Erhvervsudvalget 2020-21
L 184
Offentligt
2372857_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 28 ad L184 stillet af udvalget den 12. april
2021
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere ønsket om en præcisering af lovforslagets § 5
stk. 1, nr. 2, for så vidt angår andelsselskaber, jf. L 184 - bilag 13, foretræde
ved Mærkevareleverandørerne?
Svar:
Lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2, fastslår, at det udgør urimelig handelsprak-
sis, hvis køberen ensidigt ændrer vilkårene i en leveringsaftale vedrørende
leverings- og forsyningshyppighed, leveringsmetode, leveringssted, leve-
ringstidspunkt eller leveringsomfang, kvalitetsstandarderne, betalingsbe-
tingelserne eller priserne, eller hvad angår levering af tjenesteydelser
nævnt i lovforslagets § 6. Forbuddet i § 5, stk. 1, nr. 2, er en direkte imple-
mentering af direktivet.
Hvorvidt en given adfærd udgør en ensidig ændring, vil altid bero på en
konkret vurdering af de specifikke omstændigheder i sagen. Dette fremgår
også af de specielle bemærkninger til bestemmelsen.
De specielle bemærkninger til bestemmelsen angiver bl.a. også, at bestem-
melsen i § 5, stk. 1, nr. 2, ikke ændrer ved, at en køber fortsat vil kunne
udøve dennes kontraktuelle rettigheder inden for rammerne af leveringsaf-
talen, uden at dette nødvendigvis vil blive betragtet som en ensidig ændring
af kontraktvilkårene og dermed vil være forbudt.
Jeg har noteret mig, at der er bekymring for, at forbuddet mod ensidig æn-
dring af aftalevilkår mellem køber og leverandør kan få utilsigtede konse-
kvenser på andelsområdet. Mere konkret, at ændringer/tiltag, som på de-
mokratisk vis er stemt igennem med et flertal i et andelsskab, vil kunne
udgøre en ensidig ændring. Dette er imidlertid ikke hensigten med bestem-
melsen.
Det er min opfattelse, at f.eks. vedtægtsændringer, der er stemt igennem på
andelsselskabets generalforsamling med det fornødne flertal, ikke umid-
delbart vil være at anse som ensidige. Det samme vil formentlig gøre sig
gældende for de fleste regler og afgørelser truffet i henhold til andelssel-
skabets vedtægter.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 184 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om en præcisering af lovforslagets § 5 stk. 1, nr. 2, for så vidt angår andelsselskaber, til erhvervsministeren
Det er dog min vurdering, at der ikke kan indføres en generel undtagelse,
som foreslået af MLDK, idet man herved risikerer at medtage situationer,
hvor en given ændring af kontrakten konkret
ud fra de specifikke om-
stændigheder i sagen
vil kunne klassificeres som ensidig. Der vil derfor
være en risiko for, at en sådan generel undtagelse er i strid med direktivet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2