Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 35 ad L184 stillet af udvalget den 12. april
2021.
Spørgsmål:
Anser ministeren det for et problem, hvis ikke alle andelshavere i Arla
Foods Amba får samme pris for samme mælkekvalitet?
Svar:
I Danmark er der som altovervejende udgangspunkt fri prisfastsættelse.
Det gælder ligeledes, når andelsselskaber, som Arla, sælger sine varer og
også, når de køber fra deres andelshavere.
Der kan være mange grunde til, at leverandører ikke opnår samme priser
hos en køber. F.eks. kan forskelle i transportafstande, stordriftsfordele og
effektivitet i øvrigt gøre nogle leverandører i stand til at levere en bestemt
vare til en lavere pris. Muligheden for at prissætte forskelligt i forhold til
sine leverandører er en vigtig del af et velfungerende marked med sund
konkurrence, hvilket i sidste ende kan komme forbrugerne til gode. Jeg
anser det derfor ikke nødvendigvis for et problem, hvis ikke alle andelsha-
vere i Arla får samme pris for samme mælkekvalitet.
Det kan hertil bemærkes, at formålet med direktiv (EU) 2019/633 om uri-
melig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fø-
devareforsyningskæden (UTP-direktivet) er at sikre bedre vilkår for små
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Formålet er imid-
lertid ikke at sikre at vilkår er ens for alle aktører i sektoren angående pris-
sætning.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup