Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2390899_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. april 2021
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2021-0037-0114
1912545
Besvarelse af spørgsmål nr. 33 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,
retsplejeloven og udlændingeloven (L 189)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 33 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og ud-
lændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende op-
holdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvis-
ning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV)
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om fritagelse for straf, hvis man opholder sig i en opholdsforbudszone, men ikke vidste, at man opholdt sig i en sådan, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 33 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven
og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsska-
bende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigen-
stande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L
189).
”Vil
ministeren yde bistand til at udarbejde et ændringsforslag,
som medfører, at lovforslagets ”tilregnelse” ændres til ”forsæt”?
Svar
1.
Efter den forslåede bestemmelse i straffelovens § 124 a, stk. 2, straffes
den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder et opholdsforbud
efter § 79 c, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, skal dette ses i lyset af, at politiet med den forslåede ordning vil have
pligt til at offentliggøre enhver beslutning om at udpege en nattelivszone på
politiets hjemmeside, på sociale medier eller lignende, ligesom den pågæl-
dende politikreds vil skulle udstede en pressemeddelelse om nattelivszonen
og de nærmere detaljer omkring zonen.
Grov uagtsomhed må f.eks. antages at kunne foreligge, når en person med
et opholdsforbud efter den forslåede § 79 c, stk. 1, ikke har orienteret sig
eller orienteret sig tilstrækkeligt
om de gældende nattelivszoner, inden
vedkommende bevæger sig ud i nattelivet i et område, hvor der er en tæt
koncentration af barer, diskoteker og lignende.
Tilsvarende må antages at være tilfældet, hvor en person med et opholdsfor-
bud efter den foreslåede § 79 c, stk. 1, ikke gør sig bekendt med, om et
serveringssted serverer stærke drikke, hvis vedkommende opholder sig på
stedet efter kl. 24.
Det er efter regeringens opfattelse kun rimeligt at stille krav til, at en person,
der ved dom er givet et opholdsforbud, skal holde sig orienteret om hvor
vedkommende bevæger sig ud i nattelivet, og ikke skal kunne undlade at
ifalde ansvar, fordi vedkommende f.eks. ikke har orienteret sig ordenligt
om, hvor der gælder en nattelivszone eller om et serveringssted serverer al-
kohol.
Side 2/5
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om fritagelse for straf, hvis man opholder sig i en opholdsforbudszone, men ikke vidste, at man opholdt sig i en sådan, til justitsministeren
2.
Efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 3, straffes over-
trædelse af et tryghedsskabende opholdsforbud med bøde eller fængsel ind-
til 1 år.
Det fremgår af pkt. 2.2.3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
tilregnelseskravet efter den foreslåede ordning vil være uagtsomhed. Dette
er i overensstemmelse med bestemmelsen i straffelovens § 19. Det fremgår
heraf, at ved overtrædelser af anden lovgivning end straffeloven er de på-
gældende straffebud også anvendelige, når lovovertrædelsen er begået af
uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.
Det fremgår herudover af pkt. 2.2.3.2.2, at politiets beslutning om at udstede
et tryghedsskabende opholdsforbud skal offentliggøres og indeholde en be-
grundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder
for. Det forudsættes i den forbindelse, at angivelsen af det sted, som beslut-
ningen gælder for, ledsages af et kort over det pågældende område, og at
beslutningen skal offentliggøres på politiets officielle hjemmeside eller lig-
nende, f.eks. på sociale medier. Den pågældende politikreds skal desuden
udstede en pressemeddelelse om det tryghedsskabende opholdsforbud og de
nærmere detaljer om området.
Det fremgår videre i pkt. 2.2.3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, at der ved skiltning i det pågældende område, som er omfattet af et for-
bud, skal gøres tydeligt opmærksom på forbuddet.
Det vil ved vurderingen af strafansvaret efter den foreslåede bestemmelse
skulle indgå, om området er tydeligt afgrænset, som det kræves i medfør af
den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 6.
Det er regeringens holdning, at den nuværende udformning af lovforslaget
sikrer, at det tydeligt fremgår både ved skiltning i det pågældende område
og via offentliggørelse på politiets officielle kanaler, at der i et område er
udstedt et tryghedsskabende opholdsforbud, og at det er rimeligt at stille
krav om, at borgerne orienterer sig i de områder, de færdes i. Jeg mener
derfor, at tilregnelseskravet efter den foreslåede ordning er berettiget.
3.
På denne baggrund kan regeringen ikke støtte et ændringsforslag, hvor-
efter tilregnelseskravet ændres, således, at alene forsætlige overtrædelser af
et opholdsforbud efter de forslåede bestemmelser i politilovens § 6 b, stk. 1,
og straffelovens § 79 c, stk. 1, straffes.
Side 3/5
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om fritagelse for straf, hvis man opholder sig i en opholdsforbudszone, men ikke vidste, at man opholdt sig i en sådan, til justitsministeren
Et sådant ændringsforslag vil dog kunne formuleres på følgende måde:
Ændringsforslag
til
lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retspleje-
loven og udlændingeloven
(Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet, ud-
videt adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlæn-
dinge dømt for vanvidskørsel mv.) (L 189)
Ændringsforslag
Af…,
tiltrådt af:…
Til § 1
2)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 124 a, stk. 2,
ændres »Den, som forsætligt
eller ved grov uagtsomhed overtræder« til: »Overtrædelse af«.
[Ændring af tilregnelseskravet ved overtrædelse af et forbud mod deltagelse
i nattelivet til forsæt]
Til § 2
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b, stk. 3,
ændres »Overtrædelse af et
forbud efter stk. 1« til: »Forsætlig overtrædelse af et forbud efter stk. 1«.
[Ændring af tilregnelseskravet ved overtrædelse af et tryghedsskabende op-
holdsforbud til forsæt]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 2
Side 4/5
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om fritagelse for straf, hvis man opholder sig i en opholdsforbudszone, men ikke vidste, at man opholdt sig i en sådan, til justitsministeren
Efter den forslåede bestemmelse i straffelovens § 124 a, straffes den, som
forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder et opholdsforbud efter § 79
c, stk. 1, med fængsel indtil 1 år.
Med ændringen forslås det, at tilregnelseskravet ændres, således at det alene
er forsætlige overtrædelser af et opholdsforbud efter den forslåede § 79 c,
stk. 1, der vil kunne straffes, jf. den almindelige regel herom i straffelovens
§ 19.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 3, straffes over-
trædelse af et tryghedsskabende opholdsforbud med bøde eller fængsel ind-
til 1 år.
Med ændringen forslås det, at tilregnelseskravet ændres, således at det alene
er forsætlige overtrædelser af et opholdsforbud efter den forslåede § 6 b, stk.
1, stk. 1, der vil kunne straffes.
Side 5/5