Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet: hr. Henrik Møller.

Tak. Det her er jo et forslag, som udspringer af den aftale, som er indgået om ret til tidlig pension. Det bliver nu muligt at få udbetalt sit efterlønsbidrag eller sin flekslønsydelse skattefrit, hvis man ikke har nået efterlønsalderen eller pensionsalderen. Jeg tror, det er rigtig vigtigt i dag at understrege, at det her er en frivillig ordning. På den måde kan man sige, at den er meget liberal, fordi den giver større valgfrihed til den enkelte i forhold til at træffe nogle valg. Men det er vigtigt at understrege, at det er en ordning, som man selv kan vælge. Der er altså ikke noget krav, der er ikke nogen forpligtigelser til det her.

Når jeg siger det, er det jo, fordi der selvfølgelig er indbygget nogle problemstillinger og nogle udfordringer, der kan være for den enkelte, når man får udbetalt det her beløb, i forhold til hvilken status og stilling man så har efterfølgende i forhold til mulighederne bl.a. for tidlig pension osv.

Derfor skal der også lyde en meget stor anbefaling til dem, som det kommer til at vedrøre her, om, at man i hvert fald undersøger meget grundigt, hvilke konsekvenser en udbetaling vil få på længere sigt, i forhold til de muligheder, der er. Men der er som sagt ikke noget krav om, at man skal have udbetalt det her. Man kan jo godt vente til et senere tidspunkt og så betale de 30 pct. i skat af det bidrag, der ligger. Så det tror jeg som sagt igen er vigtigt at understrege: Det er en frivillig ordning, og når man træffer nogle valg, har det også nogle konsekvenser. Der er det bare vigtigt, at de enkelte på en eller anden måde er meget med på, hvilke konsekvenser et sådant valg kan få. Men ellers synes vi fra Socialdemokratiets side, at det er en god ordning, og vi vil anbefale lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører står klar, og det er Venstres ordfører, hr. Hans Andersen. Velkommen.

Tak for det. Så fandt vi den, den berømte nål i høstakken, for selv om vi i Venstre ikke har mange roser til hele Arnepensionen, er vi alligevel glade for, at regeringen og partierne bag den tidlige pension til Arne hiver et gammelt Venstreforslag op af hatten. Det skulderklap vil jeg gerne modtage på vegne af Venstre.

Det er jo nemlig sådan, at vi flere gange tidligere har indført perioder, hvor man kunne få udbetalt efterløns- og/eller fleksydelsesbidraget kontant og skattefrit. Det gjorde vi med aftalen om senere tilbagetrækning tilbage i maj 2011 og igen i 2017 i forbindelse med aftalen om flere år på arbejdsmarkedet. I begge tilfælde var det med en Venstrestatsminister for bordenden. Sidstnævnte aftale var endda med voldsom modstand fra den nuværende regering og dens støttepartier, men alle har lov til at blive klogere, så det glæder vi os også over at der er flere partier der er blevet i dag.

Vi så selvfølgelig gerne, at regeringen fik lidt mere fart på i forhold til at præsentere initiativer, der kan øge arbejdsudbuddet, når nu man har reduceret det så voldsomt ved at indføre en ny overførselsindkomst. Men det har regeringspartiet, Socialdemokratiet, jo også forpligtet sig til, så vi ser meget frem til den proces. Og vi bidrager gerne til det og kommer gerne med forslag, når nu regeringen er gået om bord i at bruge og genbruge gamle Venstreforslag. Så vi støtter selvfølgelig op omkring vores egen politik og stemmer derfor også for lovforslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører står klar, det er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Jeg vil da starte med at sige, at jeg synes, det er rart, at Dansk Folkeparti kan levere noget til en aftale som den her, som Venstre kan stemme for, selv om de ikke er med i aftalen. Da vi indleverede vores forslag til beskæftigelsesministeren vedrørende udbetaling af efterlønsbidraget, var vi ret overbeviste om, at Venstre ville sige: Ja, endelig! Der var alligevel noget i den der Arnepension, som Venstre kunne støtte, og det var der så også. Så fint med det, og tak til Venstre for, at de støtter det her.

Det her forslag om udbetaling af efterlønsbidraget er, som hr. Henrik Møller fra S sagde, nemlig et forslag, hvor man skal være meget varsom. Man skal undersøge og kigge godt efter, hvad forhold man har, for det betyder noget. Hvis man vil gå tidligt på pension og stadig væk har indbetalt til efterlønnen og kører det der, er det jo en fordel, at man så får efterlønnen udbetalt, fordi så har man samlet et større beløb. Hvis man vælger at gå på efterløn i stedet for at gå på tidlig pension og man så har en hel del pensionsopsparing, bliver den modregnet i efterlønnen.

