Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 183 Bilag 1
Offentligt
2345126_0001.png
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag i 2022
15. januar 2021
J. Nr. 20/19674
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 7. december 2020 til
den 8. januar 2021.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdri-
vende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådets Ydelsesud-
valg, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dan-
ske Seniorer, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, FA, Det Centrale Handicapråd, Fi-
nans Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Kooperationen, Kri-
stelig Fagbevægelse, LAFS
Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere, Udbe-
taling Danmark og Ældresagen.
Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger til lov-
forslaget fra:
Akademikerne, Danske A-kasser, FH, Lederne, Udbetaling Danmark og Ældre Sa-
gen.
Følgende har afgivet høringssvar uden bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, DA, Datatilsynet, Danske Regioner, Erhvervsstyrel-
sen, FA og Krifa,
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter
Personkredsen af berettigede
Lederne foreslår, at det ligesom i 2012 og 2018 bliver fastsat, at man har ret til at få
sit efterlønsbidrag udbetalt, hvis man ikke har nået folkepensionsalderen eller er
overgået til efterløn.
Lederne anfører videre under henvisning til aftale om indførelse af ret til tidlig pen-
sion, at dem, der har nået efterlønsalderen også bør have mulighed for at vælge det,
der bedst passer ind i deres personlige og arbejdsmæssige forhold.
Kommentar:
Der er i aftale om en ny ret til tidlig pension taget stilling til, at det er personer,
der ikke har nået efterlønsalderen den 1. januar 2022, som får mulighed for at få
efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt på skattemæssigt gunstige vilkår.
L 183 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2345126_0002.png
Det bemærkes, at målgruppen for udbetaling af bidrag på gunstige vilkår i 2022 er
den samme som i 2012, dvs. personer, der på ansøgningstidspunktet ikke har nået
efterlønsalderen.
Betaling af afgift af tilbagebetalingsbeløbet
Udbetaling Danmark anfører, at da fleksydelse indbetales kvartalsvist, anmoder
Udbetaling Danmark, at skillelinjen, mellem hvilke bidrag der skal udbetales skat-
tefrit og hvilke der afgiftsbelægges, placeres ved overgang fra et kvartal til et andet
(eksempelvis sådan, at bidrag indbetalt før 1. oktober 2020 udbetales skattefrit).
Dette vil lette beregningen af størrelsen af de to andele af tilbagebetalingsbeløbet
en del, herunder sikre, at en række tvivlsspørgsmål bl.a. vedr. borgere der startede
med at indbetale bidrag midt i sidste kvartal i 2020.
Akademikerne anfører, at i lyset af, at den kontante og skattefrie udbetaling alene
vedrører perioden fra april 1999 indtil 10. oktober 2020, mens loven træder i kraft
den 1. juli 2021, vil det af retssikkerhedsmæssige årsager være hensigtsmæssigt, at
perioden som minimum strækker sig til ikrafttrædelsestidspunktet, således at med-
lemmerne kan nå at indrette sig efter loven og have mulighed for at vurdere, om de
ville fortsætte med at indbetale til ordningen indtil ansøgningstidspunktet.
Kommentar:
Der er i aftale om en ny ret til tidlig pension taget stilling til, at det er efterløns- og
fleksydelsesbidrag, som er indbetalt til og med den 10. oktober 2020, hvor aftalen
blev indgået, der er omfattet af skattefriheden.
Det bemærkes, at skillelinjen for, hvornår udbetalingen af efterløns- og fleksydel-
sesbidrag i 2012 og 2018 var skattefri, og hvornår der skulle betales afgift af udbe-
talingen, også blev fastsat i forhold til tidspunktet for indgåelse af aftalen, der gav
mulighed for udbetaling af bidrag på gunstige vilkår.
Tidpunktet for ansøgning af udbetaling af bidrag
Danske A-kasser anfører, at man har ønsket at give medlemmer af efterlønsordnin-
gen mulighed for i første halvår af 2022 at få udbetalt deres efterlønsbidrag kontant
og skattefrit, fordi der nu etableres en ret til tidlig pension. Men de fleste medlem-
mer af efterlønsordningen vil ikke i første halvår af 2022 med bare rimelig sikker-
hed kunne vide, om de har ret til tidlig pension i 3, 2, eller 1 år, eller slet ikke.
I første halvår af 2022 er det reelt kun årgangene 1959 og 1960 der kan have fået
en afgørelse om ret til tidlig pension og derfor kan træffe et valg mellem efterløns-
ordningen og ordningen om tidlig pension på et sikkert og oplyst grundlag. Med-
lemmer født
fra og med 1961 kan dermed ikke ”vælge det der passer bedst” ind i
deres personlige og arbejdsmæssige forhold. At skulle fravælge forholdsvis kendte
og sikre rettigheder i efterlønsordningen til fordel for en eventuel ret til tidlig pen-
sion, som først kan etableres/statueres efter at efterlønnen er fravalgt, kan ikke an-
befales.
Danske A-kasser ser med bekymring på, at nogle medlemmer vil vælge at få deres
efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit i 2022 i forventning om, at de har ret
til tidlig pension, hvor det efterfølgende kan vise sig, at det har de enten slet ikke,
2
L 183 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2345126_0003.png
eller det har de ikke i det omfang de forventede. Bekymringen bygger samtidig på,
at medlemmerne reelt ikke kan træffe deres valg på et tidstrækkeligt samlet oplyst
grundlag om de to ordninger.
Danske A-kasser foreslår, at der bliver tale om en løbende tilbagebetalingsmulig-
hed
og ikke en mulighed der kun gives i et bestemt halvår. Retten ville fx kunne
gives i 6-12 måneder fra deres 61-års dag.
Kommentar:
Det er aftalt i aftale om en ny ret til tidlig pension, at personer, der ikke har nået
efterlønsalderen den 1. januar 2022, får mulighed for i perioden fra den 1. januar
2022 til og med den 30. juni 2022 at ansøge om at få efterløns- og fleksydelsesbi-
drag udbetalt på skattemæssigt gunstige vilkår.
Efter overgangsbestemmelserne til tidlig pension kan der tidligst ansøges om ret til
tidlig pension fra den 1. august 2021. Det vil blive tilstræbt, at personer, der ansø-
ger om ret til tidlig pension, får en afgørelse hurtigst muligt. Behandlingen af an-
søgninger om ret til tidlig pension fra personer, der kan få ret til tidlig pension i
2022, vil dog blive foretaget først. Det er fastsat i overgangsbestemmelserne til tid-
lig pension, at personer født i 1959, og som i 2021 søger om tidlig pension, skal
have en afgørelse snarest muligt og senest 12 måneder efter ansøgningen. Det til-
svarende gælder for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger
om tidlig pension. Det betyder, at personer, der vil kunne få udbetalt efterløns- og
fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår i 2022, ikke vil kunne forvente at få afgjort
deres ret til tidlig pension, inden udløbet af perioden, hvori der kan ansøges om
udbetaling af bidrag på gunstige vilkår. Det vil sige, at den enkelte persons vurde-
ring af, om der skal ansøges om udbetaling af bidragene på gunstige vilkår må ske
på baggrund af de på tidspunktet foreliggende oplysninger om betingelserne for ret
til tidlig pension og af egen vurdering af, om personen vil kunne opfylde disse be-
tingelser.
Det bemærkes, at personer, der vælger ikke at få bidragene udbetalt i 2022, vil,
hvis personen senere får ret til tidlig pension, kunne få bidragene udbetalt kontant
mod en afgift på 30 pct. ved overgangen til tidlig pension.
Muligheden for udbetaling af bidrag på gunstige vilkår i 2022 er på samme måde
som udbetalingerne i 2012 og 2018 begrænset til en periode på 6 måneder. Danske
A-kassers forslag vil betyde, at beskatningen af tilbagebetaling af efterløns- og
fleksydelsesbidrag for fremtiden reelt vil kunne være helt eller delvis skattefri, hvis
blot personen venter med at bede om udbetaling af bidraget, indtil 5-6 år før folke-
pensionsalderen.
Vejledning af borgere
FH anfører, at forslaget om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag er ikke begræn-
set til medlemmer, der er i nærheden af pensionsalderen. Sammenkoblingen med
tidlig pension kan muligvis skabe nogle forventninger netop til tidlig pension, som
senere viser sig ikke at holde stik. A-kassen får dermed en væsentlig opgave i vej-
3
L 183 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2345126_0004.png
ledning til medlemmer, der anmoder om det. Det kan forventes, at de fleste med-
lemmer vil efterspørge vejledning om, hvordan de er stillet i den ene ordning i for-
hold til den anden ordning.
Ældre Sagen anfører, at man sætter pris på, at en eventuel skattefri udbetaling af ef-
terløns- og fleksydelsesbidrag er den enkeltes valg. Det er imidlertid særdeles vig-
tigt, at medlemmer af efterløns- og fleksydelsesordningen bliver informeret og vej-
ledigt grundigt om både fordele og ulemper ved at få indbetalingerne udbetalt skat-
tefrit, inden de træffer valget om at træde ud af den respektive ordning eller ej.
Dette skal i denne omgang også ses i lyset af indførslen af den ny ordning ”tidlig
pension”.
Ældre Sagen anfører videre, at der formentlig er mange medlemmer af efterløns-
og fleksydelsesordningen, som forestiller sig, at de vil være i målgruppe for tidlig
pension, og som vil foretrække at gå på tidlig pension frem for efterløn eller fleks-
ydelse pga. de mere lempelige modregningsregler. Selvom retten til tidlig pension
baseres på objektive kriterier om anciennitet på arbejdsmarkedet, er der imidlertid
ingen medlemmer af efterløns- og fleksydelsesordningen i målgruppe for nærvæ-
rende lovforslag, der kan forvente at have fået en afgørelse fra Udbetaling Dan-
mark, om de kan få tidlig pension, når de i 1. halvår 2022 skal beslutte sig for, om
de skal blive i eller melde sig ud af efterløns- eller fleksydelsesordningen og få de-
res indbetalinger udbetalt skattefrit.
Der er dermed en reel risiko for, at nogle vil melde sig ud af de respektive ordnin-
ger og få deres bidrag udbetalt skattefrit, fordi de forventer at ville kunne få tidlig
pension, men det vides ikke med sikkerhed, om de rent faktisk kan få det. De risi-
kerer dermed senere hen at stå i en situation, hvor de ikke vil være omfattet af no-
gen ordning for tidligere tilbagetrækning, selvom de ellers har et ønske om dette.
Ældre Sagen mener, at der nødvendigvis må tages højde for dette i forbindelse med
denne del af udmøntningen af Aftale om ny ret til tidlig pension ved at forpligte ar-
bejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark til at informere og vejlede den en-
kelte grundigt om samspillet mellem efterløns- hhv. fleksydelsesordningen og tid-
lig pension.
Kommentar:
Det fremgår af aftale om en ny ret til tidlig pension, at der skal sikres tilstrækkelig
information til målgruppen. På samme måde som i forbindelse med kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og 2018 vil der blive udstedt bekendt-
gørelser og vejledninger, som fastsætter nærmere regler og retningslinjer for a-
kassernes og Udbetaling Danmarks informationspligt og vejledning.
Efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og tilhørende bekendtgørel-
ser skal a-kasserne i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer,
der retter henvendelse om spørgsmål inden for a-kassens sagsområde. Det fremgår
videre af forarbejderne til lov nr. 2202 af 29. december 2020, som indfører ordnin-
gen om tidlig pension, at der med indførelsen af tidlig pension ikke er lagt op til en
ændring eller udvidelse af a-kassernes vejledningspligt. Det vil sige, at a-kasserne
kun har pligt til at vejlede om rettigheder og vilkår i forhold til efterlønsordningen,
og ikke om samspillet med tidlig pension.
4
L 183 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2345126_0005.png
Efter overgangsbestemmelserne til tidlig pension kan der tidligst ansøges om ret til
tidlig pension fra den 1. august 2021. Det vil blive tilstræbt at personer, der ansø-
ger om ret til tidlig pension, får en afgørelse hurtigst muligt. Behandlingen af an-
søgninger om ret til tidlig pension fra personer, der kan få ret til tidlig pension i
2022, vil dog blive foretaget først. Det er fastsat i overgangsbestemmelserne til tid-
lig pension, at personer født i 1959, og som i 2021 søger om tidlig pension, skal
have en afgørelse snarest muligt og senest 12 måneder efter ansøgningen. Det til-
svarende gælder for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger
om tidlig pension. Det betyder, at personer, der vil kunne få udbetalt efterløns- og
fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår, ikke vil kunne forvente at få afgjort deres ret
til tidlig pension, inden udløbet af perioden, hvori der kan ansøges om udbetaling
af bidrag på gunstige vilkår. Det vil sige, at den enkelte persons vurdering af, om
der skal ansøges om udbetaling af bidragene på gunstige vilkår må ske på bag-
grund de på tidspunktet foreliggende oplysninger om betingelserne for ret til tidlig
pension og af egen vurdering af, om personen vil kunne opfylde disse betingelser.
Det bemærkes, at personer, der vælger ikke at få bidragene udbetalt i 2022, vil,
hvis personen senere får ret til tidlig pension, kunne få bidragene udbetalt kontant
mod en afgift på 30 pct. ved overgangen til tidlig pension.
Vejledning af personer i fleksydelsesordningen
Ældre Sagen er bekymrede for, at medlemmer af fleksydelsesordningen ikke vil få
den nødvendige vejledning i forbindelse med beslutningen om at få udbetalt sine
fleksydelsesbidrag skattefrit. Ældre Sagen mener derfor, at vejledningen af perso-
ner, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, skal skærpes med henblik på, at den en-
kelte får vejledning i, hvad der vil være mest optimalt at gøre for vedkommende.
Kommentar:
På samme måde som ved tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i 2012 og 2018 får
Udbetaling Danmark pligt til at informere og vejlede om muligheden for udbeta-
ling af fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår samt om konsekvenserne af udbetalin-
gen. Udbetaling Danmark vil som administrator af tidlig pension også kunne op-
lyse om betingelserne herfor m.v.
Udbetaling Danmark skal ikke vejlede om, hvad der vil være optimalt for den en-
kelte, da Udbetaling Danmark i givet fald vil påtage sig et rådgiveransvar.
Forholdet til seniorjob og skattefri præmie
Ældre Sagen anfører, at vælger en person den skattefri udbetaling af efterlønsind-
betalingerne, frasiger personen sig også muligheden for at få eller bevare sin ret til
et seniorjob, såfremt personen skulle blive arbejdsløs og opbruge retten til dag-
penge, når der er mindre end fem år til, at personen kan gå på efterløn.
Personen vil heller ikke længere kunne modtage den skattefri efterlønspræmie, hvis
personen vælger at få sine efterlønsindbetalinger udbetalt skattefrit og derefter ar-
bejder længere end sin efterlønsalder.
5
L 183 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2345126_0006.png
Ældre Sagen mener, at arbejdsløshedskasserne, udover generel information om
konsekvenserne af at få udbetalt sine efterlønsindbetalinger skattefrit samt samspil-
let med tidlig pension, skal forpligtes til at oplyse størrelsen på den enkeltes mulige
skattefri udbetaling samt størrelsen på den skattefri efterlønspræmie, såfremt man
fortsætter med at arbejde efter efterlønsalderen.
Kommentar:
I de administrativt fastsatte regler, der knyttede sig til udbetaling af efterlønsbi-
drag på gunstige vilkår i 2012 og 2018, fremgår det, at a-kasserne blandt andet
skal vejlede om, at udbetalingen af efterlønsbidrag på gunstige vilkår vil betyde, at
retten til seniorjob bortfalder. De administrativt fastsatte regler, der vil blive udar-
bejdet til dette lovforslag, vil indeholde en tilsvarende bestemmelse.
I forhold til oplysning om størrelsen af det bidrag, der vil kunne udbetales bemær-
kes, at a-kasserne ikke vil blive pålagt at oplyse om størrelsen af den enkeltes bi-
drag, men der vil ikke være noget til hinder for, at denne oplysning tages med i det
informationsbrev, der skal sendes til alle med indbetalte bidrag.
For så vidt angår oplysning om størrelsen på den skattefri præmie bemærkes, at de
personer, der efter lovforslaget kan ansøge om udbetaling af efterlønsbidrag på
gunstige vilkår, ikke vil have nået efterlønsalderen på ansøgningstidspunktet. Der
er således ingen, af dem, der vil kunne have optjent skattefri præmie ansøgnings-
tidspunktet. Det bemærkes også, at en beskrivelse af reglerne for optjening af skat-
tefri præmie samt størrelsen af skattefri præmie kan findes på www.borger.dk.
Reglerne om formue
Ældre Sagen finder det positivt, at skattefri udbetalinger af efterløns- og fleksydel-
sesbidrag efter lovforslaget ikke får indflydelse på beregningen af kontanthjælp og
uddannelseshjælp.
Ældre Sagen mener dog, at det også bør fremgå af lovforslaget, at der skal ses bort
fra formue, der stammer fra de skattefri udbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag,
i beregningen af kontant- eller uddannelseshjælpen for personer, der har fået efter-
løns- og fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit umiddelbart inden overgangen til
kontant- eller uddannelseshjælp. Ældre Sagen anfører videre: For eksempel kan sy-
gedagpengemodtagere, der har modtaget sygedagpenge i 22 uger, og som ikke kan
komme i jobafklarings- eller ressourceforløb, risikere at overgå til kontanthjælp.
Hvis vedkommende har fået udbetalt sine efterlønsbidrag skattefrit inden overgan-
gen fra sygedagpenge til kontanthjælp, vil kommunen
med mindre andet præcise-
res i denne lov
medregne denne formue ved beregningen af kontant- eller uddan-
nelseshjælpen.
Ældre Sagen mener ikke, at dette er rimeligt og opfordrer derfor til, at det præcise-
res, at efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit umiddelbart inden en
overgang til kontant- eller uddannelseshjælp ikke skal indgå i beregningen af kon-
tant- eller uddannelseshjælpen. Såfremt dette ikke ændres, bør modtagere af syge-
dagpenge informeres grundigt om mulige konsekvenser ved skattefri udbetaling af
efterløns- og fleksydelsesbidrag ved overgang til kontant- eller uddannelseshjælp.
6
L 183 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2345126_0007.png
Kommentar:
Som det fremgår af lovbemærkningerne til udkastet til lovforslaget, vil der med
hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 15 i lov om aktiv social-
politik blive fastsat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som hidrø-
rer fra en ekstraordinær udbetaling af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag
på skattemæssigt gunstige vilkår efter lovforslaget. For personer, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, og som samtidig benytter muligheden for at få indbetalte efterløns-
og fleksydelsesbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår i 2022, betyder dette, at
disse udbetalinger af efterlønsbidrag ikke får indflydelse på beregningen af hjæl-
pen.
Reglen vil blive fastsat i bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v.
på samme
måde og med samme indhold som ved udbetalingerne af efterlønsbidrag på særlige
gunstige vilkår i 2012 og 2018 og ved den ekstraordinære udbetaling af Særlig
Pension-bidraget (SP). Der vil som ved de tidligere kontante og skattefrie udbeta-
linger af efterlønsbidrag være tale om en særlig undtagelsesregel til hovedreglen
om, at kommunen ikke kan yde kontanthjælp m.v., hvis en person eller en eventuel
ægtefælle har formue, der kan dække det økonomiske behov. Den generelle formue-
regel er en følge af, at kontanthjælpen er det underste økonomiske sikkerhedsnet og
subsidiær i forhold til andre forsørgelsesmuligheder, herunder egen og en eventuel
ægtefælles formue.
Kommunerne skal efter de gældende regler se bort fra de tidligere udbetalinger af
efterløns- og fleksydelsesbidrag ved udmåling af hjælp i kontanthjælpssystemet,
hvis en person var kontanthjælpsmodtager samtidig med den kontante og skattefri
udbetaling. Når en person, der har været omfattet af den særlige undtagelsesregel,
og dennes ægtefælle ikke har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 6 sammen-
hængende måneder efter udbetalingen af kontant og skattefri efterløns- eller fleks-
ydelsesbidrag, skal kommunen ikke længere se bort fra de udbetalte efterløn- og
fleksydelsesbidrag.
Hvis der i modsætning til gældende regler for tidligere udbetalinger af SP og efter-
løn- og fleksydelsesbidrag skulle gives mulighed for at se bort fra udbetalingerne i
2022, uanset om personen samtidig modtager kontanthjælp m.v., ville det betyde
forskellige retstilstande for ensartede ordninger.
Systemtilpasninger
Udbetaling Danmark anfører, at lovforslaget medfører, at der skal ske systemud-
vikling i SAL (it-systemet for fleksydelse). Udbetaling Danmark skønner, at sy-
stemudviklingen samlet vil beløbe sig til 2 mio. kr.
Kommentar:
Udbetaling Danmarks udgifter til systemtilpasning vil indgå i forhandlingerne om
de økonomiske konsekvenser af lovforslaget med de kommunale parter.
7