Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 33 ad L184 stillet af udvalget den 12. april
2021.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at hvis medlemsvilkårene for tillæg og leveringsret i
et andelsselskab ikke alene er vidt forskellige, men tillige også er vilkårlige
og/eller efter flertallets beslutning bygger på hemmelige individuelle afta-
ler, er der ikke længere noget ”faktisk fællesskab”, og dermed er der ikke
meget tilbage af andelsformålet?
Svar:
Det kan oplyses, at lov om visse erhvervsdrivende virksomheder baserer
sig på den selskabsretlige aftalefrihed, og derfor er loven kun en registre-
ringslov. Virksomheder omfattet af loven har derfor som udgangspunkt af-
talefrihed til at fastsætte virksomhedens vedtægter (skriftlig aftale mellem
foreningens deltagere) i overensstemmelse med deltagernes behov
–
dog
uden at omgå reglerne for kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber)
samt erhvervsdrivende fonde. Virksomheder omfattet af loven skal natur-
ligvis overholde loven og regler udstedt i medfør af loven samt virksom-
hedens vedtægter.
Jeg har ikke mulighed for at udtale mig om, hvorvidt konkrete omstændig-
heder fsva. medlemsvilkår for tillæg og leveringsret i et andelsselskab har
betydning for, om andelsselskabet kan anses for at opfylde andelsformålet.
Det kan herudover bemærkes, at lovforslaget har til formål at sikre ekstra
beskyttelse af små leverandører (inklusive andelshavere), men ikke berører
den selskabsretlige regulering af andelsselskaber i øvrigt.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup