Regeringens
”tryghedspakke”
gør os utrygge
Tim Whyte, Generalsekretær Mellemfolkelig Samvirke, Trine Christensen, Generalsekretær Amnesty International
Danmark, Lone Loklindt, Forperson Nyt Europa, og Peter Christiansen, Sekretariatsleder Globalt Fokus.
Debatindlægget er offentliggjort på Berlingske.dk tirsdag d. 23. marts 2021
I relativ stilhed fremlagde regeringen i begyndelsen af året sin såkaldte Tryghedspakke med ønske om at skabe
mere tryghed i et - må vi forstå - utrygt Danmark. Men efter at have læst lovforslaget grundigt igennem, bliver vi
nødt til at råbe vagt i gevær. Der er nemlig flere elementer i lovforslaget, som udhuler basale demokratiske
friheder som forsamlingsfriheden og anti-diskrimination princippet, som vi netop skal værne om, hvis vi vil leve i
et åbent og ligestillet demokrati.
Hvis lovforslaget bliver gennemført, vil politiet kunne gøre det ulovligt for alle at opholde sig i et geografisk
afgræ set o råde i 30 dage, hvis oge har vist utryghedsskabe de adfærd i det pågælde de o råde. Det
betyder, at de opholdsforbud vi har oplevet under corona på bestemte steder, kan blive en del af hverdagen efter
pandemien. Hvis blot få personer viser utryghedsskabende adfærd kan alle borgere i Danmark risikere ikke at
måtte opholde sig i området. Det vil betyde, at børnefødselsdagen i for eksempel parken kan blive forbudt, eller
en familiepicnic, eller fodbold med vennerne. Det vil få en væsentlig betydning for danskernes ret til at forsamle
sig og udgør et alvorligt indgreb i vores bevægelsesfrihed. En forsamling med et politisk sigte kan også blive forbudt
–
hvilket vi ser som et alvorligt indgreb i retten til at kunne demonstrere fredeligt.
Politiet får med lovforslaget en række vidtgående beføjelser, som griber ind i forhold til retten til privatliv. Det
begrænser vores ret til at bevæge os frit og retten til privatlivet.
Frihedsrettigheder skal gælde for alle
Da statsministeren i sin åbningstale i Folketinget i 2020 præsenterede Tryghedspakken, malede hun et klart billede
af, hve love især var tilsigtet at ra
e. Med argu e tatio o kri i elle u ge æ d,
ed ikke-vestlig
baggru d og kri i alitet begået i særligt udsatte boligo råder, u derstregede hu behovet for stra
ere
lovgiv i g. Stats i istere tog afsta d til de opførsel, de være åde, de
e talitet , der skabte uro.
De nye bestemmelser i lovforslaget kan derfor få en etnisk slagside, der påvirker særlige befolkningsgruppers
frihedsrettigheder, hvis politiet kommer til at gå disproportionalt hårdt efter folk baseret på deres køn, hudfarve
eller alder, der strider mod retssikkerhedsprincipperne som retten til ikke-diskrimination.
Det særlige ved lovforslagets form for straf er, at indgrebet ikke har til formål at
pålægge
straf, men at
foregribe
strafbar adfærd, hvilket man i en retsstat skal være særligt tilbageholdende med.
Med lovforslaget er det op til politiet at bestemme, hvorvidt nogen har vist utryghedsskabende adfærd, og hvad
utryghedsskabende adfærd er. Men det er ikke tydelig, hvad der definerer dette i lovforslaget. Det er som nævnt
politiets vurdering, men som borger har vi ikke på forhånd en viden om definitionen, vi kan agere ud fra. Det
skaber altså en vilkårlighed og usikkerhed om, hvorvidt man overholder loven eller ej. Det er ude af proportioner
og en voldsom indgriben i vores frihedsrettigheder, at vi alle blive ramt i vores personlige frihed.
Danmark har allerede modtaget kritik for lovforslaget fra flere internationale organisationer som
European Civic
Forum, Civicus
og
European Center for Not-For-Profit Law,
som mener, at det er i strid med internationale
konventioner.
Vores analyse er også klar
–
lovforslaget bør skrottes, fordi det krænker flere af vores grundlæggende rettigheder.
Danmark har en lang tradition for at støtte civilsamfund under pres i verdenen og kampen for frihedsrettigheder.
Danmark vil være en stærkere demokratiforkæmper internationalt, hvis vi kan sikre basale demokratiske friheder
nationalt. Vores vigtige stemme i FN og vores kritik af autoritære styrer såsom Hviderusland, Kina og Rusland