Det sidste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje m.v.).

Af sundhedsministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 26.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Rasmus Horn Langhoff.

Tak for det. Det er i virkeligheden fire forslag, der bliver behandlet under det her punkt, og selv om det måske umiddelbart kan virke som nogle mindre og tekniske justeringer, vil jeg alligevel gerne lige slå et slag for et par af de her nye tiltag. Personer fra Færøerne og fra Grønland, der midlertidigt opholder sig i Danmark, får adgang til vederlagsfri akut og fortsat sygehusbehandling. Som reglerne er i dag, er det sådan, at personer fra Grønland og Færøerne på midlertidigt ophold kun har ret til vederlagsfri akutbehandling, mens de altså skal opkræves betaling for det, der kaldes fortsat sygehusbehandling. Vedtager vi det her lovforslag, sikrer vi altså personer fra Færøerne og Grønland samme adgang til akut og fortsat sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark, som herboende personer har under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland. Det må være et sundt princip.

Jeg er også glad for, at vi med lovforslaget her indfører mulighed for mellemkommunal refusion, når det gælder socialtandpleje, altså sådan at den ordning, vi etablerede sidste år, med gratis tandpleje til socialt udsatte, skal gøre op med et af de mest synlige eksempler på ulighed i sundhed, nemlig vores tandsundhed.

Men der er den hage ved det nuværende forslag, at man skal behandles i opholdskommunen, og det kan altså give udfordringer for hjemløse, men når det bliver muligt for kommuner at lave refusion, slipper de hjemløse for at tænke på kommunegrænser. Vi sætter med andre ord dem, som hele loven var tiltænkt, i centrum. Det er også et rigtig fornuftigt og godt princip.

Med forslaget om mellemkommunal refusion for udgifter til færdigbehandlede patienter og patienter, der er indlagt på et hospice, sikrer vi også, at den nuværende betalingsordning mellem kommunerne fastholdes. Og endelig opdaterer vi sundhedslovens territorialbestemmelser om Færøerne, så den afspejler, at Færøerne har hjemtaget nogle områder på sundhedsområdet. Der er altså tale om fire gode og fornuftige og rimelige forslag, som Socialdemokratiet naturligvis kan støtte.

Jeg skylder også her til sidst at sige, at jeg har lovet at hilse fra Det Radikale Venstre, som var forhindret i at sende en ordfører, og sige, at de altså også bakker op om det her lovforslag.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så bliver der både taget mundbind på og sprittet af – det er så fint; det er jo sundhedsordførere, der er til stede i salen!

Så er det hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er delt op i fire elementer. Den første del af lovforslaget handler om, at personer fra Færøerne og Grønland skal have samme adgang til akut og fortsat sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark, som danskere har under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland. I denne del af lovforslaget sikrer vi, at der skabes så ensartede regler som muligt i forhold til adgang til sygehusbehandling for rigsfællesskabets borgere under midlertidigt ophold i rigsfællesskabet. I Venstre mener vi, det er positivt, at vi får lavet ens regler på det her område. Personer fra Færøerne og Grønland under midlertidigt ophold i Danmark skal ikke stilles dårligere end herboende personer under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at grønlændere og færinger ikke længere risikerer at blive ramt af krav om betaling i forbindelse med sygehusbehandling i Danmark.

I dag behandler vi også et andet element vedrørende rigsfællesskabet. I fjerde del af forslaget sikres det, at der skabes en overensstemmelse mellem den danske og den færøske sundhedslovgivning. Med ændringen kan Færøernes hjemmestyre selv fastsætte regler om sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration. Det mener vi i Venstre er positivt, da Færøerne selv skal have mulighed for at sætte rammerne for deres sundhedsvæsen.

De to næste dele af lovforslaget omhandler mellemkommunal refusion. I den forbindelse foreslås det, at bopælsregionen eller staten fremover sender regningen for udgifter til færdigbehandlede patienter og patienter, der er indlagt på et hospice, til bopælskommunen. Efterfølgende har bopælskommunen mulighed for mellemkommunal refusion. Den ændring sker som følge af aftalen om udligningsreformen, som Venstre er en del af. Vi ser derfor gerne, at denne ændring implementeres, da der i den forbindelse bliver skabt ensartethed på området, og herved bliver der ikke ændret på, hvilken kommune der har betalingsforpligtelsen.

Der skabes med lovforslaget samtidig hjemmel til mellemkommunal refusion for udgifter til socialtandpleje til socialt udsatte borgere, når en anden kommune end bopælskommunen tilbyder tandpleje til borgeren. I Venstre værner vi om det frie valg, også når det gælder valg af tandpleje. Borgerne skal selv have mulighed for at vælge, hvor de ønsker at gå til tandpleje, uden at de skal bekymre sig om kommunegrænserne. Det gælder også vores mest udsatte borgere. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at det ikke er en hindring for borgerne at opholde sig i en anden kommune end bopælskommunen.

Afslutningsvis skal jeg hilse fra hr. Edmund Joensen og Sambandspartiet. Her glæder man sig over, at der skabes ensartede regler for rigsfællesskabets borgere under midlertidigt ophold i forhold til adgang til sygehusbehandling i rigsfællesskabet. Sambandspartiet støtter dermed lovforslaget.

Med disse ord støtter Venstre også lovforslaget som fremlagt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, fru Liselott Blixt.

Det er så fantastisk med sådan et forslag, når man kommer som nummer tre, efter de to første ordfører har gennemgået alle fire ting meget nøje, så det behøver jeg ikke. Så jeg kan måske sådan tage fat i noget af det bagvedliggende, for i Dansk Folkeparti var vi med – og jeg var ordfører – da vi i 2019 ændrede sundhedsloven for akut og fortsat sygehusbehandling. Det gjorde man nemlig, på grund af at man i 2016 i regionerne havde opgjort, at det kostede 428 mio. kr. at behandle udenlandske borgere på de danske sygehuse. Det var altså penge, som vi godt selv kunne bruge i vores sundhedsvæsen, som i forvejen både dengang og nu havde svært ved at prioritere midler.

Derfor stillede Dansk Folkeparti et forslag, da vi sad og forhandlede finanslov med den forrige regering, og vi var helt enige med regeringen om, at det her måtte vi gøre noget ved. Der var nogle regioner, der var gode til at få skrabet pengene ind, mens der var andre, der ikke var så dygtige til det. Det her var et lovforslag, som indebar, at regionerne kunne opkræve betaling fra personer, som midlertidigt opholdt sig i Danmark. Men det har så vist sig, at man åbenbart glemte Grønland og Færøerne. Det blev der så gjort opmærksom på, altså at man lige pludselig havde en bestemmelse, der sagde, at man skal og ikke bare kan opkræve betaling for fortsat sygehusbehandling, og det vil sige, at der var nogen fra Grønland og Færøerne, der kom i klemme. Det er noget af det, som den her lovgivning nu retter op på, plus nogle af de andre ting, de andre har været inde på.

Men når vi så taler om, hvad vores sundhedsvæsen begiver sig ud i, så er jeg da ret ked af, at jeg hverken ser Enhedslisten eller Radikale Venstre, som i går mente, at vi skulle tage borgere til landet for at yde dem en behandling som abort, som vi så skulle betale. For jeg ville da godt have spurgt de ordførere, hvad vi skulle gøre med andre landes kvinder, som ikke kan få en abort i deres hjemland. Altså, Malta forbyder abort, og vi ved, at der er lande som Spanien og Portugal, som kun yder abort, hvis det ellers ville gå ud over kvinders fysiske eller psykiske tilstand . Og i forhold til det tilbud tænker jeg: Hold da op, hvor vi så skulle begynde at behandle rigtig mange borgere fra andre lande. Det er en skam, at de kvinder ikke kan få den ret, som vi andre har i Danmark, men det gør jo ikke, at vi i Danmark skal bruge vores borgeres hårdt tjente penge på det; penge, som vi giver til vores sundhedsvæsen, og som vi faktisk godt kunne bruge flere af til at behandle mange andre.

Så jeg er glad for, at vi fik lavet loven dengang. Jeg håber, at regionerne bliver bedre til at skrabe pengene sammen, og jeg er glad for, at vi nu retter op på det, så grønlændere og færinger selvfølgelig også kan blive behandlet, når de opholder sig i Danmark. Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Værsgo.

Tak. Vi er i SF rigtig glade for, at borgere fra rigsfællesskabet nu igen får mulighed for at blive behandlet gratis på et dansk sygehus ved både akut og fortsat sygehusbehandling. Det skal selvfølgelig være sådan, at personer fra Færøerne og Grønland skal have de samme rettigheder i forhold til sygehusbehandling i Danmark, som danskere har i de to lande. Vi noterer os dog også, at høringssvarene nævner nogle kendte udfordringer på lovområdet. For opkrævning af betaling for udenlandske patienter har angiveligt medført en hel del bureaukrati. Det er en både kompliceret og meget ressourcekrævende proces at afgrænse, hvilke patienter der skal opkræves betaling for. Midlet bør stemme overens med målet, og vi skal derfor være sikre på, at omkostningerne i form af øget bureaukrati og administration ikke overstiger omkostningerne ved at sikre mennesker nødvendig behandling.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg også fremhæve lovforslagets del vedrørende mellemkommunal refusion for socialtandpleje. Som Rådet for Socialt Udsatte pointerer, er det, for at socialtandpleje kan blive en succes, helt afgørende, at målgruppen kan få behandling der, hvor de mest socialt udsatte borgere opholder sig.

Så opsummerende vil jeg sige, at SF stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Så skal der lige sprittes af, og så vil jeg benytte lejligheden til at se, hvem der er til stede. Enhedslisten er ikke til stede, Konservative er heller ikke til stede, Nye Borgerlige er heller ikke til stede, og Liberal Alliance er her heller ikke. Så går vi over til fru Aaja Chemnitz Larsen, IA, som er til stede, og som nu har ordet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til regeringen for lovforslaget. Selv om lovændringen kan synes lille, er det for os i Grønland et rigtig vigtigt lovforslag, som sikrer adgang til fortsat vederlagsfri sygehusbehandling. Så tak til regeringen for at prioritere dette lovforslag. Vi er enige med regeringen i behovet for at ensarte forholdene i rigsfællesskabet og sikre tryghed for folk fra Grønland på midlertidigt ophold i Danmark.