Gevinsten og fordelen ligger i, at man netop undgår modregning ved at få efterlønnen udbetalt og så gå på tidlig pension. Men der er trods alt nogle, der har indbetalt til efterløn, der måske ikke har nogen pensionsopsparing, de har måske kun ATP, de har ikke formået at få noget arbejdsmarkedspension eller privat pensionsopsparing eller sådan noget, ikke noget, der er noget, der skal modregnes, og så vil det være en fordel at beholde efterlønnen frem for tidlig pension. Det skal man bare lige være opmærksom på, og derfor skal man ikke bare sige: Jamen nu skal vi have den udbetalt, hvis det er det, man ser på. For hvis man ikke har nogen pensionsopsparing, der skal modregnes, ville man få mere ud af det, hvis man fik den fulde efterløn frem for at gå på tidlig pension. Så det er en overvejelse, man skal gøre sig.

Det bliver sådan, at man fra den 1. januar 2022 til den 30. juni 2022 kan søge om at få efterlønnen udbetalt, og hvor mange der så vil benytte sig af det, må tiden jo vise. Jeg ved, at der er nogle, der har ønske om at få den udbetalt, selv om de ikke tænker på at gå på tidlig pension, men de vil egentlig gerne have den udbetalt her og nu, fordi de aldrig kommer til at gå på efterløn. Så vil de gerne kunne vælge, at de kan få den udbetalt, og det valg giver vi folk. Der er ikke nogen tvang i det her, det er folks eget frie ønske, hvorvidt de vil have efterlønnen udbetalt. Og det skal heller ikke være en tvang, sådan at man siger: Du skal beholde din efterløn. Det er folks eget valg, og det er det, der ligger i det her. De sidste to gange, hvor man kunne få den udbetalt – det var i 2012, og det var i 2018 – var der faktisk rigtig mange, der ønskede at få den udbetalt, og det er kun godt; det er som sagt folks egen vilje.

Der har været nogle bemærkninger i høringssvarene om dem, der er født i 1961 og 1962, for hvem man endnu ikke kunne sige, om de kunne få tidlig pension. Det er også rigtigt nok. Der er et par årgange her, hvor det ikke er helt klart, om de kan få tidlig pension og få den udbetalt, men fra Dansk Folkepartis side vil vi ikke udelukke, at vi kan lave sådan en ordning igen. Det her er skattefri udbetaling, men hvis man ikke får den skattefri udbetaling, kan man godt få den udbetalt alligevel, blot man betaler 30 pct. Men det er tredje gang, vi laver en ordning om frivilligt at få efterlønnen udbetalt, og som sagt vil vi i Dansk Folkeparti ikke udelukke, at vi senere, måske om 1, 2, 3 eller 4 år, vælger at sige, at nu laver vi en omgang mere, hvor man kan få den udbetalt. Det kommer lidt an på, hvor stor en succes ordningen med tidlig pension får, og det kan vi ikke vurdere endnu. Men vælger man at gå på efterløn, og har man store pensionsudbetalinger, der bliver modregnet i efterlønnen, så er det en klar fordel at få de her penge udbetalt nu og her og så køre på almindelig pensionsopsparing, gemme de her penge og måske gå på tidlig pension eller bare gemme pengene, man behøver ikke engang at have ret til tidlig pension for at gå på efterløn. Det kan godt være en fordel alligevel at få dem udbetalt, hvis man har store pensionsudbetalinger.

Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig det forslag, vi selv har været med til at lave.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Theresa Berg Andersen.

Tak for ordet. For en god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg tager den her første behandling for min kollega, SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, så lige nu er jeg Karsten Hønge. L 183 er en del af udmøntningen af den aftale om tidlig pension fra efteråret 2020, hvor et flertal blev enige om, at mennesker, der havde været flest år på arbejdsmarkedet, skulle have mulighed for at trække sig tilbage. Det er en ny rettighed og en retfærdighed, som vi i SF er rigtig glade for.

Med det her lovforslag bliver det muligt for dem, der har sparet op til efterløn, at få sit efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit, og personer i fleksydelsesordningen får en tilsvarende mulighed for at få fleksydelsesbidraget udbetalt, også kontant og skattefrit. Konkret vil medlemmerne af efterlønsordningen, som ikke har nået en efterlønsalder, fra den 1. januar 2022 til den 30. juni 2022 kunne søge om udbetaling og til gengæld træde ud af ordningen. Det giver en fleksibilitet og en valgfrihed for borgerne, og SF støtter derfor forslaget.

Tak til SF's ordfører, og tak for at gøre klar til den næste ordfører. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. Lovforslaget her udspringer af den berømte – for nogle berømte og for andre berygtede – Arneaftale, og helt specifikt handler det om udbetaling af efterlønsbidraget. Venstres ordfører var på talerstolen for at tage credit for, at det var et gammelt Venstreforslag, og jeg vil så gerne nævne, at det også er et gammelt Radikale Venstre-forslag. Så jeg stiller mig også op i køen af dem, der ønsker at modtage skulderklap og anerkendelse for, at det her lovforslag kommer igennem, og det bliver selvfølgelig med Radikale Venstres støtte. Tak.

Mange tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er klar, og det er Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb.

Tak. Se, det her lovforslag er jo en del af den aftale, der blev indgået om tidlig pension, og Enhedslisten stemmer selvfølgelig for det. Det er en vigtig aftale for alle lønmodtagere, som har et langt og hårdt arbejdsliv, og det er jo også et plaster på det sår, som regeringen og de borgerlige gjorde dybere, da de samme dag hævede pensionsalderen til 69 år for 3,8 millioner borgere. I Enhedslisten har vi ikke noget imod, at pengene, som lønmodtagerne i årevis har indbetalt i efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, kommer tilbage i deres lommer, og det er jo også kun rimeligt, at det er skattefrit. Men til gengæld vil vi gerne have en forsikring fra ministeren om, at der faktisk ikke på nogen måde ved den udbetaling kan modregnes i overførselsindkomster, hverken for den pågældende selv eller for en ægtefælle eller en samlever, der er på overførselsindkomst. Sådan en garanti vil vi gerne have i ministerens tale.

Om det så er klogt af den enkelte at indkassere sit indbetalte bidrag, er jo en helt anden sag, men der noterer vi os med tilfredshed, at der står i bemærkningerne, at a-kasserne ikke skal rådgive om, hvad der er bedst økonomisk. Der er jo ingen, der ved, hvad fremtiden kan bringe af sygdom og arbejdsløshed og død og lignende. Men med de bemærkninger kan Enhedslisten altså tilslutte sig forslaget.

Mange tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Birgitte Bergman. Velkommen.

Tak for det. Som sagt er lovforslaget her en udmøntning af aftalen om ret til tidlig pension, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det Konservative Folkeparti er, som I ved, ikke en del af aftalen. Med aftalen om tidlig pension hiver regeringen sunde og raske mennesker ud af arbejdsmarkedet før tid. Når man ser på de økonomiske konsekvenser, er de store; vi taler om en milliarddyr aftale, som koster næsten 10.000 arbejdspladser. Og det kan jo i den grad undre, når vi står i en situation, hvor vi sammen laver hjælpepakker og aftaler om genopretning af økonomien, mens regeringen samtidig gennemfører en aftale som denne, der sætter økonomien i bakgear.

Når det så er sagt, har Det Konservative Folkeparti faktisk selv foreslået en skattefri udbetaling af efterlønnen i forbindelse med vores finanslovsforslag fra 2021, hvor vi foreslår et stop for tilgangen til efterløn fra 2024. Efterlønsordningen fjerner nemlig rutinerede hænder fra arbejdsmarkedet, som ellers kunne bidrage i længere tid. Vi mener ellers, at efterlønsreformen var et vigtigt skridt hen imod et bedre arbejdsmarked. En fuld afskaffelse ville give en større økonomisk gevinst for Danmark. Vores forslag øger beskæftigelsen med 12.000 personer og øger velstanden for 9 mia. kr.

Når det er sagt, kan alle jo ikke fremlægge en lige så fornuftig og fremsynet politik som Det Konservative Folkeparti. Men derfor tager vi, hvad vi kan få, når regeringen fremlægger en politik, som vi kan se os selv i, og selv om lovforslaget er fremsat på en ærgerlig baggrund, støtter Det Konservative Folkeparti regeringens forslag om en kontant og skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidraget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Vil ordføreren være venlig at gøre talerstolen klar til den næste taler? Tak.

Da jeg ikke ser nogen ordfører fra Nye Borgerlige og heller ikke fra Liberal Alliance, er jeg klar til at give ordet til beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne takke for behandlingen af lovforslaget i dag. Som det fremgår af lovforslaget, gives der mulighed for, at medlemmer af efterlønsordningen og fleksydelsesordningen, som ikke har nået efterlønsalderen pr. 1. januar 2020, kan få tilbagebetalt deres tidligere indbetalte bidrag på skattemæssigt gunstige vilkår. Det vil være muligt at ansøge om udbetaling i det første halvår af 2022.

Muligheden skal give alle medlemmer af efterlønsordningen og fleksydelsesordningen gode muligheder for at justere deres tilbagetrækningsbeslutning, i lyset af at der er indført en ny ret til tidlig pension. Der er, som flere ordførere også lægger vægt på, tale om en mulighed for frivillig framelding af efterlønsordningen, som skal understøtte, at man kan vælge det, der passer bedst ind i ens personlige og arbejdsmæssige forhold. Muligheden for skattefri udbetaling i 2022 er tilrettelagt efter de samme principper som muligheden for kontant og skattefri udbetaling i henholdsvis 2012 og 2018.

Det er vigtigt, at de personer, som vælger at udtræde af efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen, er klar over, hvilke konsekvenser det har for fremtiden. Arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark får derfor pligt til at informere de personer, som har mulighed for den kontante og skattefri udbetaling, om konsekvenserne af fravalget.

Lovforslaget indeholder også en præcisering af reglerne om tidlig pension, som under arbejdet med at implementere tidlig pension har vist sig at være nødvendig. Det vedrører en tilføjelse til de ydelser under aktivering, som kan medregnes til at opfylde kravet om anciennitet for retten til tidlig pension.

Igen vil jeg gerne takke for behandlingen af lovforslaget. Det glæder mig, at selv om en række af de partier, der har tilkendegivet støtte til lovforslaget, ikke er med i selve aftalen, så kan de alligevel godt se fornuften i at give folk muligheden for at få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, når nu man har en anden og rigtig, rigtig god mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet, hvis man har haft et langt og hårdt arbejdsliv. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren, og det er fra fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Belært af spor, der skræmmer, vil jeg lige spørge ministeren, om han kan garantere, at der ikke under nogen omstændigheder kan ske modregning i nogen ydelse som følge af udbetalingen af efterlønsbidragene. Og det gælder selvfølgelig både den pågældende selv og den pågældendes pårørende, som kan være på overførselsindkomster.

Mit ønske er, at ministeren kan garantere, at der ikke kan ske modregning i den slags ydelser ved udbetalingen af efterlønsbidrag.

Ministeren.

Altså, når der ses bort fra hjælp i kontanthjælpssystemet, er det som regel kun skattepligtige udbetalinger, der medfører fradrag i de forskellige forsørgelsesydelser. Men da efterlønsbidragene i første halvår 2022 udbetales uden skattepligt, vil de ikke medføre fradrag i offentlige forsørgelsesydelser. Derudover er retten til offentlige forsørgelsesydelser – bortset fra kontanthjælp – jo ikke formueafhængige, og der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler om, at udbetalingen af efterløns- og fleksydelsesbidrag i 2022, samtidig med at personen får hjælp i kontanthjælpssystemet, ikke skal medføre fradrag i kontanthjælpen.

Det håber jeg var et tilstrækkeligt svar til fru Jette Gottlieb.

Fru Jette Gottlieb.

Det er et rigtig godt svar. Jeg vil bare lige være sikker på, at det også gælder ægtefæller, der eventuelt måtte være på ydelser.

Ministeren.

Det er i hvert fald en problemstilling, som vi er opmærksomme på, og som vi også kan vende tilbage til i forbindelse med bekendtgørelsesudstedelsen. Jeg tør for at være helt ærlig ikke på stående fod at udstede nogen garantier – mest af alt i lyset af de diskussioner, vi har haft om feriemidlerne osv. Men hensigten er jo, at man ikke skal modregnes. Så hvis fru Jette Gottlieb tillader det, vil jeg love at vende tilbage til det spørgsmål.

Der er yderligere en kort bemærkning til ministeren. Den er til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er egentlig bare for at følge op på det, fru Jette Gottlieb siger. Vi kunne jo få svar på det her op til andenbehandlingen, så det indgår som et spørgsmål i forbindelse med lovbehandlingen. Vi kunne få et svar, inden vi skal andenbehandle forslaget. Hvis ministeren kunne garantere, at det svar kommer til andenbehandlingen, ville det være fint.

Ministeren.

Det vil vi selvfølgelig sørge for bliver behandlet som et spørgsmål frem mod andenbehandlingen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.