L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 186 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ak-

tiv socialpolitik (Ret til uddannelse for perso-

ner, der har arbejdet i minkerhvervet eller

følgeerhverv, inden for en pulje i 2021)

J.nr. 21/01951

–

2021-936

STAR

Som en del af udmøntningen af Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følge-

erhverv berørt af COVID-19 fra den 25. januar 2021, har lovforslag om ret til ud-

dannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden

for en pulje i 2021, været sendt i kort høring fra den 22. februar 2021 med hørings-

frist den 24. februar 2021.

Lovforslaget har desuden været sendt i høring hos Datatilsynet i peioden den 17.-

19. februar 2021.

Lovforslaget udmønter den del af aftalens initiativ i pkt. 7, som omhandler omstil-

ling for medarbejdere/ledige.

Fra de organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i høring hos, er der

modtaget høringssvar fra i alt 18 høringsparter:



Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet (FH, DA og Lederne, KL og 3F), Centralor-

ganisationens Fællesudvalg - CFU, Danske A-kasser, Datatilsynet, Den uvildige

konsulentordning på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Forhandlingsfælles-

skabet, Finanstilsynet, Familieretshuset, Institut For Menneske Rettigheder, Rå-

det for Psykiske Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rigsrevisionen, Ældre Sagen og

Danske Erhvervsakademier.

Heraf har følgende 11 parter ikke haft bemærkninger til lovforslaget:



Ankestyrelsen, Centralorganisationens Fællesudvalg - CFU, Danske A-kasser,

Den uvildige konsulentordning på Handicapområdet, Finanstilsynet, Familie-

retshuset, Institut For Menneske Rettigheder, Rådet for Psykiske Sårbare på Ar-

bejdsmarkedet, Rigsrevisionen, Ældre Sagen og Danske Erhvervsakademier.

Forhandlingsfællesskabet har endvidere ikke bemærkninger og henviser til hørings-

svar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne samt Forhandlingsfæl-

lesskabets medlemsorganisationer.

De modtagne høringssvar vedlægges.

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Afsnit 1 indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets be-

mærkninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet

af de konkrete bemærkninger til lovforslaget samt Beskæftigelsesministeriets be-

mærkninger hertil.

1. Generelle bemærkninger

FH bakker op om ret til uddannelse for personer i minkerhverv.

FH bemærker dog, at det bør sikres, at medlemmer, der deltager i minkuddannelse,

ligeledes skal deltage fuldt ud i a-kasseforsøget.

Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) kan tilslutte sig, at der søges etableret et

ekstraordinært fokus på at bringe personer ramt af nedlukningen af minkerhvervet i

Danmark hurtigt tilbage i beskæftigelse andre steder på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiversiden er derimod tvivlende over for, om et ensidigt fokus på uddan-

nelse er den rigtige vej at gå. Det hænger sammen med, at andre redskaber i be-

skæftigelsesindsatsen, f.eks. jobsamtaler og virksomhedsrettede tilbud, gennem-

snitligt har bedre beskæftigelseseffekter. Derfor er arbejdsgiversiden også enig i,

som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de almindelige regler om bl.a.

cv, tilmelding som arbejdssøgende, jobsamtaler under kontaktforløbet og opfølg-

ningssamtaler fortsat bør være gældende.

Arbejdsgiversiden ser en risiko for, at jobsamtaler, men især også de virksomheds-

rettede aktive tilbud, vil blive nedprioriteret af kommunerne, da der er stærke øko-

nomiske incitamenter for kommunerne til at vejlede personer i målgruppen til at

vælge et opkvalificeringstilbud, som finansieres inden for puljen. Arbejdsgiversi-

den skal på den baggrund anbefale, at der følges op på, hvilke aktive tilbud perso-

ner i målgruppen deltager i.

KL skriver, at man indledningsvis vil pointere, at beslutningen om at udmønte de

mange tiltag og politiske aftaler under corona i midlertidige puljer og ordninger,

der særskilt har forskellige målgruppe-, varigheds, og regelbegrænsninger ikke er

hensigtsmæssig for de borgere og virksomheder, der skal kunne orientere sig i mu-

ligheder og regler.

KL bakker i denne særlige situation bakker op om puljen, men endnu en pulje er

med til at øge behovet for at se på gennemgribende forenkling af finansieringen af

uddannelsestilbud på beskæftigelsesområdet.

Derudover påpeger KL det uhensigtsmæssige i, at flere midlertidige ordninger om-

kring uddannelse og opkvalificering, giver en ret til uddannelse og opkvalificering,

der ikke følges af pligt. Som minimum, bør den ledige forpligtes til at deltage ak-

tivt i en valgt uddannelse for at understøtte at uddannelsen bliver gennemført og fø-

rer til beskæftigelse. Samtidig underkendes jobcenterets ekspertise om hvilke ud-

dannelser, der har/ikke har beskæftigelsespotentiale for den enkelte ledige.

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Endeligt efterspørger KL en samlet og uddybende fremstilling af aktuelle midlerti-

dige ordninger og puljer på STAR’s hjemmeside, så det bliver lettere for jobcen-

trene o.a. at orientere sig i regler, administration målgrupper, formål og varighed.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget

ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har derfor ikke

yderligere kommentarer.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personop-

lysninger foranlediget af lovforslaget. Udkastet giver i øvrigt ikke umiddelbart Da-

tatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne fra FH, Arbejdsgi-

versiden i BER (DA og Lederne), KL, Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet til efterret-

ning.

Til FH’s bemærkninger om a-kasseforsøget

kan Beskæftigelsesministeriet oplyse,

at der ikke ændres ved a-kasseforsøget i forbindelse med lovforslaget. Medlemmer

af a-kasser, som er omfattet af a-kasseforsøget, vil dermed fortsat være omfattet af

forsøget.

A-kasserne i a-kasseforsøget vil kunne vejlede og hjælpe deres medlemmer med at

finde uddannelser og med kontakten til jobcenteret, så de kan bruge deres ret til

uddannelse. A-kasserne kan endvidere - på samme måde som jobcentrene - holde

jobsamtaler digitalt m.v., når deres medlemmer deltager i uddannelse efter den nye

bestemmelse om ret til uddannelse i lovforslagets § 97 b.

I forhold til arbejdsgiversidens bemærkninger om opfølgning, kan Beskæftigelses-

ministeriet oplyse, at på baggrund af de IT-registreringer (af uddannelsesaktivite-

ten og en fraværsmarkering), der vil ske, når personer er i uddannelsen, forventes

der overordnet at kunne følges op på antallet af og hvilke uddannelsestilbud, som

personer i målgruppen deltager i.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte

KL’s bemærkning om,

at der er kommet

mange midlertidige ordninger og puljer med forskellige målgrupper mv., i forbin-

delse med de mange tiltag og politiske aftaler under corona, som kan gøre det svæ-

rere for borgerne og virksomhederne mv., at orientere sig i muligheder og regler.

Beskæftigelsesministeriet vil derfor også have øget fokus på vejledning af bor-

gerne, virksomhederne, jobcentrene og a-kasserne om ordninger og puljer. Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ved at udarbejde en oversigt over de ny-

este opkvalificeringsmuligheder til jobcentre og a-kasser. Derudover forventes der

afholdt et nationalt opstartsseminar om opkvalificering i marts måned.

I forhold til KL’s bemærkninger om, at de ledige bør have pligt til at deltage i en

uddannelse efter forslaget til § 97 b, skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

den foreslåede omstillingsindsats for personer, der har arbejdet i minkerhvervet el-

ler følgeerhverv, er udmøntet sammen med aftalepartierne, som en frivillig indsats

og dermed en rettighed til personer i målgruppen (inden for en pulje).

Det er således borgernes rettigheder, der har været fokus på ved udmøntningen.

Derfor gælder de almindelige krav om pligt til tilbud ikke, og der skal heller ikke

ske en vurdering i jobcenteret af, om det ønskede tilbud om uddannelse er den rette

indsats for den enkelte. Beskæftigelsesministeriet skal i forlængelse heraf bemærke,

at kommunerne inden for puljen får 100 pct. refusion for tilbud om uddannelserne,

således at kommunerne ikke har økonomiske udgifter ved disse tilbud.

I forlængelse af Datatilsynets bemærkninger kan Beskæftigelsesministeriet be-

kræfte, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med behandling af personoplysninger foranlediget af

lovforslaget. Det bemærkes, at kommunerne og a-kasserne er dataansvarlige for

egne behandlinger af personoplysninger.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele/emner

2.1.

Ret til tilbud om uddannelse

Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) finder, at der i fastsættelsen af målgrup-

pen bliver inddraget ydelsesgrupper, som næppe vil indeholde personer, som vil

opfylde betingelserne om at have været i job fra 1. januar 2020, f.eks. personer i

jobafklarings- og ressourceforløb. Arbejdsgiversiden skal derfor anbefale, at det

overvejes at indsnævre målgruppen bl.a. for ikke unødvendigt at udbygge et i for-

vejen komplekst regelsæt.

Derimod finder arbejdsgiversiden, at målgruppen, fordi den afgrænses til LAB-lo-

vens målgrupper, mangler at omfatte personer, som har været ordinært ansat eller

været i et IGU-forløb og som ved tab af arbejdet som følge af afviklingen af mink-

erhvervet vil høre til under integrationsprogrammet. Der er tale om en målgruppe,

som er på vej til at blive integreret på det danske arbejdsmarked, og som risikerer

at blive overset, hvis ikke de får samme opmærksomhed som andre ydelsesmodta-

gere eller selvforsørgede ledige.

Kommentar: I Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af

COVID-19 fra den 25. januar 2021, fremgår det bl.a. af pkt. 7, at aftalepartierne

er enige om, at der afsættes midler til en omstillingsindsats, der udmøntes sammen

med aftalepartierne. Indsatsen skal køre i to spor, der omfatter hhv. medarbejdere

og virksomheder.

Lovforslaget har til formål at udmønte den del af aftalens initiativ i pkt. 7 som om-

handler omstilling for medarbejdere/ledige.

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Den foreslåede målgruppe for ret til tilbud om uddannelse er udmøntet sammen

med aftalepartierne, herunder at retten til uddannelse efter forslaget til § 97 b, vil

omfatte alle målgrupper i LAB, som er ledige, dvs. også personer, der har arbejdet

i minkerhvervet eller følgeerhverv, og som efterfølgende bliver ledige og kommer i

f.eks. jobafklarings- og ressourceforløb.

Med den foreslåede afgrænsning af målgruppen vil der dermed være tale om en

målgruppe, som allerede får tilbud og indsats efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at medtage personer i målgruppen, som får til-

bud og indsats efter integrationsloven, både fordi der må forventes at være tale om

forholdsvis få personer, og fordi de er omfattet af andre indsatsregler i integrati-

onsloven. Med den foreslåede afgrænsning undgås desuden et mere komplekst re-

gelsæt, hvor der vil kunne være regelsammenstød mellem lovgivningerne på inte-

grationsområdet og beskæftigelsesområdet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Arbejdsgiversiden har endvidere noteret sig, at der med den foreslåede hjemmel til

beskæftigelsesministeren om at fastsætte nærmere regler om bl.a. målgruppen vil

blive fastsat regler om afgrænsning af følgeerhverv og uddannelse.

Det er efter arbejdsgiversidens opfattelse væsentligt, at det bliver meget tydeligt,

hvad der afgrænser målgruppen, så det på et oplyst grundlag er muligt for personer

i målgruppen på tro og love at erklære, at personen har arbejdet i et af disse erhverv

inden for perioden.

Efter arbejdsgiversidens opfattelse overflødiggør en præcis afgrænsning af mål-

gruppen, at det er nødvendigt at skrive i lovforslagets bemærkninger, at såfremt en

person ”er i tvivl om, hvorvidt personen har arbejdet som lønmodtager inden for et

følgeerhverv, må personen henvende sig til den virksomhed, hvor personen var an-

sat, for at afklare dette.”

Arbejdsgiversiden skal anbefale, at det bliver fastsat i lovforslaget, at det er be-

skæftigelsesmyndighederne, som har vejledningsforpligtelsen over for de personer,

som har mulighed for at blive omfattet af målgruppen, så der ikke lægges en admi-

nistrativ byrde på virksomhederne.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at afgrænsningen af følgeer-

hverv vil følge den afgrænsning, som fremgår af Aftale om erstatning mv. til mink-

avlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 fra den 25. januar 2021.

Afgrænsningen fremgår af aftalens pkt. 3 og er beskrevet i lovforslagets bemærk-

ninger pkt. 2.1.2., hvorefter der ved følgeerhverv forstås, at over halvdelen af virk-

somhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med danske minkprodu-

center, og at virksomhedens produktion ikke umiddelbart kan omlægges til anden

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

aktivitet, dog er der i aftalen 2 undtagelser til kravet vedr. omsætning, som om-

handler henholdsvis udlejet staldkapacitet til dansk minkavl og henholdsvis pelse-

rier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor

der også drives minkavl i Danmark.

Det er aftalens afgrænsning af følgeerhverv, som vil fremgå af bekendtgørelsesreg-

lerne. Som det fremgår af lovforslaget, skal den enkelte person på tro og love er-

klære, at personen har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv.

Særligt vil tidligere lønmodtagere kunne være i tvivl om, hvorvidt de har arbejdet

på en virksomhed, som omfattes af aftalens afgrænsning af følgeerhverv, fx om

halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 har hidrørt fra handel med dan-

ske minkproducenter.

Dette vil jobcenteret typisk heller ikke kunne vide/vejlede om. I sådanne tvivlstil-

fælde, må personen derfor henvende sig til sin tidligere arbejdsgiver herom.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter nærmere regler om målgruppen, tilbuddet og om udbetaling, administration,

regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen. Med hjemmel i bestemmelsen

forventes der bl.a. fastsat regler om afgrænsning af følgeerhverv og uddannelse.

KL pointerer, at man i udmøntningen af disse regler bør tage udgangspunkt i, at der

skal være fokus på en smidig administration forbundet med dette, og at der fra cen-

tralt hold udarbejdes en afgrænset liste på cvr og p-nummer niveau over, hvilke

virksomheder der kan være omfattet som enten produktionssted eller følgeerhverv.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at afgrænsningen af følgeer-

hverv vil følge den afgrænsning som fremgår af Aftale om erstatning mv. til mink-

avlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 fra den 25. januar 2021. Der henvises

i det hele til kommentaren ovenfor.

Beskæftigelsesministeriet kan videre oplyse, at der ikke er centrale lister for alle

virksomheder, der kan være omfattet af afgrænsningen af følgeerhverv. I lovforsla-

gets bemærkninger er der givet en række eksempler på mulige følgeerhverv, men

der er ikke tale en udtømmende liste.

Beskæftigelsesministeriet kan endelig oplyse, at de bekendtgørelsesregler, der vil

blive fastsat med hjemmel i loven, forventes at blive sendt i kort høring i Beskæfti-

gelsesrådet forud for reglernes ikrafttræden. KL får dermed mulighed for at

komme med bemærkninger til disse regler.

KL henviser til, at det foreslås, at for minkavlere, lønmodtagere og selvstændige på

minkfarme og i følgeerhverv kan indsatserne omfatte målrettet om- og opkvalifice-

ring, og at de ledige via partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb

hurtigt kan komme i gang med uddannelserne.

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

KL pointerer, at da der trods alt er tale om en begrænset mængde af ledige i mål-

gruppen i forhold til etablering af fælles partsafklarede opkvalificeringsforløb i og

på tværs af kommuner, vil dette

–

for jobcentrene

–

forventeligt blive en større

håndholdt indsats i forhold til rekrutteringen, og at der ikke er afsat ressourcer til

denne opgave i forbindelse med puljen.

KL er enig i, at der skal være en fleksibel og hurtig administration, men hvis kravet

på 7 dages sagsbehandlingstid fastholdes, er der stor risikoen for, at borgeren kom-

mer i klemme, idet det i mange sager ikke vil være muligt at sikre den nødvendige

dialog og vejledning af borgeren. Kun i sager, hvor borgeren præcist ved, hvilket

tilbud vedkommende ønsker og dette tilbud også er tilgængeligt på relevante ud-

dannelsesinstitutioner, kan sagsbehandlingen klares inden for 7 dage.

Erfaringer viser dog, at de fleste borgere har behov for vejledningen igennem ud-

dannelsessystemets mange muligheder for at finde den uddannelse, som er i over-

ensstemmelse med borgerens ønsker og kompetencer. Inden bevillingen af et speci-

fikt tilbud kan det også være nødvendigt at afklare borgerens kompetence fx via en

RKV/IKV, hvilket naturligvis ikke kan gøres inden for en uge.

KL foreslår, at man tager højde for borgerens vejledningsbehov og den administra-

tive proces fsva. bevilling af uddannelse, og samspillet mellem beskæftigelsessy-

stemet og uddannelsessystemet, hvis der fastholdes krav om et bestemt antal dages

sagsbehandlingstid. Det kan f.eks. gøres ved at give jobcentrene mulig for at give

en indledende tilkendegivelse om bevilling, men at den konkrete bevilling af et

specifikt uddannelsestilbud først bevilges, når der har være den nødvendige vejled-

ning og dialog med borgeren og evt. afklaring med uddannelsesinstitutionen.

KL foreslår også, at man afklarer med uddannelsesinstitutionerne, om der

–

efter

nedlukningen og det efterslæb der er på skoler i forhold til EUD og AMU

–

er res-

sourcer til at en hurtig bevillingsprocedure og indskriver, at RKV/ IKV kan bevil-

ges under puljen. Derudover fremgår det af lovforslaget, at Arbejdsmarkedskonto-

rerne vil holde kvartalsvise møder med jobcentrene, hvor der følges op på indsat-

sen, herunder på forbruget af puljen. Såfremt kommuner har udfordringer med ud-

møntningen bistår AMK med individuel vejledning. KL ønsker en uddybning af,

hvad formålet med de kvartalsvise møder er, og om der er knyttet en særlig one-

size-fits all indsatsmodel til puljen - fx brug af JobVEU-modellen.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at der i lovforslaget ikke er

krav om, at de ledige skal være omfattet af partsafklarede forløb, men de ledige

kan tænkes ind i sådanne forløb.

Det bemærkes i øvrigt, at der som led i Aftale om styrket opkvalificering fra juni

2020 og Aftale om stimuli og grøn genopretning fra december 2020 er afsat midler

til ansættelse af flere VEU-koordinatorer i 2021, der kan bidrage til koordinering

af partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb.

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til bemærkningerne om sagsbehandlingstid, henvise der til, at det fremgår

af lovforslagets bemærkninger pkt. 2.3.2. at jobcenteret skal hjælpe og vejlede den

enkelte med henblik på evt. afklaring af uddannelsesmuligheder og kontakt til ud-

dannelsessteder samt give det ønskede tilbud hurtigst muligt. Det fremgår videre,

at målet om 7 dages sagsbehandlingstid omhandler situationer, hvor en person

henvender sig om et specifikt uddannelsesforløb. Målet om 7 dages sagsbehand-

lingstid vedrører dermed de tilfælde, hvor personen er afklaret og har et specifikt

kursus/uddannelsesforløb.

Beskæftigelsesministeriet vil

på baggrund af KL’s bemærkninger

tage kontakt til

Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på at afklare, om uddannelsesste-

derne har ressourcer til at medvirke til en hurtig bevillingsprocedure vedrørende

uddannelser under puljen.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at der under puljen også bør kunne bevilges re-

alkompetencevurderinger (RKV/ IKV), så den enkelte kan få synliggjort og doku-

menteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdelta-

gelse, og derved styrke jobmulighederne eller få afkortet uddannelsen gennem en

formel anerkendelse af det, personen allerede kan og ved i forhold til formelt fast-

satte uddannelsesmål.

Beskæftigelsesministeriet kan endelig uddybende oplyse, at formålet med de kvar-

talsvise møder er at understøtte kommunernes indsats i forhold til puljen, herunder

om der opleves barrierer i forhold til udmøntningen og dele gode erfaringer. Der

er ikke knyttet en særlig one-size-fits all indsatsmodel til puljen, da et centralt ele-

ment i puljen er den enkelte persons ret til uddannelse.

Bemærkningerne har givet anledning til, at Beskæftigelsesministeriet har tilrettet

lovforslagets bemærkninger, så det fremgår, at der med hjemmel i den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i § 97 b kan fastsættes bekendtgørelsesregler om, at der

ligeledes vil være ret til

realkompetencevurdering.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor om tilretning af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse

i § 97 b som følge af 3F’s bemærkninger om jobsøg-

ningskurser.

3F stiller spørgsmålstegn ved, om alle arbejdspladser inden for følgeerhvervene er

afviklet inden 2021 er omme og foreslår derfor, at ordningen kommer til at strække

sig til 31. marts 2022 i stedet for 31. december 2021. Risikoen er, at følgeerhver-

vene ikke vil kunne fastholde medarbejderne, hvis deres fortsatte ansættelse bety-

der, at de misser muligheden for uddannelsestilbud.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at aftalepartierne bag Aftale

om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 fra den 25.

januar 2021, har aftalt, at omstillingsindsatsen for medarbejdere/ledige skal ske

via en pulje i 2021.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3F tilslutter sig, at der skabes rettigheder til de medarbejdere, der er ramt af nedluk-

ningen af minkbranchen. Det er godt, at medlemmer, der er kommet i en vanskelig

situation, som følge af branchens nedlukning, får ret til frit at vælge uddannelser.

