Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen. (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak. Med dette lovforslag foreslås det at gennemføre de nødvendige ændringer i dansk ret, så en række nye EU-retsakter, der vil styrke den ydre grænsekontrol i Schengenområdet, kan implementeres i dansk lovgivning. For personer fra visumfri tredjelande vil der med lovforslaget fremover blive stillet krav om, at de skal være i besiddelse af en elektronisk rejsetilladelse, inden de ankommer til Danmark. For dem af os, der har været i USA, minder den nye elektroniske rejsetilladelse om det amerikanske ESTA-system.

Derudover indføres der med lovforslaget et ind- og udrejsesystem, der medfører, at tredjelandsstatsborgere skal registrere fingeraftryk og ansigtsfoto, når de rejser ind i EU. Det vil styrke kontrollen med personer, der forsøger at indrejse i EU med falsk rejselegitimation, og ind- og udrejsesystemet vil gælde både for visumfri og visumpligtige personer uden for EU og Schengen. Endelig vil der med lovforslaget skulle foretages registrering af alle afgørelser om tilbagesendelser i Schengeninformationssystemet. Flere myndigheder vil desuden få adgang til dette system, end det er tilfældet i dag.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er fornuftigt at styrke kontrollen med EU's ydre grænser. Vi lever i en tid, hvor vi har massive problemer med illegal indvandring, islamisk terror og grænseoverskridende kriminalitet. Det kræver stram kontrol med personer, der rejser ind i Europa. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. L 185 har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer af udlændingeloven, med henblik på at Danmark implementerer en række forordninger, der er vedtaget i Europa-Parlamentet, og som muliggør indførelse af flere nye fælles europæiske it-systemer, der skal kontrollere borgere uden for EU og Schengen. Det er et forslag, som vi tager positivt imod.

Alle her i salen har sikkert prøvet ESTA, visumsystemet i USA. Det er et rigtig smart system, der undersøger og forhåndsgodkender personer, før de indrejser i USA. Det nye ETIAS-system er at sammenligne med det amerikanske. Det er et system, der betyder, at myndigheder får adgang til de oplysninger, som de hidtil ikke har haft kendskab til, før personerne faktisk stod ved grænsen. Det er meget vigtigt, at vi passer på vores land, og derfor giver det god mening at få et system svarende til det amerikanske i Schengensamarbejdet.

I betragtning af de presserende problemer, der følger af international kriminalitet, navnlig terrorisme og organiseret kriminalitet, giver det rigtig god mening, at vi får et EU-system, som vi har i fællesskab. Det giver mulighed for at undersøge og forhåndsgodkende personer, før de rejser ind i et EU-land. Schengensamarbejdet er fornuftigt på rigtig mange områder, og der er også brug for, at vi styrker det, og det gør vi med dette lovforslag. Det giver politiet og udlændingemyndighederne et mere effektivt værktøj til at sætte ind over for ulovlig migration, terror og anden kriminalitet.

I Venstre mener vi, at det er vigtigt med et tæt samarbejde i EU og Schengenlandene i kampen mod forbryderne, og derfor er vi tilfredse med, at man nu får et system, der kan hjælpe med at holde styr på EU's ydre grænser og de problemer, der forekommer inden for de indre grænser. Hertil er det vigtigt, at vi holder os for øje, at kriminelle bliver bedre og bedre til at snyde med deres rejsedokumenter. Det stiller krav om, at vi også får bedre og mere effektive systemer til at fange personer, der forsøger at indrejse ved hjælp af falske rejsedokumenter. Derfor er vi også glade for, at det nu bliver sværere for kriminelle at snyde sig til indrejse i Danmark.

Alt andet lige betyder lovforslaget bl.a., at der forhåbentlig kommer mere styr på ulovlig migration og kriminelle personer, ikke bare i Danmark, men også i resten af Europa. Det kan vi selvfølgelig støtte i Venstre, og vi ser frem til, at vi får bedre muligheder for at pågribe personer, der ikke har noget at gøre inden for Schengens grænser, og vise dem ud af området igen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, som er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Der kan siges rigtig meget dårligt om EU i almindelighed og sådan set også om Schengensystemet, bl.a. det forhold, at det jo er Schengensystemet, der forbyder os i udgangspunktet at have national grænsekontrol, eller det forhold, at Schengensystemet, siden Poul Nyrup Rasmussen som statsminister inviterede os indenfor, har været notorisk udueligt som grænseværn, altså med hensyn til det, man kalder den ydre grænse, det, der jo sådan i den idealverden, som typisk præger skrivebordsgeneralerne i Bruxelles, skulle have været et godt alternativ til den nationale grænsekontrol. Det må man sige at det ikke er blevet. Jeg kan ikke erindre noget tidspunkt i Europas historie, hvor der har været så let adgang til EU's lande og dermed også til Danmark for folk, der ikke har nogen lovlig adkomst; vi skal i hvert fald ganske langt tilbage.

Derfor er det jo på sådan en lidt bittersød baggrund, at vi står her i dag, altså fordi man forsøger at lappe på det system, som Danmark aldrig skulle have været en del af. Vi i Dansk Folkeparti mener, at det at vogte sin grænse som nation ikke bare er en praktisk foranstaltning, men noget helt grundlæggende i forhold til et lands selvforståelse og et lands mulighed for selv at bestemme, hvem der skal have lovlig adgang eller ikke have lovlig adgang.

Så helt grundlæggende har vi altså en meget skeptisk tilgang til Schengensystemet. Man kan jo så vælge, om man skal have den principielle tilgang til sådan et lovforslag, som vi behandler her i dag, eller den pragmatiske. Personen med den principielle tilgang vil sige, at eftersom Schengensystemet i hele sin grundsubstans er noget skidt, noget, der ikke tjener Danmark godt, jamen så vil vi overhovedet ikke vide af det; så vil vi som politikere have rene hænder, og vi vil ikke acceptere lappeløsninger. Den pragmatiske person vil selvfølgelig sige, at et flertal i Folketinget af uransagelige årsager har bragt fædrelandet i fordærv på mange områder, og der er det dog alligevel vores ydmyge opgave og pligt at se, om vi kan rette bare en lille smule op på tingene.

Vi i Dansk Folkeparti har i 25 år været optagede af at være netop den anden af de to personer. Det er jo nemt nok at stå i et hjørne og råbe og skrige og så aldrig nogen sinde kunne rette op på tingene, medmindre man på en eller anden hypotetisk måde selv skulle få 50 pct. af stemmerne. Derfor handler det om at gå ind og trække tingene i den rigtige retning. Og netop på det her område har Dansk Folkeparti faktisk medvirket. Hr. Anders Vistisen som medlem af Europa-Parlamentet var i sin tid skyggeordfører på EES-forordningen, ligesom vores nuværende medlem af Europa-Parlamentet, hr. Peter Kofod, arbejder intensivt på forskellige andre nuværende rapporter i Parlamentet, der skal forbedre Schengensystemet.

Det er derfor med den samme tilgang, som jeg havde og vi har i Europa-Parlamentet, at Dansk Folkeparti også vælger i dag at gå til det her lovforslag: at det vel at mærke er noget, der forsøger at reparere på et blødende benbrud, måske med et plaster – vi håber på noget andet – men dog alligevel er en forbedring i forhold til det, som gælder i dag.

Det er jo grundlæggende helt uforståeligt, at man kan få lande til at opgive deres nationale grænsekontrol mod så at skulle have en ydre grænsekontrol, hvor der altså ikke er styr på sådan helt grundlæggende oplysninger, når folk fra tredjelande forsøger at komme ind: navne, rejsedokumenter, fingeraftryk, fotoer osv. osv. Men sådan har det været, fordi EU jo i vidt omfang er et luftkastel, der opererer ud fra ideologi og forudantagelser frem for virkelighedens nogle gange lidt ubehagelige verden.

Det her lovforslag retter så lidt op på fortrædelighederne, og derfor kan vi godt bakke det op i Dansk Folkeparti. Men det skal ikke forstås som en omfavnelse af Schengensystemet eller som nogen tro på, at det her løser problemerne. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin.

Tak for det. Vi drøfter nu L 185, som på almindeligt menneskesprog implementerer nogle EU-aftaler om at udvide de grænseaftaler, som Danmark har med EU. Og hvis jeg skal beskrive, hvad den udvidelse består i, må jeg nok bevæge mig over i nogle begreber, som er lidt mindre menneskesprog. Aftalen handler basalt set om, at man skal have nemmere ved at sørge for, at migration i EU er regulær migration og ikke irregulær migration, altså at man ved, hvem der rejser ind i EU's medlemslande, og hvorfor de gør det; at de har en god grund til det. Det er vigtigt, fordi irregulær migration er årsag til megen lidelse, til udnyttelse af mennesker, til menneskehandel og til, at folk bliver tabt i systemet, og at det ender med, at deres søgen mod lysere horisonter kan blive et helvede. Derfor er et af de mange skridt på stien på vej mod et mere retfærdigt system til at håndtere migration og asyl, at der er let og lige adgang til regulær migration, og at vi får styr på den irregulære migration. Derfor er SF også positivt indstillet over for lovforslaget her.

Når folk kommer her for at tilbyde deres arbejdskraft under ordnede forhold, styrker det Europa – ligesom vi har et ansvar for at tage imod folk, der kommer for at søge asyl. Derfor har vi alle sammen en interesse i at vide, hvem der tropper op ved grænsen, og hvorfor de gør det. Og så er der jo en helt særlig gevinst, nemlig at det kan være med til at gøre livet surt for menneskesmuglere og andre, der spekulerer i menneskers ulykke. Af de grunde er det godt at få etableret et tættere samarbejde mellem myndighederne, erhvervslivet og andre aktører om, hvordan migration til Europa skal foregå.

SF kan derfor som udgangspunkt støtte lovforslaget. Vi har dog nogle enkelte bekymringer og spørgsmål, som vi kommer til at følge op på i udvalgsarbejdet. Først og fremmest er der et datasikkerhedsperspektiv i forslaget her, og vi kommer til at følge op på, om Datatilsynets bemærkninger er blevet implementeret tilfredsstillende i forslaget.

Dernæst er det rigtig vigtigt for os i SF, at flygtninges retssikkerhed står centralt i asyl- og migrationssystemet, og derfor savner vi også input fra nogle af de aktører, som normalt kommenterer lovforslag som det her. Det kan jo være, at man skal tolke deres fravær som, at de ikke har nogen bemærkninger – det er sikkert det, der er tilfældet – men vi kommer alligevel til at høre dem ad for at få den vished. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Lovforslaget her handler om en gennemførelse af en række forordninger på Schengenområdet og med virkning for udlændingeloven. Fokus er på at styrke EU's ydre grænser, og det skal netop ske gennem fælleseuropæiske løsninger som her, og det viser med al tydelighed, at fælleseuropæiske løsninger er vejen frem.

Forordningerne er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltog derfor ikke i Rådets vedtagelse af forordningerne, ligesom forordningerne ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Men da forordningerne imidlertid udgør en udbygning af Schengenreglerne, kunne Danmark inden 6 måneder efter Rådets vedtagelse af forordningerne træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark ville gennemføre dem i dansk ret på mellemstatsligt grundlag, og det gav Folketinget i 2018-19 igennem en række beslutningsforslag sit samtykke til, og Radikale Venstre stemte også dengang for alle tre beslutningsforslag.

Det drejer sig først og fremmest om ETIAS-forordningen, der opretter et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke har krav om visum ved passage af de ydre grænser; det er EES-forordningen, der opretter et ind- og udrejsesystem, som erstatter de mere manuelle rejsedokumenter og går over til en mere elektronisk registrering i et egentligt system; og så er der SIS-forordningerne, der giver immigrations-, told-, politi- og retsmyndighederne i EU og Schengenlandene adgang til at søge i elektroniske indberetninger, sådan at man har et bedre grundlag for alt fra tilbagesendelsesafgørelser til at kunne se ukendte gerningsmænd med fuldstændige eller ufuldstændige finger- eller håndaftryk, så man har et system til sammen at se det, og derfor vil der også være flere, der får adgang til det end i dag.

På den måde styrker forordningerne altså de ydre grænser, og det støtter Radikale Venstre op om, for det er forudsætningerne for de åbne indre grænser. Datatilsynet har imidlertid rejst en række spørgsmål, som vi vil se nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Radikale Venstre ser således positivt på lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund.

Der er både fordele og ulemper ved Schengensamarbejdet. Og at der ikke er nogen indre grænser, er jo i nogle situationer en fordel. Ulemperne ved samarbejdet er dog også meget mærkbare, og de forskellige forordninger, vi behandler i dag, har på hver sin måde nogen virkninger på flere forskellige områder, som vi i Enhedslisten ikke er så glade for. Vi har tidligere behandlet de enkelte forordninger som beslutningsforslag fra regeringen, og det kommer nok heller ikke som den store overraskelse, når jeg nu rejser kritik af de enkelte elementer, for det er præcis den samme kritik, som vi havde i 2018 og i 2019.

I forhold til den forordning, som handler om visum, og som minder meget om USA's system, hvor visumfrie udlændinge skal forhåndsgodkendes og baggrundstjekkes, synes jeg, at den restriktive visumpolitik, vi allerede har i dag, ændres til det værre. I tråd med både venstrefløjsgruppen og den grønne gruppe i Europa-Parlamentet er vi bekymret for retssikkerheden i forhold til udveksling af følsomme personoplysninger, som potentielt kan ramme helt uskyldige mennesker.

I forhold til EES-forordningen er det problematisk med det omfattende kontrolapparat, der indføres. Det er et kontrolapparat med oprettelse af individuelle sagsmapper og optagelse af foto og fingeraftryk m.v. i forbindelse med indrejsen. Oplysningerne lagres i 5 år for personer, der har overskredet deres udrejsefrist, og i 3 år for andre personer. Det vil selvfølgelig give myndighederne mulighed for bedre at holde øje med, hvem der rejser ind og ud af Schengen. Og selv om mange af de seneste terrorangreb i Europa har været begået af mennesker født og opvokset i Europa, er det selvfølgelig klart, at en stærkere kontrol også kan have en forebyggende effekt.

Samtidig er det afgørende, at vi i kampen mod terror og kriminalitet ikke kaster grundlæggende demokratiske rettigheder, som vi ønsker at bevare – dem, vi netop forsvarer i den kamp – ud med badevandet. For Enhedslisten er det derfor afgørende, at vi finder en god balance mellem den enkeltes retssikkerhed og hensynet til statens sikkerhed. Det synes vi ikke er tilfældet i det her lovforslag. Det er også betænkeligt, at lovforslaget inkorporerer de her forordninger på en måde, hvor fremtidige ændringer i dem automatisk gælder i Danmark og altså ikke skal til genbehandling i Folketinget.

Samtidig har vi det også sådan i Enhedslisten, at Schengensamarbejdet er fundamentet for Fort Europa og dermed samarbejdet om EU's ydre grænser. Og der kan man roligt sige, at det på rigtig mange punkter slet ikke hænger sammen – det har vi jo også tit diskuteret her. Jeg tænker selvfølgelig særlig på Frontex, som gang på gang har lavet alvorlige brud på menneskerettighederne. Senest har vi set de her pushbacks, som sker fra EU's ydre grænser.

Det betyder samlet set, at vi, hvis jeg skal bruge den definition, som hr. Morten Messerschmidt brugte før, altså stiller os på den meget principielle side og ikke kan støtte det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Det her forslag vil, som flere af de tidligere ordførere, ikke dem alle sammen, har sagt, styrke de ydre grænser i Schengenområdet. Flere har sammenlignet det her system med det amerikanske ESTA-system, hvor man skal søge på forhånd. Og det synes jeg faktisk er et rigtig fornuftigt system – jeg tror faktisk, jeg er en af de få, hvis ikke den eneste, her i salen, der har oplevet, hvad der sker i USA, hvis det er sådan, at man ikke har sit papirarbejde i orden. For 15 år siden fløj jeg til USA og havde ikke mit papirarbejde i orden, og jeg kan godt fortælle jer, at det altså er et effektivt system. Jeg blev sat på samme fly, som jeg var landet med, eskorteret – vel at mærke af bevæbnet politi, hvilket fik folk, der var ved at boarde, til at kigge lidt mærkeligt på mig – hen til flyveren og sat på flyveren og blev så fløjet tilbage til der, hvor jeg kom fra. Og det er jo præcis det, vi gerne vil have med det her system – hvis det er sådan, at man flyver ind, lander i Europa og ikke har sit papirarbejde i orden, så skal man flyves tilbage til der, hvor man kommer fra. Jeg kan så hilse og sige, at heldigvis var flyet overbooket, så jeg kom tilbage på business class – det var lidt af en fornøjelse.

Derudover vil det her system registrere fingeraftryk og andre ting fra tredjelandsstatsborgere. Det vil styrke samarbejdet om hjemsendelse og vil alt i alt styrke Europas ydre grænser. Så Konservative kan godt støtte det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Det var den gode præsident Ronald Reagan, der sagde, at et land, der ikke har kontrol over sine grænser, er ikke et land. I Nye Borgerlige mener vi, at vi skal have grænsekontrol i Danmark, vi mener, at vi skal have kontrol over grænserne, vi skal have kontrol over, hvem der kommer ind på vores territorium. Det er principielt for os. Vi er også meget kritiske over for, hvordan Schengen har fungeret indtil videre, og vi mener ikke, at det hidtil har vist sig som det værn mod at få mennesker til Europa, som vi ikke ønsker skal være her. Indtil vi får en grænsekontrol i Danmark, som vi ønsker, har vi også en forpligtelse til at sikre de danske borgere, som er her, og derfor ser vi det her som en potentiel forbedring i forhold til det eksisterende system, og derfor kan vi også godt støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg kan ikke se nogen fra Liberal Alliance, så vi går videre til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til alle partierne for modtagelsen af lovforslaget. Jeg er selvfølgelig glad for at kunne konstatere, at der er bred opbakning til lovforslaget. Jeg anerkender selvfølgelig fuldstændig, at det er et rimelig teknisk vanskeligt lovforslag, som måske ikke umiddelbart synes at relatere sig så meget til vores hverdag. Men de foreslåede ændringer er nødvendige for, at vi i Danmark kan bruge de nye EU-systemer, som bl.a. skal styrke kontrollen ved vores ydre grænser og derudover øge sikkerheden internt i den europæiske union, så derfor har lovforslaget alligevel en del at gøre med vores hverdag.

