Det næste punkt på dagsordenen er:

44) 2. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven. (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 10.03.2021. 1. behandling 23.03.2021. Betænkning 31.05.2021).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi nu behandler ændringsforslag til her i andenbehandlingen, handler om at sætte en stopper for eller gøre en skærpet indsats mod utryghed i Danmark.

Der er primært to elementer, som der er ændringsforslag til her. Det ene handler om, at vi har lagt op til at indføre et tryghedsskabende opholdsforbud, og det andet handler om, at dem, der er dømt for vold i nattelivet, skal have et forbud imod at komme i nattelivet i en periode – at det bliver skiltet, at her må man altså ikke være. Det handler jo bl.a. om, at vi – de fleste af os, tror jeg – kan huske sagen om Lauritz, der blev groft overfaldet nede i Gothersgade her i København, trampet på, smidt ud foran en bil, totalt smadret. Voldsmænd, der begår vold i nattelivet, voldsmænd, der lemlæster en ung fyr som Lauritz, skal selvfølgelig ikke bare have lov til at vende tilbage i nattelivet. Derfor lægger vi op til at indføre en nattelivszone, hvor typer som dem, der smadrede Lauritz, ikke kan komme. Og vi lægger op til, at hvis man overtræder den zone, skal man selvfølgelig kunne straffes hårdt.

Nu er der så et ændringsforslag her fra Radikale Venstre. Det, vi lægger op til, er, at hvis man har fået sådan et forbud mod at komme i en nattelivszone eller et sted, hvor der serveres stærk spiritus efter kl. 24.00, ja, så skal politiet selvfølgelig kunne straffe en, hvis man overtræder det forbud forsætligt eller groft uagtsomt. Nu stiller Radikale Venstre så et ændringsforslag om at fjerne den del, der handler om grov uagtsomhed, så politiet skal kunne bevise, at gerningsmanden, der fik sin dom, overtræder det her forbud forsætligt.

Vi taler om forbud, som bliver skiltet, som bliver offentliggjort, og hvor man må have en rimelig forventning om, at vedkommende, der er blevet idømt sådan et opholdsforbud for den kriminalitet, man har begået, orienterer sig imod ikke at gå ind i sådan en zone. Jeg forstår ikke, hvorfor Radikale Venstre ønsker at gøre det vanskeligere for politiet at bevise, at vedkommende træder ind i sådan en zone. Jeg begriber heller ikke, hvorfor SF og Enhedslisten støtter det. Men når det kan samle flertal, er det, fordi både Venstre og Konservative har tilkendegivet, at de vil støtte det ændringsforslag, som Radikale Venstre stiller. Så nu er det altså Venstre og Konservatives politik, at det skal være vanskeligere for politiet at sørge for, at en voldstype, der har smadret en ung fyr som Lauritz og ved en domstol er blevet idømt et forbud mod at komme i nattelivet i 2 år, straffes for at overtræde forbuddet.

Jeg er ikke helt sikker på – eller jeg går ud fra, at vi har haft en meget grundig behandling, så det er lidt forkert at sige, at jeg er usikker på, om Venstre og Konservative helt har gennemskuet konsekvensen af det her, for det går jeg ud fra man har. Men jeg synes faktisk, det er dybt problematisk, at det kan samle et flertal, og så må Venstre og Konservative jo forklare, hvorfor man synes, det er rimeligt. Jeg forstår det ikke, og jeg er oprigtig talt lidt ked af, at vi nu kommer til at udvande det her forslag, for jeg synes, det er fuldstændig rimeligt på vegne af alle de ofre, der oplever at blive overfaldet i nattelivet, og jeg synes sådan set, det er lidt ærgerligt, for ikke at sige meget ærgerligt, at alle andre unge mennesker, der færdes i nattelivet, nu kan risikere, at de her typer er der, fordi det vanskeligere for politiet at bevise, at de har overtrådt deres opholdsforbud. Så det synes jeg er virkelig bittert, men der er tid til i andenbehandlingen, at man kan hive det tilbage i udvalgsbehandling, og så kan man jo revurdere sit synspunkt.

Der er et andet centralt ændringsforslag, der er stillet her. Det omhandler den del af lovforslaget, der handler om tryghedsskabende opholdsforbud. Vi har jo set rigtig mange historier om unge mennesker – og jeg er nødt til at sige: mange af dem med en anden etnisk baggrund end dansk – der terroriserer og skaber utryghed i områder, boligområder, hvor man ikke kan færdes. Jeg har tidligere fra talerstolen her fortalt om en tur, jeg havde med Køges borgmester, i et boligområde i Køge, hvor der sidder en gruppe drenge og råber og skriger, og boligformanden siger: Vi er nødt til lige at gå en bue udenom, for de her har tidligere chikaneret mig. Lige nu er der lidt ro på, men vi skal ikke lige gå derover, hvor de er.

Og der er ikke nogen andre mennesker der, hvor de er. Tværtimod betyder det, at der er en udskiftning i det her boligområde, fordi dem, der er ressourcestærke, flytter, og andre har ikke lyst til at være der, fordi det er utrygt. Det er bare ét eksempel på, hvorfor vi vil lave et tryghedsskabende opholdsforbud, som ligger oven i de værktøjer, politiet har i dag i ordensbekendtgørelsen, og som skal bruges, hvis der er et område, hvor almindelige mennesker ikke tør færdes, og hvis ikke der allerede er andre værktøjer i kassen, der kan bruges.

Det forslag er der nu stillet et ændringsforslag til, og der er jeg nødt til at komme med en beklagelse og måske endda en undskyldning, men det er jo så meget, men i hvert fald en beklagelse over for Venstres formand, hr. Jakob Ellemann-Jensen, for det var jo faktisk hr. Jakob Ellemann-Jensen, der sidste august præsenterede det her forslag på Venstres sommergruppemøde. Bagefter lagde vi det frem, og så blev det rost af Venstres daværende næstformand og nuværende politiske ordfører, og jeg citerer: Det er jo aldrig dårligt, når regeringen gennemfører oppositionens politik.

Vi havde en førstebehandling her i foråret, hvor Venstre roste forslaget med den ene anke, at sanktionen for at overtræde det her opholdsforbud var for mild, og nu er der så sket det, at Venstre har ændret kurs og er imod og ikke længere kan støtte forslaget og har lavet et ændringsforslag, der lægger op til at have en model, der næsten er fuldstændig identisk med det, som politiet allerede kan, men som faktisk er meget sjusket formuleret, og det skal forstås på den måde, at der vil være parallellovgivning, hvor det retssikkerhedsmæssigt er usikkert, hvordan myndighederne skal bruge det.

