Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 24 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 6.
april 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Salling Group, jf. L 184 -
bilag 10?
Svar:
Lovforslaget er udtryk for en balanceret afvejning af hensynet til den ef-
fektive konkurrence såvel som hensynet til at mindske kompleksitet og
byrder for erhvervslivet.
Formålet med den valgte implementeringsmodel er bl.a. at gøre det enk-
lere for virksomhederne at vurdere, hvornår reglerne finder anvendelse.
Desuden har dele af erhvervslivet argumenteret for, at også de helt store
leverandører bør omfattes af reguleringen, da de store leverandører ellers
vil kunne opnå en fordel i konkurrencen ved at kunne tilbyde favorable
vilkår til købere, som mindre leverandører ikke fremadrettet vil have mu-
lighed for at tilbyde. Udvidelsen af beskyttelsen til også at gælde de stør-
ste leverandører har derfor også til formål at tilnærme ensartethed i for-
handlingsvilkårene.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af udvalgsspørgsmål 19. Derud-
over har jeg følgende bemærkninger til konkrete punkter i Salling Groups
præsentation:
Punkt 1:
Salling Group anfører, at UTP-direktivet er misforstået i dansk sammen-
hæng.
Jeg er enig i, at direktivet udspringer af problemstillinger, som har været
aktuelle i andre EU-medlemslande.
Punkt 2:
Jeg noterer mig, at Salling Group har valgt at udbetale tilgodehavender
–
før tid
–
for 500 mio. kr. til de små leverandører for at styrke leverandø-
rernes likviditet igennem corona-perioden. Jeg finder, at det er en aner-
kendelsesværdig disposition fra Salling Groups side, og jeg håber, at Sal-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk