Erhvervsudvalget 2020-21
L 184 Bilag 10
Offentligt
2366849_0001.png
L184, Urimelig Handelspraksis
Folketingets Erhvervsudvalg, 8. april 2021
L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021
2366849_0002.png
1
EU Direktivet om urimelig handelspraksis er misforstået i en dansk sammenhæng
1a) EU Direktivet er, som vi ser det, vedtaget for at adressere nogle helt andre problemstillinger end dem vi har imellem
danske leverandører og dansk detailhandel
1b) I Sydeuropa bliver nogle mindre bønder angiveligt presset i deres afsætning af landbrugsvarer til de store
dagligvarekæder, og det er, som vi forstår det, primært dette problem EU Direktivet er lavet for at forhindre
1c) I Danmark er landbrugssektoren domineret af nogen meget store aktører med stærke positioner på markedet (Arla og
Danish Crown) og dagligvarehandlen har behov for også de mindre leverandører for at opretholde et interessant udvalg af
varer til kunderne
1e) Grænsen i EU Direktivet for hvornår en leverandør er dækket af begrænsningerne er EUR 350 million i årlig omsætning
i Danmark omfatter denne grænse også de store, og i nogen tilfælde, markedsledende leverandører
2
L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021
2366849_0003.png
2
I Danmark gøres der allerede meget frivilligt for at beskytte de små leverandører
2a) De mindste leverandører er afgørende for den danske detailhandel og derfor gøres der allerede meget af frivillighedens
vej for at hjælpe disse til gode vilkår
2b) I Salling Group gør vi blandt andet følgende:
2b1) Betaling inden for få dage af fakturaer for de mindste af vores leverandører
2b2) Mellemfinansiering af tilgodehavende på Salling Groups kreditværdigheder for mange mia. kr., hvilket betyder at
leverandørerne bliver betalt inden for få dage (hvis de frivilligt har aftalt mellemfinansiering med Salling Group)
2b3) Ad flere omgange har Salling Group frivilligt frigivet 500 mio. kr. i umiddelbart likviditetstilskud, ved at tilsidesætte
kreditbetingelserne til de mindste leverandører i 2020 for at afhjælpe likviditetsudfordringer i forbindelse med Corona-
krisen
3
L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021
2366849_0004.png
3
EU Direktivet vil i mange tilfælde forringe likviditeten for mange af de små leverandører
- de eneste vindere er bankerne
3a) Med EU Direktivets implementering bliver likviditeten i den danske dagligvarehandel så presset at Salling Group bliver
nødt til at opsige mellem-finansiering af tilgodehavender for de små leverandører
3b) Salling Group stiller i dag mange mia. kr. til rådighed for de leverandører der frivilligt har tilmeldt sig mellemfinansiering
(Supply Chain Financing) af deres tilgodehavender
3c) Med denne ordning bliver leverandørerne betalt efter få dage og de kan dermed opsige en dyr kassekredit i banken og
erstatte med vores mellemfinansiering
3d) Med implementering af EU Direktivet bliver Salling Group nødt til at opsige denne mellem-finansiering, og det vil betyde
at leverandører der i dag bliver betalt efter få dage, i fremtiden vil blive betalt efter 30 eller 60 dage
3e) De eneste der vinder på dette er bankerne, som så vil være i stand til at opkræve en højere rente på en kassekredit for
de mindre leverandører
3f) Man skal forvente en del omtale af netop dette forhold, når de små leverandører ser at deres likviditet bliver forringet af
implementeringen af EU Direktivet i dansk lov (vi har allerede hørt om de første reaktioner hos vores mindre leverandører i
Tyskland)
4
L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021
2366849_0005.png
4
Når EU Direktivet i sin reneste form allerede er misforstået i dansk sammenhæng, og
alene hjælper bankerne, hvorfor så overimplementere i Danmark?
4a) Skaden på dansk erhvervsliv ved en lovmæssig indblanding i aftalefriheden mellem leverandørerne og
dagligvarehandlen bør begrænses til et absolut minimum
4b) Allerede ved en minimumsimplementering vil man trække milliarder af kroner ud af kasserne i den danske
dagligvarebranche
4c) Dagligvarebranchen i Danmark er en af de industrier der beskæftiger fleste mennesker, og det er en afgørende sektor
for at få unge mennesker, og folk på kanten af arbejdsmarkedet, i beskæftigelse
4d) I Danmark er de to største aktører på markedet (COOP og Salling Group) enten medlemsejet eller fondsejet. Det vil
sige der er ingen personlig aktionærer der trækker penge ud til sig selv
4e) I Salling Group går overskuddet alene til to formål:
4e1) Investere tilbage i virksomhedens udvikling, og dermed skabe bedre forhold for medarbejderne og flere
arbejdspladser
4e2) Til velgørende formål via donationer fra Salling Fondene
5
L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021
2366849_0006.png
5
Den foreslåede overimplementering af EU Direktivet i dansk lov (L184) kommer alene de
største leverandører til gavn
5a) I L184 lægges der op til en overimplementering af EU Direktivet i dansk lov
5b) Vedtages det foreslåede lovforslag vil det alene komme de største leverandører til gode (Carlsberg, Danish Crown, Arla
etc.)
5c) L184 vil skade de små leverandører, som EU Direktivet ellers var lavet for at beskytte, da L184 vil yde stort set samme
beskyttelse af de største leverandører, som af de små, og dermed ikke hjælpe de små til forholdsmæssig bedre aftaler
5d) De største leverandører har absolut ingen brug for beskyttelse
deres overskudsgrader overstiger langt dem i
dagligvarehandlen, og samtidig er deres produkter så vigtige for kunderne at de ikke kan fravælges af dagligvarehandlen
5e) Argumentet om, at en lovmæssig begrænsning af kreditkrav de mindste leverandører alene, vil føre til at disse
fravælges, til gavn for de største, er helt misforstået. De mindste leverandører tilvælges, fordi de tilfører kunderne et godt
alternativ, og dette vil fortsat være afgørende i kampen om kundernes gunst
6
L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021
2366849_0007.png
6
Det danske lovforslag vil forvride konkurrencen på dagligvaremarkedet til fordel for de
udenlandske aktører
6a) I den danske dagligvarehandel, er der udover de danske aktører primært norsk-ejede aktører (Rema 1000 og
Dagrofa/Norgesgruppen med kæder som Menu og Spar) samt tyske aktører (Lidl og Aldi)
6b) I Tyskland har man, som vi forstår det, planlagt en de-facto minimums-harmonisering af EU Direktivet
6c) I Norge er man ikke omfattet af
EU’s
regler
6d) L184 vil i sin nuværende form være mere skadelig for de danske aktører end de udenlandske, da disse primært har
deres forretning i Danmark, mens Rema, Dagrofa/Norgesgruppen, Lidl og Aldi primært har deres forretning uden for
Danmark
6e) Den relative, negative påvirkning af de danske aktørers regnskaber bliver derfor størst, og med L184 vil Folketinget
derfor primært styrke de udenlandske konkurrenter, og forvride konkurrence væk fra dem der har hjemmemarkedet i
Danmark
7
L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021
2366849_0008.png
7
Vi foreslår at begrænse skaden fra EU Direktivet med en minimums-harmonisering,
tilsat eventuel yderligere beskyttelse af de mindste leverandører samt minimums-
kredittid fra de største leverandører
7a) Som beskrevet er EU Direktivet i sin reneste form allerede misforstået og unødvendigt i Danmark, og vil trække meget
likviditet ud af både dagligvarehandlen, og de mindste leverandørers regnskaber, til gavn kun for bankerne
7b) Vi opfordrer derfor til at Folketinget kraftigt overvejer at begrænse skaden, ved ikke at tilføje yderligere begrænsninger
til aftalefriheden mellem handlen og de største leverandører
7c) I stedet for den foreslåede unødvendige beskyttelse af de største leverandører, foreslår vi at det overvejes at
implementere yderligere beskyttelse af de mindste leverandører
7d) Dette kunne være igennem yderligere begrænsning af kredittiderne for leverandører med en årlig koncernomsætning
på under 100 mio. kr.
7e) Derudover foreslår vi at der bliver lovgivet om en minimums-kredittid på 30 dage for de store leverandører. Situationen i
dag er at dagligvarehandlen i Danmark i mange tilfælde bliver tvunget til at acceptere meget korte kredittider fra de største
udenlandske leverandører (Unilever, P&G, Nestle etc.)
8