Ændringen af sundhedsloven i 2019 fik den utilsigtede konsekvens, at personer fra Grønland og Færøerne under midlertidigt ophold blev stillet ringere end danske personer på midlertidigt ophold i Grønland og på Færøerne. Lovforslaget er derfor særlig vigtigt for de mange besøgende borgere fra enten Færøerne eller Grønland, hvis de under deres besøg i Danmark går hen og bliver syge. De kan, som forholdene er i dag, ende med en regning for fortsat sygehusbehandling. Det er en regning, man ikke ville få, hvis man var dansk besøgende i Grønland.

Som regeringen bemærker, var det ikke hensigten med sundhedsloven i 2019. Jeg vil sige, at det ikke er første gang, Grønland og Færøerne er blevet glemt, desværre. Derfor sikres det også med denne lovændring, at alle rigsfællesskabets borgere får samme adgang til vederlagsfri akut og fortsat sygehusbehandling under et midlertidigt ophold. Den ændring ser Inuit Ataqatigiit meget positivt på.

Vi vil også gerne i en lille bemærkning sige, at vi er rigtig glade for det samarbejde, der er mellem Grønland og Danmark i den nuværende covid-19-situation. Det skaber rigtig meget tryghed i Grønland, at man kan samarbejde både om vacciner og sygehuspladser, hvis der skulle være brug for det, eller andet. Så det er vi rigtig glade for.

Vi vil gerne bede Sundhedsudvalget om at tage Grønlandsudvalget og Færøudvalget med på råd, når lovforslaget bliver behandlet i udvalget. Uden yderligere bemærkninger vil jeg takke for lovforslaget, som vi bakker op om. Qujanaq, tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere af de ordførere, der er til stede, som har bedt om ordet, heller ikke i anden omgang, og derfor går vi over til sundhedsministeren. Værsgo til sundhedsministeren.

Tak for det, formand, og mange tak for bemærkningerne fra Folketingets partier og den positive modtagelse, det her lovforslag har fået. Det glæder mig virkelig, at så mange kan støtte op om det her lovforslag. Det er simpelt hen vigtigt ikke bare for hele Folketinget, men i hvert fald også for de danskere, færinger og grønlændere, der gør det, vi opfordrer til, nemlig interagerer med hinanden og besøger hinandens lande på forskellige måder, at de har lige adgang til og lige vilkår for akut sygehusbehandling og det, der er i lovforslaget kaldes fortsat sygehusbehandling, i hele vores rigsfællesskab.

Personer fra Færøerne og Grønland har i dag adgang til vederlagsfri akut sygehusbehandling, og med det her lovforslag sikres det, at de også har vederlagsfri adgang til fortsat sygehusbehandling. Der er tale om behandling, der typisk ydes i forlængelse af den akutte sygehusbehandling. Personer fra Færøerne og Grønland vil således få samme adgang til sygehusbehandling under midlertidige ophold i Danmark, som herboende personer har under midlertidige ophold på Færøerne og i Grønland. Så det er altså en ligestilling, kan man sige, som vi også indfører der.

Bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tilbud om socialtandpleje. Det har vist sig at være en udfordring, for målgruppen for socialtandplejen er jo de mest socialt udsatte borgere, herunder selvfølgelig også hjemløse. Og vi ved, at de ofte flytter mellem kommuner. For at socialtandplejen kan virke efter hensigten, er det vigtigt, at socialt udsatte borgere kan få behandling der, hvor de opholder sig. Med lovforslaget sikres der hjemmel til, at en anden kommune end bopælskommunen kan få refusion fra bopælskommunen, hvis der ydes den her socialtandpleje. Og som følge af udligningsreformen er oplysninger om betalingskommune jo som bekendt afskaffet i selve udligningssystemet, så det ikke længere er et krav, at betalingskommunen registreres i CPR. Bopælsregionen eller staten vil derfor fremover sende regningen for udgifter til færdigbehandlede patienter og patienter, der er indlagt på et hospice, til bopælskommunen. Med lovforslaget får bopælskommunen ret til mellemkommunal refusion. Det betyder, at den kommune, der har handlepligten til at sikre et tilbud til den færdigbehandlede patient, der fortsat opholder sig på et sygehus, også er den kommune, der betaler for patientens fortsatte sygehusophold.

Endelig foreslås det med lovforslaget at opdatere sundhedslovens territorialbestemmelse for Færøerne. De foreslåede ændringer medfører i praksis ikke nogen ændring af retstilstanden. De skal sikre overensstemmelse mellem den danske og den færøske sundhedslovgivning.

Så med de ord tak til Folketinget for opbakningen. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen i de udvalg, der nu vil blande sig og involvere sig i det her arbejde, og jeg vil naturligvis stå til rådighed og svare på alle de spørgsmål og uddybe de enkeltelementer i lovforslaget, som der måtte være behov for. Tak.

Så siger vi tak til sundhedsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.