Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2380048_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. april 2021
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2021-0037-0114
1921223
Besvarelse af spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,
retsplejeloven og udlændingeloven (L 189).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og ud-
lændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende op-
holdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvis-
ning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om hjemløse, der tager rusmidler, kan begrunde fastsættelsen af et generelt opholdsforbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven
og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsska-
bende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigen-
stande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L
189):
”Kan ministeren redegøre for, hvordan det kan betragtes som
proportionelt, at der kan fastsættes et generelt opholdsforbud,
uden der er begået kriminalitet?”
Svar
Det fremgår af den foreslåede § 6 b, stk. 2, i politiloven, at det er et krav for
at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud, at en gruppe af personer ud-
viser en adfærd, som er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller
færdes i det pågældende område
Lovforslaget indeholder en række nærmere betingelser, der skal være op-
fyldt, før politiet kan udstede et tryghedsskabende opholdsforbud. I medfør
af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 2, kan et trygheds-
skabende opholdsforbud udstedes, hvis der i det pågældende område udvi-
ses en adfærd af en gruppe af personer, som er egnet til at skabe utryghed
for personer, der bor eller færdes i området. Det er en forudsætning, at ud-
stedelse af et sådant forbud vurderes at være et egnet redskab, og at mindre
indgribende foranstaltninger ikke skønnes at være tilstrækkelige til at gen-
skabe trygheden i området.
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.3.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, er det et krav for at udstede et tryghedsskabende opholdsfor-
bud, at en gruppe af personer har udvist en adfærd, der er egnet til at skabe
utryghed for personer, der bor eller færdes i området. Det fremgår videre af
bemærkningerne, at der ved vurderingen heraf f.eks. kan lægges vægt på,
om gruppen udviser en chikanerende, truende eller intimiderende adfærd
over for f.eks. forbipasserende, beboere eller erhvervsdrivende i området
mv., om gruppens adfærd medfører støjgener og/eller trafikale gener, om
personer i gruppen indtager eller er påvirkede af alkohol eller andre rusmid-
ler, om personer i gruppen har medbragt aggressive hunde som f.eks. kamp-
hunde eller muskelhunde mv. Det er dog ikke et krav efter den foreslåede
bestemmelse, at adfærden skal have karakter af kriminelle handlinger.
Side 2/3
L 189 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om hjemløse, der tager rusmidler, kan begrunde fastsættelsen af et generelt opholdsforbud, til justitsministeren
Kravet om, at politiet skal vurdere, at et tryghedsskabende opholdsforbud
vil være et egnet redskab, og at mindre indgribende foranstaltninger ikke
skønnes at være tilstrækkelige til at genskabe trygheden i området, indebæ-
rer, at politiet efter en politifaglig vurdering skal vurdere, at udstedelse af et
tryghedsskabende opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse i politi-
lovens § 6 b, stk. 1, vil medvirke til at normalisere tilstanden og genskabe
trygheden for beboere og andre, der færdes i området. I den forbindelse skal
politiet samtidig vurdere, om der er andre foranstaltninger, som vil være
mere egnede i forhold til at genskabe trygheden i området. Det vil efter om-
stændighederne kunne være tilfældet, hvis politiet vurderer, at et påbud eller
forbud til en enkeltperson efter den øvrige lovgivning vil være tilstrækkeligt
til at genskabe trygheden i området. Der vil herudover kunne lægges vægt
på, om der er grund til at tro, at adfærden vil fortsætte, hvis der ikke udstedes
et tryghedsskabende opholdsforbud. Der henvises til pkt. 2.2.3.1.3 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det er dog ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at politiet forinden
beslutningen om at udstede et tryghedsskabende ophold skal have meddelt
forudgående advarsel, påbud eller på lignende måde forsøgt at dæmpe ad-
færden blandt personerne i gruppen for at normalisere tilstanden i området,
men det vil efter omstændighederne kunne indgå i politiets vurdering af, om
der er andre foranstaltninger, der vil være mere egnede til at genskabe tryg-
heden i området.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der med den foreslåede udformning
af reglerne for udstedelse af et tryghedsskabende opholdsforbud i politilo-
vens § 6 b er indsat krav, der på betryggende vis sikrer, at tryghedsskabende
opholdsforbud alene vil blive udstedt af politiet i tilfælde, hvor det vurderes
at være proportionalt. Justitsministeriet kan endvidere henvise til pkt.
2.2.3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at
almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. proportionalitet og sag-
lighed vil finde anvendelse i forhold til en beslutning om at udstede et tryg-
hedsskabende opholdsforbud.
Side 3/3