L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-21 fra Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International Danmark og Nyt Europa vedrørende deres fælles høringssvar og debatindlæg i Berlingske.dk om lovforslaget, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. april 2021

Politikontoret

Lasse Lykke Gregersen

2021-0037-0114

1917476

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,

retsplejeloven og udlændingeloven (L 189).

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og ud-

lændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende op-

holdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvis-

ning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-21 fra Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International Danmark og Nyt Europa vedrørende deres fælles høringssvar og debatindlæg i Berlingske.dk om lovforslaget, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven

og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsska-

bende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigen-

stande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L

189):

”Vil

ministeren redegøre for det påtrængende samfundsmæssige

behov med tal og statistik, der ligger til grund for at indføre mu-

ligheden for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud?”

Svar

Jeg ser det som min primære opgave som justitsminister at sikre danskernes

tryghed.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har

Rigspolitiet oplyst, at politiet i praksis ser eksempler på, at grupper af ofte

unge mænd samles på bestemte steder i det offentlige rum og med deres

adfærd og fremtoning skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i

området. I nogle tilfælde består grupperne af personer med en eventuel lø-

sere tilknytning til bander eller kriminelle grupperinger i øvrigt. I disse til-

fælde indebærer gruppens tilstedeværelse i f.eks. de særligt udsatte bolig-

områder en risiko for, at særligt yngre personer kan blive påvirket til at

vælge en kriminel løbebane

–

i værste fald tilslutte sig en bande eller krimi-

nel gruppering.

Hertil kommer, at det fremgår af en undersøgelse fra Det Kriminalpræven-

tive Råd, som blev offentliggjort den 10. marts 2021, at 46 pct. af de ad-

spurgte beboere i udsatte boligområder, der angiver at opleve rocker- og

bandeaktiviteter i deres nærområder, angiver at have ændret adfærd som

følge af disse aktiviteter i deres nærområde. Det er efter min opfattelse op-

sigtsvækkende tal, som understreger, at der i nogle områder er store proble-

mer med, at grupper af personer skaber utryghed for almindelige borgere i

området.

For at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for

utryghedsskabende adfærd, vurderer Justitsministeriet, at der skal etableres

hjemmel for politiet til at udstede et opholdsforbud på et bestemt sted, der

omfatter alle personer, herunder de personer der gav anledning til forbuddet

Side 2/3

på grund af deres utryghedsskabende adfærd. De gældende regler om op-

holdsforbud er således efter Justitsministeriets vurdering ikke egnede til at

sætte ind over for denne slags utryghedsskabende adfærd, idet det kan være

vanskeligt at identificere de enkeltpersoner, der har givet anledning til utryg-

hed, ligesom det er gruppens tilstedeværelse og fremtoning som sådan, der

giver anledning til utryghed. Både i de udsatte boligområder og andre steder

oplever politiet ofte, at sådanne grupper har faste tilholdssteder og plager

disse med utryghedsskabende adfærd.

Side 3/3