Erhvervsudvalget 2020-21
L 184 Bilag 2
Offentligt
2347641_0001.png
Erhvervsudvalget 2020-21
L 184 - Bilag 1
Offentligt
Advokatrådet
Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 01-02-2021
SAGSNR.: 2020 - 4113
ID NR.: 716419
[email protected]
+
[email protected]
+
[email protected]
Høring - over udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Ved e-mail af 22. december 2020 har Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen anmodet
om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Lovudkastet har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/633/EU af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virk-
somheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (herefter ”UTP-direktivet”) i
dansk ret.
Generelle bemærkninger
Som en generel bemærkning gør Advokatrådet opmærksom på, at implementeringen
i videst muligt omfang bør tage højde for de grundlæggende danske retstraditioner og
dertilhørende retssikkerhedsmæssige garantier. Dette gælder så meget desto mere i
det omfang, den med lovudkastet foreslåede linje følges, hvorefter der lægges op til
en overimplementering, idet UTP-direktivets forudsætning om asymmetri i størrel-
sesforholdet mellem leverandøren og køberen på en række punkter fraviges ud fra en
afvejning af forskellige hensyn, herunder hensynet til en effektiv konkurrence samt
for at undgå unødig kompleksitet og byrde for virksomhederne.
Håndhævelseskompetencen og reglernes internationale præceptivitet
Med lovudkastets § 7, stk. 1, udpeges Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som
håndhævelsesmyndighed i Danmark. Det fremgår videre af lovudkastets § 7, stk. 2,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan træffe afgørelse efter denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
Efter § 8, stk. 1, kan leverandører indgive klager enten til den håndhævende myndig-
hed i den medlemsstat, hvor leverandøren er etableret, eller til den håndhævende
myndighed i den medlemsstat, hvor den køber, der formodes at have udøvet en for-
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0002.png
Advokatrådet
budt handelspraksis, er etableret. Den håndhævende myndighed, som klagen er ind-
givet til, har kompetence til at håndhæve forbuddene i §§ 3, 4, 5 og 6.
Endvidere følger det af udkastet til § 8, stk. 3, at uanset eventuelle lovvalgsaftaler,
som ville finde anvendelse på leveringsaftalen mellem parterne, så er forbuddene i
UTP-direktivet overordnede præceptive bestemmelser, som finder anvendelse i en-
hver situation, der falder inden for disse bestemmelsers anvendelsesområde.
Af udkastet til lovbemærkninger til § 8, stk. 1, og stk. 3, fremgår, at der med stk. 1
statueres territorial kompetence i relation til klager over urimelig handelspraksis, og
at der ikke vil være noget til hinder for, at parterne indgår aftale om lovvalg i forhold
til aftalen i øvrigt, idet det følger af bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 3, at
forbuddene i UTP-direktivet er overordnede præceptive bestemmelser. Dette indebæ-
rer, at uanset eventuelle lovvalgsaftaler, som ellers ville finde anvendelse på leve-
ringsaftalen mellem parterne, så vil parterne ikke kunne aftale sig ud af forbuddene
om urimelig handelspraksis i UTP-direktivet. Den overordnede præceptivitet gælder
dermed ifølge udkastet til lovbemærkningerne kun i forhold til UTP-direktivets mi-
nimumsforbud, og udkastet til lovudkastets §§ 3, 4, 5 og 6, som udgør en udvidelse
af direktivets forbud, vil således ikke være omfattet af den overordnede præceptivitet
i § 8, stk. 3.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at det med formuleringen af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens håndhævelseskompetence i § 7 – hvorefter styrelsen tillægges
kompetence til at håndhæve forbuddene i §§ 3, 4, 5 og 6, – ikke fremgår klart, om
denne kompetence tillige angår kompetencen til at håndhæve UTP-direktivets mini-
mumsforbud i tilfælde af en klage indgivet til styrelsen af en leverandør, som er etab-
leret i Danmark, men hvor leveringsaftalen i øvrigt ved et gyldigt lovvalg er under-
lagt en anden medlemsstats lovgivning.
Endvidere bemærker Advokatrådet, at det umiddelbart fremstår i modstrid med prin-
cipperne i de internationale lovvalgsregler, herunder Haager-konventionen af 1955,
Rom-konventionen og Rom I-forordningen, i det omfang en mellem parterne gyldigt
vedtaget lovvalgsaftale om valg af en anden medlemsstats lovgivning, som ligeledes
overimplementerer UTP-direktivet, ikke anvendes af Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen i forbindelse med vurdering af en klage indgivet af en leverandør etableret i
Danmark.
Det er derfor Advokatrådets opfattelse, at der er behov for en klarlæggelse og præci-
sering af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence, herunder kompetence til
at afgøre klagesager efter en anden medlemsstats regler eller efter UTP-direktivets
bestemmelser uden henvisning til den danske overimplementering. Det er endvidere
Advokatrådets opfattelse, at der er behov for en præcisering af, om Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i forbindelse med en vurdering af en klage eller i forbindelse med
initiering af en undersøgelse af egen drift vil foretage en vurdering af det af aftalepar-
terne foretagne eller det i fravær af en lovvalgsaftale relevante lovgrundlag, med
henblik på at fastlægge, det relevante retsgrundlag for vurdering af sagen.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0003.png
Advokatrådet
Fortrolighed
Det fremgår af lovudkastets § 10, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter an-
modning træffer nødvendige foranstaltninger til passende beskyttelse af en klagers
identitet. Af udkastet til lovbemærkningerne fremgår, at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen
skal
træffe de fornødne foranstaltninger i forhold til fortrolighed, hvis kla-
geren anmoder herom.
Det fremgår videre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter den foreslåede § 10,
stk. 2, vil kunne undlade at træffe en afgørelse, hvori den fastslår en overtrædelse af
loven, hvis en sådan afgørelse – på grund af indklagedes ret til at varetage sine inte-
resser – indebærer en risiko for at afsløre den pågældende klagers identitet eller an-
dre fortrolige oplysninger, som klager har udpeget efter § 10, stk. 1, 2. pkt.
Advokatrådet bemærker, at det ikke fremgår klart af lovbemærkningerne til lovudka-
stet, om der konkret kan forekomme situationer, hvor Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen træffer afgørelse om overtrædelse af loven, uden at indklagede kan gøre sig
bekendt med klagers identitet.
Selvom bestemmelsen udgør en implementering af UTP-direktivets artikel 5 og 6, vil
en sådan situation efter Advokatrådets opfattelse udgøre en fravigelse af det alminde-
lige forvaltningsretlige udgangspunkt om en parts adgang til aktindsigt i en klagers
identitet, medmindre hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter gør hemme-
ligholdelse påkrævet.
Efter Advokatrådets opfattelse bør det af retssikkerhedsmæssige årsager præciseres i
lovbemærkningerne, hvis implementeringen af UTP-direktivet på dette punkt skøn-
nes at nødvendiggøre en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangs-
punkt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er efter kapitel 4 i udkastet til lovforslag tillagt
en række beføjelser, der i væsentligt omfang svarer til de beføjelser, som styrelsen
(aktuelt) er tillagt i medfør af konkurrenceloven.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at det bør præciseres, hvorvidt Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser alene vedrører overtrædelser og undersøgel-
ser af overtrædelser af den danske implementeringslov, eller om disse også angår
overtrædelser og undersøgelser heraf i forhold til UTP-direktivets minimumsforbud
og andre medlemsstaters lovgivning, som eventuelt overimplementerer direktivets
regler. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte i forhold til håndhævel-
seskompetencen og reglernes internationale præceptivitet.
For så vidt angår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser i forhold til ind-
samling af dataindhold fra elektroniske medier efter lovudkastets § 12, stk. 4 (spej-
ling), bemærker Advokatrådet, at det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmel-
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
3
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0004.png
Advokatrådet
sen, at den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne selv eller
en af denne udpeget repræsentant overværer, at de indsamlede data gøres tilgængeli-
ge for læsning, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemgår det indsamlede
materiale.
Det er Advokatrådets opfattelse, at der bør stilles strenge krav til iagttagelsen af ad-
vokat-klientprivilegiet i forbindelse med tilgængeliggørelsen af spejlet materiale for
læsning, idet dette privilegium er en grundlæggende retssikkerhedsmæssig garanti i
den danske retstradition, som ligeledes kommer til udtryk i Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention og EU’s chartre om grundlæggende rettigheder.
Dette indebærer efter Advokatrådets opfattelse, at det bør præciseres i lovbemærk-
ningerne, at enhver kommunikation mellem den undersøgte part og dennes advokat,
som angår eller står i forbindelse med genstanden for undersøgelsen, ikke kan gøres
tilgængelig for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen uden samtykke fra den under-
søgte part eller uden en forudgående prøvelse ved domstolene.
Advokatrådet bemærker endvidere, at i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sens adgang til videregivelse af fortrolige oplysninger til andre medlemsstaters hånd-
hævende myndigheder bør det præciseres i lovbemærkningerne, at en sådan videre-
givelse alene kan ske under behørig iagttagelse af advokat-klientprivilegiet i forbin-
delse med tilgængeliggørelsen for den pågældende medlemsstats myndighed.
Afslutningsvist bemærker Advokatrådet i relation til lovudkastets § 14 og straffebe-
stemmelsen i § 19, at som disse er formuleret, er det efter Advokatrådets opfattelse
alene overtrædelser af lovens §§ 3, 4, 5 og 6, som kan gøres til genstand for påbud,
henholdsvis straf. Dette indebærer efter Advokatrådets opfattelse, at et forhold, som
ikke falder inden for den danske implementeringslov, herunder fordi denne ifølge en
gyldig lovvalgsaftale er undergivet en anden medlemsstats lovgivning, ikke kan gø-
res til genstand for et påbud, henholdsvis strafsanktioneres.
Særligt for så vidt angår straffebestemmelsen i § 19, bør tilregnelseskravet efter Ad-
vokatrådets opfattelse endvidere præciseres direkte i lovteksten, idet Advokatrådet i
den forbindelse henleder opmærksomheden på, at strafsanktionering af simple uagt-
somme overtrædelser alene bør muliggøres i de tilfælde, hvor det er strengt nødven-
dige med henblik på korrekt implementering af UTP-direktivets bestemmelser.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
4
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
København
Januar 2021
Fælles høringssvar over forslag til lov om urimelig handelspraksis
Direktiv om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden; (EU) 2019/633
I arbejdet med implementeringen af EU direktiv 2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, har medunderskrivende organisationer i en bred
alliance arbejdet for at sikre, at reglerne implementeres i dansk lov uden en størrelsesbetinget
differentiering: ’ens regler for alle’. Med dette høringssvar ønsker medunderskrivende organisationer, at
komme med en række overordnede bemærkninger til regeringens lovudkast med henblik på at sikre
effektive regler og håndhævelse af disse i Danmark.
Flere af de underskrivende organisationer indsender egne uddybende høringssvar, som for den enkelte
organisation går forud for de principielle og generelle punkter i dette fælles høringssvar.
Aftalelighed er en forudsætning for fair og effektiv konkurrence – dog bakker alliancen op om
regeringens kompromis.
For at konkurrencen i fødevareforsyningskæden skal være fair og effektiv, SKAL der være aftalelighed. En
minimumsimplementering af direktivet ville ikke sikre aftalelighed mellem konkurrerende virksomheder.
Tværtimod ville minimumsimplementeringen skævvride den horisontale konkurrence i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden. Når én virksomhed må tilbyde eksempelvis at overtage risiko for svind efter
levering, 100 dages kredit og betalinger, som ikke er relateret til salg, alt imens denne virksomheds direkte
konkurrent kun må tilbyde 30 dages kredit, ikke må dække svind opstået efter levering, og ikke må tilbyde
betalinger, som ikke er relateret til salg, så er det en meget alvorlig skævvridning af konkurrencen. Derfor
er aftalelighed en forudsætning for effektiv konkurrence.
Alliancen har arbejdet for ens og lige regler for alle på markedet, siden EU vedtog UTP-direktivet. Alliancen
har arbejdet ud fra én altoverskyggende betragtning, nemlig at en inddeling af et marked i
størrelsesbetinget regulering vil skade det danske marked:
•
•
•
•
Skævvridning af konkurrence til skade for forbruger og samfund.
Små virksomheder stilles dårligere end de største i forhandlingssituationer.
Store byrder ved administrative omkostninger drevet af to forskellige regelsæt og en kompleks
størrelsesmodel.
Størrelsesbetinget regulering er baseret på en opgørelsesmetode, som rammer tilfældigt.
Alliancens medlemmer mener fortsat, at fuld aftalelighed er den rigtige løsning. Vi erkender imidlertid, at
regeringens lovforslag bevæger sig langt i forhold til at begrænse ovenstående skadelige konsekvenser, der
ville følge af en minimumsimplementering. Det fremlagte lovforslag er således et fornuftigt udgangspunkt
for en fremtidig regulering af de urimelige handelspraksisser, som vores medlemsvirksomheder i stigende
omfang presses af. For alliancen er det positivt, at lovforslaget rummer store forbedringer i forhold til
minimumsimplementeringen.
Eneste tilbageværende skævhed i lovforslaget er betalingsbetingelser, når der handles med letfordærvelige
fødevarer, hvor sælgere større end 350 mio. euro må tilbyde 60 dages kredit til kunderne, mens sælgere
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0006.png
København
Januar 2021
under 350 mio. euro ’kun’ må tilbyde 30 dages kredit. Dette er en betydelig skævhed i
forhandlingssituationen.
Alliancen bakker med dette forbehold op om regeringens lovforslag, fordi lovforslaget har rykket sig langt
mod aftalelighed, og fordi vi foretrækker en model, der har bredest mulig forankring i branchen hos både
købere og sælgere.
Dansk lov skal gælde i Danmark. Det er afgørende for lovens effekt og virkning, at den gøres
internationalt præceptiv.
Det er afgørende for lovens virkning, at de danske regler ikke kan fraviges ved at aftale andet lovvalg i
aftaler. Samhandelsaftaler med virkning i Danmark skal være underkastet danske regler om UTP, ellers
risikeres at lovens formål bliver undermineret. Det er afgørende at få dette præciseret i lovforslaget ved at
gøre de danske regler internationalt præceptive.
I lovforslagets § 8, stk. 3 gøres direktivets minimumsbestemmelser præceptive. Det betyder, at hvis en
virksomhed ikke ville have været beskyttet af direktivets størrelsesmodel, kunne denne med en kunde
aftale andet lovvalg, modsat en mindre, konkurrerende virksomhed, som ikke ville kunne afvige fra de
danske regler ved lovvalg. Dette skaber en betydende risiko for, at den skævvridning af konkurrencen, som
vi i alliancen har kæmpet imod, reelt vil være gældende.
Det anbefales derfor, at lovforslagets §8, stk. 3, gør det danske lovforslags bestemmelser i §§3-6
overordnet præceptive. Dette kan gøres inden for Romkonventionens bestemmelser, og eksempler i dansk
ret på dette er at finde i handelsagentloven og søloven.
Afgørende at sikre en effektiv og smidig håndhævelsesmyndighed.
Håndhævelsesmyndigheden skal effektivt og dynamisk sikre lovens overholdelse og dermed lovens formål
om bedre samhandelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Vi mener derfor, at
håndhævelsesmyndigheden ikke blot skal fungere som klageinstans, men aktivt sørge for, at lovens formål
gennemføres – også gennem konfliktløsning som ikke nødvendigvis leder til påbud, bøder og
offentliggørelse.
Alliancen foreslår, at håndhævelsesmyndigheden oprettes som et selvstændigt sekretariat med sæde i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I lovforslagets §7 fremgår det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som
håndhævelsesmyndighed i Danmark. I alliancen mener vi, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
kompetencer og ressourcer inden for informationsindsamling, kontrolundersøgelser samt sektor- og
markedsundersøgelser er helt centrale i håndhævelsen af loven. Dog ser vi også nogle ulemper i forhold til
prioriteringen af sager, sagsbehandlingstider og potentielle interessekonflikter med blandt andet
konkurrenceloven.
Derfor bør håndhævelsesmyndigheden etableres som et selvstændigt og uafhængigt seketariat med egne
medarbejdere og egen økonomi med sæde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi foreslår, at et
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0007.png
København
Januar 2021
selvstændigt sekretariat kan bistås af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved kontrolundersøgelser, og
efter behov i forbindelse med analyser, men derudover være uafhængige i sit arbejde.
Derudover foreslår alliancen, at håndhævelsesmyndigheden i loven gives følgende beføjelser og pligter:
•
Håndhævelsesmyndigheden bør pålægges at lave årlige markedsundersøgelser af urimelig
handelspraksis i samhandel mellem leverandører og købere og på den baggrund identificere
konkrete problemer og mål.
Håndhævelsesmyndigheden bør ikke gives så bred adgang til sagsprioritering, som følger af
lovforslagets § 9, stk. 1. Alternativt skal der præciseres transparente og konkrete rammer for
sagsprioritering.
Håndhævelsesmyndigheden bør pålægges at etablere rammerne for uafhængig, fair og økonomisk
overkommelig mægling til løsning af konflikter.
Håndhævelsesmyndigheden bør gives beføjelser til sagsafslutning ved tilsagn.
Lovbemærkningerne bør fastsætte et vejledende minimumsniveau for bødestørrelsen.
•
•
•
•
Centralt for alliancen at alle landbrugs-, føde- og drikkevarer dækkes.
Loven gælder for alle landbrugsprodukter listet i EUF-Traktatens bilag 1, samt alle føde- og drikkevarer
forarbejdet til konsum ved hjælp af disse landbrugsprodukter. Denne liste dækker bredt landbrugs-, føde-
og drikkevarer, men der er visse produkter, som ikke er omfattet direktivets og lovforslagets definition.
Eksempelvis savnes argumenter for, at definitionen af fødevareprodukter ikke dækker mange sukkerfri
læskedrikke, modsat deres sukkerholdige varianter, og på ingredienssiden er eksempelvis mælkeproteinet
kasein, som bruges blandt andet i produktion af oste og pølser, ikke omfattet.
Derfor er det centralt, at loven, og håndhævelsesmyndighedens positivliste, præciserer, at alle landbrugs-,
føde- og drikkevarer er omfattet, og at denne positivliste løbede opdateres.
Dette vil sikre:
•
•
•
En udtømmende og løbende opdateret definition af lovens anvendelsesområde.
At uklarheder og misforståelser undgås.
At parterne undgår øgede administrative byrder i forhold til samhandelsbetingelser og
faktureringsprocesser som resultat af flere regelsæt i samme samhandelsrelation.
Direktivet har ikke til formål at regulere interne relationer mellem andelshavere og andelsselskaber.
En unik og vigtig organiseringsform i den danske landbrugs- og fødevareforsyningskæden er
andelsselskaber. Andelsselskaber er kendetegnet ved, at mange eksempelvis forbrugerejede
dagligvarebutikker eller primærproducenter ejer hhv. deres detaillist- og indkøbsorganisation eller deres
produktionsled.
Formålet med direktivet og lovforslaget har ikke været at regulere andelshaver og andelsselskaber.
Samhandel mellem andelshaver og andelsselskab er reguleret demokratisk gennem vedtagne vedtægter,
og UTP-loven bør ikke utilsigtet være barriere for denne organiseringsform.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0008.png
København
Januar 2021
Lovforslaget indeholder visse undtagelser for andelshaver og andelsselskaber i §§ 3, 4 og 5. Alliancen
foreslår, at undtagelserne i lovforslagets §§ 3 og 4 samt § 5, stk. 1, nr. 5 kommer til at gælde for de øvrige
bestemmelser i §§ 3-6. Dette kan ske ved at undtage forholdet mellem andelsselskaber og disses
andelshavere i lovforslagets kapitel 1.
Vigtigt at kreditfacilitering (Supply Chain Finance) ikke rykker ved lovens maksimale betalingsbetingelser
i samhandelsaftaler og underliggende fakturaer.
Direktivets og lovens regulering af maksimale betalingsbetingelser er et vigtigt skridt mod mere fair
samhandel. Derfor har netop dette emne været centralt i diskussionerne forud for lovforslaget.
En praksis i dele af landbrugs- og fødevareforsyningskæden har været brug af tredjeparter til
kreditfacilitering i en model, hvor en underliggende faktura med eksempelvis aftalt 100 dages kredit betales
af tredjepart til sælger efter 7 dage mod en ’rente’ bestående af en procentdel af fakturaværdien.
Denne kreditfacilitering bør stadig være mulig, men det er centralt for alliancen, at denne kreditfacilitering
bliver opfattet som en tillægsydelse, der ikke påvirker de maksimale betalingsfrister.
Derfor er vi meget tilfredse med, at lovens bemærkninger præciserer, at det er betalingsbetingelserne på
den underliggende faktura, der skal være i overensstemmelse med lovens maksimale betalingsfrister.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0009.png
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen
Att.: Julie Kragh Kruse
Via -mail:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Valby, den 28. januar 2021
Vedr.: Høring over forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
Tak for muligheden for at fremsende evt. bemærkninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
udkast til lovforslag om dansk implementering af EU’s direktiv 2019/633/EU om urimelig
handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og forsyningskæden, jf. Styrelsens
høringsbrev af 22. december 2020.
Bryggeriforeningen er generelt meget tilfreds med udkastet og den valgte implementering.
Bryggeriforeningen skal i det følgende alene kommentere en enkel problemstilling vedrørende den
foreslåede afgrænsning af de omfattede landbrugsprodukter og fødevarer, jf. udkastets § 2.
Det fremsendte lovudkast omfatter i udgangspunktet både landbrugsprodukter og fødevarer,
herunder visse drikkevarer, men henvisningen til Traktatens (TEUF) Bilag 1 og sammenkædningen
til dette for de omfattede fødevarer medfører en for snæver afgrænsning af de omfattede varer,
hvorved fx visse drikkevarer ikke omfattes, fx naturlig mineralvand og kildevand uden smag.
Bryggeriforeningen savner argumenter for, hvorfor et bryggeris eller et tapperis kildevand med
smag er omfattet, mens kildevand uden smag ikke omfattes. Der er tværtimod vægtige argumenter
for, at begge drikkevarer skal være omfattet.
–
Ikke mindst af hensyn til at sikre lige behandling og
lige konkurrencevilkår for leverandører af disse drikkevarer.
Traktatens Bilag 1 omfatter kun visse landbrugsprodukter, og der anvendes en forældet
varefortegnelse (Bruxelles-nomenklaturen), hvorved kapitelhenvisninger ikke svarer til dem, der
bruges i dag til tarifering af varer iht. EU´s Kombinerede Nomenklatur (KN), der følges af alle
medlemslandene og som giver en entydig og ensartet klassificering af varer i hele EU.
For eksempel placeres vin i Kapitel 22.05 og andre gærede drikkevarer (fx cider) i Kapitel 22.07
ifølge Traktatens Bilag I, men i dag placeres vin i KN2204 og cider i KN2206.
1
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0010.png
Traktatens Bilag I omfatter ikke Kapitel 21, som er diverse produkter fra fødevareindustrien, men
restprodukter fra fødevareindustrien er omfattet, jf. henvisning til Kapitel 23. I Kapitel 21.00 indgår
fx pulverkaffe, citronte, visse krydderier, saucer, visse sammensatte ingredienser og tilberedninger
m.m., men også fx inaktiv gær og uspirede bykerner, afskallede og ristede, som kan anvendes af
bryggerier til farvning og aromatisering af øl.
Traktatens Bilag I omfatter kun visse drikkevarer, fx vin (22.05 og som i dag er KN2204), andre
gærede drikkevarer (22.07 og som i dag er KN2206) og spiritus (22.08 og 22.09 og som i dag er
KN2207 og KN 2208), men ikke øl, vand, og læskedrikke. Bryggeriforeningen vil gå ud fra, at Øl
(KN2203) omfattes af lovudkastet, fordi øl er et forarbejdet produkt af bl.a. malt (Kapitel 11), og at
læskedrikke og vand med smag omfattes pga. indhold af sukker, sirup, aroma og farvestoffer
(Kapitel 17.05); mens vand uden smag, som i dag tariferes i KN2201, synes at falde uden for.
Det er nødvendigt med en justering, således at den endelige lov vil omfatte alle landbrugsprodukter
og alle fødevarer, herunder omfatte alle drikkevarer, så utilsigtet forskelsbehandling af enkelte varer
og leverandører ikke finder sted.
Bryggeriforeningen anbefaler en bred og klar afgrænsning af de landbrugsprodukter og fødevarer,
der omfattes af loven, herunder at alle drikkevarer omfattes, hvad enten det er øl, vin, spiritus, cider,
juice, most, frugtsaft, læskedrikke,
”light
produkter”, vand med og uden smag m.m.
Bryggeriforeningen kan foreslå to modeller:
Model 1.
Omfattede landbrugsprodukter og fødevarer, herunder drikkevarer, er dem, der fremgår af den
Kombinerede Nomenklaturs Kapitel 1
–
24 (begge inklusive) og Kapitel 35.
Det vil i praksis være følgende landbrugsprodukter og fødevarer, herunder drikkevarer:
Kapitel 1 Levende dyr
Kapitel 2 Kød og spiselige slagtebiprodukter
Kapitel 3 Fisk og krebsdyr, bløddyr og andre
hvirvelløse dyr
Kapitel 4 Mælk og mejeriprodukter, fugleæg,
naturlig honning; spiselige produkter af animalsk
oprindelse, ikke andetsteds tariferet
Kapitel 5 Diverse produkter af animalsk
oprindelse, ikke andetsteds tariferet
Kapitel 6 Levende træer og andre levende
planter; løg, rødder og lign.; afskårne blomster
og blade
Kapitel 14 Vegetabilske flettematerialer;
vegetabilske produkter, ikke andetsteds
tariferet
Kapitel 15 Animalske og vegetabilske
fedtstoffer og olier samt deres
spaltningsprodukter; tilberedt spisefedt;
animalsk og vegetabilsk voks
Kapitel 16 Tilberedte varer af kød, fisk,
krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse
vanddyr
Kapitel 17 Sukker og sukkervarer
Kapitel 18 Kakao og tilberedte varer deraf
2
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0011.png
Kapitel 7 Spiselige grøntsager samt visse rødder
og rodknolde
Kapitel 8 Spiselige frugter og nødder; skaller af
citrusfrugter og meloner
Kapitel 9 Kaffe, te, maté og krydderier
Kapitel 10 Korn
Kapitel 11 Mølleriprodukter; malt; stivelse;
inulin; hvedegluten
Kapitel 12 Olieholdige frø og frugter; diverse
andre frø og frugter; planter til industriel og
medicinsk brug; halm og foderplanter
Kapitel 13 Schellak og lign.;
karbohydratgummier og naturharpikser samt
andre plantesafter og planteekstrakter
Kapitel 19 Tilberedte varer af korn, mel
stivelse eller mælk; bagværk
Kapitel 20 Varer af grøntsager, frugter, nødder
eller andre planter og plantedele
Kapitel 21 Diverse produkter fra
næringsmiddelindustrien
Kapitel 22 Drikkevarer, ethanol (ethylalkohol)
og eddike
Kapitel 23 Rest- og affaldsprodukter fra
næringsmiddelindustrien; tilberedt dyrefoder
Kapitel 24 Tobak og fabrikerede
tobakserstatninger
Kapitel 35 Proteiner; modificeret stivelse; lim
og klister; enzymer
For eksempel indgår produkter fra fødevareindustrien i afsnit IV, der omfatter Kapitlerne 16
–
24,
herunder drikkevarer i Kapitel 22, der er opdelt således:
KN2201: Vand uden smag (fx naturlig mineralvand og kildevand uden smag)
KN2202: Vand med smag (fx læskedrikke/”sodavand” og kildevand med smag, fx citrus)
KN2203: Øl
KN2204: Vin
KN2205: Vermouth, hedvin
KN2206: Andre gærede drikkevarer (fx cider)
KN2207 og 2208: Spiritus
Ved at bruge den Kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen med samme klassifikation) undgås en
unødvendig opdeling i hhv. landbrugsprodukter og fødevarer, og det undgås at visse fødevarer
falder uden for ved at kæde landbrugsproduktet sammen med fødevaren (”fremstillet heraf”).
Med modellen er det muligt på én gang at definere anvendelsesområdet klart og entydigt, og
samtidig sikres en fælles referenceramme, da alle EU’s medlemslande bruger KN. Desuden
opdateres nomenklaturen jævnligt i takt med at nye fødevarer udvikles og tariferes.
Model 2.
Omfattede landbrugsprodukter og fødevarer:
a) Landbrugsprodukter, der fremgår af Traktatens (TEUF) Bilag I, samt de varer uden for
Traktatens Bilag I, der fremgår af Bilag II til Rfo. 510/2014.
b) Fødevarer og drikkevarer, der er forarbejdet til konsum af de landbrugsprodukter, der fremgår
af Traktatens (TEUF) Bilag I, samt de fødevarer og drikkevarer, der fremgår af Bilag I, Tabel
1 og 2, til Rfo. 510/2014.
3
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0012.png
Med Bilag I til Rfo. 510/2014 omfattes blandt andet kasein i Tabel 1, og både vand med og uden
smag samt øl omfattes af Tabel 2.
Med Bilag II til Rfo. 510/2014 inddrages flere landbrugsprodukter (og forarbejdede fødevarer
heraf) end dem, der fremgår af Traktatens Bilag I, hvorved
”vareudbuddet”
bliver mere bredt
dækkende.
Bryggeriforeningen vil sammenfattende anbefale model 1, da den vurderes at være mere dækkende,
intuitiv let at bruge som en fælles referenceramme, der kendes og bruges i alle EU’s lande, og som
tilmed løbende opdateres, hvor model 2 med en henvisning til Traktatens Bilag I og en forordning
fra 2014 er statisk og vil forudsætte en supplerende dansk positivliste som nævnt i lovudkastets
bemærkninger til § 2.
Med venlig hilsen
BRYGGERIFORENINGEN
Knud Loftlund
4
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0013.png
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0014.png
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0015.png
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0016.png
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0017.png
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0018.png
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0019.png
Cathrine Koch Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Cathrine Koch Olsen
2. februar 2021 16:36
Cathrine Koch Olsen
SV: Høring over forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
Fra:
Thomas Wenzel Kruse <[email protected]>
Sendt:
1. februar 2021 09:23
Til:
Hanne Colberg <[email protected]>
Cc:
Julie Kragh Kruse <[email protected]>; Kristian Nybro Grum (EM-DEP) <[email protected]>; Line Dalgaard Jensen
<[email protected]>; Kenn Skau Fischer <[email protected]>; Ole Lundberg Larsen <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
Her følger høringssvar fra Danmarks Fiskeriforening:
Danmarks Fiskeriforening har tidligere fremsendt høringssvar om Kommissionens forslag til direktiv om urimelig
handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
Danmarks Fiskeriforening PO vil formentligt fortsat kun i begrænset omfang være omfattet af en lov om urimelig
handelspraksis mellem de typer af virksomheder, der er omfattet af forslaget.
I udgangspunktet er Danmarks Fiskeriforening PO dog positivt stemt for at udvide loven til som udgangspunkt at
gælde alle handler mellem virksomheder i Landbrugs- og fødevareforsyningskæden uafhængigt af virksomhedernes
omsætning og indbyrdes relative forhandlingsstyrke. Det er med til at sikre ens og stabile konkurrencevilkår i
forbindelse med handel med bl.a. fiskeprodukter.
Med venlig hilsen
Thomas Wenzel Kruse
Chefkonsulent
Dansk Fiskeri i Bruxelles
Mobil
Mail
Rue du Luxembourg
47-51 I B2
1050 Bruxelles, Belgien
+45 40 15 47 25
[email protected]
www.fiskeriforening.dk
www.dppo.dk
Denne e-mail og eventuelt vedhæftede filer kan indeholde fortrolig
information. E-mailen er kun beregnet for den tilsigtede modtager anført
ovenfor og hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes du returnere e-
mailen til afsenderen og slette den permanent uden at læse, kopiere,
videresende eller gemme e-mailen.
1
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0020.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sendt til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
26. januar 2021
J.nr. 2020-11-0547
Dok.nr. 305294
Sagsbehandler
Anette Borring-Møller
Høring over forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
1.
Ved brev af 22. december 2020 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodet om Da-
tatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Det fremgår af lovforslagets § 17, at:
”I sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-
15 i databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse.”
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Det fremgår af lovudkastets afsnit 2.6.3.3. om begrænsning af databeskyttelsesretlige regler,
at baggrunden for bestemmelsen er, at databeskyttelsesforordningens bestemmelser om op-
lysningspligt (artikel 13 og 14) samt indsigtsret (artikel 15) vil kunne føre til en udhuling af for-
målet med, at sager og undersøgelser om urimelig handelspraksis undtages fra retten til ak-
tindsigt i medfør af offentlighedsloven.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anført, at det vil være skadeligt for efterforskningen
og for de undersøgte virksomheder, hvis en medarbejder fra én virksomhed i medfør af data-
beskyttelsesforordningen kan få ret til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret
oplysninger om den pågældende medarbejder i materiale indhentet fra en anden virksomhed,
f.eks. ved en kontrolundersøgelse. Herigennem kan medarbejderen og den virksomhed, som
den pågældende er ansat i, få indsigt i en anden virksomheds forhold. Det kan samtidig være
skadeligt for efterforskningen og for de undersøgte virksomheder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anført, at fysiske personer – der ikke er part – ikke
på samme måde som virksomheder vil have en interesse i at få oplysninger om eller indsigt i
oplysninger om dem selv i sager og undersøgelser efter den foreslåede lov. Det skyldes, at
sådanne sager og undersøgelser som udgangspunkt vil dreje sig om virksomheder. Derfor vil
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling ikke have konsekvenser for de registrerede
fysiske personer, der måtte være nævnt heri, og som ikke er part i sagen.
Videre har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anført, at sagerne og undersøgelserne pri-
mært vil indeholde oplysninger om de ansattes ageren i deres funktion som f.eks. ledere eller
medarbejdere hos den undersøgte virksomhed, og at det vil være navne, e-mailadresser og
arbejdsrelateret korrespondance, der udgør de oplysninger, som de må forvente vil kunne
indgå i en sag mod eller undersøgelse af en virksomhed.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har desuden anført, at det vil være meget ressourcekræ-
vende at behandle bl.a. anmodninger om indsigt. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at styrelsen skal anvende ressourcer herpå,
når styrelsens sager og undersøgelser som udgangspunkt retter sig mod virksomheder og
altså ikke mod fysiske personer, og det samtidig vil være på bekostning af håndhævelsen af
den foreslåede lov.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår på den baggrund, at oplysningspligten og ind-
sigtsretten i databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 ikke skal finde anvendelse i sager og
undersøgelser efter den foreslåede lov med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel
23.
2.1.
Datatilsynet bemærker indledningsvis, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven også finder anvendelse på oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder, jf. da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1.
Datatilsynet bemærker også, at retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15
kun giver adgang til oplysninger om egne personoplysninger. Der vil således som udgangs-
punkt ikke i medfør artikel 15 være adgang til indsigt i en anden virksomheds forhold.
Derudover skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på, at der bl.a. i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 4, og databeskyttelseslovens § 22 er hjemlet en
række undtagelser til oplysningspligten og indsigtsretten.
Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 1 og 2, gælder artikel 13-15 således ikke, hvis den re-
gistreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private in-
teresser eller afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder bl.a. forebyggelse eller ef-
terforskning af strafbare handlinger (§ 22, stk. 2, nr. 4), eller kontrol-, tilsyns- eller regulerings-
funktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndig-
hedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i § 22, stk. 2, nr. 1-5 og 7 (§ 22, stk. 1, nr. 8).
2.2.
Det er Datatilsynets opfattelse, at det er meget vidtgående helt at afskære de registrere-
des rettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-15.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 23 er det kun muligt at begrænse rækkeviden af
de forpligtelser og rettigheder (bl.a. artikel 13-15), når en sådan begrænsning respekterer det
væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødven-
dig og forholdsmæssig foranstaltning.
Efter Datatilsynets opfattelse er det tvivlsomt, om der kan lægges vægt på ressourcehensyn i
forbindelse med en begrænsning af registreredes rettigheder i medfør af artikel 23.
Datatilsynet har samtidig noteret sig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i udkastet til lov-
forslaget ikke ses at have gjort sig nærmere overvejelser om, i hvilket omfang de eksisterende
muligheder for at undtage oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 4,
artikel 14, stk. 5, litra a-d, og databeskyttelseslovens § 22, vil kunne tilgodese behovet for at
begrænse rettighederne i databeskyttelsesforordningens artikel 13-15.
Datatilsynet skal derfor henstille, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør sig nærmere
overvejelser herom.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen herefter fortsat vurderer, at det er nødvendigt og
proportionalt at begrænse de registreredes rettigheder efter forordningens artikel 13-15, er det
Side 2 af 3
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0022.png
Datatilsynets opfattelse, at styrelsen bør overveje, om (undtagelses)bestemmelsen i udkastets
§ 17 kan præciseres og begrænses til alene at gælde, så længe fortrolighedsbehovene gør
sig gældende (medmindre disse fortrolighedsbehov tillige gøre sig gældende efter afslutnin-
gen af sagerne og undersøgelserne).
Det er endvidere uklart for Datatilsynet, hvorvidt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i tilstræk-
kelig grad har overvejet og eventuelt iagttaget databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk.
2, litra a-h – særligt henset til at rettighederne efter artikel 13-15 ønskes fuldstændig afskåret.
Datatilsynet henviser i den henseende til Betænkning 1565, hvoraf det fremgår, at:
”I en specifik lov – som eksempelvis helt afskærer indsigtsretten for en bestemt sagstype –
vil det være mere nærliggende end i en generel lov, at der i selve lovteksten fastsættes spe-
cifikke bestemmelser vedrørende de hensyn, som følger af artikel 23, stk. 2, litra a-h.
Side 3 af 3
[...]
Der er dog heller ikke ved en specifik lov et krav om, at hensynene i artikel 23, stk. 2, litra a-
h, skal fremgå af lovteksten. Eksempelvis vil det være relevant at håndtere artikel 23, stk. 2,
litra d, om garantier for at undgå misbrug, at man i forarbejderne adresserer, hvordan man vil
undgå misbrug.”
1
Endelig bemærker Datatilsynet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i udkastet umiddelbart
ikke forholder sig til databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis
den dataansvarlige ikke træffer foranstaltninger i anledning af den registreredes anmodning,
underretter den dataansvarlige straks og senest en måned efter modtagelsen af anmodnin-
gen den registrerede om årsagen hertil og om muligheden for at indgive en klage til en tilsyns-
myndighed og indbringe sagen for en retsinstans.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vel-
kommen til at rette henvendelse til Datatilsynet på 33 19 32 00 eller til undertegnede på 29 49
32 86.
Med venlig hilsen
Anette Borring-Møller
1
Betænkning nr. 1565, Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for danske lovgivning, Del I, bind I, side 402
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0023.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Erhvervsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 København
Sendt pr. e-mail [email protected] med kopi til
[email protected] og [email protected]
Den 29. januar 2021
Høring af forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
(”Lovforslaget”)
i høring, og har
følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget har til hensigt at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/633/EU af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs-
og fødevareforsyningskæden (”Direktivet”)
i dansk ret.
Direktivet har til formål at beskytte landmænd og små producenter af landbrugs- og fødevarer
mod urimelige kontraktvilkår, og dermed sikre fair samhandel i landbrugs- og fødevareforsy-
ningskæden.
Direktivet indeholder en række fornuftige tiltag, som vil give de små og mellemstore virksomhe-
der en række fordele i deres samhandel med store købere, hvilket Dansk Erhverv bakker op om.
Udkastet til Lovforslag lægger dog op til en væsentlig overimplementering, hvor alle fordelene til
små producenter og leverandører foreslås udvidet til de store leverandører med mere end EUR
350 mio. i omsætning, hvilket Dansk Erhverv er klar modstander af, da det vil hæmme konkur-
rencen yderligere end tilsigtet i Direktivet og det i sidste ende vil betyde, at det er de små lokale
brugsforeninger og købmænd, samt forbrugerne, der kommer til at betale regningen.
For køberne i fødevareforsyningskæden, fx dagligvarehandlen, restauranter, fødevaregrossister
mv. vil der være tale om en permanent nedgang i cash flow og ikke en midlertidig effekt. Likvidi-
tet kan kun bruges én gang
–
og flere penge til de meget store leverandører betyder færre penge til
de små og mellemstore leverandører, færre penge til de lokale brugsforeninger og selvstændige
købmænd og færre penge til nye investeringer.
Dansk Erhverv vil gerne advare mod at fjerne likviditet fra de danske virksomheder i værdikæden,
der tjener mindst, for i stedet at give likviditet til store multinationale virksomheder med højere
overskudsgrader. Coronapandemien forstærker kun dette argument.
Side 1/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0024.png
DANSK ERHVERV
En bred koalition af organisationer, bestående af bl.a. Forbrugerrådet TÆNK, den europæiske
forbrugerorganisation BEUC og Kommissionens direktorat for konkurrence har advaret mod at
udstrække direktivets rettigheder til også at omfatte meget store leverandører.
Dansk Erhverv mener derfor, at Direktivet skal minimumsimplementeres.
Dansk Erhverv har noteret sig, at både den nuværende regering og tidligere regeringer har givet
udtryk for, at UTP-direktivets anvendelsesområde ikke skal udvides, at EU-lovgivning ikke skal
overimplementeres, og at aftalefrihed er et afgørende dansk princip.
Eksempelvis udtalte den tidligere regering i september 2018
1
bl.a. at:
»Regeringen
finder, at afgrænsningen af produkter til landbrugs- og fiskerivarer listet i Trak-
tatens bilag I samt forarbejdede produkter heraf til konsum, er passende, ligesom afgrænsnin-
gen af virksomheder til små- og mellemstore virksomheder, der sælger varer til større købere,
er tilstrækkelig. Regeringen vil arbejde for, at direktivet ikke udbredes til at omfatte yderligere
produkter eller flere virksomheder.«
(vores understregning)
Specifikt vedrørende principperne for overimplementering har den nuværende regering udtalt
2
,
at:
»[…]
regeringen har videreført de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering. Det betyder, at ny EU-regulering ikke skal overimplementeres, medmindre væsentlige
hensyn taler herfor såsom grønne hensyn eller forbrugerbeskyttelse mv. Vi har fastholdt prin-
cipperne, fordi vi ønsker, at dansk erhvervsliv skal have gode konkurrencevilkår på det europæ-
iske marked.
[…].«
(vores understregning)
Der er hverken i Direktivet eller i Lovforslaget nævnt eller henvist grønne hensyn, der kan be-
grunde en overimplementering. Tilsvarende nævner hverken Direktivet eller Lovforslaget hensy-
net til forbrugerbeskyttelse som begrundelse for en overimplementering. Forbrugerrådet TÆNK
og den europæiske forbrugerorganisation BEUC advarer derimod begge mod en overimplemente-
ring af Direktivet, da det vil betyde utilsigtede konsekvenser for konkurrencen, resultere i smal-
lere forbrugerudvalg og højere priser for forbrugere som små og mellemstore virksomheder
3
.
BEUC skriver bl.a. i en henvendelse til Europa Parlamentet dateret 19. oktober 2018
4
, at:
»The
scope of the original Commission proposal has been extended to cover not only small and
medium sized food and farming businesses, but also big ones. However, we struggle to under-
stand the justification for granting extra protections to large agri-cooperatives and food com-
panies in their contractual relationships with retailers. Instead of protecting SMEs, the AGRI
Notat til Europaudvalgsmøde d. 7. september 2018 (https://www.eu.dk/samling/20171/kommissionsforslag/KOM(2018)0173/bi-
lag/2/1932764/index.htm)
2
Folketingets Lovsekretariat - Besvarelse af spørgsmål 463 stillet af Mai Villadsen (EL) den 11. december 2019 (https://www.ft.dk/sam-
ling/20191/spoergsmaal/s463/svar/1619199/2125256.pdf)
3
Fælles henvendelse fra Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Erhverv til Erhvervsministeren, dateret 2. juli 2020
4
BEUC brev til Europa-Parlamentet af 19. oktober 2018 re: Unfair Trading Practices - AGRI Committee report harms consumers
(https://www.beuc.eu/publications/beuc-x-2018-091_unfair_trading_practices-agri_committee.pdf).
1
2/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0025.png
DANSK ERHVERV
report creates a situation whereby large producers will be able to exercise pressure on opera-
tors across the whole supply chain in their own economic interest.
Because of these amendments introduced by the AGRI committee, there is a serious risk that consum-
ers could be prevented from wider choices and better prices. This will weaken the competitive land-
scape in the food supply chain, at the detriment of consumers and the economy as a whole.
«
Hensynet til forbrugerne taler således direkte imod en overimplementering, som den Lovforslaget
lægger op til.
For så vidt angår princippet og vigtigheden af aftalefrihed, har Erhvervsminister Simon Kollerup
fra Folketingets talerstol den 26. maj 2020 udtalt
5
:
»Desuden
mener jeg også, og det er måske lidt mere principielt, at vi skal være varsomme som
udgangspunkt med indgreb der begrænser aftalefriheden. Det kan føre til højere priser for små
og mellemstore virksomheder, og i sidste ende forbrugerne og svække danske virksomheders
konkurrenceevne international. Der vil derfor være meget tungtvejende grunde til eventuelt at
gå den vej«
(vores understregning).
Det er en bekymring, som Dansk Erhverv deler fuldt ud.
Dansk Erhverv er derfor uforstående overfor, at Lovforslaget lægger op til en overimplemente-
ring, der er så åbenlys i strid med både den nuværende regering og tidligere regeringers udmel-
dinger om afgrænsningen af Direktivets anvendelsesområde, principperne for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering og vigtigheden af at begrænse indgreb i aftalefriheden.
Dansk Erhverv er ikke bekendt med et objektivt datagrundlag, der understøtter den overimple-
mentering. som Lovforslaget lægger op til, hvilket også understøttes af Lovforslagets pkt. 2.1.3,
hvoraf det fremgår, at det er meget vanskeligt at kvalificere effekterne af den foreslåede regule-
ring.
Dansk Erhverv mener også på den baggrund, at Direktivet bør minimumsimplementeres og sup-
pleres med en løbende monitorering af effekterne af reguleringen. På baggrund af en monitore-
ring vil Regeringen og Folketinget have mulighed for at foretage ændringer på baggrund af ”real
life” objektive
data, indhentet og baseret på danske forhold.
Lovforslaget modarbejder Direktivets formål, fjerner køberbeskyttelsen og igno-
rer konkurrencemyndighedernes advarsel
Det fremgår af Lovforslagets pkt. 1.1
6
, at Direktivet finder anvendelse på handelspraksis udvist af
større aktører over for aktører med en svagere forhandlingsposition, ligesom det fremgår af Di-
rektivets betragtning 14, at »En
øvre grænse bør hindre, at beskyttelse gives til aktører, som ikke
er sårbare, eller som er betydeligt mindre sårbare end deres mindre partnere eller konkurren-
ter.«
Dansk Erhverv’s afskrift af
Simon Kollerup tale ifm. debat i folketinget om B100, d. 26. maj 2020 (5:12:33) (https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vi-
deo/20191/salen/116.aspx?as=1#player)
(”Simon
Kollerup tale ifm. B100 d 26. maj 2020”)
6
Lovforslaget side 12, afsnit 2.
5
3/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0026.png
DANSK ERHVERV
Erhvervsministeren har tillige fremhævet dette særlige formål med Direktivet flere gange, bl.a. i
Erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 491, dateret 7. september 20207, hvoraf det fremgår
at:
»Det
skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med direktivet ikke er at give lige vilkår til
alle uanset størrelse, men at yde en særlig beskyttelse til aktører, der befinder sig i situationer
med begrænset forhandlingsstyrke, og hvor der er risiko for, at de udsættes for urimelig han-
delspraksis«.
Ovennævnte er fuldt ud i overensstemmelse med definitionen på en urimelig handelspraksis
–
en
såkaldt “UTP” –
der ifølge Kommissionens effektanalyse
8
og Kommissionens Green Paper
9
er en
handelspraksis der »grossly
deviate from good commercial conduct and are contrary to good
faith and fair dealing and which are typically imposed in a situation of imbalance by a stronger
party on a weaker one.«
10
(vores understregning)
Dansk Erhverv forstår EU's ønske og formål med Direktivet, om at beskytte små og svagere aktø-
rer mod urimelig handelspraksis udvist af større aktører. Det er et ønske, som Dansk Erhverv
fuldt ud respekterer og støtter.
Den overimplementering Lovforslaget lægger op til tilsidesætter tillige det hensyn som Direktivet
tager til mindre købere. Som det fremgår af Lovforslaget
11
og Direktivets betragtning 14, så har
bl.a. Direktivets øvre grænse ikke kun til formål at beskytte mindre leverandører, men også at for-
hindre at beskyttelse gives til aktører »som
er betydeligt mindre sårbare end deres mindre part-
nere eller konkurrenter«
12
.
Direktivet indeholder dermed også en beskyttelse af køberne, idet Direktivet som del af dets for-
mål har til opgave at sikre, at større leverandører ikke beskyttes på bekostning af deres mindre
købere. Det faktum, at købere også kan være den svage part i forhandlingen, er fuldstændig til-
sidesat i Lovforslaget. Købere kan være mange andre end dagligvarehandelen, som fx restauran-
ter, barer og bagere, eller andre led i fødevareforsyningskæden, som fx producenter, grossister og
importører.
Det fremgår videre af Lovforslaget
13
, at et andet formål med Direktivet er at forhindre, at der fore-
kommer urimelig handelspraksis, som sætter de beskyttede aktørers indtjening og margener un-
der pres, hvilket kan føre til en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcerne og ende med at sætte
ellers levedygtige og konkurrencedygtige aktører ud af spil. »Lovforslaget
skal derfor sikre, at
7
Besvarelse af spørgsmål 491 alm. del stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 26. august 2020 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) (link:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/eru/spm/491/svar/1687539/2241099/index.htm)
(”Svar
på
ERU alm. del spørgsmål
491”)
8
Kommissionens Effektanalyse (SWD(2018) 92 final (Commission Impact Assessment - Initiative to improve the food supply chain (unfair trading
practices)) (link: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52018SC0092&from=EN)
(“Kommissionens
Effektana-
lyse”)
9
European Commission, 2013, Green paper on unfair trading practices in the Business-to-Business Food and Non-food Supply Chain in Europe
10
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor. Annex H: Economic Impact of Unfair Trading Practices Regulation in the Food Supply Chain
(DG Competition), side 262.
11
Lovforslagets pkt. 1.1., side 12, afsnit 2.
12
Se citat ovenfor side 1 og Direktivets betragtning 14.
13
Lovforslagets pkt. 1.1, side 12, afsnit 3.
4/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0027.png
DANSK ERHVERV
disse aktører er i stand til at konkurrere på rimelige vilkår og derved bidrage til at øge land-
brugs- og fødevareforsyningskædens generelle effektivitet.«
Det er et hensyn Dansk Erhverv kan støtte, da aktørens mulighed for at tjene penge, fx udtrykt
ved virksomhedernes overskudsgrad, er afgørende for virksomhedens overlevelse.
På baggrund af data fra Danmarks Statistik, har Dansk Erhverv beregnet overskudsgrader for
hhv. den danske fødevareindustri og for danske supermarkeder/varehuse.
Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af data fra Danmarks Statistik tabel REGN1 og REGN5.
Anm.: Overskudsgraden er regnet som ordinært resultat divideret med omsætning og andre driftsindtægter.
Danmark Statistik offentliggør ikke tal for mejeri. Derfor kan tal herfor ikke aflæses i ovenstående figur.
Tallene viser samme tendens som fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens 2014 analyse
om
”Fremtidens detailhandel”
14
, hvor en beregning af overskudsgraden for så vidt angår dagligva-
rehandlen viser, at overskudsgraden i fødevareindustrien er betydelige højere end overskudsgran-
den i supermarkeder og varehuse, og endda også væsentlig højere end detailhandlen generelt
15
.
Tidligere beregninger af overskudsgraden for de helt store multinationale fødevareproducenter,
viser endvidere overskudsgrader på mellem 13- 37,5 pct.
16
, hvilket er betydelig højere end noget vi
ser i Danmark.
Ingen med kendskab til fødevarebranchen, kan reelt være i tvivl om, hvilke segmenter i fødevare-
forsyningskæden, der tjener penge og hvem der har de største overskudsgrader. Det er ikke land-
manden og de små- og mellemstore leverandører, men det er bestemt heller ikke supermarke-
derne, restauranterne, cafeerne eller bagerne.
Dansk Erhverv er endvidere stærkt kritisk overfor, at Lovforslaget uden begrundelse eller doku-
mentation, tilsidesætter de europæiske konkurrencemyndigheders advarsel om risikoen ved at
Fremtidens detailhandel - Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01
–
2014 (Link: https://www.kfst.dk/media/2829/20140410-analyse-fremti-
dens-detailhandel.pdf)
(”Fremtidens
Detailhandel”).
15
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor. Afsnit 3.6, side 39-40, særligt figur 3.4 (overskudsgrader i leverandørleddet) og figur 3.5 Over-
skudsgrad i dagligvarehandlen.
14
5/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0028.png
DANSK ERHVERV
lade Direktivets beskyttelsesregler omfatte de helt store leverandører, særligt når det af Lovforsla-
get fremgår at »der
er tale om regulering, som påvirker forhold, der kan anses som værende
konkurrenceparametre, fx fastsættelse af maksimale betalingsfrister. Erhvervsministeriet vur-
derer på den baggrund, at det vil være relevant for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at på-
tage sig håndhævelsen af direktivet.«
17
EU valgte med fuldt overlæg og efter mere end 8 års arbejde med direktivet, interessentinddragel-
ser, , behandling af diverse ændringsforslag, samt udarbejdelse af specifikke beregninger og ana-
lyser,
ikke
at lade Direktivets beskyttelse omfatte de helt store leverandører, bl.a. på grund af de-
res størrelse, men også på grund af risikoen for uhensigtsmæssige konkurrencepåvirkninger som
følge af de store leverandørers forøgede forhandlingskraft.
Det fremgår således direkte af de europæiske konkurrencemyndigheders konklusioner som inklu-
deret i Kommissionens effektanalyse
18
, at en udvidelse af Direktivets beskyttelsesregler til også at
omfatte store multinationale leverandører (specifikt mærkevareleverandører), kan mindske det
pres, som køberne kan lægge på store leverandører for at reducere deres avancer, samt medføre
betydelige markedsforstyrrelser og højere forbrugerpriser.
De europæiske konkurrencemyndigheder skriver bl.a. i dets konklusioner inkluderet i Kommissi-
onens effektanalyse
19
, at:
»Moreover,
there can be unintended negative consequences of regulating practices in the food
supply chain. This concerns notably regulating the trading relationships between (mostly
brand) manufacturers holding a significant share of the market of the sales of food products in a
particular product category in a given Member State (hereafter designated in a simplified way
as "large manufacturers") and their "large customers" (e.g. modern retailers holding a signifi-
cant share of the food retail sales in a given Member State). Regulating commercial transac-
tions between such large players could reduce the pressure that large customers can exert on
large manufacturers to reduce their margins and imply significant market disturbance because
of their broad impact on the market and, ultimately, on consumer prices.«
20
(vores understreg-
ning)
Tilsvarende advarsel fremgår af de europæiske konkurrencemyndigheders hjemmeside
21
hvor det
vedr. Konkurrencereglernes anvendelse på landbrug og fødevarer og med henvisning til Direkti-
vet bl.a. fremgår at:
»It
is important to emphasise that in line with the Commission Impact Assessment, the directive
avoids […] protecting large processors and (brand) manufacturers through UTP regulations.
Lovforslagets pkt. 2.3.3.1, side 23, 4. afsnit
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor. Annex H: Economic Impact of Unfair Trading Practices Regulation in the Food Supply Chain
(DG Competition)
19
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor. Annex H: Economic Impact of Unfair Trading Practices Regulation in the Food Supply Chain
(DG Competition)
20
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor. Annex H: Economic Impact of Unfair Trading Practices Regulation in the Food Supply Chain
(DG Competition) side 262.
21
Link: European Commission - Competition (europa.eu)
18
17
6/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0029.png
DANSK ERHVERV
This would not at all benefit farmers and risk reinforcing their bargaining power and may re-
sult in negative effects for consumers (higher prices and a reduction of consumption overall)«.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nåede i 2014 frem til samme resultat i dets analyse om
”Fremtiden detailhandel”
22
, hvoraf det bl.a. fremgår at:
»Den
høje koncentration blandt dagligvarekæderne sammen med dagligvarekædernes brug af
private label-produkter og udenlandske produkter betyder, at dagligvarekæderne har en vis
forhandlingsstyrke overfor leverandørerne. Forhandlingsstyrken kan dagligvarekæderne bruge
til at opnå gunstige betingelser, såsom lavere priser, bedre betalingsbetingelser, bedre leve-
ringsbetingelser m.m. Hvis dagligvarekæderne opnår lave priser fra leverandørerne, kan det
komme forbrugerne til gode i form af lavere priser i butikkerne. Den store forhandlingsstyrke
kan desuden være med til at modvirke mulige negative konsekvenser af en høj koncentration i
leverandørleddet.«
23
(vores understregning)
»En
regulering af samhandlen kan give de mindre leverandører lettere adgang til dagligvare-
kædernes hylder. Men en regulering af samhandlen kan også skade dagligvarekædernes for-
handlingsstyrke, og dermed begrænse mulighederne for at opnå lavere priser i forhandlingerne
med leverandørerne. Det kan i sidste ende skade forbrugerne.«
24
(vores understregning)
De europæiske konkurrencemyndigheder skriver ydermere i dets konklusioner inkluderet i Kom-
missionens effektanalyse
25
, at:
»Besides,
it is not obvious that farmers or other parties higher up in the supply chain would ben-
efit from a regulation of UTPs that would give large processors or manufacturers greater mar-
gins. A large manufacturer that would leverage a regulation of UTPs to pressurize the retailers
to increase prices at which retailers buy from the manufacturer has no obligation or incentives
and is unlikely to share with its own suppliers the extra benefits it would obtain from such regu-
lation.«
26
(vores understregning)
Lovforslaget er således ingen garanti for, at en regulering som giver fordele for de store leveran-
dører, kommer de mindre producenter og leverandører til gode.
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor.
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor. Afsnit 1.1, side 6-7.
24
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor. Afsnit 1.1, side 6-7
–
gentaget i afsnit 3.7, side 43-44.
25
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor. Annex H: Economic Impact of Unfair Trading Practices Regulation in the Food Supply Chain
(DG Competition)
26
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor. Annex H: Economic Impact of Unfair Trading Practices Regulation in the Food Supply Chain
(DG Competition) side 262-263.
23
22
7/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0030.png
DANSK ERHVERV
At styrkeforholdet mellem særligt leverandører og dagligvarehandlen ydermere er vigtigt for kon-
kurrencen i hele fødevareforsyningskæden og for forbrugerpriser, fremhæves bl.a. i Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens 2014
analyse ”Fremtidens detailhandel”
27
, hvor der bl.a. står:
»I
de tilfælde, hvor der er en høj koncentration blandt leverandørerne, som det eksempelvis gæl-
der for flere basisvarer, kan en høj forhandlingsstyrke blandt dagligvarekæderne modvirke mu-
lige negative konsekvenser af en høj koncentration i leverandørleddet.
[…]
I de fleste varekate-
gorier findes der typisk én eller få stærke mærkevarer, som forbrugerne nødigt vil undvære,
hvilket giver de leverandører, der producerer dem, en stærkere forhandlingsposition end de øv-
rige leverandører.«
28
(vores understregning)
Faktum er, at det ikke er muligt at konkurrenceneutralisere en konkurrenceforvridning ved at
skabe en anden. Det eneste, det vil gøre, er at skabe ny konkurrenceforvridning.
Risikoen for fravalg af de små
Dansk Erhverv er kritisk overfor bemærkningen i Lovforslaget
29
om, at en minimumsimplemen-
tering af Direktivet vil resultere i, at købere vil spekulere i udelukkende at handle med leverandø-
rer inden for samme eller større omsætningskategori for dermed at undgå at skulle iagttage skær-
pede regler for deres samhandel.
Bemærkningen fremstår som den primære begrundelse for, at Lovforslaget udvides til også at
omfatte de helt store leverandører.
Fortalerne
30
for at de store leverandører med over EUR 350 mio. i omsætning skal omfattes af
den beskyttelse, som var tiltænkt de mindre, er de organisationer i Danmark, som repræsenterer
store producenter og leverandører, som bl.a
har en lang række ”must carry-produkter"
(dvs. pro-
dukter, som ingen køber kan undslå sig at have i sortiment), betydelig markedskraft, samt duo-
pol- eller monopollignende status i Danmark.
Dansk Erhverv efterlyser dokumentation for at forholdene i Danmark skulle være anderledes end
i andre EU-lande, da den er i strid med bl.a. anbefalingen fra de europæiske konkurrencemyndig-
heder.
Dansk Erhverv er uenig i påstanden om, at køberne vil fravælge de små og mindre til fordel for de
store, fordi de store kan give længere betalingsbetingelser
31
. Vi lægger til grund at påstanden ba-
seres på en fejlagtige antagelse af, at produktsortimentet i fx dagligvarehandlen udelukkende
sammensættes efter betalingsfristerne længde.
27
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor.
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor. Afsnit 3.4, side 30ff
29
Lovforslagets pkt. 2.1.3, side 16, afsnit 7.
30
Mærkevareleverandørforeningen (”MLDK”), DI Fødevarer Landbrug- og Fødevarer (”L&F”)
31
https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/samlet-foedevarebranche-aftalelighed-er-forudsaetning-for-sund-konkurrence
28
8/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0031.png
DANSK ERHVERV
Varesortiment i eksempelvis dagligvarebutikker er dikteret af forbrugerpræferencer
32
, og ikke be-
talingsbetingelser, og det vil det også være i fremtiden. Det er bl.a. grunden til, at man som for-
bruger kan opleve, at der er forskel på udvalget af varer i et supermarked i Frederikshavn og et
tilsvarende supermarked på Østerbro.
Dagligvarehandlen har en interesse i at have produkter fra små, lokale og specialproducenter
på hylderne, der sammen med andre varer, kan differentiere butikkerne fra hinanden - og som
forbrugerne efterspørger. Med den globale tendens mod
”lokal shopping” og ”støt lokalt” er der
ikke noget der tyder på, at dette vil ændre sig fremover. Både dagligvarekæder og andre købere i
fødevarekæden har aftaler med små, lokale og special producenter og leverandører
33
, og der er en
forventning om, at der også i de kommende år vil blive en øget efterspørgsel på sådanne varer.
Den nuværende coronapandemi har vist, at flere dagligvarekæder konkret har hjulpet deres små
leverandører
34
–
og det er uden form for lovindgreb.
En række mindre leverandører har allerede i dag betalingsfrister på under 30/60 dage
35
. For dem
vil den kommende regulering ikke medføre ændringer og der er derfor heller ikke nogen grund til
at tro, at en kommende regulering vil skabe en situation, hvor købere, der i dag allerede betaler
deres mindre leverandører indenfor 30/60 dage, vil fravælge disse mindre leverandører, til fordel
for større leverandører.
Det bør bemærkes, at betalingsfrister på 30/60 dage kan begrænse
–
eller i værste fald fjerne
–
incitamentet til at tilbyde supply chain finance, som i dag sikrer en lang række leverandører hur-
tigt betaling, fx efter 5-10 dage. Dvs. Lovforslaget kan reelt betyde, at nogle leverandører vil op-
leve at få de facto betaling senere end de gør i dag, selvom samhandelsaftalen i dag kan indeholde
en betalingsfrist på fx 90 dage
36
.
Det er allerede i dag muligt for en stor leverandør, der har en reel bekymring for dennes mindre
konkurrenter, ensidigt at vælge ikke at give længere betalingsfrister end fx 60 dage. Det kan fx
iværksættes som et CSR-tiltag der kan offentliggøres på leverandørens hjemmeside og i dennes
årsrapport. Det er der ikke brug for særskilt lovgivning til.
Lovforslaget kan risikere at skabe præcis den situation lovgiver forsøger at undgå
–
nemlig den, at
de små bliver fravalgt. Accepteres præmissen om, at små- og mellemstore leverandører vil blive
fravalgt af køberne, må man samtidig acceptere præmissen om, at samme situation vil gøre sig
gældende i forholdet til udenlandske købere. Der vil derfor være en større risiko for at danske le-
verandører vil blive fravalgt af udenlandske købere.
Som bl.a. beskrevet i Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor. Afsnit 3.3, side 27.
Se bl.a. https://ansvarlighed.coop.dk/bedre-varer/raavarer-med-saerligt-fokus/fisk-og-skaldyr/ og Salling Group fremrykker betalinger til små
leverandører | Dagligvarehandlen
34
Se bl.a. Salling Group fremrykker betalinger til små leverandører | Dagligvarehandlen, https://finans.dk/erhverv/ECE12023057/dagligvaregi-
gant-fremrykker-betaling-for-500-mio-kr-til-leverandoerer/?ctxref=ext, Krisehjælp: Salling Group betaler små leverandører på ugebasis i april |
Dagligvarehandlen , https://borsen.dk/nyheder/generelt/per-bank-vil-straksbetale-regninger-for-600-mio-kr-til-salling-groups-mindste-leveran-
dorer-det-er-jo-cash-der-lukker-virksomheder-og-nu-kan-de-ikke-faa-solgt-deres-varer.
35
For generelle betalingsfrister se bl.a. Intrum: European Payment Report 2019 og DI analyse: Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet, april
2019.
36
Se mere nedenfor under de specifikke bemærkninger til § 5, stk. 1, nr. 3.
33
32
9/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
En overimplementering, som den Lovforslaget lægger op til, vil således betyde, at en mellemstor
dansk leverandør, der ønsker at sælge til en mindre eller tilsvarende størrelse udenlandsk køber,
kan risikere at blive fravalgt til fordel for en anden EU-leverandør, fordi den udenlandske køber
ikke ønsker at blive omfattet af de skærpede danske regler.
De fleste helt store leverandører vil have mulighed for at
minimere ”risikoen for fravalg” idet de i
stedet kan lade aftalen med den udenlandske køber indgå
–
ikke med deres danske salgsselskab
–
men med et af den helt store leverandørs salgsselskaber i udlandet. De små leverandører har of-
test ikke denne mulighed
Accepteres præmissen om fravalg, vil den overimplementering som Lovforslaget lægger op til,
derfor resultere i, at det er de små- og mellemstore leverandører der kommer til at bære risikoen
for at blive fravalgt af udenlandske købere, mens de helt store leverandører får alle Direktivets
fordele uden nogle risici.
Det bør her bemærkes, at en af Danmarks helt store samhandelspartnere, Tyskland, lægger op til
en minimumsimplementering af Direktivets anvendelsesområde.
Dansk Erhverv fastholder, at de store leverandørers bekymring for købernes fravalg af de små le-
verandører er udokumenteret og kunne opfattes, som at leverandørerne ser det som en mulighed
for at opnå bedre vilkår i forbindelse med implementeringen af Direktivet.
Hvem skal betale for de store leverandørers privilegier?
Dansk Erhverv frygter og forudser, at det vil være alle andre aktører i fødevareforsyningskæ-
den - herunder de små lokale brugsforeninger og købmænd, restauranterne, cafeerne, bagerne,
samt i sidste ende forbrugerne
–
der kommer til at betale regningen for, at Lovforslaget udvider
Direktivets rettigheder til at omfatte de helt store leverandører.
Lovforslaget tager ikke højde for den situation, at det meget ofte er køberen, der er den mindre
part i samhandelsforholdet, og at det også langt fra altid er dagligvarehandelen, som er køberen.
Køberne kan også være fx restauranter, barer og bagere, eller andre led i fødevareforsyningskæ-
den, som fx producenter, grossister og importører.
Ydermere overser Lovforslaget det faktum, at likviditet
–
ligesom forbrugernes husholdningsbud-
get
–
kun kan bruges én gang. For dagligvarehandlen og andre købere betyder flere penge til de
meget store leverandører færre penge til de små- og mellemstore leverandører, færre penge til de
lokale brugsforeninger og selvstændige købmænd, færre penge til nye investeringer og grøn om-
stilling, samt færre penge til de medarbejdere. For de allerede pressede restauranter, hoteller og
barer, kan en nedgang i likviditet reelt resultere i lukning.
Det bør ikke være hensigten med dansk lovgivning at fjerne likviditet fra de danske virksomhe-
der, der tjener mindst, for i stedet at give likviditet til de helst store multinationale leverandører,
der allerede har betydeligere højere overskudsgrader end deres købere.
10/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0033.png
DANSK ERHVERV
At dagligvarehandlens forhandlingsposition ikke har skadet leverandørernes indtjening, at leve-
randørerne faktisk har en væsentlig større overskudsgrad end dagligvarehandlen, samt at de be-
sparelser dagligvarehandlen opnår meget ofte sendes videre til forbrugerne, er blandt konklusio-
nerne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
2014 analyse ”Fremtidens detailhandel”
37
, hvoraf
det bl.a. fremgår at:
»Leverandørernes
overskudsgrad viser heller ikke et entydigt billede af, at leverandørerne er
blevet mere pressede på deres indtjening over de seneste 10 år, jf. figur 3.4.
Dagligvarekæderne udnytter deres forhandlingsstyrke til at opnå lavere omkostninger. Samlet
set er der dog indikationer på, at den omkostningsbesparelse, kæderne opnår hos leverandø-
rerne, i et vist omfang bliver sendt videre til forbrugerne. Der er således ikke tegn på, at daglig-
varekæderne gennem deres øgede forhandlingsstyrke har øget overskudsgraden.«
38
(vores un-
derstregning)
Derudover vil en overimplementering udfordre de lokale brugsforeninger og selvstændige køb-
mænd rundt om i landet - ikke kun på deres egen likviditet, men også i forhold til øget konkur-
rence fra den tyske grænsehandel, idet Tyskland har lagt op til en minimumsimplementering for
så vidt, angår anvendelsesområde.
Den tyske dagligvarehandel vil som konsekvens af den tyske implementering derfor ikke blive ud-
sat for den likviditetsbelastning, som den danske dagligvarehandel vil blive udsat for som konse-
kvens af Lovforslaget. Så ikke nok med at afgifter og moms er lavere i Tyskland, så vil en dansk
overimplementering også betyde, at den tyske handels cash flow får bedre vilkår end den danske.
Udfordringer, byrder og administrative omkostninger
Dansk Erhverv er fuldstændig enig i, at erhvervslivets administrative byrder og omkostninger skal
reduceres mest muligt, og at ethvert erhvervsrettet lovforslag bør tage dette hensyn i betragtning.
Det er dog Dansk Erhvervs klare vurdering, at Direktivet alene vil medføre en begrænset forøgelse
af de administrative byrder og omkostninger, og Dansk Erhverv mener derfor ikke, at hensynet til
administrative byrder og omkostninger, kan begrunde den overimplementering, som den Lov-
forslaget lægger op til.
Hovedparten af de administrative omkostninger forbundet med Direktivet vil være engangsom-
kostninger, der primært vil skulle bæres af køberne, hvilket bl.a. tillige konkluderes i Kommissio-
nens effektanalyse
39
, hvoraf det i afsnittet vedr. omkostninger
40
bl.a. fremgår:
»These
costs [that would be incurred by operators ] would be expected to be mainly one-off
costs to ensure standard form contracts do not include such clauses (expected to be primarily
borne by parties with stronger bargaining power, as these tend to be those that present such
37
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor.
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor. Afsnit 3.6, side 38-39
39
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor.
40
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor., side 57
38
11/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0034.png
DANSK ERHVERV
contracts to their counterparties), and ongoing costs where contracts are based on individual
negotiations (for example training costs to ensure that those negotiating and those drafting
such contracts do not include prohibited clauses). These costs can be mitigated by introducing
transition periods into legislation and through training and education on new rules by Members
States competent authorities and the European Commission, thereby reducing uncertainty
for businesses.«
(vores understregning)
Det skyldes, at det i Direktivet og i Lovforslaget er leverandøren, der er det primære rettigheds-
subjekt og køberen, der er eneste pligtsubjekt. Leverandøren er den eneste, der er klageberettiget,
og køberen er den eneste, der kan blive pålagt sanktioner og bøder. Det vil sige, at det er købe-
ren, der har hånden på kogepladen, når det gælder overholdelse af reglerne om, hvilke vilkår
der må, og særligt ikke må, findes i de pågældende aftaler.
Det fremgår da også videre af Kommissionens effektanalyse
41
, at de administrative omkostninger
ikke forventes at have afgørende betydning:
»Judging
by the results, there seems to be a general view that compliance costs are not of great
significance or a major concern for the vast majority of business stakeholders participating in
the surveys. In the survey to undertakings carried out for this initiative, more than half of the
buyers who answered (57%) considered these costs as insignificant or only slightly significant.«
(vores understregning)
Den eneste forpligtelse
–
eller byrde om man vil
–
der ifølge Direktivet reelt påhviler leverandø-
ren er, at leverandøren skal oplyse, hvilken omsætningskategori leverandøren tilhører, for der-
med at dokumentere, at leverandøren er berettiget til de fordele, som Direktivet giver.
Dansk Erhverv mener, at det er håndterbart o for en leverandør at oplyse, hvilket interval leveran-
døren er placeret i. Det bemærkes, at køberen af også skal kende, hvilket interval køberen selv til-
hører, for at kunne være sikker på, at køberen agerer i overensstemmelse med reglerne. Det er
dermed ikke en ensidig ”byrde” på leverandøren.
Derudover er der tale om fødevarevirksomheder, som i forvejen er vant til et voldsomt regule-
ringsniveau, så sammenlignet med alle andre dokumentationskrav og compliancesystemer og
rapporteringsforpligtelser de har, hører dette absolut til i den lettere ende.
Ved en overimplementering som den foreslået i Lovforslaget risikerer man derimod at pålægge
samtlige aktører i fødevareforsyningskæden ekstra byrder og administrative omkostninger, idet
man i Danmark lægger op til en væsentlig anderledes implementering end bl.a. vores
–
på fødeva-
reområdet
–
største samhandelspartner, Tyskland. Disse omkostninger vil forventet ramme små
og mellemstore virksomheder hårdere end de store virksomheder, der typisk i højere grad er vant
til at navigere på kryds og tværs af regelsæt.
41
Kommissionens Effektanalyse, jf. note 8 ovenfor, side 57
12/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0035.png
DANSK ERHVERV
Lige vilkår for alle er hverken hensigtsmæssigt eller ønskværdigt
Dansk Erhverv er stærkt kritisk overfor bemærkningen i Lovforslagets pkt. 2.1.3
42
, hvoraf det
fremgår, at »Den
foreslåede ordning betyder, at alle aktører i landbrugs- og fødevareforsy-
ningskæden kan forhandle om stort set samme vilkår.«.
For det første er idéen om lige vilkår til alle i direkte modstrid med Direktivets formål, hvilket
bl.a. fremhæves i Erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 491, dateret 7. september 2020
43
,
hvoraf det fremgår at:
»Det
skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med direktivet ikke er at give lige vilkår til
alle uanset størrelse, men at yde en særlig beskyttelse til aktører, der befinder sig i situationer
med begrænset forhandlingsstyrke, og hvor der er risiko for, at de udsættes for urimelig han-
delspraksis«.
(vores understregning)
For det andet vil en overimplementering, som den der lægges op til i Lovforslaget, på ingen måde
medføre, at alle aktører i fødevareforsyningskæden kan forhandle om stort set samme vilkår. Lov-
forslaget vil dermed
ikke skabe ”lige vilkår”
for alle.
Dansk Erhverv er enig i, at i en direkte sammenligning mellem en lille leverandør og en stor leve-
randør, giver Direktivet den lille leverandør nogle fordele, som den overimplementering Lov-
forslaget lægger op til, ikke gør. Men det er jo dét, der er hele tanken og formålet med Direktivet.
Hensigten med Direktivet er at ændre på den magtbalance, der eksisterer mellem de små og de
store
–
også på leverandørsiden
–
ved at fastlåse en række forhandlingsparametre, som EU ikke
mener, at en mindre leverandør har mulighed for at påvirke i forhandlinger med en større køber.
Et formål som Lovforslaget tilsidesætter ud fra en tanke om, at hvis man giver samtlige leveran-
dører de samme rettigheder, så vil det føre til mere lige forhandlingsvilkår. Det er ikke tilfældet.
For det tredje opnås der med den overimplementering Lovforslaget lægger op til kun tilnærmel-
sesvis samme forhandlingsvilkår på leverandørsiden, aldrig på købersiden.
Ideen om, at alle aktører skal kunne forhandle på stort set samme vilkår, har dermed kun til for-
mål at opnå lige vilkår mellem leverandørerne, der sælger det samme produkt til den samme kø-
ber, og vel at mærke kun i situationer, hvor den ene leverandør er mindre end køberen og den an-
den leverandør er større end køberen. I modsat fald, dvs. hvor begge leverandører er enten min-
dre eller større end køberen, vil der allerede med en minimumsimplementering af Direktivet,
være mulighed for leverandørerne at forhandle på
”
stort set samme vilkår”.
Forslaget om, at alle aktører skal have mulighed for at forhandle stort set samme vilkår, har der-
for ene og alene den konsekvens, at de helt store leverandører får de rettigheder, som EU har for-
beholdt de mindre leverandører.
42
43
Lovforslagets side 17, afsnit 1, 1. pkt.
Svar på ERU alm. del spørgsmål 491, jf. note 7 ovenfor.
13/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0036.png
DANSK ERHVERV
For det fjerde omfatter en forhandling mange andre vilkår og omstændigheder end dem, der er
omfattet af Direktivet og Lovforslaget, hvilket betyder, at der heller ikke ved den overimplemente-
ring Lovforslaget lægger op til,
vil kunne skabes ”stort set samme vilkår” mellem en mindre leve-
randør og en større leverandør.
En meget stor leverandør vil ofte have en række fordele i forhold til en lille leverandør. Det skyl-
des for eksempel stordriftsfordele, større forhandlingskraft, produkter som køberen er afhængig
af og internationale salgsselskaber, bedre sourcing muligheder.
For det femte risikerer idéen
om ”stort set samme vilkår”
at forvride konkurrencen, idet det vil
give meget store leverandører en række yderligere forhandlingsfordele og rettigheder, når de ind-
går aftaler med købere - uanset køberens størrelse og placering i Direktivets intervaller. Den for-
handlingsfordel vil gøre dem i stand til at forvride konkurrencen og forhøje priserne yderligere
som beskrevet ovenfor, og som fremhævet af konkurrencemyndighederne og bl.a. Professor Tom-
maso Valletti
44
der er tidligere cheføkonom hos de europæiske konkurrencemyndigheder.
Lovforslaget forhindrer således ikke, at virksomheder kan udnytte individuelle styrkepositioner,
det begrænser bare muligheden for samtlige købere, samtidig med at det styrker de store leveran-
dører. Det har aldrig været meningen med Direktivet.
Lovforslagets begrænsede betydning på priserne
Dansk Erhverv er meget betænkelig ved bemærkningen i Lovforslagets pkt. 2.1.3
45
, hvor der står,
at: »Samlet
kan [Lovforslaget] have en opadgående effekt på priserne om end af en begrænset
størrelsesorden«.
Denne konklusion stemmer ikke overens med hverken Kommissionens effekt-
analyse eller bekymringerne fra den europæiske forbrugerorganisation BEUC.
Det er ydermere værd at bemærke, at en af konklusionerne i en analyse af fedtafgiftens afskaf-
felse
46
udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var, at dagligvarehandlen ofte absorbe-
rer prisstigninger fra leverandørerne fremfor at videresende dem til forbrugerne.
Dansk Erhverv efterlyser dokumentationen for, at Lovforslagets effekt på priserne vil være af be-
grænset størrelsesorden.
Koncernomsætning som mål for forhandlingsstyrke
Dansk Erhverv er umiddelbart enig i, at virksomheders koncernomsætning ikke nødvendigvis i
alle situationer, er et godt mål for forhandlingsstyrke. Vi er dog samtidig søgende overfor, hvilket
alternativt der er, når det gælder om at sikre, at en så væsentlig indgriben i aftalefriheden kun fin-
der anvendelse i situationer, hvor der er betydelig forskel i parternes forhandlingsstyrke.
44
»Regulate
unfair trading practices that large supermarkets might impose on farmers? Sure. Extend to Unilever bargaining vs Carrefour? Not
such a good idea. #UTP«
Twitter d. 28. november 2018 (Link: https://twitter.com/TomValletti/status/1068041487819124738),
samt “Regulatig
Unfair Trading Practices” Presentation, European Parliament, COMAGRI Meeting 24/09/2018 (Link: https://www.europarl.europa.eu/meet-
docs/2014_2019/plmrep/COMMITTEES/AGRI/DV/2018/09-24/Valletti_COMAGRI_24092018_EN.pdf)
45
Lovforslagets side 17, afsnit 1, 3. pkt.
46
Fedtafgiftens afskaffelse
–
Betydning for forbrugerpriserne?
–
2014 (Link: https://www.kfst.dk/analyser/kfst/publikatio-
ner/dansk/2014/20140626-nogle-priser-blev-oppe-efter-fedtafgiften-forsvandt/
 /
https://www.kfst.dk/media/2799/20140626-fedtafgiftens-
afskaffelse-betydning-for-forbrugerpriserne.pdf)
14/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0037.png
DANSK ERHVERV
At metoden ikke er perfekt erkendte EU i forbindelse med Direktivet, og det fremgår da også af
Direktivets præambel 14, at:
»De
forskellige aktørers årlige omsætning udgør en passende tilnærmelsesværdi for den rela-
tive forhandlingsposition. Selv om dette kriterium er en tilnærmelse, skaber det forudsigelighed
for aktører for så vidt angår deres rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv.«
(vores
understregning)
EU har således været meget bevidst om, at metoden ikke var perfekt, men den var det bedste for-
målet taget i betragtning.
Det er derudover værd at nævne, at udfordringen med om koncernomsætning er udtryk for reel
forhandlingsstyrke vil være en udfordring på såvel leverandør- og på købersiden.
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Dansk Erhverv er enig med vurderingen af, at Lovforslaget har væsentlige regionale konsekven-
ser, herunder for landdistrikter. Dansk Erhverv er dog ikke enig med vurderingen af, at Lovforsla-
get vil have positive konsekvenserne for landdistrikterne
47
.
Dansk Erhverv forventer, at Lovforslaget vil medføre alvorlige negative konsekvenser, ikke
mindst for små lokalsamfund og landdistrikter, hvor særligt lokale brugsforeninger og købmænd,
kan komme til at betale regningen for beskyttelsen af de helt store leverandører
48
.
Som beskrevet ovenfor kan likviditet kun bruges en gang. Når der skal betales flere penge til de
meget store leverandører, betyder det færre penge til de små og mellemstore leverandører, færre
penge til de lokale brugsforeninger og selvstændige købmænd, færre penge til nye investerin-
ger og grøn omstilling og lokale initiativer m.v.
Dansk Erhverv opfordrer til, at de positive konsekvenserne for landdistrikterne beskrives nær-
mere.
Implementering, monitorering og evaluering
Dansk Erhverv er enig i, at en hensigtsmæssig implementering af Direktivet forudsætter, at im-
plementeringen sker ved udarbejdelsen af en ny selvstændig hovedlov.
Dansk Erhverv anser det endvidere som afgørende vigtigt, at der sker en løbende monitorering af
den danske implementering af Direktivet, samt en evaluering efter senest 3 år, så eventuelle ud-
fordringer og uhensigtsmæssigheder, som følge af en evt. overimplementering, kan afdækkes og
der kan blive rettet op på dem.
Dansk Erhverv er betænkelig ved, at man på et tidspunkt, hvor der ikke findes noget objektivt
data til at understøtte den overimplementering Lovforslaget lægger op til, og hvor det fremgår di-
47
48
Lovbemærkningerne afsnit 3, side 45 nederst.
Se bl.a. Nyt lovforslag: Korte betalingsfrister skal gælde for alle (fodevarewatch.dk)
15/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
rekte af Lovforslaget, at det er meget vanskeligt at kvalificere effekterne af den overimplemente-
ring Lovforslaget lægger op til, vælger en model hvor der vil ske efterfølgende monitorere effek-
terne af en overimplementering som bl.a. konkurrencespecialister advarer imod. Vi opfordrer
derfor til at begynde med at monitorere effekterne af en minimumsimplementering, og så efter-
følgende tilpasse de danske regler
–
hvis nødvendigt
–
på baggrund af objekt indsamlet data.
En overimplementering skal hjælpe de små, ikke de store
Dansk Erhverv fastholder ønsket om, at Danmark minimumsimplementerer direktivet, da det vil
sikre fortsat konkurrence i hele fødevaresektoren til gavn for forbrugerne og hindre negative kon-
sekvenser for forbrugerne og butikker ude i lokalsamfundene.
Den overimplementering Lovforslaget lægger op til, har alene til formål at give nogle meget store
leverandører nogle meget store fordele, ved at give dem de samme privilegier, som Direktivet gi-
ver til de små og mellemstore leverandører. Overimplementeringen medfører derimod ingen til-
tag, som giver yderligere forbedrede vilkår til små og mellemstore virksomheder.
Den overimplementering Lovforslaget lægger op til indeholder heller ingen tiltag, som hjælper
køberne. Det bunder formegentlig i, at Direktivet ikke beskytter de helt store leverandører, samt
at Direktivet derudover alene finder anvendelse i situationer, hvor der er tale om mindre leveran-
dører overfor en større køber. Direktivet tager derfor ikke højde for den situation, der skabes i
medfør af den overimplementering Lovforslaget lægger op til, hvor det netop er køberen der er
den lille part i aftaleforholdet.
Erhvervsministeriet præsenterede på et møde den 3. november et generelt kompromisforslag, der
indeholdt (i) en bevarelse af Direktivets øvre grænse på EUR 350 mio., hvorved de helt store leve-
randører ikke bliver omfattet af den danske beskyttelse, samt (ii) en fjernelse af Direktivets inter-
valler, der har til fordel at sikre at beskyttelsen alene gives i situationer, hvor leverandøren er
mindre end køberen.
Dansk Erhverv kan
–
desuagtet vores ønske om minimumsimplementering
–
støtte det kompro-
misforslag, som Erhvervsministeriet præsenterede på mødet d. 3. november 2020. Ligesom den-
gang vil Dansk Erhverv dog anbefale, at Erhvervsministeries kompromismodel forbedres med
yderligere tiltag, der reelt vil hjælpe små virksomheder og aktører, heriblandt udarbejdelsen af et
frivilligt kodeks.
Formålet med et kodeks vil være at drøfte konkrete tiltag til forbedring af vilkårene for små og
mellemstore leverandører, samt adresserer bekymringer, der måtte eksistere på særlige markeder
i hele fødevareforsyningskæden. Her tænkes der eksempelvis på bekymringer på markeder præ-
get af monopol- eller duopolvirksomheder.
Kodekset vil kunne imødekomme de bekymringer, som små- og mellemstore leverandører måtte
have, heriblandt en eventuel frygt for at blive fravalgt af danske købere.
16/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0039.png
DANSK ERHVERV
Kodekset vil begrænse risikoen for, at danske små- og mellemstore leverandører bliver fravalgt af
udenlandske købere, idet den danske lovgivning vil flugte med lovgivningen i andre store sam-
handelslande, heriblandt Tyskland.
Kodekset vil
–
i sammenligning med den overimplementering Lovforslaget lægger op til
–
være
langt mere proportionalt i forhold til ønsket om at beskytte små- og mellemstore leverandører, ,
idet indsatsen vil være direkte målrettet de små- og mellemstore leverandører, samt det forhold at
der ikke er konstateret store og generelle samhandelsudfordringer på det danske marked.
Kodekset vil være i tråd med både Direktivets opfordring til at anvende frivillige styringsforan-
staltninger, som eksempelvis nationale adfærdskodekser eller forsyningskædeinitiativet
49
, og Er-
hvervsministerens ønske om at anvende frivillig kodeks fremfor lovgivning og regulering af aftale-
friheden
50
.
Dansk Erhverv foreslår derfor en minimumsimplementering og dernæst monitorering af effek-
terne, og så efterfølgende tilpasse de danske regler
–
hvis nødvendigt
–
på baggrund af objekt ind-
samlet data.
Lovforslaget i strid med EU-retten
Dansk Erhverv er betænkelige ved om Lovforslagets opfylder Direktivets krav til vedtagelse af
yderligere nationale regler. Derfor opfordrer vi til, at dette forhold undersøges og afklares inden
fremsættelse af det endelig lovforslag.
Direktivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, og medlemsstaterne har i medfør af Direkti-
vets art. 9, mulighed for at indføre yderligere nationale regler, forudsat at disse nationale regler
(i) er begrænset bestemmelser der giver en højere grad af beskyttelse, end dem der er fastsat i Di-
rektivet, og (ii) kun såfremt disse bestemmelser er forenelige med det indre marked.
Direktivets betragtning 39 og 40 omhandler anvendelsen af Direktivets art. 9, og det fremgår
heraf, at medlemsstaterne bl.a. kan indføre nationale bestemmelser, der er mere vidtrækkende
end direktivets, fx hvad angår aktørernes størrelse, beskyttelse af købere osv., dog stadig under
forudsætning af, at (i) bestemmelserne er i overensstemmelse med det indre marked, og (ii) at be-
stemmelserne er forholdsmæssige.
Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at den overimplementering der er lagt op til i Lovforslaget ikke
opfylder kravet i Direktivets art. 9, idet overimplementeringen ikke alene er i direkte modstrid
med Direktivets formål om at give særlige rettigheder til små- og mellemstore leverandører, men
heller ikke resulterer i en højere grad af beskyttelse, end dem der er fastsat i Direktivet.
Det er ydermere Dansk Erhvervs opfattelse, at den overimplementering, der er lagt op til i Lov-
forslaget ikke er foreneligt med det indre marked, idet Lovforslaget indebærer en væsentlig kon-
kurrenceforvridning mellem danske og udenlandske leverandører og købere, samt en betydelig
49
50
Direktivets betragtning 41.
Svar på ERU alm. del spørgsmål 491, jf. note 7 ovenfor og Simon Kollerup tale ifm. B100 d 26. maj 2020, jf. note 5 ovenfor.
17/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0040.png
DANSK ERHVERV
risiko for, at udenlandske købere vil fravælge danske leverandører, inden for samme eller større
omsætningskategori.
Det er endvidere Dansk Erhverv opfattelse, at den overimplementering, der er lagt op til i Lov-
forslaget ikke er proportionalt, idet overimplementeringen ikke er begrundet i objektivt konsta-
terbare forhold og da der findes betydelige mindre indgribende muligheder.
Det bemærkes i øvrigt, at Dansk Erhvervs holdning til dette Lovforslag er i overensstemmelse
med vores generelle holdning til aftalefrihed og i særdeleshed i overensstemmelse med vores
holdning for så vidt angår den igangværende diskussion om generelle betalingsfrister.
Specifikke bemærkninger
§ 1, stk. 2:
Bestemmelsen fastslår at hhv. købers og leverandørs årlige omsætning skal opgøres i overens-
stemmelse med artikel 3, 4 og 6 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF.
For at undgå enhver tvivl, ser vi gerne, at det alle steder hvor der henvises til omsætning, præcise-
res at der er tale om årlige koncernomsætning som opgjort i overensstemmelse med artikel 3, 4 og
6 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF.
§ 1, stk. 3:
Med den foreslåede bestemmelse lægges der op til, at en køber kan kræve, at dennes leverandør
afgiver en erklæring om leverandørens årlige omsætning, samt at køberen kan kræve den afgivet
inden tidspunktet for aftalens indgåelse og undervejs i samhandelsforholdet.
Det fremgår af Lovforslagets bemærkninger til § 1, side 51, 3. afsnit, at »Forslaget
indebærer, at
vurderingen
[…]
vil skulle foretages på tidspunktet for den enkelte handel. Det afgørende vil så-
ledes være omsætningen på tidspunktet for den eventuelle overtrædelse.«
En forpligtelse til at indhente erklæringer ved hver eneste levering er efter vores opfattelse en
voldsom overimplementering af Direktivets regler, der ingen steder indeholder en sådan forplig-
telse.
Som det bl.a. er beskrevet og illustreret i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse
”Fremti-
dens detailhandel” fra 2014
51
, indgås aftaler i dagligvarehandlen typisk ved såkaldte ”årsforhand-
linger”, der ofte finder sted om efteråret og som omfatter det kommende kalenderår. Dvs.
at der
fx i efteråret 2020 blev forhandlet og aftalt købspriser og betingelser for kalenderåret 2021.
51
Fremtidens Detailhandel, jf. note 14 ovenfor. Afsnit 3.3, side 27ff.
18/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
En erklæring afgivet i forbindelse med årsforhandlingerne må efter vores opfattelse anses for til-
strækkeligt til at sikre, at bl.a. betalingsfrister for hele det kommende aftaleår, kan aftales i forbin-
delse med årsforhandlingerne, og at det dermed ikke vil være påkrævet, at køberen indhenter er-
klæringer hver eneste gang, at leverandøren leverer nye varer til køberen.
Det er endvidere uklart, hvordan en sådan forpligtelse skal forstås i sammenhæng med Lovforsla-
gets § 21, stk. 3, se kommentarer nedenfor.
§3, stk. 1:
Dansk Erhverv kan støtte forslaget om, at købere med en omsætning på under EUR 2 mio. ikke
omfattes af de danske regler, idet disse heller ikke er omfattet af Direktivets regler.
Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1 omfatter letfordærvelige landbrugs- og fødevarer. Det er en tekstnær
implementering af Direktivets art. 3(1)(a)(i), første punkt, hvilket vi støtter.
Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2 omfatter »andre
ikke-letfordærvelige landbrugs- og fødevarer«,
mens Direktivets art. 3(1)(a)(i), andet punkt, blot omfatter »andre
landbrugs- og fødevarer«.
Det
giver efter vores opfattelse anledning til tvivl om, hvad der i Lovforslaget menes med
”andre
ikke-
letfordærvelige landbrugs-
og fødevarer”,
og om det er noget andet end det der i Direktivet menes
med ”andre landbrugs- og fødevarer”.
Dansk Erhverv opfordrer til, at Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2 enten bringes i overensstemmelse
med teksten i Direktivets art. 3(1)(a)(i), andet punkt, eller at det gøres klart i Lovforslaget og dets
bemærkninger, at der ikke er forskel på hvilke landbrugs- og fødevareprodukter der er omfattet af
hhv. Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2 og Direktivets art. 3(1)(a)(i), andet punkt.
§3, stk. 2:
Dansk Erhverv kan
–
som nævnt ovenfor vedr. stk. 1
–
støtte forslaget om, at købere med en om-
sætning på under EUR 2 mio. ikke omfattes af de danske regler, idet disse heller ikke er omfattet
af Direktivets regler.
Dansk Erhverv kan ikke støtte en overimplementering af Direktivet, hvorved leverandører med en
årlig omsætning på mere end EUR 350 mio. omfattes af de danske regler. Lovforslagets overim-
plementering er efter vores opfattelse en ubegrundet tilsidesættelse af Direktivets formål og ønske
om at beskytte små og svagere aktører.
Som nævnt ovenfor i de generelle bemærkninger, er Dansk Erhverv yderst kritisk overfor, at man
vælger at tillægge nogle interessenters ikke-dokumenterede ensidige input større vægt, end bl.a.
advarsler fra konkurrencemyndigheder, forbrugerorganisationer og andre erhvervsorganisatio-
ner.
En udvidelse som den Lovforslaget lægger op til, hvor leverandører med en årlig omsætning på
over EUR 350 mio. skal have betaling indenfor 60 dage, bør som minimum modsvares af en til-
svarende beskyttelse af køberne, hvorefter leverandører med en årlig omsætning på over EUR 350
mio. ikke kan kræve betaling indenfor 30 dage.
19/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
§ 3, stk. 5, litra c:
Bestemmelsen indeholder en meget konkret undtagelse for levering af druer til vinproduktion.
Begrundelsen for undtagelsen er ifølge Lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (side 56,
afsnit 9), at druerne kun høstes i en meget begrænset periode af året, men at slutproduktet i nogle
tilfælde først sælges mange år senere.
Dansk Erhverv opfordrer til, at Danmark er særligt opmærksom på den type af undtagelser til Di-
rektivet, og fremadrettet vil arbejde for at denne undtagelse udstrækkes til andre varegrupper, der
måtte have samme udfordringer.
§4, stk. 1:
Se bemærkninger ovenfor under § 3, stk. 1, med fornødne tilpasninger til hhv. Lovforslagets og
Direktivets bestemmelser.
§4, stk. 2:
Se bemærkninger ovenfor under § 3, stk. 2.
§ 4, stk. 4:
Bestemmelsen henviser til § 3, stk. 6, litra a) -c). Det bør vel med rette være en henvisning til § 3,
stk. 5, litra a) -c).
§ 4, stk. 5:
Dansk Erhverv undrer sig over, hvorfor der her ikke blot er henvist til den tilsvarende bestem-
melse i Lovforslagets § 3, stk. 6, ligesom man i Lovforslagets § 4, stk. 4 har valgt at henvise til de
tilsvarende bestemmelser i Lovforslagets § 3.
§ 5
–
overordnede bemærkninger:
Dansk Erhverv har med tilfredshed noteret sig, at Lovforslagets § 5 er en tekstnær implemente-
ring af Direktivets art. 3(1)(b)-(i).
Dansk Erhverv er enig i, at der på nuværende tidspunkt efter danske forhold, ikke er nogen gyldig
grund til at tilføje yderligere praksisser til Lovforslagets forbudsliste (sort liste).
Den løbende monitorering og evaluering som Lovforslaget lægger op til, vil gøre det muligt at
gribe ind med yderligere tiltag, skulle det
–
mod forventning
–
vise sig hensigtsmæssigt. I så fald
vil det kunne ske på baggrund af indsamlet konkret data, hvilket i alle tilfælde må være en forud-
sætning for en overimplementering af Direktivets regler.
§ 5, stk. 1, nr. 2:
Bestemmelsen forbyder køberen ensidigt at ændre vilkår i en leveringsaftale. Bestemmelsen er
umiddelbart i overensstemmelse med Direktivet og med almindelig dansk aftaleret.
20/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0043.png
DANSK ERHVERV
Det fremgår af Lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (side 60, afsnit 5),
at en ”ulovlig”
ensidig ændring af aftalen eksempelvis kan være, at køberen trækker produkter omfattet af vare-
sortimentet ud af leveringsaftalen.
Dansk Erhverv er som udgangspunkt enig i denne vurdering, men kun for så vidt angår det til-
fælde, hvor køberen nægter at aftage et produkt omfattet af leveringsaftalen. En situation hvor kø-
beren aftager produktet i overensstemmelse med leveringsaftalen, til den aftalte tid og pris, bør
dette være absolut tilstrækkeligt til, at køberen i alle tilfælde må anses som havende opfyldt sine
forpligtelser i henhold til aftalen. Dette også selvom køberen efterfølgende måtte vælge ikke at in-
kludere varen i køberens varekatalog til videresalg. Dette bør præciseres i Lovforslagets bemærk-
ninger.
Det fremgår videre af bemærkningerne til bestemmelsen (side 60, afsnit 5), at hvis der i en aftale
mellem leverandøren og køberen, er mulighed for at køberen kan specificere konkrete elementer i
aftalen på et senere tidspunkt, bør køberens anvendelse af denne mulighed, ikke blive anset for en
ensidig ændring af aftalevilkårene.
Dansk Erhverv er meget enig i denne betragtning, idet en sådan specificering der har hjemmel i
parternes aftale, ikke kan anses som en ensidig ændring af aftalen.
Dansk Erhverv er derfor også bekymret ved anvendelsen af
ordet ”formegentlig” i
Lovforslagets
bemærkninger til bestemmelsen (side 60, afsnit 7) hvoraf fremgår, at »Den
foreslåede bestem-
melse ændrer dermed ikke ved, at en køber formentlig fortsat vil kunne udøve dennes kontrak-
tuelle rettigheder inden for rammerne af leveringsaftalen, uden at dette nødvendigvis vil blive
betragtet som en ensidig ændring af kontraktvilkårene og dermed vil være forbudt.«
(vores un-
derstregning)
Der kan, som vi ser det, ikke være noget ”formegentlig” ved denne bestemmelse.
Har parterne
indgået en aftale om, at køberen kan specificere konkrete forhold i aftalen på et senere tidspunkt,
har en sådan efterfølgende specificering hjemmel i aftalen og kan derfor ikke anses som en ensi-
dig ændring af aftalen.
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at det gøres klart i lovbemærkningerne, at indeholder en af-
tale mulighed for efterfølgende præciseringer eller specificeringer, vil dette ikke være at anse som
en ensidig ændring af aftalen.
§ 5, stk. 1, nr. 3:
Det fremgår af Lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (side 61, afsnit 1), at Lovforslaget
ikke begrænser mulighed for anvendelse af
supply chain finance (”SCF”),
under forudsætning af,
at den underliggende faktura er i overensstemmelse med betalingsfristerne på hhv. 30 og 60
dage.
Det er efter vores opfattelse en sandhed med modifikationer, idet Lovforslaget efter vores opfat-
telse, reducerer anvendelsen af SCF til en mere teoretisk end praktisk mulighed.
21/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
SCF er et tilbud fra en køber til sine leverandører, hvor køberen
–
via SCF-banken
–
stiller sin
kreditværdighed og kreditlinjer til rådighed for sine leverandører.
Fordi der ofte er stor forskel på leverandørens og køberens kreditværdighed og derved den rente
de kan opnå, skaber SCF efter vores opfattelse en win-win situation for både leverandøren og kø-
beren. Køberen kan få længere betalingsbetingelser, mens leverandøren stadig får betaling kon-
tant (typisk indenfor 2-5 dage) og har lavere renteomkostning gennem brug af SCF-programmer.
Dette vil også være tilfældet selvom set-up
’et
fx vil indebære en forlængelse af kredittiden fra 30
til fx 90 dage.
Desuagtet at Lovforslaget ikke gør brugen af SCF ulovlig, medfører betalingsfrister på hhv. 30/60
dage, at de afgørende incitamenter for at tilbyde SCF begrænses
–
eller i værste tilfælde
–
fjernes
helt.
Det er derfor ikke korrekt, når det fremgår af bemærkningerne, at Lovforslaget ikke begrænser
anvendelsen af SCF.
Det er derudover vores opfattelse, at den begrænsning i anvendelsen af SCF, der sker i medfør af
Direktivet, herunder særligt den overimplementering Lovforslaget lægger op til, ikke vil resultere
i de facto kortere betalingsfrister end det i dag er tilfælde ved anvendelse af SCF.
Såfremt incitamentet for at anvende SCF fjernes, eller begrænses unødigt, er der efter vores opfat-
telse en reel risiko for, at eksisterende SCF-aftaler i værste fald vil blive opsagt, ligesom nye afta-
ler ikke vil blive indgået, hvorved leverandører går fra at modtage de facto betaling indenfor 2-5
dage, til at modtage betaling indenfor hhv. 30/60 dage.
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at kravet om, at anvendelsen af SCF forudsætter, at betalings-
fristerne på den underliggende faktura er i overensstemmelse betalingsfristerne i Lovforslaget
fjernes i videst muligt omfang. Det vil sige, at kravet fjernes, i de situationer hvor Lovforslaget re-
elt udgør en overimplementering af Direktivets bestemmelser, dvs. i alle situationer hvor leveran-
døren tilhører samme eller et højere interval end køberen, eller hvor leverandøren har en årlig
omsætning på over EUR 350 mio.
Dansk Erhverv opfordrer endvidere til, at Erhvervsministeriet inkluderer muligheden for at lade
SCF udgøre en undtagelse til de Direktiv fastsatte betalingsfrister, når Direktivet skal evalueres
senest i 2025.
§ 5, stk. 1, nr. 7:
Det fremgår af bestemmelsen, at en købers trussel om, eller direkte iværksættelse af, handelsre-
pressalier, er forbudt. Det er et forbud, som Dansk Erhverv er meget enig i.
Ligesom det er tilfældet vedr. ensidig ændring af vilkår, er Dansk Erhverv bekymrede ved anven-
delsen af ordet ”formegentlig” i Lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (side 62, afsnit
6)
22/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0045.png
DANSK ERHVERV
hvoraf det fremgår, at »Hvis
muligheden for ovenstående handlinger allerede følger af leve-
ringsaftalen, vil en køber formentlig fortsat som udgangspunkt kunne udøve dennes kontraktu-
elle rettigheder.«
(vores understregning)
Der kan ikke være noget
”formegentlig” ved denne bestemmelse. Har parterne indgået en aftale
om, at køberen kan specificere konkrete forhold i aftalen på et senere tidspunkt, har en sådan ef-
terfølgende specificering hjemmel i aftalen og kan derfor ikke anses som en ensidig ændring af
aftalen.
Ydermere må det være sådan, at har køberen opfyldt sine forpligtelser i henhold til aftalen, og af-
tager produktet i overensstemmelse med leveringsaftalen, til den aftalte tid og pris, kan det ikke
anses for iværksættelse af en handelsrepressalie, hvis køberen efterfølgende vælger ikke at inklu-
dere varen i køberens varekatalog til videresalg.
Dansk Erhverv opfordrer til, at begge ovennævnte punker fremgår klart i lovbemærkningerne.
§ 6
–
overordnede bemærkninger:
Dansk Erhverv har med tilfredshed noteret sig, at Lovforslagets § 6 overordnet set, er en tekstnær
implementering af Direktivets art. 3(2)(a)-(f) og Direktivets art. 3(3).
Dansk Erhverv er enig i, at der på nuværende tidspunkt efter danske forhold, ikke er nogen gyldig
grund til at tilføje yderligere praksisser til Lovforslagets liste over praksisser der er forbudt uden
forudgående aftale (grå liste).
Den løbende monitorering og evaluering som Lovforslaget lægger op til, vil gøre det muligt at
gribe ind gribe ind med yderligere tiltag, skulle det
–
mod forventning
–
vise sig hensigtsmæssigt.
I så fald vil det kunne ske på baggrund af indsamlet konkret data, hvilket i alle tilfælde må være
en forudsætning for en overimplementering af Direktivets regler.
§ 7, stk. 1:
Direktivet
–
og Lovforslaget
–
regulerer i høj grad forhold, der almindeligvis ville høre under kon-
kurrencereglerne. Dansk Erhverv er derfor enig i, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges
til dansk håndhævelsesmyndighed.
§ 8, stk. 1:
Dansk Erhverv læser bestemmelsen således, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har stedlig
kompetence til at behandle klager, hvis enten leverandøren eller køberen, er etableret i Danmark.
Dette, er efter vores opfattelse i overensstemmelse med Direktivet.
Det fremgår endvidere af Lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (side 67 øverst), at der
lovligt kan indgås lovvalgsaftaler mellem leverandøren og køberen, samt at en sådan lovvalgsaf-
tale vil blive respekteret. Dette er efter vores opfattelse, i overensstemmelse med Direktivet.
23/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Om end vi er enige i Lovforslagets konklusion, er vi umiddelbart betænkelig ved Lovforslagets
henvisning til Rom I (Rådet og Parlamentet forordning nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kon-
traktretlige forpligtelser), idet Rom I efter vores forståelse, ikke finder anvendelse i Danmark,
som følge af det danske retsforbehold. Det er dog samtidig vores umiddelbare opfattelse, at der
kan være tale om en henvisningsfejl, idet der med rette skulle være henvist til Romkonventionen
(lovvalgskonventionen fra 1980 og forløberen for Rom I).
Det fremgår ydermere af bestemmelsen, at det kun er leverandøren, der har klageadgang. Desu-
agtet at Lovforslaget er ren leverandørbeskyttelse, må der antages at kunne opstå situationer hvor
det vil være fordelagtigt for køberen at kunne klage.
Et eksempel kan være aftaler om forhold omfattet af Lovforslagets § 6, hvor leverandøren nægter
at betale med henvisning til, at aftalen ikke er tilstrækkelig ”klar og
utvetydig”,
mens køberen den
modsatte opfattelse. Leverandøren ønsker ikke at klage, men nægter alligevel at betale. I sådanne
må køberen antages at være henvist til at indbringe sagen for domstolene.
Det vil efter vores opfattelse være langt mere hensigtsmæssigt, om køberen blev givet adgang til
bl.a. at indbringe sådanne fortolkningsspørgsmål for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til af-
klaring.
En sådan adgang for køberen vil endvidere også imødekomme den mærkværdige situation, hvor
leverandøren efter at være blevet stævnet af køberen, klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen med påstand om, at køberen har overtrådt den danske UTP-lovgivning.
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at der inkluderes en klageadgang for køberen.
Dansk Erhverv opfordrer endvidere til, at det i lovbemærkningerne gøres klart, hvordan UTP-re-
guleringen skal spille sammen med anden lovgivning, herunder aftaleloven og konkurrenceloven.
Den overimplementering, som Lovforslaget lægger op til, kan resultere i at større leverandører får
en så forstærket forhandlingsstyrke overfor deres købere, at leverandøren under normale om-
stændigheder ville kunne anses for at indtage en dominerende stilling. Udfordringen i den kon-
krete situation kan være, at fordi den konkrete forhandlingsstyrke skyldes rettigheder givet i med-
før af lovgivningen, så vil det have betydning i forhold til den vurdering af misbrug af domine-
rende stilling, der skal ske efter konkurrenceloven.
§ 8, stk. 3:
Dansk Erhverv læser bestemmelsen således, at uanset gyldigt aftalt lovvalg, jf. § 8, stk. 1, vil en
leverandør aldrig kunne stilles dårlige end EU’s minimumsbeskyttelsesregler i medfør af Direkti-
vet. Dette er, efter vores opfattelse, i overensstemmelse med Direktivet.
Det er vores forståelse, at hvis eksempelvis en tysk leverandør med en årlig omsætning på over
EUR 350 mio. og en dansk køber med en årlig omsætning på EUR 200 mio. indgår en leverings-
aftale omfattet af tysk ret, så kan den tyske leverandør fortsat klage i Danmark, jf. § 8, stk. 1.
24/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i så fald være forpligtet til tage imod klagen, jf. § 8, stk. 1,
men i medfør at § 8, stk. 3, alene skulle påse, at leveringsaftalen opfylder Direktivets bestemmel-
ser.
I det konkrete eksempel vil det betyde, at den tyske leverandør ikke er beskyttet, da den tyske le-
verandør både har en årlig omsætning på over EUR 350 mio. og samtidig er større end køberen.
Det bemærkes at det samme ville gøre sig gældende efter tysk ret, idet Tyskland lægger op til en
1:1 implementering af Direktivets anvendelsesområde.
Dansk Erhverv er mere tvivlsom overfor en situation, hvor to danske aktører har indgået en leve-
ringsaftale, hvor der bliver aftalt eksempelvis spansk ret. I denne situation fremgår det ikke klart
af Lovforslaget, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil agere. Det erkendes, at situatio-
nen er teoretisk, idet spansk ret i ovennævnte eksempel vil finde anvendelse på hele parternes af-
taleforhold, hvilket formegentlig meget sjældent, vil være hensigtsmæssigt.
Dansk Erhverv opfordrer til, at det gøres mere tydeligt i Lovforslagets bemærkninger
–
eventuelt
ved brug af eksempler
–
hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil forholde sig i forskellige
scenarier.
§ 8, stk. 4:
Det kan ikke udelukkes, at der efter ikrafttrædelsen af de nye danske regler, vil blive indsendt en
række klage af mere eller mindre seriøs karakter, for derigennem at teste rækkevidden af de nye
regler.
Dansk Erhverv støtter muligheden for at opkræve gebyr i forbindelse med indsendelsen af klager.
§ 9, stk. 1:
Dansk Erhverv støtter muligheden for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vurdere og pri-
oritere dets ressourcer, samt hvorvidt der er anledning til at forfølge en given sag.
§ 12:
Vi læser bestemmelsen sådan, at denne giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fuldstændig de
samme kontrolmuligheder som efter konkurrenceloven, det vil sige, bl.a. muligheden for at gen-
nemføre kontrolundersøgelser (dawn raids) hos virksomhederne. Dette bekræftes til dels af Lov-
forslagets bemærkninger til bestemmelsen (side 73, første afsnit), hvoraf det fremgår, at Lov-
forslagets § 12 er udformet med inspiration fra konkurrencelovens § 18, stk. 1-8.
Dansk Erhverv kan støtte beslutningen om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have til-
strækkelige kontrolmuligheder. Vi er dog samtidig meget kritiske overfor muligheden for, at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen skal have fuldstændig de samme kontrolmuligheder som efter
konkurrencelovens regler
–
herunder særligt muligheden for at gennemføre kontrolundersøgelser
(dawn raids) hos virksomheder
–
idet der netop ikke er tale om overtrædelser af konkurrencereg-
lerne.
25/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Det bemærkes, at langt de fleste klager, der måtte blive indgivet efter den danske lovgivnings
ikrafttrædelse, antageligvis ikke vil omfatte situationer, der ellers ville være omfattet af de eksiste-
rende regler i konkurrenceloven. Det er derfor ikke sammenlignelige potentielle overtrædelser.
Kontrolforanstaltningerne bør derfor afpasses til den potentielle forseelse, som der er tale om.
§ 12, stk. 9 og § 13:
Vi læser de to bestemmelser således, at de begge giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ad-
gang til (i) at gennemføres kontrolundersøgelser i Danmark på vegne af andre europæiske kon-
trolmyndigheder, og (ii) at videregive oplysninger om danske virksomheder til andre europæiske
kontrolmyndigheder.
Dansk Erhverv har forståelse for en sådan bestemmelse, da den har til formål at sikre et effektivt
samarbejde mellem de håndhævende myndigheder indenfor EU.
Dansk Erhverv er dog samtidig bekymret ved de tilfælde, hvor en leverandør tilsidesætter et aftalt
dansk lovvalg og i stedet vælger at klage i leverandørens hjemland for derigennem at få gennem-
trumfet bedre fordele.
Eksempelvis: En europæisk leverandør og en dansk køber, har aftalt dansk lovvalg. Leverandø-
rens hjemland har indført mere leverandørvenlige regler end Danmark. Håndhævelsesmyndighe-
derne i leverandørens hjemland anmoder Danmark om bistand til gennemførsel af kontrolunder-
søgelser i Danmark og om videregivelse af oplysninger om den danske køber.
Dansk Erhverv opfordrer til, at det fremgår mere klart af Lovforslaget
–
eventuelt ved medtagelse
af eksempler
–
hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil forholde sig i en sådan situation.
Dansk Erhverv antager endvidere, at muligheden for at videregive oplysninger i medfør af § 13,
alene gælder såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan sikre sig, at modtagerlandet som
minimum overholder samme (strenge) fortrolighedsbestemmelser som Danmark.
§ 15:
Det fremgår af bestemmelsen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser ikke kan påkla-
ges til anden offentlig myndighed, men skal indbringes for domstolene senest 8 uger efter afgørel-
sen.
Dansk Erhverv er betænkelig ved denne manglende rekurs. Særligt taget det ellers tætte sammen-
fald mellem Lovforslagets kontrolbestemmelser og reglerne i konkurrenceloven, er det bemærkel-
sesværdigt, at man har valgt ikke at medtage muligheden for at klage til hhv. Konkurrencerådet
og Konkurrenceankenævnet. Dansk Erhverv er samtidig forstående overfor, at der med Lovforsla-
get ikke er tale om potentielle overtrædelser, der på anden vis kan sammenlignes med konkurren-
celovsovertrædelser, hvorfor en rekurs adgang til hhv. Konkurrencerådet og Konkurrenceanke-
nævnet kan være mindre hensigtsmæssigt.
Dansk Erhverv vil opfordre til, at dette punkt begrundes yderligere i Lovforslagets bemærkninger.
26/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
§ 16, stk. 1:
Det fremgår ikke klart af bestemmelsen eller de dertilhørende bemærkninger, hvilken anden
myndighed det kan være nødvendigt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at dele oplysninger
med.
Dansk Erhverv opfordrer til, at der i Lovforslagets bemærkninger medtages eksempler på så-
danne myndigheder, hvis det er nødvendigt at have en sådan rettighed.
§ 16, stk. 3:
Det fremgår ikke klart af bestemmelsen, hvem der har til opgave at sikre, at oplysninger omfattet
af bestemmelsen, ikke offentliggørelse.
Dansk Erhverv opfordrer til, at det fremgår klart af Lovforslaget, at køberen har ret til at blive
hørt om indholdet af afgørelsen før dennes offentliggørelse, for derigennem at sikre at oplysnin-
ger omfattet af bestemmelsen, ikke offentliggøres.
§ 19, stk. 1:
Dansk Erhverv har med tilfredshed noteret sig, at bestemmelsen giver Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen mulighed for at give virksomhederne påbud, førend der rejses krav om bøde.
Da der er tale om regulering af et område der på nuværende tidspunkt ikke er reguleret særskilt i
Danmark, opfordrer Dansk Erhverv til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen primært
–
med
undtagelse af forsætlige overtrædelser af lovgivningen
–
anvender vejledning og eventuelle på-
bud, i forbindelse med håndhævelsen af de danske regler.
§ 20, stk. 1:
Dansk Erhverv er generelt imod administrative bøder, men anerkender, at bødeforlægsmulighe-
den kan være praktisk, når der foreligger et klart billede af, hvilke overtrædelser der medfører en
given bødestørrelse. På nuværende tidspunkt er det dog uklart, hvordan bødeniveauet vil udvikle
sig, og det er derfor vores opfattelse, at der som minimum skal være en 10-årig periode frem til
2031, hvor bøderne alene kan fastsættes af domstolene.
§ 21, stk. 3:
Dansk Erhverv har med tilfredshed noteret sig, at Lovforslaget indeholder en overgangsbestem-
melse, som muliggjort af Direktivets art. 1, stk. 4.
Dansk Erhverv er dog beklageligvis ikke enig i, at aftaler indgået før ikrafttrædelsesdagen 1. juli
2021, jf. § 21, stk. 1, først skal være bragt i overensstemmelse med de danske regler senest 30. juni
2022.
Det fremgår af Direktivets art. 1, stk. 4, at »Leveringsaftaler,
der er indgået inden datoen for of-
fentliggørelse af de foranstaltninger, som gennemfører dette direktiv, jf. artikel 13, stk. 1, første
afsnit, bringes i overensstemmelse med dette direktiv senest 12 måneder efter nævnte dato for
offentliggørelse«.
27/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Det fremgår videre af Direktivets art. 13, stk. 1, første afsnit, at »Medlemsstaterne
vedtager og
offentliggør senest den 1. maj 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige
for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og be-
stemmelser.«
Den relevante dato for overgangsbestemmelsen må derfor være 12 måneder efter datoen for of-
fentliggørelse af den danske vedtagne lovgivning. Da den dato endnu ikke er kendt, er det efter
vores opfattelse, kun muligt at fastslå, at datoen må være senest 30. april 2022.
--00o00--
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for spørgsmål og uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen,
Tina Buur Johnsen
Chefkonsulent
28/28
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0051.png
28. januar 2021
LZL
Erhvervsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att. Julie Kragh Kruse
Sendt pr. e-mail:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar - Udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relatio-
ner mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
DI Fødevarer har modtaget høring vedr. Udkast til forslag til lov om urimelig handels-
praksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. DI
Fødevarer har følgende bemærkninger:
Mange fødevarevirksomheder giver udtryk for, at de ofte oplever eksempler på den type
urimelig handelspraksis i deres kunderelationer, som lovforslaget adresserer.
DI Fødevarer er tilhænger af aftalefrihed, og vi havde foretrukket en frivillig ordning frem
for lovgivning på området. Vi har dog måtte konstatere, at tilslutningen til det frivillige,
europæiske initiativ, Supply Chain Initiative, der blev arbejdet på i mange år, desværre
ikke havde den nødvendige opbakning og tilslutning.
I det perspektiv er vi som udgangspunkt positivt stemt over for det lovforslag til imple-
mentering af UTP-direktivet i dansk ret, der nu foreligger.
Overordnet set anerkender vi, at lovforslaget er en klar forbedring i forhold til minimums-
direktivet, når det handler om at tilnærme sig aftalelighed, selvom vi ikke kan tilslutte os
den undtagelse, der stadig gør sig gældende i forhold til betalingsfrister for letfordærvelige
fødevarer.
Derudover er der en række elementer i lovudkastet, hvor vi har forslag til ændringer, for
at sikre, at loven lever op til sit formål om at fremme fair samhandel i landbrugs- og føde-
vareforsyningskæden i Danmark:
•
•
•
Det er afgørende for lovens virkning, at de danske regler ikke kan fraviges ved at
aftale andet lovvalg end dansk. Samhandelsaftaler med virkning i Danmark skal
være underkastet danske regler om urimelig handelspraksis, ellers risikerer vi, at
lovens formål bliver undermineret.
Det er vigtigt, at vi får en operationel og agil myndighed til at håndhæve reglerne.
Vi foreslår, at håndhævelsesmyndigheden oprettes som et selvstændigt sekretariat
med sæde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Reglerne skal gælde
for
alle føde- og drikkevarer. Det er ikke tilfældet i lovudka-
stet.
*SAG*
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
Vi uddyber nedenfor.
1. Aftalelighed
–
et skridt på vejen, men desværre stadig undtagelse (§ 3-6)
Vi havde gerne set, at reglerne i lovforslaget, uden undtagelser, omfattede alle handler
mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden - uafhængigt af virksomhedernes om-
sætning og indbyrdes relative forhandlingsstyrke. Altså aftalelighed - ens vilkår for alle.
Vi anerkender, at man i lovforslaget er kommet langt for at sikre ens aftalevilkår, men
betalingsbetingelser for letfordærvelige fødevarer er fortsat forskellige for leverandører
med hhv. over og under 350 mio. euro i omsætning. Det er ikke hensigtsmæssigt, når to
ferskvareleverandører med lignende produkter forhandler med den samme kunde, og den
ene må tilbyde dobbelt så lang betalingsfrist (60 dage) i forhold til den mindre konkurrent
(30 dage).
Når det er sagt, vil vi gerne kvittere for, at lovforslaget er en klar forbedring og forenkling
i forhold til minimumdirektivet. Vi kan også tilslutte os, at der gives mulighed for helt små
købere til at forhandle sig til længere kreditter, når der er særligt behov for dette (bagatel-
grænsen).
2. Dansk lov skal gælde i Danmark - Lovens regler bør gøres internationalt
præceptive (§ 8, stk. 3)
Under visse omstændigheder kan de danske regler omgås ved andet lovvalg end dansk.
Dette kan have nogle uheldige konsekvenser. Særligt kan der være en risiko for, at en stærk
aftalepart kan tvinge et andet lovvalg igennem. Dermed kan danske parter i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden undgå at være underlagt de danske regler. Incitamentet til dette
kan for eksempel være at opnå eller tilbyde længere betalingsfrister end muligt med de
danske regler, opnå betalinger som ikke relaterer sig til salg, eller fordele mere risiko for
varesvind til sælger, end de danske forbud muliggør.
Muligheden for andet lovvalg underminerer også aftaleligheden. De danske regler kan
omgås ved andet lovvalg end dansk, hvis samhandlen ikke ville være omfattet af mini-
mumsdirektivet. Dermed er man tilbage i en situation, hvor store sælgere ved at sige ja til
andet lovvalg er reguleret lempeligere end mindre konkurrenter, som ville være omfattet
af minimumsdirektivets størrelsesmodel. Frit lovvalg kan dermed risikere at underminere
hele lovarbejdets intentioner om at skabe aftalelighed.
Muligheden for andet lovvalg end dansk kan yderligere medføre betydende administrative
byrder. Med mindre købere forhandler igennem et ensartet lovvalg, risikerer sælgere at
stå i en uoverskuelig situation, hvor de skal agere underlagt flere forskellige landes UTP-
lovgivning med regler, der er forskellige fra leveringsaftale til leveringsaftale.
Hele bestræbelsen på at undgå urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden i Dan-
mark, og sikre aftalelighed, risikerer at blive undermineret ved mulighed for andet lovvalg
end dansk. Derfor bør lovforslagets forbudsbestemmelser gøres internationalt præcep-
tive.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
3. Effektiv og fleksibel håndhævelsesmyndighed nødvendig
–
selvstændigt se-
kretariat under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (§7)
Det er vigtigt, at vi får en operationel og agil myndighed til at håndhæve reglerne. Hånd-
hævelsesmyndigheden skal effektivt og dynamisk sikre lovens overholdelse og dermed lo-
vens formål om bedre samhandelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Vi
mener derfor, at håndhævelsesmyndigheden ikke blot skal fungere som klageinstans, men
aktivt sørge for at lovens formål gennemføres
–
også gennem konfliktløsning, som ikke
nødvendigvis leder til påbud, bøder og offentliggørelse.
Vi foreslår, at håndhævelsesmyndigheden oprettes som et selvstændigt sekretariat med
sæde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kom-
petencer og ressourcer inden for informationsindsamling, kontrolundersøgelser samt sek-
tor- og markedsundersøgelser er helt centrale i håndhævelsen af loven. Dog ser vi også
nogle ulemper i forhold til prioriteringen af sager og sagsbehandlingstider.
Derfor bør håndhævelsesmyndigheden etableres som et selvstændigt og uafhængigt se-
kretariat med egne medarbejdere og egen økonomi med sæde i Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen.
Derudover foreslår vi, at håndhævelsesmyndigheden i loven gives følgende beføjelser og
pligter:
•
•
•
•
•
Håndhævelsesmyndigheden bør pålægges at lave årlige markedsundersøgelser af uri-
melig handelspraksis i samhandel mellem leverandører og købere og på den baggrund
identificere konkrete problemer og mål.
Håndhævelsesmyndigheden bør ikke gives så bred adgang til sagsprioritering, som
følger af lovforslagets § 9, stk. 1. Alternativt skal der præciseres transparente og kon-
krete rammer for sagsprioritering.
Håndhævelsesmyndigheden bør pålægges at etablere rammerne for uafhængig, fair og
økonomisk overkommelig mægling til løsning af konflikter.
Håndhævelsesmyndigheden bør gives beføjelser til sagsafslutning ved tilsagn.
Lovbemærkningerne bør fastsætte et vejledende minimumsniveau for bødestørrelsen.
4. Loven bør dække
alle
føde- og drikkevarer (§2)
Lovforslagets §2 definerer landbrugs- og fødevarer som produkter, der er opført i bilag I
til EUF-Traktaten, og produkter, der ikke er opført i bilaget, men som er forarbejdet til
konsum ved hjælp af produkter, der er opført i bilaget.
Dette dækker bredt, hvad der i gængs forstand opfattes som landbrugs-, føde- og drikke-
varer. Dog er visse landbrugs-, føde- og drikkevarer ikke dækket. Der er for eksempel
nogle produkter i kategorien øl og vand, som vil være dækket, og andre som ikke vil. En
’almindelig’ sukkerholdig
sodavand vil med henvisning til bilag I til EUF-Traktaten være
opfattet som en fødevare og er dermed dækket, mens en sukkerfri sodavand ikke vil være
opfattet som en fødevare og dermed ikke omfattet af reguleringen.
Principielt bør alle landbrugs-, føde-, og drikkevarer være omfattet, og der bør ikke være
ulogiske mangler i anvendelsesområdet, fordi et givet produkt ikke er listet på bilag I til
EUF-Traktaten.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0054.png
Endvidere vil det skabe nogle administrative byrder, der hvor sælgere både har varer, som
er dækket og varer, der ikke er, for eksempel en udbyder af læskedrikke. Hvis der i denne
situation forhandles ét sæt betalingsbetingelser for varer som er dækket, og andre
betingelser for varer, som ikke er, vil der komme byrder i form af kompleksitet i
forhandlingssituationen, dobbelt så mange ordrer, det dobbelte antal fakturaer m.m., som
kun kan fordyre varen.
Vi mener derfor, at alle landbrugs-, føde-, og drikkevarer, herunder vand med brus,
sukkerfri læskedrik og mineralvand, bør dækkes af loven.
Det kan gøres ved at bruge enten bilag 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 510/2014, eller nomenklaturen i SKATs toldtariffer, og herudfra præcisere
landbrugs-, føde- og drikkevarer mere udtømmende.
5. Bemærkning vedr. Supply Chain Finance
Vi glæder os over, at det i bemærkningerne til lovens §5, stk. 1, nr. 3 er præciseret at
kreditfacilitering (Supply Chain Finance) er en mulighed mellem parter i
fødevareforsyningskæden, men at det er den underliggende faktura, som er gældende
vedrørende lovforslagets §§ 3 og 4 omhandlende maksimale betalingsbetingelser. Dette er
en ganske vigtig præcisering, da der ellers kunne være tvivl om, hvorvidt de maksimale
betalingsbetingelser skulle forstås som inklusiv eller eksklusiv kreditfacilitering. Med
denne præcisering fastslås at betalingsbetingelser på faktura og i samhandelsaftale
maksimalt må være henholdsvis 30 eller 60 dage, og kredit facilitering er en serviceydelse,
som kan tilkøbes oven i dette.
……………..
Vi ser frem til det videre arbejde med implementeringen af direktivet i Danmark, og vi
stiller os til rådighed for videre dialog.
Med venlig hilsen
Lars Zøfting-Larsen
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0055.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Sendt pr. mail til.
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
København, den 29. januar 2021
Vedr.: Høring over forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
De Samvirkende Købmænd har modtaget ovennævnte forslag til lov om urimelig
handelspraksis i høring, og vi har nogle enkelte kommentarer hertil.
Helt overordnet havde vi fra DSK’s
side helst set, at der ikke var vedtaget et sådant
direktiv, og at det fortsat havde været op til parterne inden for rammerne af bl.a.
aftaleloven og konkurrenceloven m.v. selv at forhandle og fastsætte samhandelsbe-
tingelserne.
Da direktivet imidlertid nu er vedtaget og skal implementeres i dansk ret, havde vi
naturligvis også derfor helst set, at den danske regering havde valgt en minimums-
implementering af direktivet, så effekterne
–
såvel de økonomiske som administra-
tive - blev så begrænsede som overhovedet muligt.
Vi har dog gennem drøftelserne med Erhvervsministeriet og en række øvrige organi-
sationer og virksomheder måttet konstatere, at udgangspunkterne har været så for-
skellige, at det ikke har været muligt at opnå enighed om en minimumsimplemente-
ring. På den baggrund skal vi fra DSK’s
side tilkendegive, at vi er indforstået med, at
det foreliggende forslag er en så afbalanceret løsning, som vi har kunnet nå frem til,
men det er dog også vigtigt at pointere, at vi hermed er gået til den yderste grænse
for, hvad vi anser for muligt.
For så vidt angår bemærkningerne til lovforslagets materielle indhold, henviser vi
også til de bemærkninger, der er afgivet af Dansk Erhverv, men der er dog nogle
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
punkter, som vi ønsker at henlede ministeriets opmærksomhed på, og hvor vi fin-
der, der er behov for yderligere præciseringer og justeringer.
Lovforslagets administrative byrder
Ministerierne sammenfatter sædvanligvis de økonomiske og administrative byrder i
et sammenfattende skema, så man kan få et hurtigt overblik over lovforslagets byr-
der. Dette er kun sket delvist i det foreliggende forslag, hvilket vi finder betænke-
ligt, ligesom vi finder, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har kvantificeret byr-
derne.
For så vidt angår vurderingen af de regionale konsekvenser, opregnes disse til ude-
lukkende at være positive. Det er korrekt, at de er positive for landbrugssektoren,
men der er ikke taget højde for, at der vil være mærkbare, negative konsekvenser
for detailhandlen alene som følge af en minimumsimplementering.
Med hensyn til de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
fremgår det, at forslaget forventes at medføre betydelige økonomiske og admini-
strative konsekvenser
–
og det er utvivlsomt korrekt. Ud fra lovforslagets indhold er
det dog svært at se,
hvor store
de økonomiske og administrative omkostninger bli-
ver. Vi har oplysninger om, at enkelte af vores medlemmer
–
ud over at skulle
samtlige kontrakter igennem og evt. genforhandle disse
–
også vil skulle foretage
omkostningstunge ændringer i it-systemer m.v. Herudover vil implementeringen af
direktivet medføre væsentlige forringelser af dagligvarekædernes likviditet.
Vi er bekendt med, at en revisionsvirksomhed er i gang med at foretage en såkaldt
AMVAB-måling af de administrative byrder ved implementeringen af direktivet, og vi
kan kun opfordre til, at der i videst muligt vil blive taget højde for de uhensigts-
mæssigheder, denne måling måtte identificere.
Adgang for køber til at klage
Med lovforslaget indstiftes en klageinstans, hvortil sælger kan klage, hvis det er op-
står tvister med køber. Vi er fuldt ud klar over, at hele formålet med direktivet er at
beskytte leverandøren, og vi har også mundtligt drøftet med Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen undervejs i høringsperioden, at en køber kan bruge de almindelige
konkurrenceretlige regler, hvis køber eksempelvis finder, at leverandøren misbruger
en eventuel dominerende stilling.
En sådan klage via det ”almindelige konkurrenceretlige” system er imidlertid ofte
meget tung, ligesom købers henvisning til at løse eventuelle tvister i domstolssyste-
met også vil være det. Vi skal derfor endnu en gang opfordre Erhvervsministeriet til
at overveje, om man også skulle lade køberne få adgang til en administrativ klage-
adgang, hvis der opstår tvister mellem køber og leverandør, og hvor køber finder, at
leverandøren ikke lever op til de aftalte forpligtelser.
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
Lovvalg
Spørgsmålet om lovvalg er delvist belyst i bemærkningerne. Vi savner dog fortsat
svar på, om eksempelvis to danske samhandelsparter vil kunne foretage lovvalg, så
eksempelvis tysk ret vil kunne finde anvendelse på hele samhandelsforholdet. Vi
skal derfor opfordre Erhvervsministeriet til at belyse dette forhold.
Hvis der måtte opstå eventuelle spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er I na-
turligvis meget velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
John Wagner
Adm. Direktør
Jytte Tandrup
Underdirektør
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0058.png
29. januar 2021
/ASLNAL-erst
Høringssvar vedrørende lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforsla-
get i høring.
OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for er-
hvervslivet samt bemærkninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurde-
ring af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget samlet vil medføre administrative byrder for er-
hvervslivet på over 4 mio. kr. Der er derfor igangsat en AMVAB-måling for at
kvantificere byrderne nærmere.
Resultaterne af målingen skal fremgå af den samlede konsekvensvurdering af
lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med fremsættel-
sen af lovforslaget. Konsekvenserne anføres i afsnittet
Økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet
i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Lovforslaget implementerer EU's direktiv om urimelig handelspraksis (UTP-
direktivet), som forbyder 16 konkrete handelspraksisser mellem ulige parter i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Fx må store købere ikke stille krav til
sine leverandører om længere betalingsfrister end 30 eller 60 dage for hhv. let-
fordærvelige eller andre varer, annullere ordrer med kort varsel eller kræve, at
leverandørerne skal betale for ikke-solgte fødevarer.
Forbuddet mod de konkrete handelspraksisser medfører en række administra-
tive omkostninger for de omfattede virksomheder, som kan kategoriseres i
hhv. omstillingsomkostninger og løbende administrative konsekvenser. Omstil-
lingsomkostningerne tæller eksempelvis, at købere i landbrugs- og fødevare-
forsyningskæden skal indsamle og registrere leverandørernes størrelsesfor-
hold, opdele indkøbte varer mellem letfordærvelige og øvrige landbrugs- og
fødevarer, udarbejde nye standardkontrakter mellem køber og sælger mv.
Herudover vil der være løbende administrative omkostninger til eksempelvis
ajourføring af størrelsesforhold mv.
Det forventes, at op mod 55.000 virksomheder vil blive omfattet af forbudsbe-
stemmelserne. Det forventes dog, at byrderne i væsentlig grad vil koncentrere
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf
Fax
35 29 10 00
35 46 60 01
CVR-nr. 10 15 08 17
[email protected]
www.erst.dk
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0059.png
2/2
sig på de største virksomheder i fødevarekæden. Denne vurdering skal dog ses
med forbehold for AMVAB-målingens resultater.
AMVAB-målingen vil blive offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside ef-
ter forslagets eventuelle vedtagelse.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at lovforslaget understøtter
princip 5 om at ”Sikrer brugervenlig digitalisering”, da det planlægges at lave
en digital selvbetjeningsløsning, som skal understøtte virksomheders mulighe-
der for at klage i henhold til lovens bestemmelser. En digitale løsning for klage-
sager skal gøre det nemt og enkelt for virksomheder at indberette klager.
De øvrige principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være re-
levante for lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Nicolaj Sylvester Brarup
Fuldmægtig
Tlf. direkte: 35 29 16 96
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Aslak Alexander Schou Nalepa
Fuldmægtig
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291420
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om
dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse
på Virk.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0060.png
Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Email: [email protected]
www.finansogleasing.dk
29. januar 2021
Til
Erhvervsministeriet
Fremsendt til: [email protected]
Forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden
Erhvervsministeriet har fremsendt lovudkast om implementering af UTP-direktivet.
Direktivet gælder for fødevarer-leverandører op til EUR 350m i omsætning, da hele intentionen er
at
”beskytte” ”små” leverandører mod
større, potentielt dominerende købere (fx detail-kæder).
Vi ønsker det nærmere belyst, om ikke der kan ses bort fra direktivets betalingsfrister, når der er
aftalt en Supply Chain Finance-løsning mellem køber og leverandør, da denne løsning jo netop
indebærer, at leverandøren får betaling indenfor få dage.
For så vidt angår aftaleforhold med ikke-offentlige købere, har Finans og Leasing bemærket, at der
højest utraditionelt lægges op til en overimplementering af direktivet i følgende aftaleforhold, jf.
direktivets artikel 1, stk. 2:
1) Lovforslaget foreslås også at gælde for leverandører der omsætter for over EUR 350m, hvor der
er en begrænsning på max 60 dage for både alm. fødevarer og letfordærvelige varer, og
2) Nedenstående omsætningsintervaller i direktivet (op til de EUR 350m), hvor direktivet ikke
gælder for to lige store parter, eller hvis leverandøren er større end køberen, er ikke medtaget i det
danske forslag:
Købers årlige omsætning
EUR 2 mio. - EUR 10 mio.
EUR 10 mio. - EUR 50 mio.
EUR 50 mio. - EUR 150 mio.
EUR 150 mio. - EUR 350 mio.
Mere end EUR 350 mio.
Leverandørens årlige omsætning
Mere end EUR 2 mio.
Mere end EUR 10 mio.
Mere end EUR 50 mio.
Mere end EUR 150 mio.
Mere end EUR 350 mio.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
I aftaleforhold med offentlige købere lægges der også op til en overimplementering, for så vidt
angår levering fra leverandører med en omsætning på mere end EUR 350 mio.
Kombineret med bemærkningerne ovenfor vedrørende opgørelse af omsætning betyder det, at
lovforslaget indfører begrænsninger af kredittider for alle leverandører, hvis omsætning overstiger
EUR 350 mio., selvom dette ikke er påkrævet i henhold til direktivet.
Selvom det ikke er påkrævet i henhold til direktivet, foreslås der også indført begrænsninger af
kredittider for mindre leverandører i aftaleforhold med købere, der har EUR 2-350 mio. i
omsætning.
Der er typisk en meget sund betalingskultur i Danmark set i forhold til resten af Europa. Se herom
fx Dansk Industris analyse fra april 2019
”Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet”. Og
leverandørerne har adgang til gode finansieringsløsninger i form af factoring herunder Supply
Chain Financing fra forskellige inden- og udenlandske finansielle grupper.
Finans og Leasing har derfor ikke forståelse for, at man finder det nødvendigt at overimplementere
direktivet.
Hertil kommer, at det følger af direktivets artikel 9 samt direktivets præambel pkt. 39 og 40, at
overimplementeringen vil være ulovlig, hvis den strider mod direktivets formål samt Traktatens
bestemmelser om et effektivt indre marked.
Det er vores opfattelse, at forslaget til overimplementering ikke er velbegrundet og ikke er i
overensstemmelse med direktivets formål, der er at beskytte leverandører med en omsætning på
op til EUR 350 mio., som risikerer at blive pålagt urimelig handelspraksis af større og stærkere
købere.
Lovforslaget vil skabe uigennemsigtighed ved handel på tværs af landegrænserne. Og man gør
det med lovforslagets overimplementering mindre attraktivt at anvende danske leverandører, frem
for leverandører fra andre EU-lande, der ikke overimplementerer direktivet. Man risikerer således
at overimplementeringen kommer til at medføre det helt modsatte resultat nemlig dårligere vilkår
for danske leverandører. Det er derfor vores opfattelse, at overimplementeringen er i strid med
direktivets formål og dermed retsstridig. Man bør i det endelige lovforslag forholde sig konkret til
denne risiko.
Af de nævnte grunde opfordrer vi indtrængende erhvervsministeriet til at fjerne de dele af
lovforslaget, hvormed direktivet overimplementeres.
Subsidiære argumenter
Såfremt overimplementering uanset vores argumentation herimod fastholdes anføres følgende:
Det følger af lovforslagets bemærkninger på side 61, at Supply Chain Financing (SCF) kan
fortsætte til glæde for leverandørerne, så disse stadig kan opnå væsentlig hurtigere betaling
(kontant), end direktivet foreskriver, på fordelagtige vilkår.
Vi noterer med tilfredshed, at man herved anerkender fordelene for SCF.
Vi bemærker dog, at det overses, at begrænsningen i kredittiden betyder, at køberne fratages
mulighed for længere kredittid ud over lovens 30-60 dage. Derved forsvinder også deres interesse
i at bruge deres ressourcer og kreditrammer på at stille Supply Chain Finance til rådighed for deres
leverandører på attraktive vilkår. Det hænger sammen med, at et SCF-ordning er baseret på, at
køberens kreditværdighed er større end leverandørens, og derved kan køberen opnå en bedre
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
rente end leverandøren qua de kapitalkravsregler, banken er underlagt. Denne rentefordel går via
SCF-ordningen videre til leverandøren, og det giver fordele for både leverandøren og køberen.
Køberen får forlænget sine betalingsbetingelser, mens leverandøren via SCF-programmet får
betaling kontant (typisk indenfor få dage) og vil have lavere renteomkostning via SCF-ordningen
end ved træk på sin egen kassekredit på grund af forskellen i køber og leverandørs rentevilkår.
Men hvis kredittiden presses ned til 30/60 dage er der ikke rum nok til at opnå en ordentlig fordel af
forskellene i køberens og leverandørens kreditværdighed/rentevilkår hos banken til at SCF-
programmet er rationelt.
Vi anbefaler derfor, at der i lovforslaget, på de områder hvor direktivet overimplementeres, og hvor
det derfor står Danmark frit at fastsætte andre vilkår end i direktivet, fastsættes, at SCF er
dispenseret herfor, da det anses for kontant betaling indenfor loven, uanset den underliggende
kredittid på fakturaerne.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør for Finans og Leasing
Mobil 40382987
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0063.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Pr. e-mail:
[email protected], [email protected], [email protected]
28. januar 2021
Dok. 205718
Høring - Forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fremsendt ovenstående lovforslag i høring.
Lovforslaget har til hensigt at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæde i dansk ret
Direktivet er et minimumsdirektiv. Det giver mulighed for nationale bestemmelser om
urimelig handelspraksis, der er mere vidtrækkende, end hvad direktivet foreskriver. Med
lovforslaget fraviges direktivets udgangspunkt om, at reguleringen alene skal gælde, når
leverandøren er i en lavere omsætningskategori end køberen, idet det foreslås, at reglerne
skal gælde i alle handler mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
uafhængigt af virksomhedernes omsætning og indbyrdes relative forhandlingsstyrke. Dog
foreslås visse undtagelser til dette udgangspunkt for så vidt angår reglerne om betalings-
frister.
Forbrugerrådet havde helst set, at direktivet blev minimumsimplementeret. Efter vores
opfattelse ville en minimumsimplementering bedst sikre en effektiv konkurrence. Vi har
imidlertid forstået, at dette ikke har været en fremkommelig vej. Forbrugerrådet Tænk kan
derfor efter omstændighederne tilslutte sig lovforslaget, som det foreligger.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Morten Bruun Pedersen
Cheføkonom
1
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0064.png
Til
Erhvervsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jakobsens Vej 35
2500 Valby
Sendt pr e-mail:
[email protected]
Kopi:
[email protected]
og
[email protected]
Hotel Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
29. januar 2021
www.horesta.dk
[email protected]
Høringssvar
–
Forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
HORESTA takker for modtagelse af ovennævnte lovforslag og afgiver hermed sit høringssvar.
Indledningsvis kan HORESTA tilslutte sig kriterierne for et velfungerende indre marked, som drejer
sig om fair samhandel, aftalefrihed og fri konkurrence. Imidlertid vil implementeringen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og forsyningskæden i dansk ret med det nuværende forslag resultere i en
overimplementering og urimelig handelspraksis, hvor rettighederne er på leverandørens side.
HORESTA er således bekymret for, at Lovforslaget er i modstrid med Direktivets intension om at
beskytte den svage aktør i en forhandlingssituation.
HORESTA kan tilslutte sig Dansk Erhvervs omfattende høringssvar på området og tilføjer desuden.
HORESTA repræsenterer i alt overvejende grad købere af fødevarer og en stor del af
virksomhederne vil i sammenhæng med Lovforslaget være den svage part i forhandlingen med sine
leverandører.
Den danske overimplementering tager ikke højde for fødevareværdiomsætningskæden i Danmark.
Der er ikke alene tale om at beskytte de små leverandører fra nogle få store indkøbere i form af
dagligvarekæder og detailkoncerner, som urimeligt kan presse leverandørerne. Der er der imod tale
om, at mange, mindre detailvirksomheder indkøber fødevarer fra store grossister, nationale og
multinationale fødevareproducenter, -koncerner, samt primærproducenternes
leverandørvirksomheder. Desuden vil mange virksomheder, som ikke er fødevarevirksomheder jf.
Fødevarelovgivningen og herunder autorisationsbekendtgørelsen om fødevarevirksomheder under
bagatelgrænsen, indkøbe fødevarer til f.eks. medarbejdere, kantinedrift samt outsourcet kantinedrift
i sundhedssektoren.
cvr.nr. 17 01 48 11
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0065.png
HORESTA kan bekræfte, at vareindkøbet på linje med dagligvarehandlen ikke beror på, hvor vidt
man kan presse betalingsfristerne. Indkøbene beror på virksomhedernes madkoncepter i
udespisebranchen og i den sidste ende forbrugerpræferencerne.
Specifikke bemærkninger:
§3,stk1: HORESTA tilslutter sig, at Lovforslaget på linje med direktivets regler undtager købere med
en omsætning på under 2 mio. EUR.
Det kan oplyses, at specifikt for hotel og restaurantbranchen vurderes det, at virksomheder, som har
en omsætning på under 2 mio. EUR, udgør langt hovedparten virksomheder opgjort i antal. Den
øvrige del, som stadig er små virksomheder i relation af indkøb af fødevarer, men som omsætter for
mere end 2. mio. EURO, udgør deres omsætning ca. 60 % af omsætningen i hotel- og
restaurantbranchen. Det er imidlertid bekymrende, at bemærkningerne til Lovforslaget illustrerer, at
der reelt ikke er taget højde for, hvilke type virksomheder, som vil blive omfattet af de danske regler.
Som tidligere nævnt vil mange tusinde virksomheder, som er små indkøbere, blive omfattet af
reglerne, idet mange virksomheders omsætning overstiger 2 mio. EUR, fordi deres primære indtægt
ikke er fødevarerelateret. Det kunne f.eks. dreje sig om et garnihotel med kun salg af morgenmad,
en turist- eller kulturattraktion med kiosk, en arbejdsplads med kantine in house osv.
HORESTA skal på denne baggrund foreslå, at forslaget ændres, således at Lovforslaget
minimumimplementeres i forhold til Direktivet i dansk ret.
Med venlig hilsen
Tine Skriver
Fødevarechef
HORESTA
Hotel Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0066.png
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0067.png
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0068.png
Dato
Side
28. januar 2021
1 af 3
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Att. Julie Kragh Kruse
[email protected]
cc:
[email protected]
og
[email protected]
Høring over forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Landbrug & Fødevarer takker for fremsendte forslag til lov om urimelig handelspraksis i
fødevareforsyningskæden.
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til lovforslaget falder i seks hovedpunkter:
1.
Aftalelighed som grundprincip, når aftalefrihed ikke er muligt
Landbrug & Fødevarer foretrækker af princip aftalefrihed mellem handlende parter i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden. Direktivet mod urimelig handelspraksis bryder med dette princip uanset
den konkrete implementeringsmodel. Direktivet foreligger imidlertid nu, og det er derfor Landbrug &
Fødevarers helt grundlæggende synspunkt, at direktivet bør implementeres på en sådan måde, at
der sikres størst mulig aftalelighed.
Den danske lovimplementering bør derfor sikre ensartede regler for alle virksomheder i handlen
med landbrugs- og fødevarer uafhængigt af koncernomsætning. Koncernomsætning er som oftest
ikke en retvisende indikation på fx datterselskabers forhandlingsstyrke overfor detailkæder.
Forskellige regler på dette område kan føre til spekulation og konkurrenceforvridning, hvis direktivet
implementeres i sin minimumsform, hvor direktivets gyldighed afhænger af køber og sælgers
interne relative styrke målt på koncernomsætning.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at direktivet foreslås implementeret uden en såkaldt
trappemodel af omsætningskategorier for så vidt angår bestemmelserne for betalingsfrister. Det er
positivt, at man i denne del af lovforslaget prioriterer hensynet til fair og lige konkurrencevilkår samt,
at man undgår unødig kompleksitet og de administrative byrder for virksomhederne, der er
forbundet med direktivets vilkårligt fastsatte omsætningskategorier.
Landbrug & Fødevarer konstaterer, at direktivet foreslås implementeret med differentierede
betalingsfrister afhængig af, hvorvidt en leverandørs årlige koncernomsætning overstiger 350
millioner euro eller ej. Leverandører med en koncernomsætning under 350 millioner euro skal
modtage betaling senest efter 30 dage ved salg af letfordærvelige varer og senest efter 60 dage for
andre langtidsholdbare varer. Leverandører med en årlig koncernomsætning over 350 millioner
euro skal modtage betaling senest efter 60 dage for både letfordærvelige og andre langtidsholdbare
landbrugs- og fødevarer.
Landbrug & Fødevarer havde foretrukket en ensartet implementering af reglerne om betalingsfrister
for alle virksomheder i fødevareforsyningskæden. Foruden det forhold, at koncernomsætning som
oftest ikke er en retvisende indikation på forhandlingsstyrke, så vil en ensartet implementering af
bestemmelserne om betalingsfrister også være den mest enkle tilgang for virksomhederne.
Derudover gælder, at det kan virke konkurrenceforvridende og risikere at skubbe forretning til de
største leverandører, når disse kan tilbyde længere betalingsfrister end mindre leverandører under
koncernomsætningsgrænsen på 350 mio. euro.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0069.png
Side 2 af 3
Samlet set kan Landbrug & Fødevarer dog støtte forslaget om en differentieret implementering af
reglerne om betalingsfrister med maksimalt 60 dage for leverandører med en koncernomsætning
over 350 mio. euro, idet det trods alt bidrager til en mere ensartet regulering og dermed en højere
grad af aftalelighed end det, der er indeholdt i direktivet i sin minimumsform. Landbrug & Fødevarer
støtter i øvrigt, at lovforslagets øvrige bestemmelser om bl.a. forbudte handelspraksisser
implementeres uden differentiering baseret på koncernomsætning, hvormed der sikres aftalelighed
på disse områder
2.
Forholdet mellem andelshaver og andelsselskab er ikke relevant for direktivets formål
I lovforslagets §2 forstås definitionen af køber som enhver fysisk eller juridisk person, uanset
vedkommendes etableringssted, eller enhver offentlig myndighed i EU, som køber landbrugs- og
fødevarer, herunder en gruppe af sådanne fysiske og juridiske personer.
Landbrug & Fødevarer ønsker tilføjet, at ved køber forstås derimod ikke et andelsselskab, når dette
indhenter produkter fra andelshaverne, i tilfælde hvor andelshaverne i fællesskab fuldt ud ejer
andelsselskabet. I en sådan situation vil sælger og køber i direktivets forstand være den samme
enhed, idet andelshaverne til enhver tid, under overholdelse af andelsselskabets almindelige
vedtægter og øvrige regler, vil have mulighed for at ændre de vilkår, hvorpå andelsselskabet køber
produkter fra andelshaverne. Formålet med direktivet har aldrig været at regulere forholdet mellem
en andelshaver og et andelsselskab, idet andelshaverne i realiteten leverer til sig selv og til enhver
tid kan beslutte, hvordan andelsselskabet skal agere i forhold til andelshaverne.
I lovforslagets §5 stk. 1, nr. 5 anføres det som en ulovlig handelspraksis, hvor køber nægter at give
skriftlig bekræftelse af betingelserne for en leveringsaftale mellem køber og leverandør, som
leverandøren har anmodet om. Det fremgår dog, at dette ikke gælder, hvis leveringsaftalen
vedrører produkter, som skal leveres af et medlem af en producentorganisation, herunder et
kooperativ til den producentorganisation, som leverandøren er medlem af, hvis denne
producentorganisations vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse
vedtægter indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning som vilkårene i leveringsaftalen.
Landbrug & Fødevarer fastholder, at samme princip som for denne undtagelse af
producentorganisationer/andelsselskaber i §5, stk. 1, nr. 5 bør være gennemgående for direktivets
øvrige bestemmelser, således at det sikres, at den velfungerende danske andelsmodel ikke
utilsigtet gøres til genstand for lovens bestemmelser, som ikke har relevans for forholdet mellem
andelshaver og andelshavers eget andelsselskab men i stedet risikerer at gøre skade på den
særlige danske andelsmodel.
3.
Frit lovvalg må ikke undergrave formålet med den danske implementering
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i lovforslagets §8 stk. 3. fremgår, at uanset eventuelle
lovvalgsaftaler, som ville finde anvendelse på leveringsaftalen mellem parterne, så er forbuddene i
direktiv 2019/633/EU overordnede præceptive bestemmelser, som finder anvendelse i enhver
situation, der falder inden for disse bestemmelsers anvendelsesområde.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at det kan underminere den danske lovimplementering, som går
videre end direktivets minimumsbestemmelser, at det kun er direktivets bestemmelser i deres
minimumsform, som er præceptive, jf. §8, stk. 3. Der er således intet til hinder for, at en stærk
køber påtvinger sig lovvalg efter direktivets minimum i en kontraktforhandling og dermed kan undgå
at skulle leve op til de danske regler i loven.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0070.png
Side 3 af 3
4.
Alle landbrugs- og fødevarer skal sikres omfattet af lovens bestemmelser
I lovforslagets § 2 stk. 1 defineres landbrugs- og fødevarer som:
’Produkter,
der er opført i bilag I til
EUF-Traktaten, og produkter, der ikke er opført i bilaget, men som er forarbejdet til konsum ved
hjælp af produkter, der er opført i bilaget.’ I lovforslagets supplerende bemærkning fremgår det, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen løbende vil opdatere en ikke-udtømmende positivliste over
hvilke landbrugs- og fødevarer, som er omfattet af lovforslaget efterhånden, som der udvikles
praksis og erfaring.
Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at der kan opstå tvivl hos køber og sælger om,
hvorvidt en given vare omfattes af direktivet. Et eksempel kan være køb og salg af kasein til
produktion af mejerivarer. Kasein har KN-kode 350110 og fremgår ikke af bilag 1 til EU-Traktaten.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at lovforslaget specificeres ved at inkludere landbrugs- og
fødevarer, der fremgår af bilag 1 til EUF-Traktaten samt varer opført på bilag II til Rfo 510/2014.
5.
Håndhævende myndighed bør have selvstændigt sekretariat i KFST
For at sikre prioritering, reel efterlevelse af direktivet og løbende tilsyn med UTP-sager i
fødevareforsyningskæden, vil L&F foretrække, at der oprettes et økonomisk selvstændigt
sekretariat under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den håndhævende myndigheds beføjelser
vil således gå udover behandling af klagesager, men i højere grad også omfatte monitorering af
markedet ift. urimelig handelspraksis samt sikre opfyldelse af direktivets formål.
6.
Supply chain finance må ikke rokke ved de maksimale betalingsfrister
Landbrug & Fødevarer ser positivt på lovforslagets supplerende bemærkninger vedrørende
kreditfacilitet. Forslaget vil ikke begrænse køber og sælger i at benytte sig af kreditfacilitet (Supply
Chain Finance). Dette gælder så længe, at den underliggende faktura er i overensstemmelse med
lovforslagets bestemmelser for betalingsfrister på 30 og 60 dage. Alternativt kunne leverandører,
for at modtage betalingen tidligere, ende med et betale en rentesats af fakturabeløbet i en periode,
der overstiger lovforslagets bestemmelser.
Med venlig hilsen
Kenneth Lindharth Madsen
Chef for Handel & Marked
Handel & Marked
D +45 3339 4257
M +45 2332 6741
E [email protected]
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0071.png
e-post til
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
[email protected]
cc [email protected]
cc [email protected]
Fredericia den 29. januar 2021
Høringssvar til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (herefter LDM) skal herved fremkomme med
høringssvar til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
Nærværende høringssvar omhandler i væsentlig grad samhandlen mellem danske
mælkeproducenters altoverskyggende og store samhandelspartner, andelsselskabet Arla Foods.
Arla Foods har reelt monopol på indvejning af dansk mælk med en indvejning på over 90 pct. af al
danskproduceret mælk. Høringssvaret fokuserer også på den misforståelse, at danske
andelshavere har en stærk forhandlingsposition i store andelsselskaber som Arla Foods (m.fl.) hvor
andelshaverkredsen i tilfældet Arla Foods omfatter producenter fra syv lande, og hvor flertallet af
andelshavere og repræsentantskabsmedlemmer således er udlændinge, hvorved der kun
efterlades en mindretalsindflydelse til de danske andelshavere. I seks lande er mælkeafregningen
konkurrenceudsat i modsætning til monopolsituationen i Danmark.
Argumenterne i høringssvaret gælder al handelspraksis mellem mælkeproducenter og
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
Kritikken i en nøddeskal
Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil loven efter almindelig dansk retstradition
være lex specialis,
dvs. en lov, der angår en speciel situation, som går forud for en generel lov
vedrørende samme område; den specielle bestemmelse inden for en lov går ligeledes forud for
den generelt udformede regel inden for samme lov.
Lovforslaget efterlader dermed Arla Foods (herefter Arla) mange danske medlemmer og
leverandører i en langt dårligere handelsmæssig retsstilling over for Arla, end hvad der hidtil har
været gældende efter de nuværende noget tilfældige og usikre regler, der har ydet en vis (men
begrænset) beskyttelse mod forskellige former for urimelig handelspraksis.
Hvis man skal forstå problemet, er det vigtigt at forstå, at Arlas medlemmer får en pris for
mælken, der er sammensat af forskellige elementer
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
a)
b)
c)
d)
aconto betaling for standardmælk
aconto betaling for diverse generelle tillæg
aconto betaling for diverse individuelle tillæg (som ikke tilbydes alle)
efterbetaling
Problemet er i en nøddeskal, at hvis man ikke kender de tillæg, som af Arla-ledelsen (mere eller
mindre vilkårligt) uddeles til de øvrige Arla-medlemmer og ikke mindst hvor store beløb, der er
tale om, har de færreste leverandører en reel mulighed for at vurdere størrelsen af
efterbetalingen.
Man kan således sige, at Arla-ledelsens nuværende prispolitik har indført prismæssige variabler,
der gør det umuligt at gennemskue efterbetalingen for mælken. Derfor er det helt afgørende, at
oplysninger om samhandlen med alle leverandørgrupper gøres tilgængelig for alle medlemmer,
hvilket de ikke er i dag.
Lovforslaget løser ikke dette helt afgørende problem, hvilket er en meget alvorlig fejl.
Direktiv 2016/943/EU og dansk andelspraksis
Direktivets præambelbetragtning nr.10 fastslår generelt, at producenter, der leverer til et
kooperativ, er handelsmæssigt sårbare. Der findes ikke i direktivet belæg for, at de særlige retslige
problemstillinger der gælder for dansk andelspraksis, kan begrunde en ringere beskyttelse for den
enkelte mælkeleverandør i relation til et mejeri som Arla.
Den danske uskrevne andelspraksis indeholder kun vage elementer af regulering af urimelig
handelspraksis. Direktivet foreskriver intetsteds, at en manglende effektiv dansk lovgivning giver
større frihedsgrader til ikke at implementere en effektiv beskyttende lovgivning.
Omvendt må direktivets præambelbetragtning nr. 16 om fastlæggelse af klare og tydelige vilkår og
vendinger betyde, at retslige mangler og den retslige usikkerhed, som kan henføres til uskreven
dansk andelspraksis, alt andet lige bør skærpe Danmarks forpligtelse til effektivt i en lov at lukke
de huller, som hidtil har været et særkende i den danske andelsverden.
Lovforslaget rammer helt ved siden af skiven
Helt overordnet kan LDM ikke være tilfreds med et lovforslag, som i den grad bygger på en faktuel
forkert præmis om, at
”De da ske arkedsstruktur, heru der de da ske a delskultur, adskiller
sig i vidt omfang fra markedsforholdene i andre EU-medlemslande. Gennem andelsorganiseringen
har danske landmænd formået at styrke deres forhandlingsposition i fødevareforsyningskæden,
hvorfor de skadelige effekter af urimelig handelspraksis ikke synes at være i Danmark i samme
o fa g so i a dre edle sla de”.
(side 20, forslagets afsnit 2.2.3)
Over 90 % af de danske mælkeproducenter leverer deres mælk til Arla. De lever i en helt anden
virkelighed end beskrevet i lovforslaget. De oplever tydeligere og tydeligere at blive trynet af Arlas
ledelse og udenlandske særinteresser. Fakta er i dag, at eksempelvis Arlas tyske øko-medlemmer i
en længere periode har modtaget en markant højere betaling for økologisk mælk, end hvad deres
-2-
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0073.png
danske Arla-kolleger kan opnå for samme mælkekvalitet. Tilsvarende har den danske andelskultur
ikke reddet de danske mælkeproducenter fra at blive tvunget til indirekte økonomiske bidrag til
Svensk Sommermælk, non-gm mælk, tysk tank-tillæg mv.
De danske medlemmer har ikke længere flertallet i Arla, og der er således ikke nogen vedtægt eller
andelskultur, som gør markedsforholdene i Danmark bedre end i de andre EU-medlemslande. Så
lovforslagets bemærkninger om den særlige danske andels- og markedskultur kan under ingen
omstændigheder gælde for et andelsselskab som Arla, hvor flertallet af medlemmerne bor i
Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Storbritannien.
Videre er den danske andelspraksis en praksis i modsætning til en egentlig andelslov. I stort set
alle andre EU-medlemslande, er der fundet behov for andelslove, som i større eller mindre omfang
beskytter medlemmerne mod eksempelvis usaglig forskelsbehandling, flertalsdominans, lukkethed
og illoyale dispositioner. Så den løsere danske andelspraksis burde tale for et skærpet behov for
lovregulering og ikke det modsatte.
Den nuværende Arla-ledelse har aktuelt lagt sig ud med store grupper danske medlemmer, danske
medlemmer af andelsskabets repræsentantskab
1
samt anerkendte danske juridiske
andelseksperter såsom professor i selskabsret ved CBS, Søren Friis Hansen
2
og andelseksperten
Erik Hørlyck
3
, der er forfatter til hovedværket Dansk Andelsret. Derfor er det direkte misvisende,
når man i lovforslaget ukritisk fremhæver en særlig dansk andelskultur uden præcist at definere,
hvad den går ud på.
Man kan i hvert fald sige, at andelskulturen vanskeligt kan være en entydig størrelse, når der
henses til, at der aktuelt mellem LDM og førende eksperter på den ene side og Arla-ledelsen og
udenlandske særinteresser på den anden side er så stor uenighed om, hvad der gælder, og hvad
der skal efterleves.
Arla er det eneste mejeri i Danmark, som har kapacitet til den danske mælkemængde, og Arla er
dermed reelt eneste samhandelsmulighed for den helt overvejende del af de danske
mælkeproducenter. I de øvrige lande har Arla-medlemmerne til gengæld muligheder for at levere
til andre mejerier, og dette vil alt andet lige medføre, at de danske mælkeproducenters
forhandlingsposition er blevet svagere, og den kan umuligt siges at være blevet styrket.
Hvis man ser på den aktuelle negative økonomiske udvikling og gældsætning hos de danske
mælkeproducenter, har LDM overordentlig svært ved at acceptere, at kompetente danske
myndigheder tilsyneladende ikke vil forstå, at tiderne for længst har ændret sig, og at der i den
grad er behov for, at der effektivt skrides ind over for den urimelige handelspraksis, som et
internationalt og næsten totalt dominerende andelsmejeri udøver overfor enkelte medlemmer
og/eller grupper af medlemmer.
1
Editionsbegæring indleveret til retten i Århus af LDM d. 5 januar 2021 på vegne 5 Arla-repræsentanter. Bilagene
vedlægges ikke, men vil kunne eftersendes, hvis nogen måtte ønske det.
2
Notat om Arla-problemstillinger udarbejdet af professor i selskabsret Søren Friis Hansen d. 14. februar 2020
3
Artikel fra Landbrugsavisen d.9. januar 2021med interview af Erik Hørlyck om Arlas manglende åbenhed
-3-
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0074.png
Om LDM
LDM er interesseorganisation for danske mælkeproducenter. Der henvises nærmere til
https://www.maelkeproducenter.dk
LDM har ca. 1.400 medlemmer ud af en 2.500 danske producenter med over 10 køer, som
producerer ca. 2/3 af den samlede danske mælkemængde.
Det er LDM’s opfattelse, at ge e sigtighed på la d rugs-
og fødevaremarkederne skal betragtes
som et centralt element i en velfungerende landbrugs- og fødevareforsyningskæde.
Det er LDM’s opfattelse, at a delsselska ers ko kurre e æssige erettigelse i la d rugs-
og
fødevarekæden kræver et ægte andelsdemokratisk fællesskab, hvor den enkelte andelshavers
rettigheder og forhandlingsstyrke sker i åbenhed og ikke kan forringes vilkårligt.
E delig er det LDM’s opfattelse, at de da ske a delspraksis overord et udgør de juridiske
og
faktiske ramme, som ledelsen i et dansk andelsselskab skal indordne sig under.
4
Om Arla
Arla er hjemmehørende i Danmark, og er derfor reguleret af dansk lov. Med virkning fra den 1.
januar 2019 blev bl.a. de engelske og tyske Arla-leverandører optaget som direkte andelshavere i
Arla, og de danske medlemmer har dermed ikke længere en stemmemæssig reel magt i selskabet,
der sikrer, at man via en demokratiske proces kan opnå lige vilkår. Flertallet af medlemmerne er
således ikke længere danske og/eller forankrede i den danske andelskultur. Hverken bestyrelsen
eller repræsentantskabet har pt. en majoritet, der repræsenterer de danske medlemmer.
Arla har i den sidste tid søgt at gøre sig mere enerådende i samhandlen, og danske medlemmer
oplever nu, at Arla ikke respekterer, at medlemmerne skal have muligheden for at blive ens
behandlet, og skal have egentlig indsigt i det selskab, som de på papiret er medejere af. LDM
oplever derfor et stigende behov for lovregulering, som effektivt kan beskytte
mælkeproducenterne mod den urimelige handelspraksis, som udøves af Arla-ledelsen og
udenlandske særinteresser.
Henset til, at de danske medlemmer ikke har reelle muligheder for at melde sig ud og levere
mælken til andre mejerier, er de havnet i en konkurrencemæssigt meget uheldig situation.
Uddybende bemærkninger
På lovforslagets side 4, § 5, stk. 1, nr. 5 fremgår det:
”Kø ere ægter at give skriftlig
ekræftelse af betingelserne for en leveringsaftale mellem køber
og leverandør, som leverandøren har anmodet om. Dette gælder dog ikke, hvis leveringsaftalen
vedrører produkter, som skal leveres af et medlem af en producentorganisation, herunder et
kooperativ til den producentorganisation, som leverandøren er medlem af, hvis denne
4
Se således eksempelvis publikationen Andelsudvalgets
medlemsstyreudvalg, marts 1983 ”Andelshaver i 80’erne”
-4-
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0075.png
producentorganisations vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse
vedtægter indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning som vilkårene i leveringsaftalen.”
Bemærkninger:
Det glemmes, at andelsselskaber har mange andre (direkte og indirekte) muligheder for at
regulere betalingen, og dermed hvad mælkeproducenten står med i hånden, når året er omme.
Hvis eksempelvis kun de svenske Arla-medlemmer i en årrække modtager et særligt tillæg for
sommermælk, som hverken kræver en ekstra indsats eller medfører en øget kundebetaling,
betales tillægget reelt forlods af den fælles Arla-kasse.
Men betalingen er ikke den samme, når den fælles kasse forlods har betalt et eksklusivt tillæg til
eksempelvis svenskerne. Derfor er det en stor fejl, hvis ikke samtlige dele af den totale
afregningspris omfattes af loven, og der gives mulighed for indsigt i alle prisaftaler.
Så § 5 stk. 1 nr. 5) vil kun give mening i relation til andelsselskaber, hvis det blev tilføjet, at
indsigten skal gælde oplysninger om alle andelsselskabets priser og tillæg og medlemsfordele,
herunder principperne for tildeling af leveringsret for specialmælk til medlemmer og ikke-
medlemmer.
På lovforslagets side 13, afsnit 2.1.1 fremgår det:
”Det fre går f.eks. af ge eralklausule i aftalelove s § 3 , at e aftale ka æ dres eller
tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at
gøre de gælde de.”
Bemærkninger:
Domstolene er meget restriktive med at bruge aftalelovens § 36 i erhvervsforhold, og os bekendt
har reglen aldrig med held været anvendt på et stort andelsselskabs samhandel med
medlemmerne. Reglen vil næppe
oge si de ku e lukke oget ”hul”
efter vedtagelsen af en ny
lovgivning, der regulerer samme område.
På lovforslagets side 13, afsnit 2.1.1. fremgår det:
”Da ark er i de for la d rugs-
og fødevareforsyningskæden præget af en betydelig
andelsorganisering, som bl.a. skal fremme samarbejdet mellem producenterne og styrke danske
la d æ ds forha dli gspositio i fødevarekæde . ”
Bemærkninger:
Det gælder jo kun, hvis de danske producenter har flertallet i andelsselskabet, og der er sikret
medlemmerne en åbenhed, der giver alle medlemmer indsigt i, om man får samme pris for samme
mælk uanset, om man bor på den ene eller anden side af vejen eller i et andet Arla-medlemsland.
-5-
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0076.png
På side 18, afsnit 2.2.2., pkt. fremgår det:
”Kø ere ægter at give
en skriftlig bekræftelse af betingelserne for en leveringsaftale mellem
køber og leverandør, som leverandøren har anmodet om ; dette finder ikke anvendelse, hvis
leveringsaftalen vedrører produkter, som skal leveres af et medlem af en producentorganisation,
herunder et kooperativ til den producentorganisation, som leverandøren er medlem af, hvis denne
producentorganisations vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse
vedtægter indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning som vilkårene i leveringsaftalen.”
Bemærkninger:
Enig. Men derfor er det særdeles vigtigt, at der skabes en sådan klarhed, at der gives reel mulighed
for det enkelte medlem til at kunne vurdere, at han ikke får for lidt - og om naboen får for meget
–
fra den fælles kasse.
På lovforslagets side 20, afsnit 2.2.3. fremgår det:
”De da ske arkedsstruktur, heru der de da ske a delskultur, adskiller sig i vidt o fa g fra
markedsforholdene i andre EU-medlemslande. Gennem andelsorganiseringen har danske
landmænd formået at styrke deres forhandlingsposition i fødevareforsyningskæden, hvorfor de
skadelige effekter af urimelig handelspraksis ikke synes at være tilstede i Danmark i samme
omfang som i andre medlemslande. Da direktivet skal implementeres, har Erhvervsministeriet
overvejet, hvordan dette bedst gøres, så det passer ind i en dansk kontekst.
På den baggrund foreslås de i direktivets artikel 3, stk. 1, litra a)
–i),
oplistede former for urimelig
handelspraksis implementeret således, at de gælder i alle aftaleforhold (lovforslagets §§ 3, 4, og
5), Det foreslås dog, at direktivets forbudsbestemmelser om betalingsfrister i artikel 3, stk. 1, litra
a), nr. i-ii, som indeholdt i lovforslagets §§ 3 og 4, ikke skal gælde i handler, hvor leverandøren har
en årlig omsætning på mere end 350 mio. euro, eller hvor køberen har en årlig omsætning på 2
mio. euro eller mindre.”
Bemærkninger:
Denne hovedpræmis er helt afgørende forkert inden for den danske mælkesektor, se ovenfor under
afsnittet
”Lovforslaget ra
er helt ved side af skive ”.
På
lovforslagets
side 47, afsnit 5 fremgår det:
”De lø e de øko o iske og ad i istrative ko sekve ser for erhvervslivet vurderes at være
mindre, end hvis direktivet blev implementeret direkte, idet direktivets foreskrevne
omsætningskategorier i vidt omfang foreslås fjernet. Dermed skal købere af landbrugs- og
fødevareprodukter kun holde sig opdaterede om, hvorvidt deres nuværende og potentielle
leverandørers årlige omsætning er over 350 mio. euro, med henblik på at sikre, at de anvender
aftalevilkår, der er i overensstemmelser med de forpligtelser, som loven pålægger dem. Derudover
skal købere af landbrugs- og fødevarer, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, med undtagelse af den regel der gælder
for leveringsaftaler mellem producentorganisationer, herunder kooperativer, og deres medlemmer,
jf. § 5, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., efter anmodning give en skriftlig bekræftelse af betingelserne for en
leveringsaftale mellem køber og leverandør. På tilsvarende vis skal købere af landbrugs- og
-6-
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0077.png
fødevarer, jf. § 6, stk. 2, i situationer omhandlet i § 6, stk. 1, nr. 2-6, efter anmodning fra
leverandøren give leverandøren et skriftligt overslag over betalingen pr. enhed eller de samlede
betalinger, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt. Køberen skal endvidere, i situationer omfattet af
§ 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 4-6, give leverandøren et skriftligt overslag over omkostningerne og
grundlaget for overslaget.”
Bemærkninger:
Hvis efterbetaling og tillæg, herunder principperne for at kunne få tildelt tillæg, ikke klart indgår i
de samlede betalinger, er der skabt en ladeport for mulig omgåelse.
På lovforslagets side 61, 6. afsnit fremgår det:
”Efter de foreslåede § , stk. 1, r. , 1. pkt., er det for udt, år e kø er på a od i g fra e
leverandør nægter at give skriftlig bekræftelse af betingelserne for en leveringsaftale mellem
køberen og leverandøren. Den foreslåede bestemmelse undtager dog i 2. pkt. de tilfælde, hvor
aftalen vedrører produkter, som skal leveres af et medlem af en producentorganisation, herunder
et kooperativ til den producentorganisation, som leverandøren er medlem af, hvis den pågældende
producentorganisations vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse
vedtægter indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning som vilkårene i leveringsaftalen.”
Bemærkninger:
Hvis der gives tillæg til særligt udvalgte leverandørgrupper og/eller mælketyper uden, at det
dokumenteres hvilke tildelingskriterier, der anvendes og uden, at det dokumenteres, at tillægget
kun dækker meromkostninger, er bestemmelsen totalt illusorisk.
På lovforslagets side 85, 5. afsnit fremgår det:
”Strafa svaret o fatter
efter straffelovens § 26, stk. 1, enhver juridisk person, herunder aktie-,
anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige
myndigheder. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2,
enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation
kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.”
Bemærkninger:
Det bør præciseres, at strafansvaret tillige omfatter direktion, bestyrelsesmedlemmer og
repræsentantskabsmedlemmer i et dansk andelsselskab.
Videre bør det vurderes, om det i en straffemæssig kontekst ikke er betænkeligt, at
lovbestemmelser der skal samvirke med en ikke altid helt klar og entydig andelspraksis og
andelskultur, hvorved det bør erindres, at straf i henhold til princippet i Straffeloven § 1 kun kan
pålægges, hvis det er hjemlet ved lov. Hvis Arla-ledelse
ekse pelvis vilkårligt ka ”hoppe i d og
ud af love ” ved at sæ ke
(aconto) betalingen for standardmælk (omfattet af loven) og ændre
efterbetalingen og evt. andre tillæg (ikke omfattet af loven) vil der efter LDM’s opfattelse kunne
opstå helt groteske og utilsigtede situationer.
-7-
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0078.png
På side 90, bilag 1 præambelbetragtninger nr. 10 fremgår det:
”De eskyttelse, so fastsættes ved dette direktiv, ør gav e la d rugsprodu e ter og fysiske
eller juridiske personer, der leverer landbrugs- og fødevarer, herunder producentorganisationer,
uanset om de er anerkendt eller ej, og sammenslutninger af producentorganisationer, uanset om
de er anerkendt eller ej, med forbehold af deres relative forhandlingsposition. Disse
producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer omfatter kooperativer.
Disse producenter og personer er særlig sårbare over for urimelig handelspraksis og er mindst i
stand til at overvinde den, uden at det får konsekvenser for deres økonomiske levedygtighed. Hvad
angår de kategorier af leverandører, som bør beskyttes i henhold til dette direktiv, er det værd at
bemærke, at en væsentlig andel af de kooperativer, der består af landbrugere, er virksomheder,
som er større end SMV'er, men hvis årlige omsætning ikke overstiger 350 000 000 EUR.”
Bemærkninger:
LDM er helt enig i, at producenter tilknyttet kooperativer - og dermed andelsselskaber - er særligt
sårbare overfor urimelig handelspraksis.
Kooperativerne i Danmark er markedsmæssige mastodonter, og man bør anerkende og fremhæve
dette som et muligt handels- og markedsmæssigt problem, som giver særlig anledning til at
beskytte alle medlemmerne (læs: mindretallet) mod illoyal og urimelig handelspraksis.
På side 91, bilag 1 præambelbetragtninger nr. 17 fremgår det:
”Disse egræ s i ger ør udelukke de fi de a ve delse på etali ger ed tilk yt i g til salg af
landbrugs- og fødevarer og ikke på andre betalinger som f.eks. efterbetalinger fra et kooperativ til
dets medlemmer. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU5
bør det med henblik på nærværende direktiv også være muligt at anse datoen, hvor det beløb, der
skal betales for en aftalt leveringsperiode, fastsættes, for at være datoen for udstedelse af
fakturaen eller datoen for køberens modtagelse af fakturaen.”
Bemærkninger:
Hvis alle efterbetalinger, individuelle tilskud og ad hoc medlemsfordele i et dansk andelsselskab
ikke klart bliver omfattet af lovens bestemmelser, vil skønsmæssig 90 % af den primære
omsætning af mælk ikke være effektivt beskyttet.
På side 98, bilag1 pkt. f fremgår det:
”Kø ere ægter skriftligt at ekræfte eti gelser e for e leveri gsaftale elle kø er og
leverandør, som leverandøren har anmodet om en skriftlig bekræftelse af; dette finder ikke
anvendelse, hvis leveringsaftalen vedrører produkter, som skal leveres af et medlem af en
producentorganisation, herunder et kooperativ, til den producentorganisation, som leverandøren
-8-
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0079.png
er medlem af, hvis denne producentorganisations vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i
eller truffet i henhold til disse vedtægter indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning
som vilkårene i leveringsaftalen.”
Bemærkninger:
Det er en klar mangel, at der ikke her er en tydelig henvisning til den uskrevne andelspraksis, som
netop i Danmark gælder i stedet for en skreven andelslov.
Hvis et kooperativs vedtægter klart og tydeligt beskrev reglerne for samhandlen, ville problemet
måske være mindre, idet et mindretal så kunne beskyttes af mindretalsgarantierne i vedtægten,
herunder reglen om kvalificeret flertal ved vedtægtsændringer.
Men hvis man blot bredt henviser til
”regler eller afgørelser”
uden at gøre sig overvejelser om,
hvad den uskrevne danske andelspraksis betyder for sådanne regler og afgørelser, bliver
uklarheden og dermed vilkårligheden total, hvilket synes at være i åbenbar strid med direktivets
formål (præambelbetragtning nr. 16) om generelt at skabe klare og utvetydige
samhandelsbetingelser i fødevareforsyningskæden.
Bilag:
•
Editionsbegæring indleveret til Retten i Århus den 5. januar 2021 på vegne af 5 Arla-
repræsentanter
•
•
•
Landbrugets organisationer
–
andelsbevægelsen
Notat om Arla-problemstillingen udarbejdet af professor i selskabsret Søren Friis Hansen,
CBS
Artikel fra Landbrugsavisen den 9. januar 2021
-9-
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0080.png
Til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att. Julie Kragh Kruse
Fra: Mejeriforeningen ved Jørgen Hald Christensen
Dato: 28. januar 2021
Høringssvar til lovforslag om urimelig handelspraksis i relationer mellem virk-
somheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Mejeriforeningen takker for fremsendte lovforslag til gennemførelse af direktivet om uri-
melig handelspraksis mellem handlende virksomheder i landbrugs- og fødevareforsy-
ningskæden. Mejeriforeningen er en brancheorganisation for de danske mejerier, hvor
både store og mindre mejerier repræsenteres, og hvor medlemmerne oftest både er kø-
ber og sælger i fødevareforsyningskæden. Nedenfor præsenteres først Mejeriforenin-
gens generelle betragtninger til lovforslaget, hvorefter der følger tre punkter til supple-
rende bemærkninger til lovforslaget.
Generelle betragtninger til direktivet og lovforslaget
Mejeriforeningen foretrækker af princip aftalefrihed mellem handlende parter i fødevare-
forsyningskæden. Når det ikke længere er muligt, så må aftalelighed være at foretrække.
Forstået på den måde, at lovforslaget bør sikre ens regler for alle fødevarevirksomheder.
Det kan virke uhensigtsmæssigt, når virksomheder, afhængigt af koncernomsætning,
kan tilbyde længere betalingsfrister end mindre konkurrenter på samme marked.
Mejeriforeningen finder det dog positivt, at lovforslaget begrænser forskellen ift. direktivet
i sin direkte form, og forhindrer betalingsfrister over 60 dage for alle fødevarevirksomhe-
der uanset koncernomsætning jf. lovforslagets §3. I denne sammenhæng bemærkes
også, at den underliggende faktura ved kreditfacilitering (Supply Chain Finance) også
skal følge direktivets bestemmelser for betalingsfrister, og dermed ikke kan omgås via en
sådan finansiering. Mejeriforeningen vil af princip foretrække, at reglerne for henholdsvis
30 dages betalingsfrist for letfordærvelige varer og 60 dage for langtidsholdbare varer
bliver gældende for alle fødevarevirksomheder, men kan give opbakning til lovforslagets
kompromis.
Mejeriforeningen bemærker desuden, at direktivet med enkelte undtagelser foreslås im-
plementeret uden ’trappemodellen’ af omsætningskategorier jf. §1, hvor sælger kun be-
skyttes af direktivets bestemmelser, hvis denne sælgers koncernomsætning er relativt
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
mindre end købers. Det er positivt, at Erhvervsministeriet har taget hensyn til de admini-
strative byrder, som særligt ville falde på små og mellemstore virksomheder, hvis de
skulle bruge ressourcer på løbende at holde sig ajourført i forhold til koncernomsætning
på samtlige af deres leverandører og købere. Udover de administrative byrder, så fjerner
man også eventuel spekulation i fordele ved at handle med en leverandør, der ligger i
enten samme eller højere omsætningskategori end en selv. Mejeriforeningen ser positivt
på denne forenkling af direktivet i lovforslaget.
Levering fra andelshaver til andelsselskab bør ikke reguleres
Det er vigtigt for Mejeriforeningen at pointere, at UTP-direktivet aldrig har haft til formål at
regulere forholdet mellem andelshaver og dennes eget andelsselskab. Det er en misfor-
ståelse af andelsselskabets struktur, når dette forhold ikke undtages i direktivets anven-
delsesområde og definitioner af køber og sælger. Andelshaveren er medejer af andels-
selskabet, hvorfor varerne aldrig skifter ejerskab, og dermed ikke bør reguleres af direkti-
vets bestemmelser. I lovforslagets §5 Stk. 1 vedrørende krav om skriftlig bekræftelse af
leveringsvilkår undtages forholdet mellem andelshaver og andelsselskab, hvis vilkår
fremgår i selskabets egne regler og vedtægter. Samme princip bør være gennemgående
for lovforslaget.
Frit lovvalg kan underminere dansk lovforslag
Det er Mejeriforeningens synspunkt, at en dansk implementering af direktivet bør gøres
ufravigelig. Af lovforslagets §8 Stk. 3. vil det dog kun være forbuddene i direktivets mini-
mum, der er overordnede præceptive. Det findes uhensigtsmæssigt, at en given køber
og sælger ved eventuelle lovvalgsaftaler kan omgå det danske lovforslags bestemmelser
om fx betalingsfrister. For at sikre en reel adfærdsændring med den nye lov bør den
håndhævende myndighed ved et selvstændigt sekretariat i Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen føre tilsyn og prioritere UTP-sager i markedet.
Direktivets definition af landbrugs- og fødevarer bør udvides
For at undgå unødig forvirring i handlen mellem producenter bør lovforslagets definition
af landbrugs- og fødevarer jf. §2 udvides. Det giver usikkerhed og unødigt administrativt
arbejde, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen løbende skal tage stilling til hvorvidt
en given vare eller fødevareingrediens er omfattet af direktivets bestemmelser. Fx kasein
til mejeriproduktion er ikke listet i bilag I til EUF-Traktaten, hvorfor handel med kasein
som udgangspunkt ikke omfattes. Mejeriforeningen foreslår, at direktivets bestemmelser
udvides til at gælde varer opført på bilag II til Rfo 510/2014.
2
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Adm. direktør i Mejeriforeningen
Jørgen Hald Christensen
3
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0083.png
Cathrine Koch Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Cathrine Koch Olsen
2. februar 2021 16:33
Cathrine Koch Olsen
SV: Vedr. Høring: Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Fra:
Joanna Djurhuus <[email protected]>
Sendt:
5. januar 2021 12:12
Til:
Hanne Colberg <[email protected]>
Cc:
Rigsombuddet <[email protected]>; Fiskimálaráðið Journal <[email protected]>; Julie Kragh Kruse <[email protected]>; Kristian
Nybro Grum (EM-DEP) <[email protected]>
Emne:
Vedr. Høring: Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden
Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Miljø- og Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jóanna Djurhuus, rådgiver
Jóanna Djurhuus
Ráðgevi / Senior Advisor
Umhvørvis- og vinnumálaráðið / Ministry of Environment, Industry and Trade
Tel. +298 55 60 84
[email protected] •
www.uvmr.fo
1
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0084.png
Erhvervsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sendt pr. mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
København den 28. januar 2021
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
HØRINGSSVAR
VEDR. FORSLAG TIL LOV OM URIMELIG HANDELSPRAKSIS I RELATIONER MELLEM
VIRKSOMHEDER I LANDBRUGS- OG FØDEVAREFORSYNINGSKÆDEN
MLDK, Mærkevareleverandørerne vil gerne takke for muligheden for at
afgive høringssvar til lovudkastet om regulering af urimelig handelspraksis
landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
For MLDK er det vigtigt at arbejde for så høj en grad af aftalefrihed som
muligt, og vi har igennem en årrække arbejdet for et frivilligt initiativ i
branchen
1
. Det var desværre ikke muligt at samle bred opbakning til dette
initiativ, hvorfor MLDK hilser EU's direktiv 2019/633 ("Direktivet") og
regeringens udkast til lovforslag ("Lovforslaget") for regulering af urimelig
handelspraksis velkomment.
Danmark har nemlig, modsat de fleste andre EU-lande, ingen eksisterende
regulering af urimelig handelspraksis eller unfair trading practice ("UTP")
2
,
og det er vores forhåbning, at denne UTP-lovgivning kan være begyndelsen
på et mere effektivt marked med fair og lige regler, rammer og vilkår for
både købere og sælgere.
For UTP udgør et betydeligt problem i samhandel i den danske
fødevareforsyningskæde. MLDK har siden 2012 gennemført årlige
undersøgelser blandt medlemsvirksomheder, der dokumenterer omfang
1
2
Baseret på det pan-europæiske the Supply Chain Initiative.
European Commission: Impact Assessment, April 2018, og Joint Research Centre:
Unfair trading practices in the food supply chain, 2017.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0085.png
og udbredelse af UTP. Desværre må det konstateres, at UTP i
dagligvareforsyningskæden er et omfattende og udbredt fænomen i
Danmark, der rammer både små og store leverandører. Det er vores håb,
at vi med denne lov får redskaber og rammer til at skabe bedre samhandel
i Danmark
For at loven skal leve op til målet og resultere i bedre samhandel er det helt
afgørende for MLDK, at:
1. de danske regler gøres internationalt præceptive, så det sikres, at
aftaleligheden i loven ikke kan fraviges ved lovvalg (se afsnit 2).
2. UTP-loven bliver håndhævet af en stærk, selvstændig og aktivt
opsøgende myndighed (se afsnit 3).
Derudover mener MLDK, at loven bør sikre, at:
•
•
reglerne gælder for alle landbrugs-, føde- og drikkevarer (afsnit 4).
relationer inden for andelsorganisering ikke omfattes af lovens
forbud (afsnit 5).
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
1. AFTALELIGHED i konkurrencen er fundamentalt for MLDK
Når ikke aftalefrihed og et frivilligt initiativ er muligt, er det altafgørende
for MLDK, at lovgivningen sikrer ens vilkår for alle (AFTALELIGHED).
Derfor er MLDK fortsat skeptiske over for direktivets størrelsesmodel.
Størrelsesmodellen rammer tilfældigt, fordi størrelsesopgørelsen skal
inkludere omsætning fra tilknyttede selskaber. MLDK mener derfor ikke, at
størrelsesmodellen er anvendelig i en dansk kontekst, og denne bør heller
ikke anvendes som udgangspunkt for lovgivning.
Vi anerkender, at man i lovforslaget er kommet langt for at sikre ens
aftalevilkår, men betalingsbetingelser for letfordærvelige fødevarer er
fortsat forskellige for leverandører med en omsætning hhv. over og under
350 mio. euro.
Lovforslaget er en klar forbedring i forhold til direktivets
minimumsimplementering, men der er stadig en ganske betydelig forskel,
når to ferskvareleverandører med lignende produkter forhandler med den
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0086.png
samme kunde, og den ene må tilbyde dobbelt så lang betalingsfrist (60
dage) i forhold til den mindre konkurrent (30 dage).
MLDK anbefaler derfor at fjerne al størrelsesbetinget regeldifferentiering.
Dermed vil branchen helt komme uden om den tilfældighed og manglende
validitet, som ligger i størrelsesmodellen.
Trods denne kritik, kan vi bakke op om lovforslagets størrelsesmodel og
reglerne i §§3-6 af nedenstående årsager:
•
•
•
Dette lovforslag er langt bedre end minimumsdirektivet, da den
manglende aftalelighed er reduceret til henholdsvis 30 og 60 dages
betalingsfrister inden for letfordærvelige fødevarer.
Der er et behov for at samles om en model, som kan få opbakning
af så mange i branchen som muligt.
Der gives mulighed for helt små købere til at forhandle sig til
længere kreditter, når der er særligt behov for dette
(bagatelgrænsen).
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
Derfor bakker MLDK op omkring størrelsesmodellen i Lovforslaget, om end
vi ser en fuldstændig fjernelse af størrelsesbetinget differentiering af
aftalemuligheder som det eneste rigtige.
2. Afgørende for MLDK at UTP-lovens regler gøres internationalt
præceptive
Bemærkningerne i dette afsnit vedrører Lovforslagets § 8, stk. 3, samt
forarbejderne hertil.
Det følger heraf, at Direktivets forbud gælder i enhver situation, som vil
falde inden for lovens anvendelse, uanset eventuelle lovvalgsaftaler, som
ellers ville finde anvendelse på en leveringsaftale mellem parterne. Det
følger desuden af forarbejderne, at Lovforslagets §§ 3-6 udgør en udvidelse
af direktivets forbud og dermed ikke vil være præceptive.
MLDK mener, at de danske forbudsbestemmelser bør gælde for enhver
situation, som falder inden for Lovforslagets anvendelsesmåde. Det, mener
MLDK, er nødvendigt for at:
•
undgå omgåelse af de danske regler.
•
sikre lige regler for alle.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0087.png
•
sikre overskuelighed i regler der ikke er forskellige fra
leveringsaftale til leveringsaftale.
•
sikre en effektiv håndhævelse (se også afsnit 3).
De danske regler kan omgås ved lovvalg. Særligt kan der være en risiko for,
at en stærk aftalepart kan tvinge et andet lovvalg igennem. Dermed kan
danske parter i landbrugs- og fødevareforsyningskæden undgå at være
underlagt de danske regler. Incitamentet for dette kan være at opnå eller
tilbyde længere betalingsfrister end muligt med de danske regler,
betalinger som ikke relaterer sig til salg, eller fordele mere risiko for
varesvind til leverandør end de danske forbud muliggør.
Valget af andet lovvalg underminerer aftaleligheden, som er helt central
for MLDK. De danske UTP-regler kan omgås ved lovvalg, hvis samhandlen
ikke ville være omfattet minimumsdirektivet. Dermed er man tilbage i en
situation, hvor store leverandører, ved at sige ja til andet lovvalg, er
reguleret lempeligere end mindre konkurrenter, som ville være omfattet
af minimumsdirektivets størrelsesmodel. Muligt lovvalg kan dermed
risikere at underminere intentioner bag Lovforslaget om at skabe
aftalelighed.
Muligheden for andet lovvalg end dansk kan yderligere medføre betydelige
administrative byrder. Leverandører risikerer at stå i en uoverskuelig
situation, hvor de er underlagt flere forskellige landes UTP-lovgivning med
regler, der er forskellige fra leveringsaftale til leveringsaftale.
MLDK mener også, det vil være nødvendigt for en effektiv håndhævelse, at
den danske håndhævelsesmyndighed kan gribe ind i hjemlen i den danske
lovgivning over for aftaler med tilknytning til Danmark, uanset parternes
lovvalg.
I dansk ret er de internationale lovvalgsregler for kontraktretlige
forpligtelser fastlagt i Romkonventionen, jf. Lovbekendtgørelse nr. 139 af
17. februar 2014 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal
anvendes på kontraktlige forpligtelser, m.v.
Efter Romkonventionen kan aftaleparter som udgangspunkt vælge, hvilket
lands regler der skal gælde for kontraktforholdet, jf. artikel 3, stk. 1.
Aftaleparterne kan således fravælge loven i et land, som ville gælde, hvis
der ikke var indgået en lovvalgsaftale. Kontraktparters aftalefrihed kan dog
begrænses ved, at lovgiver bestemmer, at de danske regler skal gælde,
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0088.png
uanset om retsforholdet i henhold til en lovvalgsaftale er underlagt
fremmed ret, jf. Romkonventionens artikel 7, stk. 3. Regler af denne art
kaldes internationalt præceptive regler. Eksempler herpå i dansk ret er
handelsagentlovens § 1, stk. 2, om beskyttelse af handelsagenten og
sølovens § 182 om rederansvarets begrænsning.
MLDK mener på den baggrund, at det også er muligt, at Lovforslagets
forbudsbestemmelser gøres internationalt præceptive.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
3. Afgørende for MLDK at Lovforslaget sikrer en effektiv, selvstændig og
aktivt opsøgende håndhævelse
For MLDK er det afgørende, at der sikres en effektiv håndhævelse af UTP-
loven, så lovens formål om at nedbringe UTP i samhandlen kan blive
opfyldt. MLDK ønsker en håndhævelse, som aktivt sikrer overholdelse af
UTP-reglerne og bidrager til god handelspraksis.
Det er væsentligt at bemærke, at det oftest er meget svært for
leverandører at tage konflikter med særligt store kunder, fordi det er
forbundet med betydelige kommercielle risici. Derfor er det vigtigt med
smidige processer og mulighed for hurtig konfliktløsning.
Derudover er dette et område, som ikke hidtil er reguleret særskilt i
Danmark. Dermed vil der være lavt kendskab, ingen etablerede
retningslinjer og et betydende behov for information og vejledninger.
Derfor mener MLDK:
•
at håndhævelsesmyndigheden bør etableres som selvstændigt
sekretariat med sæde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (afsnit
3.1).
håndhævelse (afsnit 3.2).
•
at beføjelser og sanktioner bør tilpasses for at sikre bedre
3.1 Håndhævelsesmyndigheden bør etableres som selvstændigt
sekretariat
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0089.png
MLDK's bemærkninger under dette punkt angår Lovforslagets § 7, hvoraf
det fremgår, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som
håndhævelsesmyndighed i Danmark.
MLDK mener sammenfattende, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har
en erfaring, som er relevant i forbindelse med håndhævelsen af
Lovforslagets forbudsbestemmelser. MLDK mener samtidig, at det
indebærer en række væsentlige ulemper at udpege Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen som håndhævelsesmyndighed. Dette er uddybet
nedenfor.
MLDK mener derfor, at håndhævelsesmyndigheden i stedet skal etableres
som et selvstændigt og uafhængigt sekretariat med egne medarbejdere og
egen økonomi, der har sæde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. MLDK
foreslår, at enheden kan bistås af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved
kontrolundersøgelser og
–
efter behov
–
i forbindelse med analyser, men
derudover være uafhængig i sit arbejde.
En selvstændig håndhævelsesmyndighed vil kunne arbejde uafhængigt af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens øvrige prioriteter, ligesom det vil give
håndhævelsesmyndigheden bedre mulighed for at informere og
kommunikere klart om reglerne. Håndhævelsesmyndigheden vil ved en
sådan organisering også have gode muligheder for at etablere mere
smidige sagsbehandlingsprocesser, under hensyn til hvad der er
nødvendigt.
Behov for en selvstændig myndighed
Lovforslagets regler vil regulere et område, som ikke på nuværende
tidspunkt er reguleret særskilt i dansk ret, hvilket fremgår flere steder,
særligt punkt 2.1.1. i bemærkningerne til Lovforslaget. Det medfører et
behov for en særlig indsats for at sikre kendskab til og overholdelse af
reglerne.
MLDK mener, at det gøres bedst ved at etablere en selvstændig
håndhævelsesmyndighed, som arbejder uafhængigt af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens øvrige prioriteringer, og som har sin egen hjemmeside
og kommunikerer i eget navn.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har mange andre opgaver og
budskaber i sin eksterne kommunikation. Det medfører en risiko for, at
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0090.png
reglerne om urimelig handelspraksis ikke
opmærksomhed og fokus.
Manglende samspil mellem opgaver
får den nødvendige
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
Som uafhængig konkurrencemyndighed arbejder Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen for at skabe virksom konkurrence. Som det fremgår af
Lovforslaget, anses forbudsbestemmelserne som en begrænsning af
konkurrencen, fordi konkurrencen kan udspille sig på færre parametre, jf.
Lovforslagets afsnit 2.1.3, side 17 og afsnit 2.3.3.1, side 23. Lovforslaget
opfattes altså som en begrænsning af spillerummet for konkurrence, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sit virke som konkurrencemyndighed
i øvrigt arbejder for at fremme og sikre. MLDK anerkender ikke at
forbudsbestemmelserne begrænser konkurrencen, men når myndigheden
kan opleve en modstrid mellem på den ene side reglerne om urimelig
handelspraksis og på den anden side konkurrencereglerne, mener MLDK,
at det er uhensigtsmæssigt at samle håndhævelsen af de to regelsæt under
samme myndighed.
Behovet for en hurtig sagsbehandling
Lovforslagets forbudsbestemmelser regulerer forhold i løbende
kommercielle kontrakter. Derfor er der et særligt behov for, at
håndhævelsesmyndigheden kan behandle sager hurtigt og uden unødig
kompleksitet. Samtidig kræver håndhævelse af Lovforslagets regler ikke
komplekse analyser, svarende til det der er nødvendigt for at håndhæve
konkurrencereglerne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejdsprocesser er kendetegnet
ved, at mange af deres sager er meget komplekse, hvilket også medfører
en lang sagsbehandlingstid
–
ifølge styrelsen selv er sagsbehandlingstiden
ca. 2 år.
3
En selvstændig håndhævelsesmyndighed vil kunne etablere en mere
smidig organisation med egne sagsprocesser, som er tilpasset
Lovforslagets regler.
Brug af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer
3
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens artikel 8/2017, Konkurrenceområdet - prioriteringer og
transparens i 2017, side 4.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0091.png
MLDK mener, at håndhævelsesmyndigheden bør have sæde i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og have mulighed for bistand fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved kontrolundersøgelser og i
analysearbejde.
Dermed sikres det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mangeårige
erfaringer kommer i spil og overføres til tilsvarende opgaver på området
for urimelig handelspraksis, og at der ikke bruges unødige ressourcer på at
starte op fra bunden.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som håndhævelsesmyndighed
Hvis
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
udpeges
som
håndhævelsesmyndighed, mener MLDK, det er nødvendigt at tage hånd
om ovennævnte forhold på anden vis. Særligt mener MLDK, at det er
nødvendigt at sikre en hurtig og enkel sagsproces.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
3.2 Beføjelser og sanktioner med henblik på at skabe en effektiv, aktiv og
smidig håndhævelse
MLDK's bemærkninger under dette punkt er både relevante, hvis
håndhævelsesmyndigheden etableres selvstændigt og uafhængigt, som
foreslået, og hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges til
håndhævelsesmyndighed.
Generel adfærds- og kulturændring
Lovforslagets regler vil regulere et område, som ikke på nuværende
tidspunkt er reguleret særskilt i dansk ret, hvilket fremgår flere steder,
særligt punkt 2.1.1. i bemærkningerne til Lovforslaget. Det betyder, at en
række virksomheder må forventes at skulle ændre deres eksisterende
handelspraksis for at udvise god handelspraksis. Samtidig vil der være
meget begrænset kendskab til reglerne og det forhold, at der overhovedet
er regler, som regulerer handelspraksis i fødevareforsyningskæden. Derfor
er det nødvendigt, at der informeres om reglerne, og at der arbejdes for en
adfærds- og kulturændring, som sikrer overholdelse af reglerne og dermed
effektiv håndhævelse.
MLDK mener, at en dansk håndhævelsesmyndighed er i den bedste
position til at stå i spidsen for en sådan indsats. MLDK mener derfor, at den
danske håndhævelsesmyndighed bør styrkes markant på dette punkt.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0092.png
MLDK mener særligt, at håndhævelsesmyndigheden skal have adgang til at
lave sektorundersøgelser og generelle undersøgelser af specifikke
aftaletyper eller aftalevilkår, som virksomhederne er forpligtet til at
bidrage med oplysninger til. Derudover mener MLDK, at
håndhævelsesmyndigheden
skal
pålægges
at
lave
årlige
markedsundersøgelser af urimelig handelspraksis blandt leverandører og
på den baggrund identificere konkrete udfordringer og mål, som
håndhævelsesmyndigheden skal arbejde med det kommende år. Det bør
suppleres med en forpligtelse til også at rapportere på dette arbejde ved
at gøre rede for årets markedsundersøgelse, mål, handlinger og resultater.
Det skal på den baggrund være muligt at måle, om handelspraksis bevæger
sig imod færre urimelige handelspraksis og dermed, om reglerne og
håndhævelsesmyndighedens arbejde har en effekt.
Ved indføjelsen af en sådan forpligtelse foreslår MLDK, at der hentes
inspiration i det arbejde, den engelske håndhævelsesmyndighed, The
Groceries Code Adjudicator, har gennemført for at skabe en generel
adfærdsændring og bedre handelspraksis på dagligvareområdet i England.
Det omfatter blandt andet årlige markedsundersøgelser af urimelig
handelspraksis blandt leverandører og identifikation af konkrete
udfordringer og mål på den baggrund. MLDK mener, at den danske
håndhævelsesindsat vil blive styrket, hvis håndhævelsesmyndigheden
pålægges en forpligtelse til en lignende indsats. Arbejdet hos the Groceries
Code Adjudicator gennemføres af en meget lille organisation, som bruger
ekstern bistand til større undersøgelser. Derfor mener MLDK, at det også i
Danmark bør kunne gøres inden for de rammer for
håndhævelsesmyndigheden, som er foreslået ovenfor i afsnit 3.
MLDK er opmærksom på, at håndhævelsesmyndigheden efter artikel 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/633/EU af 17. april 2019 om
urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden ("Direktivet") er forpligtet til at offentliggøre en
årlig rapport om aktiviteter omfattet af direktivets anvendelsesområde,
herunder antallet af modtagne klager og undersøgelser, som er iværksat
eller afsluttet. MLDK's ønsker er således med dette forslag, at en
videre
rapporterings- og undersøgelsesforpligtelse tilføjes til Lovforslaget.
Prioriteringsadgang
Håndhævelsesmyndigheden gives i Lovforslagets § 9, stk. 1, med
forarbejder, en bred og vidtgående adgang til at afvise eller afslutte sager
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0093.png
omfattet af Lovforslaget. Den adgang til at afvise sager har ikke grundlag i
direktivet og fremstår ganske uafgrænset i forarbejderne til Lovforslaget.
Myndigheden kan således afvise at behandle en klagesag uden yderligere
begrundelse.
MLDK mener ikke, at der er grundlag for, at håndhævelsesmyndigheden
gives en sådan vidtgående adgang til afvisning og afslutning af
sagsbehandlingen af en sag, selvom det anerkendes, at der kan være behov
for fleksibilitet til at prioritere indkomne sager. MLDK foreslår derfor, at
prioriteringsadgangen fjernes, alternativt at adgangen afgrænses, så der
skabes mere transparens om sagsprioriteringen.
Det er mindre oplagt, at sager efter Lovforslaget vil være komplekse og
ressourcekrævende på et niveau svarende til fx sager efter
konkurrenceloven, hvor en lignende prioriteringsadgang kendes fra. Derfor
er der efter MLDK's opfattelse ikke grundlag for en så vidtgående mulighed
for at afvise sager. Denne bekymring er særligt relevant, hvis håndhævelse
af reglerne skal ligge i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har
konkurrencemæssige prioriteter, der kan trække i andre retninger end
formålene med dette lovforslag.
Alternativt foreslås det, at der sættes nogle mere konkrete rammer op for,
hvornår afvisning eller afslutning af en sag kan ske
–
enten i
lovforarbejderne eller ved en lovmæssig forpligtelse til, at
håndhævelsesmyndigheden sætter rammerne. Det kan fx ske ved
fastsættelsen af offentliggjorte retningslinjer for, hvilke sager eller
områder der prioriteres, og hvornår en sag er ressourcekrævende i forhold
til det forventede resultat. Dette er ud fra et ønske om, at
håndhævelsesmyndighedens prioritering er transparent.
Mægling
Lovforslaget forholder sig ikke til mæglingen, hvilket er overraskende. Af
Direktivets artikel 7 fremgår, at medlemsstaterne kan fremme muligheden
for, at leverandører og købere frivilligt kan løse en konflikt gennem
mægling. Denne mulighed er således ikke på nuværende tidspunkt
inddraget i Lovforslaget.
Forbudsbestemmelserne i Lovforslaget regulerer forhold i løbende
kommercielle kontrakter. Derfor er der et særligt behov for gode
muligheder for hurtig løsning af tvister. Derfor mener MLDK, at
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0094.png
håndhævelsesmyndigheden bør pålægges at etablere rammerne for en
uafhængig, fair og økonomisk overkommelig mægling til løsning af
konflikter vedrørende reglerne om urimelig handelspraksis. Udover at
skabe en mulighed for hurtig tvistløsning vil det også skabe en mulighed
for at løse en konflikt uden om håndhævelsesmyndigheden og uden en
offentlig afgørelse, hvilket kan være til begge parters fordel i mange sager.
Efter Direktivet må mægling ikke afskære adgangen til at klage, og derfor
foreslår MLDK netop, at håndhævelsesmyndigheden pålægges at etablere
rammerne for et uafhængigt, fair og økonomisk overkommeligt
mæglingssystem, der kan fungere som et supplement til Lovforslagets
regler om klageadgang.
Afslutning af sager ved bindende tilsagn
Lovforslaget giver ikke mulighed for at afslutte sager ved tilsagn fra den
virksomhed, som undersøges. En sådan mulighed findes i
konkurrencelovens § 16 a, jf. § 6, stk. 4, og § 11, stk. 4.
Det er herefter disse bestemmelser i konkurrenceloven muligt, at en
virksomhed som undersøges, kan komme med forslag til tiltag, der kan
imødekomme myndighedernes betænkeligheder, i den sag der
undersøges. Myndigheden kan herefter træffe afgørelse om at gøre disse
tiltag bindende for virksomheden og afslutte sagen på den baggrund uden
en tilbundsgående undersøgelse.
MLDK mener, at håndhævelsesmyndigheden skal gives tilsvarende
beføjelse i Lovforslaget, da det vil kunne bidrage til en hurtig og effektiv
sagsbehandling, hvor den virksomhed, der undersøges, er villig til at
imødekomme myndighedens betænkeligheder.
Det kan eksempelvis være en situation, hvor myndighedens undersøgelser
vedrører en konkret aftaleklausul, der anvendes i virksomhedens
standardkontrakter. Hvis virksomheden allerede tidligt i sagen er indstillet
på at ændre denne klausul efter at være blevet bekendt med
myndighedens betænkeligheder, bør det ikke være nødvendigt at lave en
fuld sagsoplysning med henblik på en afgørelsessag. Her bør sagen kunne
afsluttes, ved at myndigheden gør virksomhedens tilsagn bindende.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0095.png
Vejledende minimumsniveau for bødestørrelse
MLDK's bemærkninger i dette afsnit knytter sig til Lovforslagets § 19,
hvorefter den køber, der overtræder Lovforslagets forbud i §§ 3-6 eller
undlader at efterkomme påbud meddelt i medfør af § 14, kan straffes med
bøde.
Lovforslaget § 19, stk. 2, og forarbejderne hertil fastsætter nogle generelle
faktorer, som skal tillægges vægt ved bødeudmålingen. Derudover er det
op til domstolene at fastsætte bøden i forbindelse med en straffesag.
Bestemmelsen implementerer Direktivets artikel 6, stk. 1, hvoraf det
blandt andet følger, at disse sanktioner skal være effektive og have
afskrækkende virkning.
MLDK mener, det er et meget væsentligt punkt, der kan have stor
betydning for, at reglerne overholdes. Det kan være særdeles svært for
domstolene at fastlægge, hvilken bødestørrelse der vil have afskrækkende
virkning for virksomheder med en minimumsomsætning på 2 mio. euro.
Samtidig vil et for lavt bødeniveau kunne bevirke, at sanktionerne ikke er
afskrækkende og effektive.
Derfor mener MLDK, at der bør fastsættes et vejledende minimumsniveau
for bødestørrelsen
–
enten i lovteksten eller i lovforarbejderne.
Det vil også gøre det klart for virksomheder, hvilke konsekvenser de som
minimum kan forvente, hvis reglerne overtrædes. Dermed gives incitament
til at overholde reglerne.
Henset til minimumsomsætningen for de virksomheder, der er omfattet af
Lovforslagets forbud, mener MLDK, at et passende minimumsniveau kan
fastsættes til 500.000 kr. pr. overtrædelse.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
4. Loven bør dække alle landbrugs-, føde- og drikkevarer
Lovforslagets §2 definerer landbrugs- og fødevarer, og dermed de varer
som er omfattet af lovforslaget jf. § 1. Landbrug- og fødevarer defineres
som produkter, der er opført i bilag I til EUF-Traktaten, og produkter, der
ikke er opført i bilaget, men som er forarbejdet til konsum ved hjælp af
produkter, der er opført i bilaget.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0096.png
Dette dækker bredt, hvad der i gængs forstand opfattes som landbrugs-,
føde- og drikkevarer, men repræsenterer også en afgrænsning, som ikke er
udtømmende eller dynamisk. Visse landbrugs-, føde- og drikkevarer er ikke
dækket. Eksempelvis er der produkter i kategorien øl og vand, som vil være
dækket, og andre som ikke vil.
E ’al i delig’ sukkerholdig sodava d vil
med henvisning til bilag I til EUF-Traktaten være opfattet som en fødevare
og er dermed dækket, mens en sukkerfri sodavand ikke vil være opfattet
som en fødevare og dermed ikke omfattet af reguleringen.
Principielt bør alle landbrugs-, føde-, og drikkevarer være omfattet.
Alternativt skabes der ulige vilkår for konkurrerende produkter og
administrative byrder, dér hvor leverandører både har varer, som er
dækket, og varer som ikke er, eksempelvis en udbyder af læskedrikke.
Dette kan samlet set fordyre varen.
MLDK mener derfor, at § 2 skal tilpasses, så alle landbrugs-, føde-, og
drikkevarer, herunder vand med brus, sukkerfri læskedrik og mineralvand,
er dækket af loven, på en måde som er udtømmende, og som løbende
opdateres.
Det kan gøres ved at bruge enten bilag 1 og 2 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 510/2014, eller
EU’s
Kombinerede
Nomenklatur, og herudfra præcisere landbrugs-, føde- og drikkevarer mere
udtømmende.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
5. Relationer inden for andelsbevægelser bør undtages
Betydelige dele af landbrugs- og fødevareforsyningskæden er i Danmark
organiseret i andelsselskaber, hvor mange forbrugerejede butikker ejer
deres detaillist- og indkøbsorganisation, eller hvor mange små
primærproducenter ejer deres produktionsled.
I disse organiseringsformer ejer mange små enheder en større
produktions- eller indkøbsenhed, hvor der demokratisk vedtages egne
vedtægter og regler.
Formålet med Direktivet og Lovforslaget har aldrig været at regulere
andelshaver og andelsselskaber. Lovforslaget indeholder visse undtagelser
for andelshaver og andelsselskaber i §§ 3, 4 og 5, stk. 1, nr. 5.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0097.png
Andelsorganiseringen er vigtig for den danske landbrugs- og
fødevareforsyningskæde.
Samhandel
mellem
andelshaver
og
andelsselskab er reguleret demokratisk gennem vedtagne vedtægter, og
UTP-loven bør ikke utilsigtet være barriere for denne organiseringsform.
MLDK foreslår, at undtagelserne i Lovforslagets §§ 3 og 4 samt § 5, stk. 1,
nr. 5 kommer til at gælde for de øvrige bestemmelser i §§ 3-6. Dette kan
ske ved at undtage forholdet mellem andelsselskaber og disses
andelshavere i §1 eller §2.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
6. Øvrige bemærkninger og forslag til præciseringer i lovforslagets §§3-6
I dette sidste afsnit har vi nogle få bemærkninger til to af Lovforslagets
forbudsbestemmelser, § 5, stk. 1, nr. 3 og § 6, stk. 1, nr. 3.
Muligheden for kreditfacilitering, § 5, stk. 1, nr. 3
I MLDK er vi meget tilfredse med, at det i bemærkningerne til lovens §5,
stk. 1, nr. 3 er præciseret, at kreditfacilitering (Supply Chain Finance) er en
mulighed mellem parter i fødevareforsyningskæden, men at det er den
underliggende faktura, som er gældende vedrørende lovforslagets §§ 3 og
4 omhandlende maksimale betalingsbetingelser. Dette er en ganske vigtig
præcisering, da der ellers kunne være tvivl om, hvor vidt de maksimale
betalingsbetingelser skulle forstås som inklusiv eller eksklusiv
kreditfacilitering. Med denne præcisering fastslås, at betalingsbetingelser
på faktura og i samhandelsaftale maksimalt må være henholdsvis 30 eller
60 dage, og kredit facilitering er uden betydning for dette.
Krav til købsforecast, §6, stk. 1, nr. 3
Lovforslagets §6, stk. 1, nr. 3 har et vigtigt krav ved aftaler om
leverandørbetalte prisnedslag, nemlig at der skal angives en
salgsfremstødsperiode samt den forventede mængde bestilte produkter til
den nedsatte pris ved krav om, at leverandøren bærer omkostninger for
prisnedslag. I brancheterminologi kaldes det et købsforecast. Præcise og
brugbare købsforecast er centrale for landbrugs- og forsyningskædens
effektivitet
–
det reducerer omkostninger, effektiviserer produktion og
lagerbinding, og minimerer madspild.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0098.png
Det bør præciseres i lovens bemærkninger, at et sådan købsforecast skal
baseres på objektive og rimelige skøn, svarende til det der er angivet i §6,
stk. 2, for betalinger. Yderligere bør det præciseres, at disse købsforecast
skal foreligge på et tidspunkt, hvor leverandør med rimelighed kan
forventes at planlægge ud fra dette, eksempelvis at 30 dage før vil være at
opfatte som rimelig tidsramme. Hensynet bag denne del af lovforslaget er,
at leverandør gives nogle rimelige planlægnings- og beslutningsvilkår i
relation til den for branchen og forbrugere meget vigtige
kampagnedynamik. Uden disse præciseringer stilles der reelt ingen krav,
hverken tidsmæssigt eller kvalitetsmæssigt, til et sådan forecast. Da
forecast og estimater per definition aldrig kan være helt præcise, er der
nødt til at være plads til konkret fortolkning, men det er et vigtigt element
for MLDK, at det præciseres, at de tidsmæssige rammer skal have relevans
for leverandør, og forecast skal være baseret på objektive og rimelige skøn.
****
Afslutningsvis vil vi gerne udtrykke tilfredshed med processen op til
formuleringen af Lovforslaget. Vi har oplevet konstruktiv dialog og sagligt
fokus fra myndighederne. Her er det værd at huske, at regulering af UTP er
et historisk skridt i Danmark, hvor vi ellers ikke har haft nogen form for
regulering. UTP er et problem i samhandlen på det danske marked, og vi
ser frem til at loven implementeres og får effekt.
MLDK bakker derfor op om Lovforslaget, og vi mener med vores
bemærkninger i dette høringssvar, at loven har potentiale til at skabe
markante forbedringer for samhandlen i Danmark til gavn for både
branchen og forbrugerne. Vi ser frem til det videre arbejde og evalueringen
af lovens effekt, og vi bidrager meget gerne til dette.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
Niels Jensen, CEO
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0099.png
Erhvervsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sendt pr. mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
København den 3. februar 2021
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
HØRINGSSVAR
–
PRÆCISERING: LOVVALG OG PRÆCEPTIVE REGLER
VEDR. FORSLAG TIL LOV OM URIMELIG HANDELSPRAKSIS I RELATIONER MELLEM
VIRKSOMHEDER I LANDBRUGS- OG FØDEVAREFORSYNINGSKÆDEN
MLDK afgav høringssvar vedrørende forslag til lov om regulering af urimelig
handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden ("Lovforslaget")
den 29. januar 2021. Med dette præciserende høringssvar ønsker MLDK at
præcisere bemærkningerne om lovvalg og præceptive regler.
Det foreslås, at Lovforslagets beskyttelsesregler i §§ 3-6 gøres præceptive,
så reglerne ikke i en lovvalgsaftale kan fraviges til skade for en leverandør,
hvis forholdet uden lovvalgsaftalen ville være underkastet Lovforslagets
regler.
I det følgende er først baggrund og formål med forslaget og herefter et
konkret ændringsforslag til lovteksten samt en kort redegørelse for
hjemlen til at fravige lovvalgsaftaler.
1. BAGGRUND
Som anført i høringssvaret er urimelig handelspraksis desværre et udbredt
fænomen i samhandlen i den danske dagligvareforsyningskæde, som
rammer både små og store leverandører. MLDK har siden 2012 gennemført
årlige undersøgelser blandt medlemsvirksomheder, der dokumenterer
dette.
Dette høringssvar vedrører Lovforslagets § 8, stk. 3, samt forarbejderne
hertil. Det følger heraf i § 8, stk. 3, at:
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0100.png
Uanset eventuelle lovvalgsaftaler, som ville finde anvendelse
på leveringsaftalen mellem parterne, så er forbuddene i direktiv
2019/633/EU overordnede præceptive bestemmelser, som
finder anvendelse i enhver situation, der falder inden for disse
bestemmelsers anvendelsesområde.
I bemærkningerne til § 8, stk. 3, fremgår følgende:
Det følger af den foreslåede § 8, stk. 3, at forbuddene i direktiv
2019/633/EU er overordnede præceptive bestemmelser, som
finder anvendelse i enhver situation, der falder inden for denne
lovs anvendelsesområde.
Forslaget er en implementering af direktivets artikel 3, stk. 4,
og indebærer, at uanset eventuelle lovvalgsaftaler, som ellers
ville finde anvendelse på leveringsaftalen mellem parterne, så
vil parterne ikke kunne aftale sig ud af forbuddene om urimelig
handelspraksis i direktiv 2019/633/EU. Den overordnede
præceptivitet gælder dermed kun i forhold til direktivets
minimumsforbud,
hvorfor
de
enkelte
håndhævelsesmyndigheder i EU-medlemsstaterne alene er
forpligtet til at håndhæve minimumsforbuddene i direktivets
artikel 3, stk. 1 og 2. Lovforslagets §§ 3, 4, 5 og 6 udgør
imidlertid en udvidelse af direktivets forbud, og disse
bestemmelser vil således ikke være omfattet af den
overordnede præceptivitet i § 8, stk. 3.
Direktivets
1
forbud gælder således i enhver situation, som vil falde inden
for Lovforslagets anvendelsesområde, uanset eventuelle lovvalgsaftaler.
Det samme gælder ikke for Lovforslagets §§ 3-6, som udgør en udvidelse
af direktivets forbud. Direktivet forpligter kun EU-medlemsstaterne til at
gøre Direktivets minimumsbeskyttelse præceptiv, og i Lovforslaget er det
valgt ikke at gøre de danske forbudsbestemmelser præceptive.
MLDK mener, det er helt afgørende for at skabe bedre samhandel i
overensstemmelse med Lovforslagets og Direktivets formål, at de danske
regler gøres internationalt præceptive. Det vil sige, at beskyttelsen efter
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
1
Direktiv 2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden ("Direktivet").
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0101.png
den danske lov gælder, hvis en aftale normalt vil være underlagt dansk ret,
uanset om der er aftalt et andet lovvalg.
MLDK mener desuden, at det vil være nødvendigt for en effektiv
håndhævelse, at den danske håndhævelsesmyndighed kan gribe ind med
hjemmel i den danske lov over for aftaler med tilknytning til Danmark,
uanset parternes lovvalg.
2. FORMÅL
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
Lovforslagets formål er at undgå urimelig handelspraksis, som anvendes
over for leverandører, der står svagt i en forhandling, så de er i stand til at
konkurrere på rimelige vilkår og derved bidrage effektivt. Reglerne
pålægger dermed en række virksomheder en samfundsopgave og et ansvar
for ikke at påtvinge samhandelspartnere aftalevilkår, som i en almindelig
forhandling ville være urimelige og ikke blive accepteret. Hvis de danske
regler kan fraviges ved aftale, så åbnes der op for, at virksomheder kan
unddrage sig det samfundsansvar, samtidig med at konkurrencevilkårene
skævvrides, og de lovgivningsmæssige rammer bliver uigennemskuelige.
Undgå risiko for omgåelse
En stærk aftalepart kan komme uden om beskyttelsen i Lovforslaget ved at
gennemtvinge lovvalgsklausuler, hvorefter de danske regler fraviges.
Dermed kan danske parter i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
undgå at være underlagt de danske regler. Incitamentet kan være at
gennemtvinge længere betalingsfrister end muligt med de danske regler,
betalinger som ikke relaterer sig til salg, eller pålægge leverandøren større
risiko for varesvind, end Lovforslaget tillader.
MLDK's forslag sikrer, at en stærk aftalepart ikke kan komme uden om
reglerne ved at gennemtvinge lovvalgsklausuler, hvorefter de danske
regler fraviges.
Lige og fair konkurrence
Hvis aftaleparter kan fravælge beskyttelsen i de danske regler, gælder kun
Direktivets minimumsbeskyttelse. Det betyder, at større leverandører er
reguleret mere lempeligt end mindre konkurrenter, hvilket underminerer
intentioner bag Lovforslaget om, at aktører i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden kan forhandle og dermed konkurrere på samme
vilkår.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0102.png
MLDK's forslag skal sikre lige aftaleforudsætninger, som ikke kan fraviges
ved lovvalgsaftale til skade for de virksomheder, som loven beskytter, og
til skade for fair konkurrence.
Undgå ressourcetung administration for virksomhederne
MLDK's forslag sikrer, at det altid vil være de danske beskyttelsesregler i
Lovforslaget, som gælder for aftaler, der ville være underlagt dansk ret,
hvis der ikke var indgået en lovvalgsaftale.
Dermed gøres det lettere for danske virksomheder at få overblik over
reglerne, hvilket netop er et af formålene med Lovforslaget. Derudover vil
danske virksomheder ikke risikere at skulle forholde sig til forskellige
beskyttelsesregler fra samhandelsaftale til samhandelsaftale. Det må
forventes at lette en væsentlig administrativ byrde for virksomhederne,
som i stedet kan bruge disse ressourcer på deres kerneopgaver.
3. FORSLAG
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
Det foreslås, at følgende formulering tilføjes til Lovforslagets § 8 som et nyt
§ 8, stk. 4, og den nuværende § 8, stk. 4, gøres til § 8, stk. 5:
Reglerne i §§ 3-6 kan ikke ved en lovvalgsaftale fraviges til
skade for en leverandør, hvis forholdet uden lovvalgsaftalen
ville være underkastet denne lov.
4. DET ER MULIGT AT GØRE REGLERNE PRÆCEPTIVE
Det følger direkte af punkt 39-40 i præamblen til Direktivet samt af
Direktivets artikel 9, at en medlemsstat kan opretholde eller indføre et
højere nationalt beskyttelsesniveau mod urimelig handelspraksis.
I dansk ret er de internationale lovvalgsregler for kontraktretlige
forpligtelser fastlagt i Romkonventionen, jf. Lovbekendtgørelse nr. 139 af
17. februar 2014 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal
anvendes på kontraktlige forpligtelser, m.v.
Efter Romkonventionen kan aftaleparter som udgangspunkt vælge, hvilket
lands regler der skal gælde for kontraktforholdet, jf. artikel 3, stk. 1.
Aftaleparterne kan således fravælge loven i et land, som ville gælde, hvis
der ikke var indgået en lovvalgsaftale. Kontraktparters aftalefrihed kan dog
begrænses ved, at lovgiver bestemmer, at de danske reglerne skal gælde,
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0103.png
uanset om retsforholdet i henhold til en lovvalgsaftale er underlagt
fremmed ret, jf. Romkonventionens artikel 7, stk. 3. Regler af denne art
kaldes internationalt præceptive regler. Eksempler herpå i dansk ret er
handelsagentlovens § 1, stk. 2, om beskyttelse af handelsagenten og
sølovens § 182 om rederansvarets begrænsning.
MLDK mener på den baggrund, at det er muligt, at Lovforslagets
forbudsbestemmelser gøres internationalt præceptive.
-o-
MLDK står til rådighed for yderligere drøftelse af forslaget og
bemærkningerne.
Mærkevareleverandørerne
Havnegade 39
DK-1058 København
Tlf.: (+45) 33 13 92 92
[email protected]
www.mldk.org
Niels Jensen, CEO
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0104.png
Cathrine Koch Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Cathrine Koch Olsen
2. februar 2021 16:35
Cathrine Koch Olsen
SV: Høring: Udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
8. januar 2021 13:16
Til:
Hanne Colberg <[email protected]>
Cc:
Julie Kragh Kruse <[email protected]>; Kristian Nybro Grum (EM-DEP) <[email protected]>
Emne:
SV: Høring: Udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs-
og fødevareforsyningskæden
Erhvervsministeriet har den 22. december 2020 sendt udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i høring
.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Direktionssekretariatet
Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at link et peger på den k orrek te fil og placering.
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
1
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0105.png
Østre Landsret
Præsidenten
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10 - 12
1216 København K
Sendt pr. mail til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
12. januar 2021
J.nr.: 20/03743-1
Sagsbehandler: Sdy
Erhvervsministeriet har ved brev af 22. december 2021 (Sagsnr. 19/06399-110) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Bredgade 59, 1260 København K.• Tlf. 99 68 62 00
•
Mail:
[email protected]
•
Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
 L 184 - 2020-21 - Bilag 2: Supplerende høringssvar fra erhvervsministeren
2347641_0106.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10 - 12
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
7. januar 2021
J.nr.: 21/00373-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Erhvervsministeriet har ved brev af 22. december 2020 (sagsnr. 19/06399-110) anmodet om even-
tuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer
mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Asmildklostervej 21, 8800 Viborg
Tlf. 99 68 80 00
www.vestrelandsret.dk