Alt det er jo bare teknik, og det, der står tilbage, er, at Venstre med det her forslag, som man så har fået opbakning til fra Radikale Venstre og fra Enhedslisten, lykkes med at punktere det, at vi kan lave et tryghedsskabende opholdsforbud. Hvordan det så også kan få opbakning fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, forstår jeg heller ikke helt, for dem, vi vil ramme her, er jo nogle af de typer, som de to partier også plejer at være enig med os i vi skal ramme, og dem, der taber i det her, er alle de borgere, der nu må leve med, at de ikke kan færdes i visse områder eller ikke tør tage toget fra en S-togsstation en mørk aften, fordi der er en gruppe mennesker, der har sat sig på et område. Derfor var det nødvendigt med det her forslag.

Jeg forstår ikke, og jeg kan ikke forklare, hvorfor Venstre ændrer holdning. Forklaringen har været, at vi har misforstået det, som hr. Jakob Ellemann-Jensen sagde sidste august. Misforstået det! Men hvis det var rigtigt, må Venstres daværende næstformand jo også have misforstået det, Venstres politiske ordfører må have misforstået det, og Venstre må i førstebehandlingen have misforstået det, og så må vi selvfølgelig alle sammen beklage, at vi har misforstået, hvad det var, Venstre mente. Der er selvfølgelig også den mulighed, at Venstre har ændret holdning, og det synes jeg da er dybt, dybt beklageligt.

Jeg er med på, at det kan være sådan lidt kedeligt haha-trakasseri, og fred være med det, men jeg synes da, at det mest alvorlige er, at vi nu mister muligheden for faktisk at give politiet et værktøj, som de ikke har i dag, for at kunne sætte ind over for utryghedsskabende adfærd, som er et reelt problem rigtig mange steder i Danmark. Derfor har vi tilkendegivet, at vi ikke vil støtte det ændringsforslag, som Venstre har stillet. Jeg er med på, at vi kommer i mindretal, og så ender det med, at vi har et lovforslag, som handler om det her tryghedsskabende opholdsforbud, som ikke længere er et opholdsforbud, men som dybest set bare er det samme som det, politiet kan i dag i ordensbekendtgørelsen, og så ender vi med at stemme imod sammen med SF, sammen med Radikale Venstre og sammen med Enhedslisten.

Så er det selvfølgelig lykkedes for Radikale Venstre og Enhedslisten at stemme for Venstres ændringsforslag, og på den måde bliver det hele ikke til noget, og det kan man så sidde og varme sig ved her i salen, men det hjælper altså ikke de mennesker, som desværre lever med konsekvenserne af det her. Jeg synes, det er en fejl, jeg synes, det er beklageligt, og jeg synes sådan set, at man burde overveje, om det virkelig kan være rigtigt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Jeg har to hovedordførere, som har bedt om ordet. Hvis der er flere ordførere, som ved, at de gerne vil på talerstolen, beder jeg om, at de lige giver sig til kende, for det er jo et spørgsmål om, om »A'et« skal slukkes eller ikke slukkes. Men nu tager vi i hvert fald de korte bemærkninger i første omgang.

Først er det hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

På lørdag er det grundlovsdag, og grundlovsdag er efterhånden blevet den eneste dag, hvor vi hylder vores frihedsrettigheder. For når man ser det her lovforslag, har man indtryk af, at det ikke er noget, vi gør til daglig. For med det her lovforslag har regeringen foreslået et generelt opholdsforbud, som går ud over helt almindelige uskyldige mennesker, som ikke har gjort noget forkert, og det er jo det, vi er så uenige i. Det er efterhånden næsten sådan, at hvis man bare klistrer ord som utryghed eller tryghedsskabende på noget, så er det, som om man nærmest kan tillade sig hvad som helst.

Nej, det, der er sket her, er, at der heldigvis er et flertal, der har sagt, at det ikke går, at vi skal gå enegang i Danmark, når det kommer til at indskrænke almindelige menneskers bevægelsesfrihed. Derfor vil jeg bare høre ordføreren, om ikke ordføreren kan bekræfte, at der ikke er andre EU-lande, der har indført et tilsvarende generelt opholdsforbud med den massive frihedsindskrænkning, som der er i det her lovforslag.

Ordføreren, værsgo.

Det, jeg kan bekræfte, er, at det med den her manøvre er lykkedes Radikale Venstre at stemme for Venstres ændringsforslag og så stemme imod forslaget til sidst. Det, jeg kan bekræfte, er, at det her opholdsforbud jo skal bruges på steder, hvor almindelige mennesker ikke færdes – det står jo klokkeklart – fordi det er utrygt at være der. Så det her er ikke et spørgsmål om, om vi fratager mulighederne for, at mennesker kan færdes på en S-togsstation eller i et parkområde eller på en parkeringsplads. De er der ikke i dag, fordi de er hunderædde for den gruppe af unge mennesker, der sidder og terroriserer området, og som har sat sig på området. Det er jo det, der er tilfældet. Og de mennesker kan vi godt give et individuelt opholdsforbud i forhold til ordensbekendtgørelsen, sådan som det er i dag – og ligesom det ændringsforslag, som Venstre lægger op til. Det er bare ikke nok, hvis vi på en eller anden måde ønsker at prøve på at frede nogle af de her områder for en tid for at ændre retningen og for at skabe tryghed. Derfor er det eneste, jeg kan bekræfte, at dem, der taber her, er alle dem, der må leve med, at der er nogle unge mennesker, der har sat sig på et område, hvor de ikke tør være.

Værsgo til hr. Kristian Hegaard.

Hvis man ser høringssvarene til det her lovforslag fra Det Kriminalpræventive Råd og andre, som har forstand på det, som vi alle sammen synes er vigtigt, nemlig at bekæmpe utryghed, så er der jo ikke nogen af dem, der tror på det. Vi har samtidig fået advarsler fra en lang række menneskerettighedsinstitutter på tværs af hele Europa, fordi Danmark med det generelle opholdsforbud risikerer at gå foran i at bekæmpe og indskrænke vores frihedsrettigheder. Derfor vil jeg bare høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at der ikke er nogen faglig ekspertise, der har sagt, at det her vil skabe tryghed. Der er ikke andre EU-lande, der har foretaget lignende tiltag. Og det her vil generelt være en massiv frihedsindskrænkning af uskyldige danskeres frihedsrettigheder.

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at det her holder sig inden for både grundloven og internationale konventioner. Jeg kan bekræfte, at det nu er Det Radikale Venstre, der er talsperson for at punktere det her forslag, mens hele den borgerlige fløj, som vi plejer at være enige med i retspolitikken, stemmer for. Det kan jeg bekræfte, og det synes jeg er sørgeligt.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Det her er simpelt hen totalt under lavmålet, og det er i den grad et røgslør, i forhold til hvad Socialdemokratiet står for. Det er ikke ret længe siden på samme møde her, at Socialdemokratiet stemte imod udvisning af kriminelle udlændinge, der overtræder våben-, narkotika- og straffeloven. De stemte imod udvisning af udlændinge, der har begået banderelateret kriminalitet, og de stemte imod konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge. Nu står man her og gør et stort nummer ud af at tale om, om noget er groft uagtsomt eller med forsæt, ikke folk, der skal udvises, næ, næ, det er bare mennesker, som så skal fjernes fra et bestemt sted. Prøv at høre her, hvis man vitterlig ville gøre Danmark trygt, ville gøre nattelivet trygt, jamen så udviste man kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom, og som minimum stemte man så for de her halve forslag, der har været undervejs. Kan ordføreren ikke se – uagtet at jeg er enig i, at der ikke er nogen grund til at skelne mellem de to ting – at det her altså er hykleri?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det kan jeg overhovedet ikke se. Når vi stemmer imod de forslag, er det, fordi det typisk er forslag, der strider imod konventionerne, og der har vi en forskel. Jeg kan slet ikke se, at det har noget med hinanden at gøre. Jeg kan faktisk overhovedet ikke begribe, at Nye Borgerlige kan stemme imod et tryghedsskabende opholdsforbud, der har til formål at sørge for at frede et område, hvor en gruppe drenge, typisk med en anden etnisk baggrund end dansk, har sat sig på området. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Værsgo.

Nej, det forstår ordføreren ikke, for ordføreren melder sig i rækken af partier, som elsker lappeløsninger; som elsker, at vi dag for dag, bid for bid, tager af danskernes frihed, fordi man ikke ønsker at løse problemerne fra bunden. Det opholdsforbud, som Socialdemokratiet har foreslået, er jo ikke et opholdsforbud, som kun går ud over dem, som skaber sig og skaber utryghed i et område. Det går også ud over helt almindelige lovlydige borgere. Der siger vi bare fra. Vi er villige til – og vi gør det meget gerne – at udvise kriminelle udlændinge og smide kriminelle bag lås og slå, men vi vil ikke straffe lovlydige borgere, som opholder sig på et sted, som Socialdemokratiet har gjort til en no go-zone.

Værsgo til ordføreren.

Men så kunne I jo trygt stemme for det her, for det gør vi heller ikke. Der har så været lidt usikkerhed omkring det. Derfor har jeg faktisk også stillet et ændringsforslag, der handler om, at første gang, man overtræder det i sådan en zone, så får man en advarsel. En helt almindelig familie, der tilfældigvis ikke ser, at der er skiltet, men sætter sig på et tæppe, får ikke en bøde. Så der er jo lagt alle muligheder ind for, at man rammer dem, vi gerne vil ramme. Plus at det her jo kun skal bruges steder, hvor almindelige mennesker alligevel ikke færdes. Det står jo klokkeklart.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan egentlig godt forstå, hvis hr. Jeppe Bruus er sur og skuffet og alt muligt i dag. Men jeg bliver også lidt skuffet over hr. Jeppe Bruus, når han får det til at lyde, som om det her opholdsforbud bare med et fingerknips kunne fikse, at al kriminalitet stoppede, og at ingen mennesker længere ville føle sig utrygge. Det er jo ikke sandheden, vil jeg sige til hr. Jeppe Bruus. Så jeg skal egentlig bare bede hr. Jeppe Bruus om at bekræfte, at politiet ikke har efterspurgt det her redskab, og at det ikke er et redskab, som politiet går og savner at have nede i værktøjskassen.

Værsgo.

Det vil jeg ikke bekræfte. Altså, det, jeg vil bekræfte, er, at jeg er enig i, at vi med det her ikke fjerner al utryghed for tid og evighed. Det siger næsten sig selv. Jeg tror aldrig, at jeg har påstået andet. Men vurderingen er jo – også i de svar, der blev givet af Justitsministeriet – at med det forslag fra Venstre, som I nu støtter, jamen så er det jo stort set det samme, man kan i dag. Hvis vi vil gå et skridt videre, og det vil vi, er det derfor, at vi har lagt op til et opholdsforbud i forhold til det utryghedsskabende. Det er i øvrigt det, som Venstre jo også tilkendegav på sidste sommers sommergruppemøde.

Værsgo til spørgeren.

Jamen nu står vi bare i den situation, som vi ikke så tit står i i Enhedslisten, nemlig at Venstre er kommet med et forslag, der forbedrer det forslag, der kom fra regeringen, og så støtter vi selvfølgelig Venstres ændringsforslag. For vi synes ikke, det giver mening, at man laver så vidtrækkende indgreb i menneskers rettigheder, og vi synes ikke, det giver mening, at vi herindefra laver en lovgivning, der skal foregøgle, at vi nu får løst utryghedsproblemer. For det gør vi ikke med det her forslag. Jeg tror faktisk, at det vil skabe mere utryghed, end det vil skabe tryghed. Derfor er jeg glad for, at Venstre stiller et ændringsforslag.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg er sådan set meget enig i den kommentar, som kommer fra SF, altså hvorfor de ikke kan stemme, ligesom Enhedslisten gør. For der står jo, at der vil opstå to nærmest identiske parallelparagraffer i lovgivningen, som politiet skal forholde sig til, og ændringsforslaget kan således skabe uklarhed om, hvilken regel myndighederne skal anvende. Det er bare for at give et eksempel på, hvad problemerne er ved det ændringsforslag, som I nu støtter. Men jeg forstår godt, at I støtter det, for så punkterer I opholdsforbuddet, og så stemmer I nej bagefter. Så jeres stemme er taktisk. Det er fair nok, men der forstår jeg bare ikke de borgerlige.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jacob Mark fra SF. Værsgo.

Jeg har jo lært, at hvis man møder tre irriterende mennesker på en dag, er det, fordi man selv er i dårligt humør. På samme måde får jeg lyst til at sige til ordføreren, at nu har ordføreren i sin ordførertale kritiseret alle andre partier for deres stillingtagen til det her forslag, men måske er det, fordi forslaget er dårligt. Nu nævnte ordføreren Køge som eksempel. Jeg kan bare sige, at det her ikke ville løse problemet i Køge. Min egen mor bor ved siden af Karlemoseparken, hvor der er de her problemer. Der vil det ikke være løsningen med et generelt opholdsforbud. Der er der brug for at forbyde de enkelte drenge, som man ved står i Karlemoseparken hver eneste dag, at komme der. Der er slagsmål, hver gang der er Køge Festuge. Der vil man ikke kunne bruge et generelt opholdsforbud, for du kan jo ikke forbyde alle mennesker at komme på Køge Torv. Men man ved, hvilke grupper det er, man skal forbyde at komme på Køge Torv. Så lad os da lave det indsnævret. Der er Ølby Station. Man kan jo ikke forbyde mennesker at tage toget på Ølby Station eller lave et opholdsforbud der. Så det er et nytteløst værktøj, og det har vi sagt fra starten. Man bør i langt højere grad fokusere indsatsen på at forbyde de mennesker, der begår utryghedsskabende kriminalitet, at være der. Det er der, regeringen er gået galt fra start.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror mere, at jeg har det som bilisten, der kører ned ad motorvejen. Så hører man i radioen, at pas på, der kører en bilist imod færdselsretningen. Og så kigger man ud af vinduet og tænker, at der må være en, men der kører søreme da 100. Forskellen er bare, at vi jo kørte i den samme færdselsretning som Venstre, troede vi, indtil vi så hørte det her budskab i radioen. Så jeg medgiver, at det er lidt mærkeligt, og det er måske det, jeg forsøger at give udtryk for. Det, som hr. Jacob Mark siger, er jo ikke rigtigt. Altså, formålet her er jo f.eks. at lave en forbudszone på en S-togsstation. Det betyder ikke, at man ikke kan tage S-toget, selvfølgelig kan man det. Men det betyder, at man ikke kan hænge ud på stationen og skabe utryghed i den periode, opholdsforbuddet er der.

Tak. Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark. Værsgo.

For det første er det jo fuldstændig uklart defineret, hvor længe man så må være på den der station, og hvordan loven skal håndhæves. For det andet er det ikke det, der er brug for. Det er det, jeg egentlig bare vil komme med en opfordring til regeringen om. Det gjorde jeg også i politiforliget. I SF vil vi meget gerne være med til at sikre, at vi til de der knægte, der står de samme steder, f.eks. i Køge eller i Ølby eller på Køge Torv, og skaber utryghed gang på gang, siger, at I skal ikke komme her. I skal ikke komme i nattelivet i, for I kan ikke opføre jer ordentligt. Men at lave generelle opholdsforbud, der gør, at ingen andre mennesker kan være på offentlige pladser, giver jo ikke mening.

Værsgo. Ordføreren.

Men sagen er jo, at du godt kan give et individuelt opholdsforbud i dag, hvis folk udøver chikane eller gør andre ting, der kvalificerer til det. Det, vi taler om her, er jo grupper af unge, der sætter sig på et område, hvor det kan være svært at sige, at det er den ene eller den anden eller den tredje, og hvem er venners venner osv.? Og hvor du har et område, som er så præget af utryghed, at der jo ikke er nogen almindelige mennesker, der færdes der. Det er jo det, der står i forslaget, nemlig at det skal bruges steder, hvor folk jo ikke normalt færdes, fordi man ikke er tryg ved at færdes der. Det er jo derfor, at det her forslag er et ekstra værktøj i forhold til det i ordensbekendtgørelsen, du kan i dag.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Jeg tror, der er sket det i den her sag, at regeringen simpelt hen har forregnet sig. Der var simpelt hen en grænse for, hvor meget vi ville indskrænke frihedsrettighederne for alle almindelige mennesker i forsøget på at ramme nogle få. Vi vil gerne bidrage til at ramme de få, og vi har redskaber i lovgivningen i dag. Og jeg har ikke hørt de gode forklaringer fra hverken hr. Jeppe Bruus eller fra justitsministeren, i forhold til hvorfor man ikke kan bruge de redskaber, der allerede er der. Så bliver der svaret noget med, at så kan man ikke ramme en gruppe. Nej, det kan man ikke, for man rammer de individer, som opfører sig utryghedsskabende, og det må jo også være et retssikkerhedsmæssigt princip, at det er den måde, man indretter lovgivningen på.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg er helt enig i, at vi har forregnet os. Det kan man selvfølgelig godt lægge os til last. Men da vi fremlagde det her lovforslag, var der opbakning fra Venstres og Nye Borgerliges side. Da vi lagde det frem i Folketingssalen ved førstebehandlingen, var der opbakning til det. Så forsvinder den opbakning, og så kan man godt stå og kigge på os og sige: Ej, nogle idioter, I er modvind, I er i dårligt humør. Har I slet ikke lyttet? Altså, come on. Hvis vi fremsætter et forslag og der er opbakning til det ved førstebehandlingen og den opbakning så forsvinder, fordi man ændrer holdning, kan man da ikke stå og pege fingre ad os og sige: Hvor er I dumme, I har ikke lyttet. Der må trods alt være plads til at have den her diskussion med hinanden om, hvorfor det så er, man ændrer holdning.

Værsgo til spørgeren.

Jamen jeg tænker, at det er fair nok, at hvis man undervejs bliver klar over, at et lovforslag rummer nogle problemer, så får man en anden holdning. Jeg kan ikke forstå, hvorfor regeringen ikke har indbudt til bare én snak om det her forslag. Regeringen har jo længe vidst, at der var et problem med det her forslag. Vi har haft samråd, vi har haft teknisk gennemgang, vi har haft alt muligt. Så der har været mange chancer for ligesom at kunne give en fremstrakt hånd, så vi sammen kunne sikre, at det faktisk også rammer dem, som vi ønsker at gå efter.

Værsgo.

Det er også derfor, vi har stillet et ændringsforslag. For der har været kritik af, at hvis man uforvarende kommer ind i sådan et område, skal man så have en bøde med det samme. Derfor har vi stillet et ændringsforslag om, at man første gang får en advarsel, så det bliver ens adfærd, der afgør, om man bliver straffet for at træde ind i sådan en utryghedsskabende opholdszone, og ikke, at man uforvarende kommer til at være der. Det havde vi egentlig håbet kunne imødekomme den kritik, og at man kunne stemme for det. Jeg kan bare konstatere, at vi ikke engang kan komme til at stemme om det, fordi der er et flertal for Venstres ændringsforslag. Det er fair nok, at folk ændrer holdning, men det er vel også fair nok, at man, når man har lagt et lovforslag frem og der var opbakning til det ved førstebehandlingen, så har lov til at give udtryk for, at det trods alt er en lidt mærkelig situation.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lad os fortsætte diskussionen om Køge, som ordføreren selv lagde op til. Lad os tage Køge Torv som eksempel. Vi kan tage det tænkte eksempel, som desværre ikke altid er så tænkt, at en stor gruppe indvandrerdrenge laver ballade på Køge Torv og skaber så meget utryghed, at det er ubehageligt at opholde sig på Køge Torv. Der lægger det her lovforslag fra ordførerens parti så op til, at ingen må komme på Køge Torv mere. Alle os, der ønsker at komme der fredeligt med vores familie, må ikke længere komme på Køge Torv, fordi der er en gruppe indvandrerdrenge, der laver ballade.

Der har vi så stillet et ændringsforslag, som har fået opbakning fra alle de blå partier, der siger: Hey, skulle vi ikke lave et opholdsforbud målrettet mod dem, der rent faktisk skaber utryghed? Så fjerner vi de utryghedsskabende indvandrerdrenge, og så kan vi andre gå ned og nyde et solbeskinnet Køge Torv og drikke en fadøl i fred. Når nu ordføreren hører det her, skulle ordføreren så ikke til at blive i lidt bedre humør og sige: Hey, lad os nu ramme dem, der laver ballade, så alle vi andre kan få lov til at gå ned på Køge Torv i fred?

Værsgo, ordføreren.

Jo, det lyder meget besnærende, hvis det var rigtigt. Problemet ved det, hr. Morten Dahlin siger, er jo, at det ikke er rigtigt. For det, der står om det her opholdsforbud, er, at det skal bruges steder, hvor almindelige mennesker ikke færdes, fordi det er utrygt at være der. Jeg går ud fra, at man på Køge Torv faktisk har ret meget trafik, selv om der så skulle være nogle typer, der chikanerer de andre. Så eksemplet er jo dårligt valgt.

Værsgo til spørgeren.

Men det er bare ikke dårligt valgt. (Jeppe Bruus (S): Jo!) Og faktisk har ministeren selv bekræftet, at netop eksemplet med Køge Torv er rigtigt. Så når ordføreren siger, at Køge Torv ikke duer som eksempel, skulle ordføreren måske spørge ministeren, hvorfor ministeren har bekræftet, at det eksempel er rigtigt. Jeg spørger bare igen, fordi ordføreren så nu står deroppe og siger, at alle andre partier i den blå blok, som ordføreren siger han normalt samarbejder med om retspolitikken, siger: Vi skal utryghedsskabende opførsel til livs, men lad os nu lave et forbud, som rammer dem, der laver ballade, så alle vi andre kan få lov at gå ned på Køge Torv i fred.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at det er op ad bakke at stille sig herop og tale imod et flertal i Folketinget. Det anerkender jeg. Men når jeg gør det alligevel, er det jo, fordi Venstre har ændret holdning. Og det er vel fair nok så at forklare, hvorfor vi jo i sidste ende, når nu der er flertal for Venstres ændringsforslag, så ender med at stemme imod. Jeg ville synes, det var lidt underligt at stemme imod uden at forklare, hvorfor vi gør det.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Se, dengang jeg gik i skole, fik jeg at vide: Du får ikke mere ret, fordi du råber højt. Og jeg kan jo forstå, at hr. Jeppe Bruus og jeg så næppe har gået i den samme skole, for hr. Jeppe Bruus står sådan og puster sig op og er meget vred og dyster og bister, og så tror han, han på den måde kan give indtryk af, at Socialdemokratiet fører en barsk retspolitik og vi andre er sådan nogle blødsødne skvat.

Derfor må vi hellere forklare lidt om, hvad der er op og ned. Lad os blive i skoleeksemplet, for hvis hr. Jeppe Bruus havde været folkeskolelærer, tror jeg godt, jeg kan gætte, hvad for en type han havde været. Så havde han været den her slags, der, når han kom ind og konstaterede, at en eller anden fræk elev havde skrevet »Jeppe er dum« på tavlen, ville have sagt: Hvis ikke I siger, hvem det er, får I alle sammen en sveder. Den form for kollektiv straf er ikke noget, vi bryder os om i Danmark, men det er jo det, som regeringens lovforslag lægger op til: kollektiv straf. Der er nogle banditter, som laver uro, skaber utryghed – det være sig på Køge Torv, det være sig i Vollsmose, det være sig på Blågårds Plads, det være sig på Anker Jørgensens Plads – som gør, at andre mennesker ikke tør være der. Hvad er så Socialdemokraternes svar? Så må ingen være der. Altså, kan Socialdemokratiet ikke selv høre, hvor skørt det lyder?

En bekymret borger ringer til politiet og siger: Jeg tør ikke gå på legepladsen med mit barnebarn, fordi der står nogle banditter, som laver ballade, og jeg er ikke tryg ved at være der. Hvad er svaret fra politiet? Fint, så lukker vi legepladsen. Nu må ingen komme der. Så nu kan du rigtige være tryg, fru Jensen. Arh, vel ikke helt?

Så skal vi høre den her med, at hr. Jakob Ellemann-Jensen på vores sommergruppemøde har sagt noget tilsvarende. Jeg har gentagne gange læst følgende citat op for både justitsministeren og Socialdemokratiets retsordfører, men jeg gør det gerne igen: »Konkret foreslår vi opholdsforbud. Så unge udlændinge kan få forbud mod at være i områder, hvor de skaber utryghed ...« . Altså, dem, der skaber utryghed, kan få forbud mod at være de steder, hvor de skaber utryghed – da ikke alle mulige andre mennesker. Jeg ved simpelt hen ikke, hvor det er, det er gået galt.

Jeg erkender blankt, at det kunstneriske indtryk i den her sag kunne være bedre, men der er jo en grund til, at vi har tre behandlinger i Folketingssalen – første, anden og tredje behandling. Det er jo, fordi vi undervejs i udvalgsbehandlingen kan blive klogere. Vi kan holde samråd, vi kan få en teknisk gennemgang. Og en sådan teknisk gennemgang havde vi jo, og der må jeg bare sige, at det gjorde mig hundrede procent sikker på, at regeringens forslag til et opholdsforbud var elendigt og skulle laves om.

Vi stiller spørgsmålet: Vi kan forstå, at man godt må være på en togstation, hvis man skal med toget – er det korrekt? Det er korrekt, siger den venlige embedsmænd fra Justitsministeriet, som er kommet på en umulig opgave. Må man så også godt sidde på en S-togsstation, hvis man skal mødes med nogen, hvis man f.eks. skal følge en hjem, som ikke kender vejen, eller en, der måske er utryg ved at skulle gå alene? Det kunne man ikke svare på. Altså, må man sidde på en togstation og vente på toget, fordi man skal hente nogen? Det kunne vi ikke få svar på – men man kunne jo prøve lykken.

Så stiller vi et andet spørgsmål: Hvad med Blågårds Plads f.eks.? Hvad nu med de restauratører, som har fortovsservering på Blågårds Plads, hvis der nu kommer opholdsforbud på Blågårds Plads, hvor der er jo ved gud har været mange udfordringer gennem tiden? Hvad så? Må man så være på restauranten eller på fortovscaféen? Det kunne vi ikke få svar på – eller rettere sagt, det kunne vi så godt, for så sagde de: Nej, det kan man selvfølgelig ikke, for er der opholdsforbud på hele pladsen, gælder det selvfølgelig også udeservering. Fint så. Kan man så få erstatning som værtshusholder, hvis ens ret til udeservering pludselig bliver fjernet? Jah, det kunne man ikke svare på.

Så der er tale om lovsjusk af en anden verden fra Socialdemokratiets og regeringens side, og det siger lidt sig selv, når man puljer så mange ting. Det lovforslag, vi behandler her i dag, er virkelig et bunkebryllup. Og jeg skal beklage, at vi ikke har været inde i alle detaljer, men når Justitsministeriet og Justitsministeriets embedsmænd heller ikke kan svare på de gode spørgsmål, vi har at stille, synes vi nu alligevel, at vi er lovligt undskyldt.

Vi stillede så også et spørgsmål på den tekniske gennemgang, og det var med baggrund i et konkret tilfælde, nemlig Anker Jørgensen Plads. Og på trods af at Anker Jørgensen jo var et sødt og rart menneske, er hans plads altså ikke det rareste sted at opholde sig. Overskriften på en artikel på TV 2 Lorry lyder: »Plads plaget af vold, druk og narko: Nu vil boligselskab have tv-overvågning«. Det er et sted, hvor man har diskuteret alkoholforbud, og det, der sker, er, at der bliver solgt narkotika åbenlyst på pladsen. Indehaveren af pølsevognen er blevet mødt med trusler, har været udsat for hærværk og er blevet voldeligt overfaldet. Flere beboere fortæller, at de ofte bliver antastet, både når de færdes på pladsen, og når de befinder sig i egne forhaver. Folk bliver bidt af kamphunde osv. Da vi så stiller spørgsmålet, om man tænker sig, at det f.eks. kan bruges her, så får vi svaret: Nej, det er da ikke lige Anker Jørgensens plads, man har tænkt på. Altså, hvor er det så? Det er den mest plagede plads i hele Københavnsområdet, men der skal man måske så ikke bruge det.

Så er det bare sådan en eller anden symbolsnak – nu stiller vi os op, og nu puster vi os op, og nu er vi rigtig vrede, og så kan de lære det – eller er der noget reelt i det? Under alle omstændigheder skal vi få gjort noget ved utryghedsskabende adfærd, men det skal vi gøre ved at ramme dem, der skaber utrygheden, og ikke ved at ramme alle mulige andre.

Tak til ordføreren. Der er en stribe korte bemærkninger. Først er det fra hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak, og tak for de fine indledende bemærkninger. Jeg synes altid, det er charmerende, når man forfalder til den slags. Jeg vil egentlig bare bede Venstres ordfører om at bekræfte det, som Justitsministeriet svarer i nogle af svarene – det ved jeg jo at Venstres ordfører har læst – nemlig at det er et værktøj for politiet til at normalisere tilstanden og genskabe trygheden i områder, hvor almindelige borgere må antages ikke at have et ønske om at opholde sig i længere tid på grund af utryghedsskabende adfærd i området, altså hvor almindelige borgere må antages ikke at have et ønske om at opholde sig i længere tid på grund af utryghedsskabende adfærd i området. Det er jo det, der står, og det er derfor, eksemplet med Køge Torv eller med Anker Jørgensens Plads eller andre steder, der er stærkt befærdede, jo ikke holder.

Kan Venstres ordfører ikke bekræfte, at det er det, der ligesom er idéen med det her forslag?

Værsgo.

Jamen det er jo lige præcis essensen; altså, det er jo lige præcis essensen. Her har vi en plads, hvor almindelige mennesker ikke tør at opholde sig, fordi der er utryghedsskabende adfærd. Der er nogen mennesker, der opholder sig på den plads, og som gør, at andre mennesker holder sig væk. Undskyld, hvad er det så, det skulle hjælpe at sige, at nu laver vi så et opholdsforbud? Så er der jo stadig væk ikke nogen, der tør at være der. Nu er de ikke længere bange for banderne, men nu er de bange for betjentene og for at få en bøde på 10.000 kr. Det er da at gøre folk en bjørnetjeneste, altså i den oprindelige betydning af ordet. Det hjælper da ingenting at sige: Nå, de tør ikke at være på pladsen, det må vi da få gjort noget ved; nu er der så ingen, der må være på pladsen, og så behøver de ikke at være bekymret for, at de ikke tør at være der, for nu må de bare ikke være der, og så er problemet løst.

Hr. Jeppe Bruus, værsgo.

Men så er det vel nærmest en tilståelsessag, en latterliggørelse af forslaget, hvor konsekvensen jo er, at hvis ikke man giver politiet det ekstra værktøj i forhold til det, de kan i dag – for det er jo også det, der indgår her, nemlig at politiet skal bruge alle de værktøjer, de har i kassen, i dag, og at det her er et ekstra værktøj – så siger man så, at det er fint, og at nu stemmer man imod det her forslag, og det vil sige, at de unge drenge, der har sat sig på det område, så kan få lov til at fortsætte med det. Det er jo det, der er problemet ved det, der sker nu.

Værsgo til ordføreren.

Men det her er ikke et værktøj, som politiet har bedt om. Det her er, hvis det bliver vedtaget, en falliterklæring for Danmark. Jeg har været i Johannesburg, jeg har været i de værste områder i Los Angeles, San Francisco og andre steder, og jeg har aldrig nogen sinde oplevet, at der var steder, hvor man sagde, at her kan vi simpelt hen ikke garantere borgernes tryghed, og at her må man ikke opholde sig – aldrig. Og da vi spurgte, om der er andre lande i verden, hvor man har en tilsvarende lov, kunne Justitsministeriet ikke svare på det. Det er da en falliterklæring. Politiet skal komme, når man ringer til dem, og så skal de fjerne dem, der laver balladen, så almindelige mennesker igen tør opholde sig på den pågældende plads.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo helt på linje i det her, og jeg er også glad for, at vi får opdelt lovforslaget, og at det her opholdsforbud forhåbentlig falder helt.

Når det er sagt, synes jeg jo, at hele processen her, som ordføreren også siger, mildest talt har været kaotisk. Jeg husker førstebehandlingen, hvor et par ordførere – jeg tror, det var en fra SF og en fra Radikale Venstre – spurgte ind til: Hvad hvis der er nogle spejdere, der kommer og sætter sig på det her område? Så blev der grinet lidt og sagt, at nej, det var ikke sådan, det var ikke dem, der var omfattet. Radikale Venstre spurgte: Hvad med demonstrationer, og kan man demonstrere? Og nu er det bare sådan frit fra hukommelsen, men nej, det var heller ikke omfattet. Men det viste sig jo så under lovbehandlingen, at det var omfattet, og det er derfor, at der nu kommer nogle ændringsforslag, og vi også efterfølgende har sagt, at det, når det ikke alene er en utryghedsskabende adfærd, men det er et helt område, uanset hvilken adfærd man har på det område, jo så ikke nytter noget. Altså, så er det jo, som ordføreren siger, en falliterklæring.

Men jeg vil bare gerne have – fordi der jo er to vidt forskellige versioner af forløbet – om ordføreren kan bekræfte, at de spørgsmål blev stillet, og at den her debat blev rejst, og at det nærmest blev grinet hånligt væk.

Ordføreren.

Allerførst vil jeg godt sige tak til Nye Borgerlige for at have stillet forslaget om at få delt det her lovforslag op. Og vi bør i det hele taget ikke have de her bunkebryllupper, hvor man i en ordførertale på 5 minutter under en førstebehandling skal komme igennem et meget, meget komplekst stykke lovgivning, som omhandler alt fra vanvidsbilister til opholdsforbud og nattelivsforbud osv., en meget stor pakke, som man skal tage stilling til. Det er i sig selv en uskik, og det burde fra starten have været opdelt i flere lovforslag, og nu er justitsministeren ikke til stede i dag, men jeg håber, at nogen vil sige det til ham til en anden gang. Undskyld, jeg havde ikke fået mine briller på, han sidder dernede bagved pænt og nydeligt, i god ro og orden.

Men det, jeg vil sige til det, er, at det er fuldstændig korrekt, at lovforslagets rækkevidde ikke var gået op for ret mange og heller ikke ordføreren fra regeringspartiet, så den udlægning kan jeg til fulde bekræfte.

Værsgo til spørgeren.

Det er jo netop hovedet på sømmet, for ikke engang i dag er det gået op for ordføreren fra regeringspartiet. Altså, ikke engang i dag kan ordføreren fra regeringspartiet bekræfte det, som ministeren sagde på et samråd, nemlig at man, hvis man har udeservering på Køge Torv eller Blågårds Plads, og hvis der kommer et opholdsforbud, risikerer, at man ikke kan opretholde den udeservering. Der var et konkret eksempel fra Køge Torv, og det bliver modsagt i dag af ordføreren. Med den forvirring burde man vel som et ansvarligt regeringsbærende parti trække sådan et lovforslag tilbage og sige, at den giver vi altså lige en omgang mere.

Ordføreren.

Blågårds Plads er et andet godt eksempel, som er meget lig Køge Torv, hvor der i perioder er fredeligt og rart og alle kan være der, mens der i andre perioder ikke er særlig behageligt. På Blågårds Plads har der været en mobil politistation, hvor der har været udstationeret ganske mange betjente, fordi der var kæmpe problemer med bandekriminalitet osv., og det er jo måden at gribe det an på, altså et synligt politi, som tager fat i dem, der laver uroen, og får dem smidt bag tremmer. Men det er jo altså ikke at sørge for, at der ikke er nogen, der må sidde på en bænk i solen og nyde en kop kaffe, fordi regeringen har lavet et lovteknisk arbejde, som i sig selv er ganske utryghedsskabende.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak. For godt nok mange år siden – det var tilbage i 1970'erne – arbejdede jeg som dørmand, og når der var nogen, der ikke opførte sig ordentligt, så smed vi dem ud, og hvis de stadig væk ikke opførte sig ordentligt og de ikke kunne forstå det, fik de karantæne i lang tid, før de kunne komme tilbage. Det var den politik, vi havde dengang, og det er også den samme politik, som jeg mener hr. Jan E. Jørgensen står for, altså ud med dem, hvis ikke de kan opføre sig ordentligt.

Det, Socialdemokratiet gør her, er, at de siger til ballademagerne: Kom bare ind; vi lukker dem ud, der opfører sig ordentligt, for de kan finde et andet sted at gå hen. Jeg håber, at hr. Jan E. Jørgensen er enig med mig i, at det drejer sig om dem, der ikke opfører sig ordentligt, og at det her forslag netop går ud på at smide dem væk, der ikke opfører sig ordentligt. Men det har Socialdemokratiet ikke forstået.

Værsgo.

Tak. Jeg tror, at flere socialdemokrater skulle have haft et arbejde som dørmand. For det, som Socialdemokratiet jo her har foreslået, er, at man, hvis der er ballade med nogen på en plads, i stedet for at smide dem, som laver balladen, ud fra pladsen, lukker hele pladsen og smider alle ud. Jeg tror ikke, at spørgerens opgave og karriere som dørmand havde været lang, hvis det var sådan, man var gået til arbejdet, at man havde smidt alle ud, hvis der var nogen, der lavede ballade. Men man tager selvfølgelig fat i dem, der laver balladen, og smider dem ud, og rammer ikke en masse uskyldige. Så vi er helt enige.

Værsgo til spørgeren.

Det er jo rart at blive bekræftet i det. Jeg stod trods alt som dørmand i 5 år, så jeg har lidt erfaring med det. Men det må man ikke bruge herinde. Men det er en gang imellem, man har lyst til det, men det kunne være, at jeg så selv blev smidt ud. Men der er det bare, hvis Socialdemokratiet ikke har forstået meningen med det her lovforslag, med ændringsforslaget, og det, som hr. Jan E. Jørgensen står og taler om, og som vi jo i blå blok hele vejen igennem er enige om, at jeg synes, at de skulle have deres skolepenge tilbage.

Værsgo til ordføreren.

Det er jeg ikke sikker på der er lovhjemmel til at kræve, men det kunne man en gang imellem godt ønske sig der var. Men jeg er fuldstændig enig i, at man skal tage fat i dem, der laver balladen, og ikke tage fat i alle mulige andre. En kollektiv straf, hvor man straffer alle, også dem, der ikke har gjort noget forkert, er meget, meget udansk, og det bryder vi os ikke om.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Tak for ordet. Regeringen har fremsat et lovforslag, der vil være den største frihedsindskrænkning for uskyldige mennesker længe. Det vil betyde, at politiet vil kunne fastsætte et opholdsforbud, så ingen mennesker må være i det område, ud fra meget løse kriterier. Selv støj og bestemt tøj uden nærmere definition vil kunne medføre et opholdsforbud uden advarsel forinden. Overtrædelsen af det vil kunne betyde fængselsstraf for at sidde på en bænk i det område, fængselsstraf for en demonstration i det pågældende område og fængselsstraf for at kigge på et butiksvindue i det område. Ingen andre europæiske lande har så vidtgående en lov om opholdsforbud.

Regeringen troede, den havde et flertal, og fremsatte lovforslaget, men det har den ikke. Det her handler ikke om for og imod tryghed, som regeringen desperat forsøger at gøre det til, men det her handler ene og alene om for og imod regeringens frihedsbegreber, og regeringen har ikke et flertal for sit helt absurde frihedsbegreb. Overvågning giver nemlig ikke frihed, og opholdsforbud for uskyldige mennesker giver heller ikke frihed, og det er det, vi siger ved at feje regeringens lovforslag om opholdsforbud af banen. Regeringens absurde frihedsbegreb har tabt. For det er ikke kun på grundlovsdag på lørdag, vi skal hylde frihedsrettighederne og holde fine taler, men dem skal vi arbejde for hver eneste dag. For det, der skaber frihed, er vores frihedsrettigheder, og det er hverken overvågning eller opholdsforbud.

Tak til ordføreren. Der er ikke indskrevet nogen til korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Det lovforslag, som vi andenbehandler i dag, består, som det er tidligere nævnt, af fire dele, fire meget forskellige dele. De tre første omhandler mistænkte og dømte, og dem støtter vi fuldt ud. Den sidste del er et forslag om, at politiet skal kunne indrette zoner, hvor alle, også lovlydige borgere, får forbud, bøder, ja, sågar fængselsstraf, for at opholde sig. Vi har allerede ved førstebehandlingen gjort det meget klart, at vi gerne vil sætte hårdt ind mod kriminelle og mod folk, der udviser en utryghedsskabende adfærd, men vi vil ikke acceptere, at staten laver no go-zoner, hvor lovlydige danskere skal straffes for kriminelles adfærd, og det er jo det, der ligger i lovforslaget fra regeringen.

Derfor har vi stillet et ændringsforslag om at få lovforslaget opdelt, så vi har mulighed for at stemme imod det, som vi er imod, nemlig opholdsforbuddet, og vi er i Nye Borgerlige rigtig glade for, at der er flertal for opdelingen af lovforslaget, og vi er også glade for, at det i hvert fald i forbindelse med udvalgsarbejdet ser ud til, at der er et flertal imod det her opholdsforbud. Jeg tror på, at hvis vi skal – og det skal vi – løse de massive problemer, vi har i Danmark, så skal de løses fra bunden, og vi kan ikke blive ved med dag for dag og bid for bid at tage af lovlydige ordentlige danskeres frihed, fordi vi ikke har modet og viljen til at gribe fat om nældens rod og løse de her problemer fra bunden, og det er lige præcis det, som man fra regeringens side lægger op til med det her lovforslag. Endnu en gang hører vi snakken om hensynet til konventioner, hensynet til alle mulige internationale forhold, som betyder, at lovlydige borgere må betale prisen for en godhed – en godhed, som man ønsker at vise for at holde sig gode venner med sine kolleger i Bruxelles, i Strasbourg, og hvor man ellers har dem.

Tak til det flertal, der bakker op om at dele lovforslaget op, og forhåbentlig også tak til det flertal, der så stemmer opholdsforbuddet ned, når vi når dertil.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for det. »Nye Borgerlige bakker op om lovforslaget, men vi er enige med de partier, der fremfører ønske om, at eventuelle områder, som er omfattet af opholdsforbud, naturligvis skal afmærkes med tydelig skiltning. Og som i mange andre lovforslag savner vi, at der tages mere konsekvent fat på det grundlæggende problem.«

Det var fra førstebehandlingen. Jeg anerkender, at partier kan skifte holdning, men jeg synes, det er lidt mærkeligt, at man på en eller anden måde skal latterliggøres, fordi man nu her efter førstebehandlingen og efter at have behandlet det i udvalget tillader sig at undre sig over, hvad det er, der er sket, og at der nu sammen med Enhedslisten og Radikale Venstre er opbakning til at punktere det forslag, som jo handler om at ramme de unge mennesker, vi plejer at være enige om vi sådan set gerne vil ramme for at skabe tryghed.

Så kan ordføreren ikke bare bekræfte, at den debat, vi havde i Folketingssalen under førstebehandlingen, afspejlede, at vi sådan set var enige om, at der skal være et opholdsforbud? Så havde vi nogle uenigheder eller ikke uenigheder, men en debat om skiltningen, strafniveauet og alt muligt andet, men det var sådan set det, der foregik.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jo, og det, der foregik, var også præcis på den præmis, som ordføreren nu igen fejlagtigt fremfører, nemlig at vi skal ramme de folk, som vi er enige om vi gerne vil ramme. Jeg håber ikke, at der er enighed om i Folketinget i dag eller nogen sinde i fremtiden at ramme lovlydige borgere. Det er jo der, den stikker af. Jeg siger jo klart i min ordførertale under førstebehandlingen, at vi gerne vil sætte ind mod det, som vi kalder hverdagsterror, vi vil gerne sætte ind mod utryghedsskabende adfærd, og derfor støtter vi de intentioner, der er i lovforslaget.

Dilemmaet er bare, at på det tidspunkt fremstår det, som om de mennesker, som er lovlydige borgere, ikke vil blive ramt af det her, altså at man ikke risikerer en bøde eller til og med fængselsstraf, hvis man demonstrerer, eller hvis man opholder sig som lovlydig borger på de her områder. Der bliver til og med grinet lidt af det, for nej, nej, der sker da ikke noget ved en flok spejdere, som kommer ind på området. Så det, der sker fra førstebehandlingen og frem til i dag, er, at det bliver helt tydeligt, at lovlydige borgere risikerer at blive ramt og til og med ramt ret hårdt, hvis man gennemfører lovforslaget, som det ligger. Derfor har vi også indledningsvis og under samrådet sagt, om ikke vi kunne prøve at sørge for, at der kommer et ændringsforslag, som peger i retning af dem, vi gerne vil ramme, men det har regeringen jo været fuldstændig afvisende over for, og derfor er vi imod opholdsforbuddet.

Værsgo til spørgeren.

Hr. Jacob Mark sagde, at hvis man møder tre mennesker på sin vej, som er sure, var det måske en selv, der havde problemet. Måske er udfordringen her, at de tre mennesker, jeg møder på min vej, alle sammen var enige med os under førstebehandlingen. Og vi har jo stillet et ændringsforslag som det, fru Pernille Vermund efterspørger, nemlig at hvis man uforvarende kommer ind i det område, får man en advarsel første gang. Man kan selvfølgelig godt stå og pege fingre og latterliggøre undertegnede og alt muligt andet, fint nok, men dem, der taber nu, er dem, der ikke kan færdes i området, fordi det er utrygt, og fordi politiet ikke får et ekstra stykke værktøj. Er vi ikke enige om det?

Værsgo til ordføreren.

Den eneste årsag til, at der er nogen, der taber på det her, er, at regeringen vælger at stemme imod det ændringsforslag, der ligger fra Venstres side. Regeringen siger: Vi vil ikke kun ramme dem, der laver ballade, vi vil også ramme alle de andre, vi vil lave pletter på landkortet, hvor ingen kan færdes, hvor staten, politiet går ind og siger, at her må I simpelt hen ikke færdes, fordi der er nogle, der har lavet ballade.

Det giver jo ikke mening. Eksemplet, som vi havde tidligere, med et diskotek, hvor der er nogle, der laver ballade, der bliver ringet efter politiet, og hvad er konsekvensen så, skal man så lukke hele diskoteket? Sådan opfører vi os jo ikke, og det er jo det, der er problemet med det her forslag.

Jeg har ikke noget ønske om at latterliggøre det, men jeg synes bare, at hele lovbehandlingen, samråd og hele den tekniske gennemgang har vist, at det her blev præsenteret som noget andet end det, det rent faktisk er.

Tak til Nye Borgerliges ordfører.

Da der ikke er flere, der har ønsket at udtale sig, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

[A. Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven. (Forbud mod deltagelse i nattelivet, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.).

B.Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed. (Tryghedsskabende opholdsforbud)].

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, SF, EL, KF, KD og Sikandar Siddique (UFG)), der tilsammen udgør et flertal, eller om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG))?

De er vedtaget.

Der stemmes dernæst om det under B nævnte lovforslag:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, RV, EL, KF, NB, KD og Inger Støjberg (UFG)), der tilsammen udgør et flertal, eller om ændringsforslag nr. 7 og 8 af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG))?

Det er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslagene henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.