NOTAT
2. februar 2021
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om urimelig handelspraksis i
relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsynings-
kæden
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/633/EU af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i rela-
tioner mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
(herefter direktivet) i dansk ret.
Baggrunden for direktivet er blandt andet at bekæmpe urimelig handels-
praksis, der kan sætte mindre leverandørers indtjening og margener under
pres, hvilket kan føre til en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcerne og
ende med at sætte ellers levedygtige og konkurrencedygtige aktører ud af
spil. Direktivet skal derfor sikre, at mindre leverandører er i stand til at
konkurrere på rimelige vilkår og derved bidrage til at øge landbrugs- og
fødevareforsyningskædens generelle effektivitet.
Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket giver medlemsstaterne mulig-
hed for at vedtage eller opretholde nationale bestemmelser om urimelig
handelspraksis, der er mere vidtrækkende, end hvad direktivet foreskriver.
Med lovforslaget fraviges direktivets udgangspunkt om, at lovens forbuds-
bestemmelser alene skal gælde, når leverandøren er i en lavere omsæt-
ningskategori end køberen, idet det foreslås, at reglerne skal gælde i alle
handler mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
uafhængigt af virksomhedernes omsætning og indbyrdes relative forhand-
lingsstyrke. Dog foreslås visse undtagelser til dette udgangspunkt, for så
vidt angår reglerne om maksimale betalingsfrister.
Et udkast til lovforslag blev sendt i høring fra den 22. december 2020 med
høringsfrist den 29. januar 2021 til i alt 42 organisationer, myndigheder
m.v. Derover har lovforslaget været i interministeriel høring.
Der er modtaget høringssvar fra 22 af de hørte myndigheder, organisationer
m.v. Heraf har 18 haft bemærkninger til udkastet til lovforslaget. De 18
høringssvar er vedlagt til orientering.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.