Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 36 ad L184 stillet af udvalget den 12. april
2021.
Spørgsmål:
Er det ministerens opfattelse, at en mindretalsandelshaver i et mejerisel-
skab kan have brug for mindst samme retslige beskyttelse som eksempelvis
et medlem i en andelsboligforening eller en mindretalsaktionær?
Svar:
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder stiller ikke specifikke krav
hertil. Et andelsselskab er bl.a. kendetegnet ved, at deltagernes
indflydelse
på generalforsamlingen som udgangspunkt sker på lige fod, dvs. en
stemme pr. person, men stemmerettigheder kan efter vedtægterne også
være fordelt efter andre principper, f.eks. i forhold til leverancer, samhan-
del o.l. og eventuelt opdelt i grupper med forskellige stemmerettigheder i
forhold til størrelse, leverancer osv. Dette ses særligt i andelsselskaber,
hvor deltagerne kan være både fysiske og juridiske deltagere med meget
store forskelle i samhandelen med selskabet.
For så vidt angår beskyttelse af mindretal blandt andelshavere bemærker
jeg, at andelshavere med lovforslaget opnår en yderligere beskyttelse, når
de leverer ind til deres andelsselskab, men derudover ændrer lovforslaget
ikke på den eksisterende retsstilling for mindretalsbeskyttelse.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup