Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 25 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 7.
april 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Coop, jf. L 184 - bilag 11?
Svar:
Coop anfører, at alle interessenter er enige om, at UTP-reglerne helt grund-
læggende er unødvendige i Danmark, og at UTP-reglernes skadelige effek-
ter for den frie konkurrence og for dagligvarebranchen er erkendte.
Trods dansk modstand mod direktivet er det nu vedtaget og skal imple-
menteres i dansk lov. Det er derfor ikke muligt at undgå implementering
af UTP-reglerne. Udfordringen har herefter været at implementere direkti-
vet under hensyntagen til balancen mellem den effektive konkurrence og
samtidig sikre, at reglerne ikke bliver unødigt komplekse.
Formålet med den valgte implementeringsmodel er bl.a. at gøre det enklere
for virksomhederne at vurdere, hvornår reglerne finder anvendelse. Desu-
den har dele af erhvervslivet argumenteret for, at også de helt store leve-
randører bør omfattes af reguleringen, da de store leverandører ellers vil
kunne opnå en fordel i konkurrencen ved at kunne tilbyde favorable vilkår
til købere, som mindre leverandører ikke fremadrettet vil have mulighed
for at tilbyde. Udvidelsen af beskyttelsen til også at gælde de største leve-
randører har derfor også til formål at tilnærme ensartethed i forhandlings-
vilkårene.
Coop anfører, at UTP-direktivet vil have betydning for Coop og de selv-
stændige brugsforeningers likviditet. Coop anfører, at den negative likvi-
ditetseffekt for Coop og de selvstændige brugsforeninger medfører en ri-
siko for butikslukninger i de små lokale samfund.
Jeg anerkender, at den foreslåede ordning
–
såvel som en minimumsimple-
mentering
–
vil kunne påvirke virksomhedernes likviditet.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det fortsat vil være muligt at
forhandle om mange andre forhold end betalingsfrister. Det er derfor mu-
ligt, at påvirkningen af likviditeten vil kunne balanceres i f.eks. varernes
pris eller andre leveringsvilkår.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk