange overtræder nat-
telivsforbuddet, idømmes udvisning af Danmark?”
Svar:
1.
Det er regeringens holdning, at kriminelle udlændinge i videst muligt om-
fang bør udvises. Udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at
begå kriminalitet, har efter regeringens opfattelse ikke noget at gøre i det
danske samfund.
Justitsministeriet har ved besvarelsen af 11. maj 2021 af spørgsmål nr. 47
fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til ændring af straffeloven,
lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven (Forbud
mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet ad-
gang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt
for vanvidskørsel m.v.) (L 189) redegjort nærmere for de betingelser, der
skal være opfyldt, for at udlændinge kan udvises af Danmark, herunder i
relation til såvel forslaget om et tryghedsskabende opholdsforbud som for-
slaget om et nattelivsforbud.
Som det nærmere fremgår heraf, afhænger adgangen til udvisning som ud-
gangspunkt af varigheden af udlændingens ophold her i landet samt den
idømte frihedsstrafs karakter og længde. Betingelserne for udvisning skær-
pes i takt med varigheden af udlændingens ophold i Danmark.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter bl.a. §§
22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning dog kun ske
i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for be-
grænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Side 2/6
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at en udlænding, der gentagne gange overtræder nattelivsforbuddet, idømmes udvisning af Danmark, til justitsministeren
Om der vil være grundlag for at udvise en udlænding, der idømmes ubetin-
get fængselsstraf for overtrædelse af et opholdsforbud efter den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 1, vil således bero på sagens samlede
omstændigheder og domstolenes konkrete og individuelle vurdering af om-
stændighederne i den konkrete sag. Det er ikke inden for rammerne af Dan-
marks internationale, herunder EU-retlige, forpligtelser muligt at fastsætte
en bestemmelse, som indebærer, at udlændinge, der gentagne gange over-
træder et tryghedsskabende opholdsforbud, i alle tilfælde udvises af Dan-
mark.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag, der inde-
bærer, at udlændinge, der gentagne gange overtræder et forbud mod delta-
gelse i nattelivet, i alle tilfælde udvises af Danmark. Et sådant ændringsfor-
slag vil dog lovteknisk kunne udformes som anført nedenfor:
Ændringsforslag
til
lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retspleje-
loven og udlændingeloven
(Forbud mod deltagelse i nattelivet, trygheds-
skabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigen-
stande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189)
Ændringsforslag
Af
(…),
tiltrådt af:…
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 124 a, stk. 2,
udgår »bøde eller«.
[Skærpelse af straffen for overtrædelse af et forbud mod deltagelse i natte-
livet]
Til § 4
2)
I den under
nr. 1
forslåede ændring af udlændingelovens § 22, nr. 6, æn-
dres »§ 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt.« til »§ 79 c, stk. 1, jf. §
124 a, stk. 2, § 119, stk. 1, 2 og stk. 4, 2. pkt., jf. 1. pkt.«.
Side 3/6
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at en udlænding, der gentagne gange overtræder nattelivsforbuddet, idømmes udvisning af Danmark, til justitsministeren
[Udvisning ved overtrædelse af et opholdsforbud efter den forslåede be-
stemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 1]
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som
ændret ved bl.a. lov nr. 572 af 31. maj 2010, § 4 i lov nr. 1832 af 8. december
2020 og senest ved lov nr. 982 af 26. maj 2021, foretages følgende ændring:
3)
I
§ 26, stk. 2
indsættes som
2. pkt.:
»En udlænding skal uanset 1. pkt. udvises ved gentagne overtrædelser af
straffelovens § 79 c, stk. 1, jf. § 124 a, stk. 2, jf. § 22, nr. 6.«
[Udvisning ved overtrædelse af et opholdsforbud efter den foreslåede be-
stemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 1.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det at skærpe straffen for overtrædelse af et
forbud mod deltagelse i nattelivet til fængselsstraf i førstegangstilfælde.
Skærpelsen af straffen for overtrædelse af et forbud mod deltagelse i natte-
livet skal ses i lyset af den under nr. 2 foreslåede ændring i udlændingelo-
vens § 22, hvorefter en udlænding kan udvises, hvis udlændingen efter straf-
felovens § 79 c, stk. 1, jf. 124 a, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
karakter, jf. udlændingelovens § 23, nr. 1 og § 24, nr. 1.
Med ændringen forudsættes, at straffen for overtrædelse som udgangspunkt
fastsættes til fængsel i 14 dage i førstegangstilfælde. Det forudsættes fortsat,
at straffen for overtrædelse i andengangstilfælde og derover som udgangs-
punkt fastsættes til fængsel i 30 dage. Det forudsættes herudover at straffen
i andengangstilfælde eller herover som udgangspunkt gøres ubetinget.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
Side 4/6
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at en udlænding, der gentagne gange overtræder nattelivsforbuddet, idømmes udvisning af Danmark, til justitsministeren
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i medfør af straffelo-
vens kapitel 10.
Ændringsforslaget vil potentielt kunne få økonomiske konsekvenser for
myndighederne i straffesagskæden. De økonomiske konsekvenser vil skulle
afdækkes nærmere.
Til nr. 2
Efter udlændingeloven kan en udlænding udvises, hvis den pågældende
idømmes ubetinget frihedsstraf for nærmere bestemte overtrædelser af
navnlig straffeloven. Det gælder uanset frihedsstraffens længde og varighe-
den af udlændingens ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4-9,
§ 23, nr. 1, og § 24, nr. 1.
Med ændringsforslaget foreslås det at udvide udlændingelovens § 22, nr. 6,
til også at omfatte overtrædelser af den foreslåede bestemmelse i straffelo-
vens § 79 c, stk. 1, jf. § 124 a, stk. 2.
Ændringen vil betyde, at en udlænding vil kunne udvises uanset varigheden
af udlændingens ophold her i landet og uanset den pågældendes opholds-
grundlag, hvis den pågældende idømmes ubetinget fængselsstraf for at have
overtrådt et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 79 c, stk. 1, jf. § 124 a, stk. 2.
Ændringen vil indebære, at der som udgangspunkt vil skulle ske udvisning
på baggrund af straf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om for-
bud mod deltagelse i nattelivet i straffelovens § 79 c, stk. 1, uanset friheds-
straffens længde. Udvisning vil skulle finde sted, medmindre Danmarks in-
ternationale forpligtelser med sikkerhed er til hinder herfor. Dette vil af-
hænge af en konkret vurdering, hvori bl.a. skal indgå, om udlændingen har
et familieliv i Danmark, længden af udlændingens ophold i Danmark samt
den begåede kriminalitets art og grovhed.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, vil udvisning skulle ske i
overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for be-
grænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Til nr. 3
Side 5/6
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der medfører, at en udlænding, der gentagne gange overtræder nattelivsforbuddet, idømmes udvisning af Danmark, til justitsministeren
Med ændringsforslaget foreslås det at tilføje et 2. pkt. til udlændingelovens
§ 26, stk. 2, hvorefter en udlænding skal udvises ved gentagne overtrædelser
af straffelovens § 79 c, stk. 1, jf. § 124 a, stk. 2, jf. § 22, nr. 6, uanset om
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en udlænding, der idømmes
ubetinget frihedsstraf for mere end én gang at have overtrådt et opholdsfor-
bud efter den forslåede bestemmelse i straffelovens § 79 c, stk. 1, i alle til-
fælde vil skulle udvises uanset varigheden af udlændingens ophold her i lan-
det og uanset den pågældendes opholdsgrundlag. Det gælder også, selv om
en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Be-
stemmelsen gælder også for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, jf.
udlændingelovens § 26 b.
Side 6/6