Jeg vil ikke gennemgå lovforslaget i detaljer her fra talerstolen, men bare sige, at lovforslaget har som sit helt grundlæggende formål at sikre, at dansk lovgivning er klar til, at de her nye systemer kan sættes i drift. Med lovforslaget fastslås det i udlændingeloven, at en række af de her EU-forordninger gælder i Danmark.

Med lovforslaget her kommer det dermed til at fremgå af udlændingeloven, at man for at have lov til at rejse ind i Danmark skal have en ETIAS-rejsetilladelse, hvis man tilhører en persongruppe, der er omfattet af forordningen. Det handler om personer fra de visumfri tredjelande. Af den grund bliver det også gjort strafbart som ulovligt ophold, hvis man alligevel opholder sig i Danmark uden en gyldig rejsetilladelse.

Med det nye system foretages altså en forhåndsvurdering af persongruppen, som hidtil har kunnet ankomme til f.eks. Kastrup lufthavn uden nogen form for forudgående screening af myndighederne. At de personer nu skal have en rejsetilladelse, som skal fremvises ved grænsekontrollen, medvirker til, at vi får bedre styr på, hvem der rejser ind i Danmark og i resten af Schengenområdet. Og det er til stor gavn for os alle.

Med de nye regler bliver der ikke ændret på, at den her persongruppe fortsat skal igennem den almindelige grænsekontrol ved ankomsten. Rejsetilladelsen er således ikke et endeligt tilsagn om indrejse i Danmark og resten af Schengenområdet.

Det indføres desuden i udlændingeloven, at det er en betingelse for, at tredjelandsstatsborgere kan indrejse i Danmark fra et land uden for EU- og Schengenområdet, at de lader sig registrere med fingeraftryk og ansigtsfoto i et nyt digitalt ind- og udrejsesystem, der bliver kaldt EES. De digitale registreringer betyder også, at vi siger farvel til de manuelle passtemplinger, som vi ellers kender i dag.

Det nye ind- og udrejsesystem vil udgøre en styrkelse af kvaliteten af grænsekontrollen, fordi den enkelte grænsebetjent får endnu et værktøj til at identificere en person, der ikke har rent mel i posen, men som forsøger at indrejse uberettiget i Schengenområdet. Og vi skal også huske på, at Danmark jo også har ydre Schengengrænser, bl.a. i vores lufthavne og havne.

Det er derfor en stor gevinst, at vi med ind- og udrejsesystemet nu får bedre mulighed for at holde øje med de personer, som vi gerne vil holde ude af Danmark. Og herudover foretages der med lovforslaget en række mere tekniske ændringer som konsekvens af de nye forordninger om Schengeninformationssystemet, hvilket bl.a. indebærer, at der skal ske registrering af alle tilbagesendelsesafgørelser.

I det opdaterede system skal der således fremover tilføjes flere nye typer af data om indberetninger, ligesom flere myndigheder får adgang til systemet. Med den effektiviserede og udvidede brug af Schengeninformationssystemet styrker Danmark og de øvrige Schengenlande kontrollen ved de ydre grænser og dermed muligheden for at imødegå sikkerheds- og migrationsudfordringer i den europæiske union.

Til sidst vil jeg bare sige tak for debatten om de forskellige dele af lovforslaget. Flere ordførere har været inde på, at Folketinget i nogle beslutningsforslag for et par år siden har behandlet nogle af de samme emner, som vi taler om i dag. Men jeg har som sagt noteret mig, at der fortsat synes at være bred opbakning til de tanker, der ligger bag det her lovforslag. Jeg ser frem til den videre behandling og står selvfølgelig til rådighed for yderligere spørgsmål.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.