Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2391191_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. maj 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0037-0114
1974374
Besvarelse af spørgsmål nr. 49 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,
retsplejeloven og udlændingeloven (L 189)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 49 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og ud-
lændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende op-
holdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvis-
ning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2021. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm., om forbuddet mod ophold på et serveringssted eller i en nattelivszone kan udstrækkes til at gælde hele døgnet og ikke alene i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 49 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven
og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsska-
bende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigen-
stande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L
189).
Vil ministeren som opfølgning på samrådet om L 189 redegøre
for, om et forbud mod ophold på et serveringssted eller i en nat-
telivszone kan udstrækkes til at gælde hele døgnet og ikke alene
i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, og er ministeren i givet fald ind-
stillet på at udvide den tidsmæssige ramme?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
det foreslåede forbud mod deltagelse i nattelivet udgøre et indgreb i den
dømtes ret til bevægelses- og opholdsfrihed efter artikel 2 i 4. Tillægsproto-
kol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Det foreslåede opholdsforbud har navnlig til formål at forebygge, at perso-
ner, der dømmes efter bestemmelser omfattet af den foreslåede § 79 c, begår
ny lignende kriminalitet i nattelivet. Forslaget vil således varetage hensy-
nene til den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden, fore-
byggelse af forbrydelse og hensynet til at beskytte andres rettigheder og fri-
heder.
Der er i forbindelse med forslaget om, at et opholdsforbud skal være gæl-
dende i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, lagt vægt på, at det er det tidsrum,
hvor der erfaringsmæssigt er størst udfordringer i nattelivet.
Formålet med ordningen er, at den dømte fjernes fra nattelivet, og jeg kan
derfor ikke støtte en udvidelse, der indebærer, at den dømte i hele døgnet
ikke må færdes eller opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår
salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er
offentlig adgang, samt i nattelivszoner udpeget af politiet efter § 6 c i poli-
tiloven. Det bemærkes i øvrigt, at en sådan ordning ville rejse spørgsmål i
forhold til artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK.
Side 2/2