Og i det hele taget kommer til at nyde godt af, at der stort set ingen begrænsninger

er i ordningen bortset fra puljens størrelse. Fx fritages den ledige for rådighed, for

tilbud osv. Det kan dog undre 3F, at en så detaljeret og midlertidig puljeordning,

målrettet en meget lille målgruppe, lægges ind i aktivloven.

3F undrer sig også over, at man ikke ønsker at medfinansiere retten til andre vej-

lednings- og opkvalificeringstilbud som fx jobsøgningskurser og særligt tilrette-

lagte forløb. I og med at mange ledige netop inden for denne branche kan have

brug for vejledning og særligt tilrettelagte forløb, som led i brancheskift - men lige

præcis her skal i clinch med jobcenteret herom. Der vil også være brug for forløb

med særlig fokus på danskkundskaber, som bør være omfattet af retten også til

medlemmer, der ikke har danskkundskaber nok til FVU-start.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at baggrunden for, at den nye

midlertidige puljeordning med ret til uddannelse reguleres via lov, er, at ordningen

kræver fravigelse af en række regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik, bl.a. fordi personerne

får ret til tilbud om uddannelse og ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og

andre tilbud i perioden med uddannelsestilbud under puljen.

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at aftalepartierne bag Aftale om erstat-

ning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 fra den 25. januar

2021, har aftalt, at omstillingsindsatsen for medarbejdere/ledige skal omfatte ret til

tilbud om al slags uddannelse, men ikke andre forløb.

Beskæftigelsesministeriet er dog enig i, at det for personerne i målgruppen vil

kunne være særligt relevant at få tilbud om et jobsøgningskursus, da de efter en

længere periode på arbejdsmarkedet kan have behov for hjælp til og vejledning om

at udarbejde ansøgninger og cv mv.

I forhold til tilbud om øvrige forløb, fx særligt tilrettelagte forløb, er det Beskæfti-

gelsesministeriets opfattelse, at sådanne forløb kan bevilget af jobcenteret efter

reglen om tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering i lovens § 91. Her kan job-

centeret givet sådanne tilbud ud fra en konkret vurdering.

Bemærkningerne har givet anledning til, at Beskæftigelsesministeriet har tilrettet

lovforslaget, således at det fremgår af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i

§ 97 b, at der ud over tilbud om uddannelse også vil kunne gives visse andre vej-

lednings- og opkvalificeringstilbud under puljen, herunder jobsøgningskurser.

Dette er også tilrettet i lovforslagets bemærkninger.

L 186 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.2.

Bemyndigelse til at fravige kravet om rådighed for modta-

gere af ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse

Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) skriver, at bemyndigelsen i § 2, nr. 1-3,

i lov om aktiv socialpolitik er en alt for bred og generel bemyndigelse. Bemyndi-

gelsen bør alene være knyttet direkte op på ordningen efter § 97 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af forslaget til §

2, nr. 1-3, at bemyndigelsen alene vil kunne anvendes i helt særlige tilfælde. I lov-

forslagets bemærkninger er det beskrevet, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at

fastsætte regler om fravigelse af rådighedsforpligtelsen i forbindelse med, at en

person deltager i tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen vil blive an-

vendt til at fastsætte regler for ledighedsydelsesmodtagere, som svarer til de reg-

ler, som gælder for arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der er omfattet af en ar-

bejdsfordelingsordning efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig ar-

bejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 med senere ændringer.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.3.

Øvrige emner - Økonomiske konsekvenser for kommu-

nerne

Kl henviser til, at det fremgår at lovforslaget, at der ikke er økonomiske konse-

kvenser for kommunerne.

Det er KL ikke enig i. Hvis Folketinget vælger en model som forslået med meget

omfattende puljeadministration og opfølgning herpå, vil det særligt for de kommu-

ner med mange nedlagte minkfarme medføre betydeligt merarbejde.

KL forslår derfor, at Folketinget vælger at tilføre midler til de jobcentre, som skal

stå for opgaven, frem for at tilføre yderligere midler til administration og kontrol i

de statslige myndigheder.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at det fremgår af lovforsla-

get, at kommunerne inden for puljen får 100 pct. refusion for tilbud om uddan-

nelse. Dermed er der ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne til køb af ud-

dannelser under puljen.

Beskæftigelsesministeriet skal videre bemærke, at de økonomiske konsekvenser af

lovforslaget efterfølgende forhandles med de kommunale parter.

Bemærkningerne har givet anledning til, at det er indskrevet i de økonomiske be-

mærkninger i lovforslaget, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kom-

munerne skal forhandles med de kommunale parter.