Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 181
Offentligt
2371645_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-317
Den 13. april 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 3 til L 181,
forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og
erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav
om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.) stillet den 12. marts af René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 3 til L 181
”Vil
ministeren oplyse, om danske myndigheder kan kontrollere, om f.eks. en hollandsk eller svensk
fiskerivirksomhed køber danske fiskerirettigheder i et omfang, der overskrider kvotelofterne? F.eks. ved
at to virksomheder (med samme ejer) opkøber forskellige fiskerirettigheder, og hvor man samlet set (når
reglerne om A- og B-kvoter eller krydsreglerne tages i betragtning) overskrider lofterne i de danske
koncentrationsregler?”
Svar
Fiskeristyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Alle
udenlandske fiskerivirksomheder, som ønsker at købe danske fiskerettigheder, skal lade sig
registrere i Fiskeristyrelsen. Såfremt udenlandske fiskerivirksomheder køber danske fiskerettigheder,
vil de være underlagt samme regelsæt og kontrol som danske fiskervirksomheder, herunder reglerne
om A- og B-kvoter. Det betyder, at de udenlandske virksomheder skal efterleve
kvotekoncentrationsreglerne på samme vilkår som danske virksomheder. Styrelsen har mulighed for
at kontrollere kvotekoncentrationsreglerne på person, fartøjs- og selskabsniveau, uanset om kvoterne
er ejet af en dansk eller udenlandsk fiskerivirksomhed.
Det er et krav ved registrering af en fiskerivirksomhed, at hele ejerkredsen registreres i
Fiskeristyrelsen til brug for bl.a. kontrol af kvotekoncentrationsreglerne. Styrelsen har hjemmel til
løbende at kontrollere de aktuelle ejerforhold i danske og udenlandske fiskerivirksomheder.”
Rasmus Prehn
/
Jes Brogaard Nielsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk