L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 181 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 181

Folketinget 2020-21

Fremsat den 25. februar 2021 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)

Forslag

til

Lov om ændring af fiskeriloven

(Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne,

indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.)

§1

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts

2019, som ændret ved lov nr. 558 af 7. maj 2019 og lov nr.

559 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 1, nr. 1

§ 16, stk. 2,

nr. 1,

udgår »efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,«.

§ 14, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »dansk indfødsret«:

», er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler

om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveks‐

ling af tjenesteydelser«, og efter »registreringen,« indsættes:

»og«.

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 14, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, ændres »bruttoind‐

komst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måne‐

der stammer fra erhvervsfiskeri« til: »personlige indkomst

i de foregående 24 måneder stammer fra personlig arbejds‐

indsats på et fiskefartøj med reel tilknytning til dansk fiske‐

rihavn«.

§ 14, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Registrerede erhvervsfiskere efter stk. 1 skal for

at opretholde registeringen kunne dokumentere, at kravet

i stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og at mindst 60 pct. af deres

personlige indkomst de foregående 12 måneder stammer

fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj eller fra anden

personlig arbejdsindsats i fiskeriet med reel tilknytning til

dansk fiskerihavn.«

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »bruttoindkomst ved person‐

lig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3,« til: »personlig indkomst,

jf. stk. 1, nr. 2,« og i

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »bruttoindkom‐

sten fra erhvervsfiskeri for personer,« til: »indtægter fra per‐

sonlig arbejdsindsats på et fiskefartøj, jf. stk. 1, nr. 2, for

personer,«.

§ 14, stk. 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om reel tilknytning til dansk fiske‐

rihavn og om personlig indkomst, der stammer fra anden

personlig arbejdsindsats i fiskeriet.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om, at personer

i forbindelse med relevant uddannelse kan registreres og

opretholde registreringen som erhvervsfisker med A-status,

selvom betingelserne i stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.«

§ 16, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 21, stk. 1, eller« til: »§ 21,

stk. 1,«, og i

nr. 2

indsættes efter »§ 21, stk. 1«: », eller«.

§ 16, stk. 1,

indsættes som

nr. 3:

»3) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af per‐

soner, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14,

stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller

efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, og af et eller

flere selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen

ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere

efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14,

stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.«

10.

§ 17

affattes således:

»§ 17.

En person er berettiget til registrering som bier‐

hvervsfisker, når vedkommende har dansk indfødsret, er

omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om eta‐

blering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af

tjenesteydelser eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt

periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

og hvis vedkommende:

DC000117

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, j.nr. 2020-16666

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

inden for de seneste fem år fra ansøgningstidspunktet

har været registreret som erhvervsfiskere, eller

2) har tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere

angivet område, jf. § 19.

Stk. 2.

Bierhvervsfiskeres fiskeri skal for at opretholde en

registrering efter stk. 1, nr. 1 eller 2, have fiskeri med en lan‐

dingsværdi på mindst 5.000 kr. i det forudgående kalenderår,

dog 2.000 kr. for personer, der har nået folkepensionsalde‐

ren.«

11.

§ 18

ændres »må kun« til: »skal«, og »og uden anven‐

delse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp« ændres til: »,

dog kan anvendes medhjælp om bord.«

12.

§ 19 stk. 1,

ændres »nr. 3« til: »nr. 2«.

13.

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »sociale,«: »økonomiske«,

og efter »taler herfor« indsættes: », eller opretholder en regi‐

strering i op til 3 år, når den manglende opfyldelse vurderes

at skyldes havari, biologiske- eller markedsmæssige forhold

i erhvervet«.

14.

§ 27, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »ved fritidsfiskeri«:

», samt om indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiske‐

re.«

15.

§ 32, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »i en afstand af 100

m«: »og derunder«.

16.

§ 38, stk. 3,

ændres »forbindelse« til: »tilknytning«.

17.

§ 39, stk. 3,

ændres »kan meddele« til: »kan fastsætte

regler om«.

18.

§ 54, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »ret til at oppebære folke‐

pension« til: »nået folkepensionsalderen«.

19.

§ 112 c, stk. 1,

indsættes efter »kommunikation i hen‐

hold til«: »regler udstedt i medfør af § 35, stk. 2, og«.

20.

Efter § 124 indsættes:

»§ 124 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte nærmere regler om kontrolpunkter til søs til

kontrol i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven

og de i § 10 nævnte EU-retsakter.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Ændring af tilknytningskravet

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.1.3.

Den foreslåede ordning

2.2.

Ændring af indkomstkravet samt ophævelse af beskæftigelseskravet i reglerne for registrering og opretholdel‐

se af registrering som erhvervsfisker med A-status

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.2.3.

Den foreslåede ordning

2.3.

Registrering som erhvervsfisker med A-status på baggrund af en fiskerirelevant uddannelse

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.3.3.

Den foreslåede ordning

2.4. Lempelse af betingelserne for registrering af erhvervsfiskerselskaber

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.4.3.

Den foreslåede ordning

2.5.

Forenkling af reglerne for bierhvervsfiskeri

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.5.3.

Den foreslåede ordning

2.6.

Fravigelse af reglerne for registrering og opretholdelse af registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.6.3.

Den foreslåede ordning

2.7.

Indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiskere

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.7.3.

Den foreslåede ordning

2.8.

Undtagelse fra ejerkrav i forbindelse med udstedelse af fiskerilicens

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.8.3.

Den foreslåede ordning

2.9.

Fritagelse for lystfiskertegn

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.9.3.

Den foreslåede ordning

2.10. Udvidelse af hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

2.10.3. Den foreslåede ordning

2.11.

Kontrolpunkter til søs

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Det foreslås, at betingelserne for registrering af erhvervs‐

fiskerselskaber i højere grad koordineres med selskabslov‐

givningen, således at krav i fiskeriloven i mindre grad for‐

hindrer ejerkonstruktioner mellem personer og selskaber,

som er mulige i henhold til selskabslovgivningen.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om fravigelse af kravene for registrering af

erhvervsfiskerfartøjer for ejere, som overtager fartøjer som

led i gældsfyldestgørelse, eller hvis ejerskiftet sker ved arv

eller overtagelse af uskiftet bo.

Det foreslås, at hjemlen i fiskeriloven til at fastsætte regler

om digital kommunikation udvides, således at den også om‐

fatter kommunikation vedrørende de regler, som ministeren

agter at fastsætte vedrørende øvre grænser for det samlede

ejerskab af kvoteandele. Udgangspunktet vil herefter være,

at fiskerivirksomheder har pligt til anvende digital kommu‐

nikation ved indberetning af kvoteandele.

For så vidt angår bierhvervsfiskeri foreslås en forenkling

af reglerne, herunder at kravet om, at mindst 5 pct. af en

bierhvervsfiskers indkomst skal stamme fra fiskeri, erstattes

med en beløbsgrænse, der relaterer sig til landingsværdi‐

er. Det foreslås også, at det bliver tilladt for bierhvervsfiske‐

re at have medhjælp om bord.

For både erhvervsfiskeri og bierhvervsfiskeri foreslås, at

der kan gives dispensation fra reglerne for registrering og

opretholdelse af registrering i tilfælde af havari, biologiske

forhold i visse fiskebestande eller markedsmæssige forhold i

erhvervet.

Der foreslås indført en bemyndigelse til ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler

om kontrolpunkter til søs. Den foreslåede bemyndigelse vil

således kunne anvendes alle steder, hvor der er indikationer

om manglende overholdelse af fiskerireglerne, og hvor der

er behov for skærpet kontrol. Dette omfatter misrapportering

af fangster i forbindelse med farvandskifte, fiskeri i lukkede

områder, i en forbudsperiode, uden at have en kvote, eller

efter at have opbrugt sin kvote eller ud over en tilladt dybde,

fiskeri direkte efter en bestand som der er indført fiskeristop

for eller fiskeriforbud på, slukning af VMS/AIS m.v.

Desuden vil den nye bemyndigelse kunne anvendes, når

fartøjer indkaldes til kontrol på en position, som er hensigts‐

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes på baggrund af en gennemgang

af regelgrundlaget for fiskeriforvaltningen foranlediget af

Rigsrevisionens revision af forvaltningen på området i

2017. Formålet med lovforslaget er at justere betingelser‐

ne for registrering som erhvervsfisker i Danmark i overens‐

stemmelse med EU-retten, at styrke Fiskeristyrelsens mulig‐

hed for kontrol til søs samt at lette dokumentationskrav for

bierhvervsfiskere og administrative byrder for myndigheder‐

ne.

For så vidt angår kravene til registrering som erhvervsfi‐

sker foreslås ændringer og forenklinger af reglerne.

Der foreslås ændring af indkomstkravet samt ophævelse

af beskæftigelseskravet i reglerne for registrering og opret‐

holdelse af registrering som erhvervsfisker med A-status

(hovederhverv). Ændring af indkomstkravet indebærer, at

kravet om 60 pct. indtægt fra personlig virksomhed erstattes

med et krav om 60 pct. personlige indkomst, som stammer

fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj.

Der foreslås ændring af tilknytningskravet, således at mi‐

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

udstede regler om, at erhvervsfiskere med A-status skal kun‐

ne dokumentere at have reel tilknytning til dansk fiskerihavn

ved enten at operere fra et fast forretningssted i Danmark,

ved at lande en vis del af fangsten i dansk havn eller ved at

en vis del af fangstrejserne udgår fra dansk havn.

Der foreslås indført bemyndigelse for ministeren til at

fastsætte regler med henblik på at gøre det muligt fremover

at blive registreret eller opretholde en registrering som er‐

hvervsfisker med A-status på baggrund af en fiskerirelevant

uddannelse. Som følge af, at der foreslås præcisering af

indkomstkravet i loven, således at der i loven indføres krav

om, at den personlige indkomst skal stamme fra personlig

arbejdsindsats på et fiskefartøj, gives ministeren ligeledes

bemyndigelse til at fastsætte regler om, at A-status kan op‐

retholdes på baggrund af anden personlig arbejdsindsats i

fiskeriet. Med denne bemyndigelse kan erhvervsfiskere med

ejerskab af fiskefartøjer, ligesom i dag, opretholde deres

A-status, hvis de overgår til beskæftigelse i fiskeriet gennem

en arbejdsindsats i land.

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

mæssig i forhold til fartøjets og kontrolfartøjets individuel‐

le placering samt de aktuelle vejrforhold, herunder dårligt

vejr. Indkaldelse til kontrol på en defineret position vil såle‐

des skulle udføres mindst muligt indgribende for fartøjerne i

relation til transporttid til og fra kontrolpunktet, og sejltiden

for fiskefartøjet forventes i gennemsnit ikke at blive forøget

med mere end 1 time.

Anvendelse af et kontrolpunkt til søs indebærer, at et

fartøj indkaldes til kontrol på en af kontrolmyndigheden

defineret position, som befinder sig på samme rute, hvor

fartøjet sejler, og således at kontroltidspunktet fastsættes til

efter fartøjet er færdig med at fiske.

For så vidt angår rekreativt fiskeri foreslås ministeren be‐

myndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetnings‐

pligt for fritidsfiskere, således at disse forpligtes til at ind‐

melde tabte redskaber (garn, ruser m.v.) for at bekæmpe

spøgelsesnet og forurening af naturen.

Angående lystfiskertegn foreslås en ændring, med henblik

på at harmonisere danske regler med EU-retten. Efter de

gældende regler er personer med ret til folkepension frita‐

get for pligten til at have lystfiskertegn. Med lovforslaget

fritages enhver, der har nået folkepensionsalderen, for denne

pligt. ”

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af tilknytningskravet

2.1.1. Gældende ret

Retten for personer til at drive erhvervsmæssigt fiske‐

ri med et erhvervsfiskefartøj i saltvand forudsætter, at

vedkommende er registreret som erhvervsfisker med A-sta‐

tus, jf. lovens § 14, stk. 1 og 4, eller § 21, stk. 1, eller som

bierhvervsfisker, jf. § 17, stk. 1 og 3, eller § 21, stk. 1, og

indebærer bl.a. opfyldelse af et tilknytningskrav i form af

dansk indfødsret eller bopæl i Danmark de seneste to år. Da

retten til at eje et erhvervsfiskefartøj med kvoter forudsætter,

at mindst 2/3 af ejerne er registreret som erhvervs- eller

bierhvervsfisker, jf. § 39, stk. 1, bliver muligheden for ejer‐

skab af kvoteandele også indirekte koblet til tilknytningskra‐

vet som betingelse for at blive registreret som erhvervsfisker

med A-status eller bierhvervsfisker.

Udenlandsk ejerskab af danske fiskekvoter er dog muligt

i følgende tre tilfælde: 1) Udenlandske fysiske personer,

som kan dokumentere tilknytning til dansk fiskeri i henhold

til regler udstedt i medfør af § 14, stk. 4, 2) udenlandsk

ejede selskaber (for eksempel aktieselskab), der er godkendt

i Danmark efter fiskeriloven som et erhvervsfiskerselskab,

jf. § 16, og som for minimum 2/3-dels vedkommende er

ejet af en eller flere fysiske personer, som kan dokumentere

tilknytning til dansk fiskeri eller 3) udenlandske personer

eller selskaber, som ejer mindre end op til 1/3-del af et

godkendt erhvervsfiskerselskab.

EU’s kvotesystem skal sikre, at de fiskekvoter, som et

land er tildelt, giver en relativ stabilitet i det pågældende

lands fiskeri. I den danske fiskerilov er der derfor som ud‐

gangspunkt et krav om, at en erhvervsfisker med A-status

eller en bierhvervsfisker skal være dansk statsborger eller

have haft uafbrudt bopæl i Danmark i mindst 2 år umiddel‐

bart forud for registreringen som erhvervsfisker eller bier‐

hvervsfisker, jf. fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk.

1. Disse regler antages at sikre, at fiskerne har en tilknytning

til dansk fiskeri og omtales samlet som ”tilknytningskravet”.

I medfør af § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, i dagældende lov om

saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 29. septem‐

ber 1993, som er videreført som § 14, stk. 4, og § 17, stk. 3,

i fiskeriloven blev der i 1996 udstedt bekendtgørelse nr. 266

af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraftens frie

bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri. Den

gældende bekendtgørelse regulerer adgangen for personer,

der ikke har dansk statsborgerskab eller fast bopæl, men

som er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS’s regler

om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveks‐

ling af tjenesteydelser, til at blive registreret som henholds‐

vis erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere. Disse personer kan

registreres som erhvervs- eller bierhvervsfisker, såfremt den

pågældende, ud over de øvrige krav i § 14, stk. 1, nr. 2 og

3, eller § 17, stk. 4, kan dokumentere at have tilknytning

til dansk fiskerierhverv, jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, og

for erhvervsfiskere, at de øvrige betingelser i nu § 14, stk.

1, er opfyldt. Retten til at være registreret bortfalder, når

pågældende ikke længere kan anses at have tilknytning til

dansk fiskerierhverv jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2.

Opfyldelse af kravet om tilknytning til dansk fiskeri kan

dokumenteres ved for eksempel at have fast forretningssted

i Danmark, eller at mindst 50 pct. af landingsværdien af

den pågældendes samlede landinger sker i dansk havn, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Siden 2010 har omkring 50

personer fået en godkendelse efter reglerne, mens 2 personer

har fået et afslag.

Det er dog muligt for både fysiske og juridiske person‐

er uanset nationalitet og hjemsted, og som ikke er danske

erhvervsfiskere eller har ovennævnte tilknytning til dansk

erhvervsfiskeri, at være medejere med op til 1/3 af et regi‐

streret erhvervsfiskerselskab, jf. fiskerilovens § 16, stk. 1,

forudsætningsvis.

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

EU-Kommissionen vurderede i 1996, at tilknytningskra‐

vene fastsat i den daværende lov om saltvandsfiskeri, som

er videreført uændret i fiskeriloven, jf. § 14, stk. 1, nr. 1,

og § 17, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996

om etableringsret og arbejdskraftens frie bevægelighed ved

udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri var i overensstemmelse

med EU-retten.

Selv om reglerne oprindeligt er godkendt af Kommissio‐

nen, vurderer Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri

i lyset af senere EU-retspraksis, at retsstillingen har udvik‐

let sig således, at der ikke i dag kan stilles differentierede

krav til personer med dansk indfødsret og EU/EØS-borgere i

forhold til krav om tilknytning til dansk fiskeri. Reglerne

er blevet drøftet med Kommissionen, og Kommissionen

har i den forbindelse lagt vægt på, at EU-retten forbyder

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

forskelsbehandling på grundlag af statsborgerskab og op‐

holdssted. Det vurderes på denne baggrund, at det gældende

tilknytningskrav i bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996

ikke længere er i overensstemmelse med EU-retten, fordi

kun EU/EØS-borgere skal opfylde supplerende krav om til‐

knytningen til dansk fiskeri.

Bemyndigelsen i gældende § 14, stk. 4, til at fastsætte

nærmere regler om tilknytningskravet for personer, der er

omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´s regler om

etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling

af tjenesteydelser, men som ikke opfylder tilknytningskrave‐

ne i § 14, stk. 1, nr. 1 og § 17, stk. 1, giver i dag ikke mulig‐

hed for at fastsætte tilsvarende krav for danske statsborgere

og personer med bopæl i Danmark i en periode på to år.

Det vurderes derfor, at loven bør ændres, således at både

personer som har dansk indfødsret, har haft bopæl i Dan‐

mark i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud

for registreringen, samt personer omfattet af Den Europæ‐

iske Unions og EØS’ regler om etablering, arbejdskraftens

frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser sidestil‐

les, så disse persongrupper alle skal opfylde samme krav

om tilknytning til krav til dansk fiskeri. På baggrund heraf

vurderes, at fiskerilovens §§ 14, stk. 1 og stk. 4 og § 17, stk.

1, og stk. 3, bør ændres.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har vurde‐

ret, at det gældende tilknytningskrav for EU/EØS-borgere i

form af et krav om, at en vis andel af fangster skal landes

i danske havne, vil være i overensstemmelse med EU-dom‐

stolens praksis, såfremt dette krav også stilles til egne stats‐

borgere og personer med bopæl i Danmark i en uafbrudt

periode på to år. Med kravet om tilknytning til dansk havn

varetages det legitime hensyn til at sikre, at Danmarks natio‐

nale kvote kommer de områder til gode, som historisk har

været afhængige af fiskeriet og de erhvervsaktiviteter, der

knytter sig hertil.

EU-Domstolen har forholdt sig til hensynet bag fordeling

af det økonomiske udbytte ved fiskekvoterne i dom af 14.

december 1989 i sag C-216/87, Jaderow, hvor domstolen,

præmis 21-27, udtalte, at formålet med selve ordningen med

fiskerikvoter navnlig er at sikre, at hver enkelt medlemsstat

får en del af Fællesskabets samlede tilladte fangstmængde,

som i det væsentlige skal fastsættes på grundlag af de

fangster, som det traditionelle fiskeri og de områder, hvor

den lokale befolkning er særlig afhængig af fiskeriet og de

dertil knyttede industrier, har draget fordel af før indførelsen

af kvoterne. På baggrund af dommen vurderes det muligt

at forfølge hensynet til, at det økonomiske udbytte ved fi‐

skeriet kommer lokalbefolkningen til gode. Dette vil kunne

varetages gennem krav om, at en del af fangsten skal landes

i danske havne eller at en del af fangstrejserne skal udgå fra

danske havne.

Ligesom det gældende tilknytningskrav i bekendtgørelse

nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraf‐

tens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fis‐

keri, der fastsætter krav om 50 pct. fangstlanding i dansk

fiskerihavn, vil de nye tilknytningskrav angå driften af den

eller de fiskefartøjer, hvorfra vedkommende, der ønsker re‐

gistrering som erhvervsfisker med A-status, udøver fiskeri.

Tilknytningskravet vil kunne kobles til kravet om en vis

andel personlig indkomst fra erhvervsfiskeri ved at præcise‐

re, at arbejdsindsatsen, som indkomsten stammer fra, skal

komme fra en personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj med

reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Opfyldelse af tilknyt‐

ningskravet vil således hænge sammen med opfyldelse af

indtægtskravet og den periode, som knytter sig hertil.

Efter Fødevareministeriets vurdering er betingelser om

landingers eller fangstrejsers tilknytning til danske havne

på linje med de betingelser, som EU-Domstolen bedømte i

Jaderow-sagen, forudsat at andelen af landingerne i dansk

havn fastsættes til 50 pct., og forudsat at betingelserne er

alternative, således at tilknytningskravet vil være opfyldt,

hvis alene én af de to opstillede betingelser er opfyldt. Be‐

tingelsen om fangstrejser udgået fra dansk havn er ikke helt

lig med betingelsen i Jaderow-sagen om anløb af britiske

havne med bestemte mellemrum, men har lighedstegn her‐

med, idet formålet med både de britiske regler og de med

dette lovforslag påtænkte danske regler er at sikre fartøjets

jævnlige tilstedeværelse i en national havn. Dommen fast‐

lægger ikke en specifik grænse for, hvor tæt en tilknytning

til nationale havne EU-domstolen accepterer for eksempel

ved fastsættelse af kravet om en vis andel fangstlandinger i

en medlemsstat, grænsen herfor vil afhænge af en proportio‐

nalitetsvurdering.

De påtænkte danske regler vurderes ikke at være mere

restriktive end de regler, som EU-Domstolen bedømte i Ja‐

derow-sagen. Derfor vurderes det, at der kan stilles krav om,

at en vis del af fangsten skal landes i dansk havn, eller at

en del af fangstrejserne skal udgå fra dansk havn, så længe

et af kravene ikke udgør det eneste bevis, som accepteres

for opfyldelse af betingelsen om, at fartøjet driver fiskeri fra

indenlandske havne, jf. nærmere Jaderow-dommens præmis

37.

I lighed med de gældende krav om tilknytning til dansk

fiskeri bør det også fremadrettet være muligt, at opfylde

kravet om tilknytning til dansk fiskerihavn ved at have fast

forretningssted i Danmark. Kravet, der i gældende ret alene

er rettet mod EU/EØS-borgere i medfør af i bekendtgørelse

nr. 266 af 10. april 1996, kan udvides, således at det frem‐

adrettet stilles til både EU/EØS-borgere såvel som danske

statsborgere og personer, som har haft bopæl her i landet

i en uafbrudt periode på mindst 2 år forud for registrerin‐

gen. Kravet forudsættes også fremadrettet fastsat som et

blandt flere alternative krav til opfyldelse af tilknytningskra‐

vet.

Til opfyldelse af kravet om fast forretningssted i Danmark

må det lægges til grund, at erhvervsfiskere med A-status

skal udøve erhvervsfiskeri fra et forretningssted med væ‐

sentlig tilknytning til Danmark. Derfor bør der kunne stilles

krav om, at det kan dokumenteres, at virksomheden har en

væsentlig tilknytning til Danmark i form af eksempelvis

fysiske, bemandede forretningslokaler i Danmark, hvorfra

driften styres eller at virksomheden, som følge af sit faste

forretningssted, er skattepligtig til Danmark. For erhvervsfi‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

skere med A-status uden ejerskab af et fartøj eller kvotean‐

dele, kan det faste forretningssted for disse arbejdstagere

opfyldes ved, at den primære beskæftigelse i erhvervsfiske‐

riet, er foretaget ombord på et fartøj ejet af en erhvervsfisker

med fast forretningssted i Danmark.

EU-Domstolen har vurderet lignende betingelser i britisk

ret i sin dom af 13. marts 1991 i sag C-221/89, Factortame,

hvor det blev fastslået, at EU-retten ikke er til hinder for

et krav om, at fartøjet skulle bestyres, og dets drift skul‐

le ledes og kontrolleres fra registreringsstatens område, jf.

præmis 34, idet sådan en betingelse generelt ikke indebærer

et indgreb i etableringsfriheden efter TEUF artikel 49, efter‐

som betingelsen er sammenfaldende med selve etablerings‐

begrebet. Domstolen bemærkede dog hertil, at betingelsen

om drift fra den pågældende medlemsstat ikke vil være

forenelig med EU-retten, hvis den indebar, at registrering

var udelukket i tilfælde, hvor der var tale om en sekundær

etablering i Storbritannien, herunder i form af en filial, et

datterselskab m.v., mens hovedsædet var beliggende i anden

medlemsstat, jf. præmis 35, og at TEUF artikel 52 ff., for‐

udsætter en fast indretning, og at etableringsfriheden ikke

kan fortolkes således, at den er til hinder for at stille en

sådan betingelse, så længe der ikke stilles krav om primær

etablering. På baggrund heraf vurderes det, at betingelsen

om fast forretningssted i Danmark generelt er muligt at op‐

stille inden for rammerne af EU-rettens regler om fri bevæ‐

gelighed. Der kan således stilles krav om, at selskabet drives

fra bemandede forretningslokaler i Danmark, så længe det er

tilladt, at ledelsen her i landet kan være underlagt instruktio‐

ner fra ledelsen i en anden medlemsstat, og så længe dette

krav ikke hindrer muligheden for sekundær etablering.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer

samlet set, at der i forbindelse med udmøntning af krav om

reel tilknytning til dansk fiskerihavn bør fastsættes mulighed

for opfylde heraf på baggrund af nærmere fastsatte regler

om fast forretningssted i Danmark.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelserne i fiskeriloven vedrørende

tilknytningskravet ændres således at borgere, som er omfat‐

tet af EU´s og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens

frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan op‐

nå registrering på lige fod med danske statsborgere og per‐

soner, som har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode

på mindst 2 år forud for registreringen.

Gældende § 14, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, 2. led,

foreslås således ændret med henblik på at sikre lige adgang

til registrering som erhvervsfisker med A-status.

Betingelserne for registrering som erhvervsfisker med A-

status foreslås fastsæt i forbindelse med indkomstkravet i

§ 14 stk. 1, nr. 2, der kræver, at 60 pct. af den personlige

indkomst i de foregående 24 måneder stammer fra personlig

arbejdsindsats på fiskefartøj med reel tilknytning til dansk

fiskerihavn. Den i § 14, stk. 1, nr. 2 omhandlede indkomst

kobles således både til et krav om personlig arbejdsindsats

på et fiskefartøj og til et krav om reel tilknytning til dansk

fiskerihavn.

Med henblik på at skærpe kravet om aktiv arbejdsindsats

i fiskeriet forlænges indtægtskravet fra 12 til 24 måneder,

hvormed også tilknytningskravet vil skulle opfyldes gennem

en arbejdsindsats, der knytter sig til en periode på 24 måne‐

der. Hermed vil en fisker, der har en forholdsmæssig stor

personlig indkomst fra fiskeri inden for en afgrænset del

af 24-måneders perioden, og en forholdsmæssigt beskeden

anden personlig indkomst i den forudgående periode have

mulighed for, at opfylde både indkomst- og tilknytningskra‐

vet med en personlig arbejdsindsats over en kortere periode

end 24 måneder. Dette følger af, at indkomstkravet fastsæt‐

tes som et krav om samlet 60 pct. personlig indkomst fra

fiskeri over en periode på 24 måneder.

Fiskeriet anses at udgå fra dansk havn, såfremt fartøjet af‐

går til fangstpladsen fra Danmark, også hvis der i Danmark

blot skiftes besætning, tages grejer, bunkers eller forplejning

ombord.

De nærmere ændringer af indkomstkravet beskrives i af‐

snit 2.2.

I § 14 stk. 4, foreslås indført bemyndigelse til, at ministe‐

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

for reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Bemyndigelsen

forventes at blive udnyttet i bekendtgørelse om registrering

som erhvervsfisker med A-status. Kravet kan opfyldes ved,

enten en vis andel fangstlandinger i dansk havn, en vis andel

fangstrejser udgået fra dansk havn eller fast forretningssted i

Danmark.

Kravet om en vis andel landinger i dansk fiskerihavn vil

kunne opfyldes på flere måder; som opgørelse af det samle‐

de antal landinger over året, som opgørelse af vægten af

de samlede landinger over året eller som samlet værdi af

landinger til danske og udenlandske havne over året. Land‐

ing i dansk havn omfatter også landinger som umiddelbart

efter landing transporteres ud af Danmark, mens landinger i

udlandet, som straks går i transit til Danmark, ikke omfattes

af begrebet landing i dansk havn.

Fiskeriet anses at udgå fra dansk havn, såfremt fartøjet af‐

går til fangstpladsen fra Danmark, også hvis der i Danmark

blot skiftes besætning, tages grejer, bunkers eller forplejning

ombord.

Endvidere foreslås ophævelse af bemyndigelsen i § 14,

stk. 4, og i § 17, stk. 3, til at fastsætte regler om, at øvri‐

ge personer omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´

regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og

udveksling af tjenesteydelser efter ansøgning kan registre‐

res, såfremt de ikke opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 1,

og § 17, stk. 1, 2. led, da denne persongruppe fremadrettet

omfattes af hovedreglen jf. § 14 stk. 1, nr. 1. og § 17 stk. 1,

2. led.

Fiskerilovens § 38, stk. 3, indeholder i dag tilsvarende

hjemmel til at stille krav om reel forbindelse til dansk

fiskerihavn som betingelse for at udstede fiskerilicens til

fiskefartøjer. Af hensyn til konsekvent anvendelse af lovens

begreber ændres § 38, stk. 3 således, at der henvises til

”reel tilknytning” i stedet for ”reel forbindelse” i overens‐

stemmelse § 14. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

nr. 1083 af 30. oktober 2019 om fartøjer, der anvendes til

erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand i § 8. Det vurderes, at

betingelserne for at kunne udstede og opretholde en fiskeri‐

licens til et fiskefartøj, jf. lovens § 38, stk. 3, bør udmøntes i

overensstemmelse med udmøntning af tilknytningskravet i §

14.

2.2. Ændring af indkomstkravet samt ophævelse af

beskæftigelseskravet i reglerne for registrering og

opretholdelse af registrering som erhvervsfisker med A-

status

2.2.1. Gældende ret

For at blive registreret som erhvervsfisker med A-status

skal vedkommende ud over tilknytningskravet, jf. § 14, stk.

1, nr. 1, kunne dokumentere at have været beskæftiget med

erhvervsfiskeri de foregående 12 måneder, jf. § 14, stk. 1,

nr. 2, og at mindst 60 pct. af bruttoindkomsten ved person‐

lig virksomhed i en periode på 12 måneder stammer fra

erhvervsfiskeri, jf. fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Begrebet bruttoindkomst er ikke nærmere defineret i fi‐

skeriloven eller i bemærkningerne til loven. Begrebet er dog

i praksis anvendt som en opgørelse af de indkomstkilder,

der fremgår af personskattelovens § 3, stk. 1, således at den

består af fiskerens personlige indkomst, uanset om denne

hidrører fra erhvervsfiskeri eller ikke. Til bruttoindkomsten

medregnes derimod ikke kapitalindkomst, som for eksempel

udbytte fra egen virksomhed eller pensioner finansieret af

private midler.

Begrebet erhvervsfiskeri er heller ikke nærmere defineret

i fiskeriloven. Begrebet er udviklet i praksis til at omfatte

alle de aktiviteter, der naturligt hører til at fange og lande

fisk som erhverv med henblik på afsætning. Omfattet er for

eksempel vedligeholdelse af egne fartøjer, reparation af egne

net og køb af fangstredskaber. Herudover er også omfattet

en aktiv personlig indsats med tilrettelæggelse af driften

af det erhvervsmæssige fiskeri fra land, når vedkommende

ejer eller er medejer af en erhvervsfiskervirksomhed, og

andre aktiviteter, der er nødvendige for, at det pågældende

erhvervsfiskeri kan drives, også kaldet i-land-reglen. En far‐

tøjsejer behøver dermed ikke nødvendigvis at arbejde om‐

bord på sit fartøj for at kunne medregne sin indkomst til

erhvervsfiskerindkomsten, så længe vedkommende yder en

aktiv arbejdsindsats i forbindelse med fiskeriet. Omvendt vil

en fisker ikke kunne blive registreret på baggrund af arbejde

i land, jf. bekendtgørelse nr. 1101 af 4. november 2019 om

registrering som erhvervsfisker med A-status. I-land-reglen

er derfor kun relevant i forbindelse med opretholdelse af

en registrering som erhvervsfisker med A-status. Erhvervsfi‐

skere med A-status, som ønsker at opretholde denne status

i henhold til i-land-reglen, skal ikke genansøge om A-sta‐

tus. De, der efter registrering som erhvervsfisker med A-sta‐

tus fremadrettet ønsker at opfylde kravene til at opretholde

registrering efter i-land-reglen, skal blot dokumentere, at de

opfylder reglen i forbindelse med myndighedernes kontrol

heraf.

For en fartøjsejer, som ikke arbejder om bord på et fiske‐

fartøj, vil erhvervsindkomsten som udgangspunkt alene ud‐

gøre den del af lønnen, der vedrører selve erhvervsfiskeriet,

og heraf kan kun medregnes den del, som er aflønning for

en aktiv arbejdsindsats i forbindelse med tilrettelæggelse af

driften af det fiskeri, der udøves af virksomheden. Hertil

regnes salg af fangst og vedligeholdelse af fiskefartøj. Om‐

fattet af begrebet erhvervsfiskeri betragtes endvidere også

aktiviteter ombord på et erhvervsfiskefartøj, eksempelvis

skibskok, maskinmester og lignende, selvom arbejdet ikke

vedrører selve fangsten, hvorimod aktiviteter der relaterer

sig til fiskeopdræt, for eksempel på havbrug, herunder trans‐

port og rensning af fisk fra havbrug, beskæftigelse med

østersopdræt og opdrætsanlæg, eller for eksempel afsætning

i form af en fiskebutik, falder udenfor.

Til den del af fiskerens personlige indkomst, der kvalita‐

tivt vurderes at hidrøre fra erhvervsfiskeri, og som derfor

medgår til opfyldelse af kravet om, at 60 pct. af bruttoind‐

komsten i de foregående 12 måneder skal stamme fra er‐

hvervsfiskeri, henregnes personlig indkomst vedrørende alt

hvad der omfattes af begrebet erhvervsmæssigt fiskeri, eller

som træder i stedet for denne, herunder løn for arbejde om

bord på et fiskefartøj eller i land i forbindelse med en aktiv

indsats med tilrettelæggelse af fiskeriet, personlig indkomst

fra eget erhvervsfiskerselskab, som vedkommende er aktiv

i og indbetalinger til arbejdsmarkedspension. Desuden med‐

regnes dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og kon‐

tanthjælp, såfremt vedkommende har været beskæftiget med

erhvervsfiskeri forud for modtagelsen af disse ydelser.

Ved beregning af 60 pct.-kravet bortses fra visse personli‐

ge indtægter, jf. § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt. Disse vedrører ind‐

tægter fra borgerligt ombud og indtægter fra folkepension

for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var

registreret som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i

fiskeriets organisationer, fra ansættelse på redningsstationer

og fra offentlige hverv ligestilles med bruttoindkomsten fra

erhvervsfiskeri for personer, der tidligere har været beskæf‐

tiget med erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 14, stk. 3, 3. pkt.

Beskæftigelseskravet i § 14, stk. 1, nr. 2, indebærer, at

den pågældende fisker skal have været beskæftiget med

erhvervsfiskeri i de 12 måneder, der går forud for en ansøg‐

ning om registrering som erhvervsfisker med A-status. Kra‐

vet skal også opfyldes i registreringsperioden. I praksis er

12-månederskravet fortolket således, at det anses for op‐

fyldt, såfremt den pågældende erhvervsfisker i den forudgå‐

ende 12 måneders periode har haft erhvervsfiskeri som sin

hovedbeskæftigelse, således at mindst 60 pct. af den pågæl‐

dende erhvervsfiskers indkomst eller indkomst, der træder i

stedet for indkomsten, i en periode på 12 måneder hidrører

fra erhvervsfiskeri. Beskæftigelseskravet har således i prak‐

sis været subsidiært, idet det allerede er omfattet af § 14, stk.

1, nr. 3, jf. indkomstkravet.

Vedrørende dokumentation for opfyldelsen af beskæftigel‐

ses- og indkomstkravet i en forudgående 12 måneders pe‐

riode indeholder lovens § 20 bemyndigelse for ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere

regler om godkendelse og opretholdelse af retten til at dri‐

ve erhvervsmæssigt fiskeri for personer og selskaber samt

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

dokumentation for, at betingelserne for registreringen og

opretholdelse af denne er opfyldt. Bemyndigelsen er ikke

udnyttet til at fastsætte særlige regler om dokumentation for

opfyldelse af kravet, men der vil kunne fastsættes krav om,

at personer skal indsende oplysninger i form af for eksem‐

pel lønsedler eller skatteoplysninger, såfremt vedkommende

er ansat i en virksomhed, eller regnskabsoplysninger, samt

for eksempel de seneste selvangivne skatteoplysninger for

så vidt angår selvstændigt erhvervsdrivende. I praksis har

Fiskeristyrelsen i forbindelse med kontrollen af reglen bedt

om regnskabsoplysninger, lønsedler, indberettet A-indkomst

og andre oplysninger, som fiskeren havde tilgængelige samt

i visse tilfælde om redegørelse for deres aktiviteter i den

forgangne periode.

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det er Fødevareministeriets vurdering, at anvendelse af

begreberne

bruttoindkomst

personlig virksomhed

i gæl‐

dende lovs § 14, stk. 1, nr. 3, ikke er hensigtsmæssige,

idet begrebet bruttoindkomst ikke er entydigt, og idet per‐

sonlig virksomhed generelt er et begreb, der anvendes i

selskabslovgivningen til at betegne personselskaber, dvs.

virksomheder, der ikke drives i selskabsform, men hvor

virksomhedsejeren hæfter personligt for virksomhedens for‐

pligtelser.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at det vil stemme

bedre overens med hensigten bag det gældende indkomst‐

krav, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, at 60 pct.-kravet beregnes af

fiskerens personlige indkomst eller indkomst, der træder i

stedet herfor, hvilket er i overensstemmelse med hvordan

bestemmelsen fortolkes og anvendes i praksis.

Personlig indkomst er et skatteretligt udtryk, jf. person‐

skattelovens § 3. Personlig indkomst og kapitalindkomst,

udgør tilsammen den skattepligtige indkomst. Begrebet per‐

sonlig indkomst vurderes at omfatte alle de indkomsttyper,

som vil være relevante ved vurderingen af, om en fisker har

fiskerierhvervet som sin hovedbeskæftigelse. Begrebet defi‐

neres negativt, som alt der ikke udgør kapitalindkomst, jf.

personskattelovens § 3, stk. 1. Herunder vil eksempelvis fal‐

de indkomsttyper som lønindkomst, honorarer, indtægt ved

selvstændig erhvervsvirksomhed, private og sociale pensi‐

onsindtægter, arbejdsløshedsdagpenge, overskud af ikke-er‐

hvervsmæssig virksomhed, kontanthjælp, underholdsbidrag

og andre løbende ydelser samt uddannelsesstøtte.

Den gældende bestemmelse i § 14, stk. 3, hvormed der

ved beregningen bortses fra indtægter fra borgerlige ombud

og i visse tilfælde folkepension, samt at indtægter fra til‐

lidsposter m.v. ligestilles med indtægt fra erhvervsmæssigt

fiskeri, vurderes at kunne videreføres med mindre justering,

herunder ændring fra bruttoindkomst til personlig indkomst

som konsekvens af ændringen i stk. 1.

Den gældende bestemmelse omfatter efter sin ordlyd ik‐

ke udtrykkeligt indkomster, der træder i stedet for person‐

lig virksomhed, som for eksempel dagpenge m.v. Det er

Fødevareministeriets vurdering, at gældende praksis, hvor

dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og kontanthjælp

anses som indtægter, der kan træde i stedet for den indkomst

som indkomstkravet henviser til, såfremt vedkommende har

været beskæftiget med erhvervsfiskeri forud for modtagel‐

sen af disse ydelser, vil kunne opretholdes. Angående hvilke

indtægter, der fremadrettet kan ligestilles med indtægter fra

erhvervsfiskeri, bør det dog præciseres, at disse indtægter

ligestilles med indtægter fra personlig arbejdsindsats på et

fiskefartøj, da lovforslaget, jf. stk. 1, nr. 4, indeholder krav

om, at indkomsten skal stamme fra en personlig arbejdsind‐

sats på et fiskefartøj.

Gennemgangen af regel- og administrationsgrundlaget på

fiskeriområdet har endvidere afdækket, at kravet i § 14, stk.

1, nr. 2, om dokumentation for beskæftigelse med erhvervs‐

fiskeri i en periode på 12 måneder som betingelse for regi‐

strering og opretholdelse af en registrering som erhvervsfi‐

sker med A-status (det såkaldte beskæftigelseskrav) savner

praktisk relevans. Formålet med kravet er at sikre aktiv be‐

skæftigelse i fiskeriet, men dette formål varetages ligeledes

indirekte gennem kravet om, at indkomsten de forudgående

12 måneder hovedsageligt skal stamme fra erhvervsfiskeri.

Hensynet til at sikre, at erhvervsfiskere med A-status har

aktiv beskæftigelse i fiskeriet, vurderes hensigtsmæssigt at

kunne varetages ved kobling til indkomstkravet. Krav til

indkomstens forbindelse til fiskerierhvervet vil således kun‐

ne stilles som krav til den aktivitet, som indkomsten stam‐

mer fra. Adgangen til registrering som erhvervsfisker med

A-status vil kunne skærpes ved at forlænge den indkomst‐

periode, som indkomstkravet angår fra 12 måneder til 24

måneder samt ved at stille krav om, at indkomsten skal

stamme fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj, der

har reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Forlængelse af

den indkomstperiode, som lægges til grund for opfyldelse af

indkomstkravet, fra 12 måneder til 24 måneder samt kravet

om personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj, vil sikre ud‐

gangspunktet om, at adgangen til registrering som erhvervs‐

fisker med A-status, og dermed muligheden for at erhverve

fiskekvoter, forbeholdes aktive fiskere. Dette krav vurderes

effektivt i forhold til at sikre, at ressourcerne i fiskeriet kom‐

mer de personer, der driver fiskeriet, til gode. Anden del af

kravet, der omhandler reel tilknytning til dansk fiskerihavn,

sikrer opfyldelse af tilknytningskravet. Tilknytningskravet er

beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.

Forlængelse af perioden, hvorfra en del af indkomsten

skal stamme fra fiskeri fra 12 til 24 måneder ved registrering

som erhvervsfisker med A-status, vil som udgangspunkt in‐

debære øgede administrative byrder i forbindelse med myn‐

dighedernes kontrol af erhvervsfiskere med A-status. Lige‐

ledes vil fiskerne også blive pålagt en større dokumentati‐

onsbyrde i forbindelse med denne kontrol. Det vurderes

derfor hensigtsmæssigt, at fokusere myndighedernes kontrol

med A-status på indkomsten for de seneste 12 måneder, ved

at tillade at erhvervsfiskere, der er registeret med A-status,

har ret til at opretholde A-status på baggrund af deres per‐

sonlige indkomst i de foregående 12 måneder.

Indkomstkravet vurderes at opfylde intentionen i den poli‐

tiske aftale af 16. november 2017 om indsats mod kvotekon‐

centration i dansk fiskeri, indgået af den daværende regering

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)

og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Al‐

ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Heraf

fremgår det, at der er enighed om, at kravene for at blive

registeret som erhvervsfisker skærpes, således at kontorar‐

bejde på land uanset arbejdets art ikke tæller med i opgørel‐

sen af indkomst fra erhvervsfiskeri. Dog med undtagelse

for bl.a. i-land-reglen, der giver mulighed for at opretholde

registrering som erhvervsfisker med A-status, for ejer eller

medejer af en erhvervsfiskervirksomhed, der yder aktiv per‐

sonlig indsats med tilrettelæggelse af driften af det erhvervs‐

mæssige fiskeri fra land. Reglen fremgår af § 5 i bekendt‐

gørelse nr. 1101 af 4. november 2019 om registrering som

erhvervsfisker med A-status.

Med skærpelsen af kravet om en personlig arbejdsindsats

på fiskefartøj, som betingelse for registrering som erhvervs‐

fisker med A-status, vurderes adgangen til at opretholde

registrering som erhvervsfisker med A-status på baggrund

af arbejdsindsats med tilrettelæggelse af fiskeriet fra land

(i-land-reglen) at kræve bemyndigelse i loven.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 2, ophæves, idet beskæfti‐

gelseskravet kobles til indkomstkravet således, at der stilles

skærpede krav til den arbejdsindsats, som indtægten stam‐

mer fra.

Med forslaget til ændring af indkomstkravet i § 14, stk.

1, nr. 3, som med forslaget bliver ny nr. 2, foreslås begrebet

personlig indkomst anvendt i stedet for begrebet bruttoind‐

komst ved personlig virksomhed. Dette svarer til gældende

praksis, og den foreslåede ændring vurderes derfor at skabe

klarhed om retstilstanden, ligesom der fremover anvendes

et velkendt skatteretligt udtryk, som erhvervsfiskeren såvel

som dennes rådgivere er bekendt med. Der forventes at blive

stillet nærmere krav i regler udstedt i medfør af lovens §

20 om dokumentation for opfyldelse af kravet, således at

lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende skal indsen‐

de oplysninger i form af lønsedler, regnskabsmateriale m.v.

Indkomstkravet foreslås skærpet med forlængelse af ind‐

komstperioden fra 12 måneder til 24 måneder samt med

indførelse af krav til den arbejdsindsats, som indkomsten

stammer fra. Her stilles således krav om personlig arbejds‐

indsats på fiskefartøj samt krav om, at fiskefartøjet/fiskefar‐

tøjerne skal have reel tilknytning til dansk fiskerihavn som

beskrevet i afsnit 2.2. om tilknytningskravet.

I § 14, stk. 2, foreslås en særregel i forbindelse med er‐

hvervsfiskeres opretholdelse af registrering, således at der

for denne persongruppe alene stilles krav om dokumentation

for personlig indkomst fra fiskeriet de foregående 12 måne‐

der. I § 14, stk. 2 foreslås desuden indført, at indkomsten i

forbindelse med opretholdelse af registrering med A-status

kan stamme fra anden personlig arbejdsindsats end arbejds‐

indsats på et fiskefartøj. Hermed anerkendes indtægt efter

den såkaldte i-land-regel.

Med henblik på fortsat at kunne opretholde registrering

som erhvervsfisker med A-status efter den såkaldte i-land-

regel i bekendtgørelse om registrering som erhvervsfisker

med A-status, foreslås i § 14, stk. 4 fastsat hjemmel for

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte

regler om, at registrering som erhvervsfisker i henhold til

stk. 1, nr. 2, kan opretholdes på baggrund af personlig ind‐

komst, der stammer fra en anden personlig arbejdsindsats

i fiskeriet end den i stk. 1, nr. 2 nævnte indsats. Hermed

sikres hjemmel til at videreføre i-land-reglen, således at

ejere eller medejere af et erhvervsfiskerselskab fortsat kan

medregne indtægt fra en aktiv personlig indsats fra tilrette‐

læggelse af driften af det erhvervsmæssige fiskeri fra land.

Af hensyn til enkel administration og dokumentation ved

registrering som erhvervsfisker med A-status og med kon‐

trol med opretholdelse heraf, kan seneste skatteopgørelse ac‐

cepteres som dokumentation for opfyldelse af indtægtskra‐

vet i de forudgående 12 og 24 måneder. For selvstændige

erhvervsdrivende kan det seneste skatteregnskab ligeledes

anvendes som dokumentation.

2.3. Registrering som erhvervsfisker med A-status på

baggrund af en fiskerirelevant uddannelse

2.3.1. Gældende ret

Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel til at blive

registeret som erhvervsfisker med A-status alene på bag‐

grund af en fiskerirelevant uddannelse. Efter nu ophævede

regler, jf. den tidligere bekendtgørelse nr. 1101 af 4. novem‐

ber 2019 om registrering som erhvervsfisker med A-status,

var erhvervsfiskere, som havde gennemgået erhvervsfisker‐

uddannelse på Fiskeriskolen og erhvervet det såkaldte Blå

Bevis, berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere

med A-status i op til 12 måneder efter uddannelsens afslut‐

ning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i

imidlertid vurderet, at bestemmelsen savnede en hjemmel.

Efter fiskeriloven, § 14, stk. 2, skal personer, der er be‐

skæftigede ombord på et dansk indregistreret fiskefartøj,

og som ønsker at blive registreret som erhvervsfisker med

A-status, som dokumentation for opfyldelsen af beskæftigel‐

seskravet i § 14, stk. 1, nr. 2, forudanmeldes hos ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri. Herefter er den pågælden‐

de registreret som erhvervsfisker med B-status med henblik

på at opnå A-status efter 12 måneders registrering. Ministe‐

ren kan efter § 14, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler, herunder

om krav til dokumentationen for den forudgående beskæfti‐

gelse i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke har fundet sted på

et dansk indregistreret fiskefartøj.

Bestemmelsen blev indført med lov nr. 31 af 3. juni

1998 om ændring af lov om saltvandsfiskeri, efter at der

fra erhvervets side var blevet ytret ønske om en sådan ind‐

slusningsordning i erhvervsfiskeriet, som havde til formål at

udvide overblikket over, hvem der reelt var aktive i fiskeri‐

erhvervet. Derudover skulle registreringen skabe større sik‐

kerhed om dokumentationen for den forudgående beskæfti‐

gelse i forbindelse med den registrering, der giver ret til at

drive selvstændigt erhvervsfiskeri.

Efter lovens § 15 kan personer uden A-status, der kan

dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før ansøgnin‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

gen om registrering som erhvervsfisker med A-status efter

§ 14, stk. 1, har opfyldt betingelserne for registrering, opnå

denne efter ansøgning, selv om vedkommende ikke har for‐

udanmeldt sig som erhvervsfisker med B-status.

2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Registrering med B-status medfører ikke, at den pågæl‐

dende får ret til at drive selvstændigt erhvervsfiskeri og

heller ikke til, at den pågældende kan erhverve et fartøj med

fiskeritilladelse i medfør af fiskerilovens § 39, stk. 1. Regi‐

streringen berører udelukkende mulighederne for at opnå ret

til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af reglen om

12 måneders forudgående beskæftigelse på et dansk indregi‐

streret fiskefartøj.

Selv om en fisker på baggrund af en forudanmeldelse

registreres med B-status i henhold til de gældende regler, jf.

§ 14, stk. 2, skal den pågældende også opfylde indkomstkra‐

vet i § 14, stk. 1, nr. 3, for at blive registreret med A-status.

Fiskere under uddannelse modtager løn i praktikperio‐

den. Såfremt deres løn udgør minimum 60 pct. af bruttoind‐

komsten, vil de være berettiget til at få A-status efter de

12 måneder, som foreligger umiddelbart før afslutningen af

deres uddannelse.

Reglerne om forudanmeldelse og registrering med B-sta‐

tus vurderes endvidere at være uden praktisk relevans, især

når fiskerne, uanset § 14, stk. 2, kan registreres direkte i

henhold til § 15, 1. pkt., såfremt de inden for de sidste 5

år har opfyldt kravene i henhold til § 14, stk. 1. Samtidig

opfylder bestemmelsen ikke sit formål som indslusningsord‐

ning for de fiskere, som er under fiskerirelevant uddannelse,

og som derfor ikke altid har mulighed for at opfylde kravet i

uddannelsesperioden, jf. ovenfor.

Det vurderes imidlertid ønskeligt med henblik på at lette

adgangen for nye fiskere til erhvervet, at det gøres muligt

for nyuddannede fiskere at starte som selvstændige efter

endt uddannelsesophold på en fiskeriskole eller opnåelse

af anden relevant fiskeriuddannelse, og at indkomstkravet

derfor først kræves opfyldt fremadrettet, efter at fiskeren er

blevet registreret. Det vurderes ligeledes, at det bør være

muligt for fiskere, som er registreret med A-status, at disse

midlertidigt afbryder deres beskæftigelse med henblik på

uddannelse eller videreuddannelse inden for erhvervet, uden

at disse mister deres A-status-registrering, og som følge her‐

af bliver tvunget til at afhænde deres fartøj og fiskerirettig‐

heder. Det vurderes således, at det også skal være muligt at

opretholde en registrering som erhvervsfisker med A-status,

mens vedkommende er under videreuddannelse inden for et

fagområde, der er relevant for fiskerierhvervet.

Erhvervelse af uddannelse med henblik på at påmønstre

et fiskefartøj samt øvrig relevant videre- og efteruddannelse

er med til at give fiskeren et bedre kendskab til sikkerhed

til søs og oplæring i de arbejdsfunktioner, som vedrører

fiskerierhvervet. Desuden vurderes uddannelse og videreud‐

dannelse at øge sandsynligheden for en fortsat tilknytning til

erhvervet.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fis‐

keri bemyndiges til at fastsætte regler om, at personer under

relevant uddannelse kan registreres og opretholde registre‐

ringen som erhvervsfisker, selv om indkomstkravet, jf. den

foreslåede § 14, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.

Forslaget indebærer, at reglerne om forudanmeldelse og

registrering med B-status i den gældende lovs § 14, stk.

2, ophæves og erstattes af en bemyndigelse i § 14, stk.

5 for ministeren til at fastsætte regler, der sikrer en bedre

indslusningsordning for nye fiskere til erhvervet, således

at nyuddannede fiskere kan starte som selvstændige efter

endt uddannelsesophold på en fiskeriskole eller opnåelse

af anden relevant fiskeriuddannelse, og således at indkomst‐

kravet først kræves opfyldt fremadrettet, efter at fiskeren

er blevet registreret. Forslaget indebærer ligeledes, at der

vil kunne fastsættes regler, der sikrer, at fiskere, som er

registreret med A-status, og som midlertidigt afbryder deres

beskæftigelse med henblik på uddannelse eller videreuddan‐

nelse inden for erhvervet kan opretholde en registrering som

erhvervsfisker med A-status, mens vedkommende er under

videreuddannelse inden for et fagområde, der er relevant for

fiskerierhvervet.

Den foreslåede bemyndigelse og udmøntningen heraf for‐

ventes således at gøre det mere attraktivt for personer at

erhverve sig en fiskerirelevant uddannelse, idet dette vil gø‐

re det muligt at starte op som selvstændig umiddelbart efter

endt uddannelsesforløb, eller såfremt vedkommende allere‐

de er registreret, at registreringen kan opretholdes under

uddannelsesforløbet.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen kan der stilles krav om,

hvilke uddannelser der vil blive anerkendt som værende

relevante. Der kan for eksempel også stilles krav om, at

uddannelser skal opfylde bestemte krav til indhold og læng‐

de. Derudover forventes, at der kan blive stillet krav om en

vis tidsmæssig tilknytning mellem endt uddannelsesforløb

og ansøgningen om registrering eller opretholdelse efter §

14, stk. 1, ligesom evt. udenlandske uddannelser forudsættes

at blive sidestillet, i det omfang dette følger af anerkendel‐

sesdirektivet, jf. Europa Parlamentets og Rådets direktiv

2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er‐

hvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,

side 22, med den tilsvarende danske uddannelse. Relevant

uddannelse vil eksempelvis kunne være ophold på fiskeri‐

skolen med henblik på erhvervelse af det blå bevis samt

uddannelser som skibsfører, maskinmester, skibselektriker,

skibskok eller tilsvarende maritime uddannelser.

2.4. Lempelse af betingelserne for registrering af

erhvervsfiskerselskaber

2.4.1. Gældende ret

Selskaber, som ønsker at drive selvstændigt erhvervsfiske‐

ri i Danmark, herunder eje fiskefartøjer og fiskekvoter skal

være godkendt som berettiget til at drive dansk erhvervs‐

mæssigt fiskeri. Det gælder uanset, om selskaberne er hjem‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

mehørende i Danmark. Selskaberne betegnes erhvervsfisker‐

selskaber.

Det er en betingelse for, at aktie- og anpartsselskaber kan

registreres som erhvervsfiskerselskaber, at mindst 2/3 af ak‐

tie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret

som erhvervsfiskere efter fiskerilovens § 14, stk. 1, efter

regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse

i henhold til § 21, stk. 1, jf. fiskerilovens § 16, stk. 1,

nr. 1, som indebærer, at mindst 2/3 af kapitalandelene i

et erhvervsfiskerselskab er ejet af erhvervsfiskere, som er

registreret med A-status i Danmark. Der stilles ikke krav

vedrørende ejerforholdet for den sidste tredjedel af kapita‐

landelene i selskabet.

En anden mulighed for registrering er, hvor selskabet for

2/3’s vedkommende ejes af et eller flere selskaber, hvor

hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er

registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler

fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold

til § 21, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at et

selskab, som ejer andele inden for den ovennævnte bundne

2/3 af kapitalandelene i et erhvervsfiskerselskab, skal være

100 pct. ejet af erhvervsfiskere med A-status. § 16, stk.

1, nr. 1 og 2, udtrykker således princippet om, at 2/3 af er‐

hvervsfiskerselskaber skal ejes af personer med tilknytning

til fiskerierhvervet, også kaldet 2/3-kravet.

Et selskab, som er hjemmehørende i et andet EU-land

eller i et EØS-land, kan i henhold til de selskabsretlige

regler drive virksomhed i Danmark enten ved at stifte et

datterselskab eller drive virksomhed gennem en filial her i

landet. Filialen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og skal

drives fra en adresse i Danmark. Filialen registreres i CVR-

registreret.

Hvis et sådant selskab ønsker at drive selvstændigt er‐

hvervsfiskeri her i landet, skal selskabet herudover være

godkendt som erhvervsfiskerselskab i Danmark i henhold

til den danske fiskerilov. Det betyder, at hvis for eksempel

et svensk fiskeriselskab, som driver virksomhed gennem en

filial her i landet, ønsker at købe fiskefartøjer og kvoter,

skal selskabet først godkendes og registreres som erhvervs‐

fiskerselskab. 2/3 af kapitalandelene i selskabet skal være

ejet af erhvervsfiskere med A-status, og selskabet skal leve

op til fiskerilovens krav til vedtægter m.v. Hvis det pågæl‐

dende selskab for 2/3’s vedkommende eller mere ejes af et

andet selskab, skal det ejende selskab være 100 pct. ejet af

erhvervsfiskere, som er registreret med A-status i Danmark,

ligesom selskabets vedtægter skal leve op til fiskerilovens

krav. Selskabet kan herefter godkendes på lige fod med

danske aktie- og anpartsselskaber, og betragtes derfor som et

dansk erhvervsfiskerselskab i fiskerimæssig henseende.

Der er i dag seks udenlandske selskaber, som driver virk‐

somhed her i Danmark via en filial, og som er godkendt som

erhvervsfiskerselskaber.

Det sikres med gældende regler således at de personer,

som ejer danske fiskekvoter enten direkte eller via et dansk

registreret selskab, har en tilknytning til dansk fiskerier‐

hverv. Efter de gældende regler er der alene mulighed for

sameje af et erhvervsfiskerselskab mellem erhvervsfiskere

og erhvervsfiskerselskaber med op til 1/3, da 2/3-kravet al‐

tid enten skal være opfyldt efter reglerne i § 16, stk. 1, nr. 1

eller nr. 2.

2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Kravet om, at erhvervsmæssigt fiskeri alene må udøves

af registrerede erhvervsfiskere og erhvervsfiskerselskaber,

der for mindst 2/3 ejes af erhvervsfiskere, skal sikre, at

Danmarks begrænsede fiskeressourcer kommer de fiskere

til gode, som har fiskerierhvervet som hovedbeskæftigelse

samt, at hovedandelen af kapitalen og bestemmelsesretten

i fiskeriselskaber tilhører erhvervsfiskere, for derved også

at sikre, at det økonomiske udbytte ved fiskeriet kommer

fiskerne og fiskerisamfund til gode. Hvis fiskeriselskaber

åbnes for generelle kapitalinteresser, vurderes dette at kunne

skade det økonomiske indtægtsgrundlag for de traditionelle

fiskersamfund.

EU-Domstolen har forholdt sig til hensynet til fordeling

af det økonomiske udbytte ved fiskekvoterne i dom af 14.

december 1989 i sag C-216/87, Jaderow, præmis 21-27,

hvor domstolen udtalte, at formålet med selve ordningen

med fiskerikvoter er at sikre hver enkelt medlemsstat en

del af fællesskabets samlede tilladte fangstmængde, som i

det væsentlige skal fastsættes på grundlag af de fangster,

som det traditionelle fiskeri og de områder, hvor den lokale

befolkning er særlig afhængig af fiskeriet og de dertil knyt‐

tede industrier, har draget fordel af før indførelsen af kvoter‐

ne. Sagens genstand var nogle engelske regler om fiskerili‐

censer, hvor der bl.a. blev stillet som betingelse, at et fartøj

landede en bestemt andel af sine fangster i engelske havne

eller anløb engelske havne med jævne mellemrum. Det vur‐

deres at kunne udledes af dommen, at det er tilladt i national

lovgivning at forfølge et hensyn til at sikre, at det økono‐

miske udbytte ved fiskeriet kommer lokalbefolkningen til

gode. Det vurderes derfor, at kravet, om at to tredjedele af

aktionærerne og de tilsvarende stemmerettigheder skal tilhø‐

re registrerede erhvervsfiskere, er både relevant og legitimt

at stille.

Det ikke muligt at opfylde 2/3-kravet i den gældende lovs

§ 16, stk. 1, nr. 1 og 2, gennem et ejerskab af erhvervsfiske‐

re og selskaber, hvor hele selskabskapitalen ejes af erhvervs‐

fiskere, som tilsammen ejer 2/3 af aktie- eller anpartskapita‐

len – altså en kombination af de nugældende § 16, stk. 1, nr.

1 og 2.

Det er for eksempel ikke muligt i dag efter bestemmelsens

ordlyd at opfylde 2/3-kravet ved, at 1/3 af selskabskapitalen

ejes af erhvervsfiskere og 1/3 af selskabskapitalen ejes af

selskaber, hvor hele selskabskapitalen ejes af personer, som

er registreret som erhvervsfiskere, i alt 2/3 af erhvervsfisker‐

selskabets aktie- eller anpartskapital.

I forbindelse med Fiskeristyrelsens kontrol med selskabers

overholdelse af reglerne i § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, har styrel‐

sen fået kendskab til ejerkonstruktioner, hvor selskabet ejes

dels af erhvervsfiskere og dels af erhvervsfiskerselskaber,

men hvor ejerskabet ikke fordeler sig med 2/3 på den ene

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

side og 1/3 på den anden side, dvs. hvor ejerkonstruktionen

er sat sammen af en kombination af lovens § 16, stk. 1, nr. 1

og nr. 2.

Den gældende bestemmelse har til formål at sikre, at

2/3 af erhvervsfiskerselskaber ejes af erhvervsfiskere. Det

vurderes i den forbindelse mindre væsentligt, hvordan et

sameje mellem fysiske og juridiske personer sammensættes,

så længe kravet om, at selskabet for 2/3 vedkommende

ejes af erhvervsfiskere, er opfyldt. Erhvervsstyrelsens prin‐

cipper for agil erhvervsrettet regulering tilsiger endvidere,

at erhvervsregulering så vidt muligt skal tilstræbe at være

reguleringsneutral, således at erhvervslivet har valgfrihed

til at indrette sig efter de forretningsmodeller, herunder ejer‐

konstruktioner, som vurderes passende i det givne tilfælde.

Dog er der et kontrolhensyn, for så vidt angår selska‐

ber, hvor selskabskapitalen ejes af andre selskaber, hvor‐

for et fortsat krav om, at ejerskabet i et senere led i en

selskabsstruktur, for eksempel holdingselskaber, består af

erhvervsfiskere med A-status. Det er et krav, at holdingsel‐

skaber registreres som erhvervsfiskerselskaber. Holdingsel‐

skabers vedtægter skal indeholde en bestemmelse om, at der

skal være 100 pct. ejerskab af erhvervsfiskere med A-status.

Det forventes, at ændringen vil gøre det muligt for flere

erhvervsfiskerselskaber at kunne opretholde deres registre‐

ring uden at skulle foretage ændringer i deres ejerforhold,

og at fiskerilovgivningen vil blive mere neutral og agil i

forhold til selskabslovgivningen, samtidig med at princippet

om. at 2/3 af erhvervsfiskerselskaber skal ejes af personer

med tilknytning til fiskerierhvervet, bibeholdes.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 16, stk. 1, hvorefter

der gives mulighed for at registrere og opretholde registre‐

ring for erhvervsfiskerselskaber i de tilfælde, hvor selskabet

for 2/3’s vedkommende samejes af personer, der er registre‐

ret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat

i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til

§ 21, stk. 1, og et eller flere selskaber, hvor hele aktie-

eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som

erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør

af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.

Ændringen vil for eksempel muliggøre en selskabskon‐

struktion, hvor selskabet for 2/3 vedkommende ejes af

erhvervsfiskere med A-status og et erhvervsfiskerselskab,

hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der

er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter

regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse

i henhold til § 21, stk. 1, og hvor ejerskabet for eksempel

fordeler sig med 1/2 på hver side.

2.5. Forenkling af reglerne for bierhvervsfiskeri

2.5.1. Gældende ret

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri kan i dag udøves

som enten erhvervsfiskeri eller bierhvervsfiskeri, jf. fiske‐

rilovens §§ 14, 16 og 17. Opdelingen i erhvervsfiskere i

modsætning til rekreative fiskere stammer tilbage fra 1978,

hvor der skete tilpasning af fiskerikapaciteten i forhold til

fiskeressourcerne. Det vurderedes i den forbindelse nødven‐

digt at begrænse fiskerimulighederne til fordel for dem, der

levede af fiskeriet, hvorfor der blev indført krav om, at

erhvervsfiskeri kun måtte drives af personer, der havde 60

pct. af deres bruttoindkomst fra erhvervsmæssigt fiskeri.

Det vurderedes dog, at ikke alle personer, der på grund

af anden beskæftigelse ikke opfyldte 60 pct.-kravet, skulle

miste deres indtægter, hvorfor der for disse personer blev

fastsat et lavere krav, der i dag er på 5 pct., mod at disse ikke

fik ret til at fiske samme mængder, som erhvervsfiskere.

Det fremgår af fiskerilovens § 17, stk. 1, nr. 1-4, at beret‐

tiget til registrering som bierhvervsfiskere er personer, der

1) har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i

en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for

registreringen 2) var registreret som bierhvervsfiskere ved

udgangen af 1983, og registreringen er opretholdt, jf. stk.

1, nr. 1, 3) er registreret som erhvervsfiskere, jf. stk. 1, nr.

2, har tilladelse efter afgørelse af det bierhvervsfiskernævn,

der er nævnt i lovens § 19 til at drive bierhvervsfiskeri i

et nærmere angivet område, jf. stk. 1, nr. 3, eller 4) kan

dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende

måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober

1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra

omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri, jf. stk. 1, nr.

Bierhvervsfiskernævnet er et selvstændigt organ uden for

det ministerielle hierarki og træffer efter lovens § 19, stk.

1, efter ansøgning endelig administrativ afgørelse om, hvor‐

vidt fritidsfiskere, jf. lovens § 27, kan tillades at drive bi‐

erhvervsfiskeri. Tilladelse gives til personer, der kan doku‐

mentere at have været fritidsfiskere igennem 5 år, jf. lovens

§ 19, stk. 3. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig

vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være

af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det

pågældende lokalområde og for muligheden for et alsidigt

havnemiljø, hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de

dertil knyttede aktiviteter. Ifølge bemærkningerne til § 19,

jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L106, side 2729,

spalte 2, skal nævnet særligt lægge vægt på den samlede fi‐

skeriaktivitet i det område, hvor det pågældende bierhvervs‐

fiskeri skal finde sted. Nævnet skal endvidere lægge vægt

på, om ansøgeren igennem sit fritidsfiskeri har erhvervet

kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Nævnet

kan fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet

af redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeriet.

Efter lovens § 17, stk. 2, kan ministeren endvidere fastsæt‐

te regler om, at der efter ansøgning kan meddeles tilladelse

til, at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan

registreres som bierhvervsfiskere, såfremt de kan dokumen‐

tere på anden måde at have erhvervet kendskab til erhvervs‐

mæssigt fiskeri. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag.

Bierhvervsfiskere skal for at opretholde deres registrering

kunne dokumentere, jf. lovens § 17, stk. 4, at mindst 5

pct. af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i en

periode på 12 måneder stammer fra bierhvervsfiskeri. Mini‐

steren kan dog give tilladelse til opretholdelse af en registre‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ring, jf. § 17, stk. 5, hvis de pågældende kan dokumentere,

at de i en periode på 12 sammenhængende måneder inden

for de seneste 5 år, hvor de har været registreret som er‐

hvervs- eller bierhvervsfiskere, har opfyldt indtægtskravet i

stk. 4.

Efter § 17, stk. 6, er opretholdelse af registrering efter stk.

5, betinget af, at den pågældende senest 14 måneder efter,

at der er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering

efter stk. 5, dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har

været opfyldt i en periode på 12 måneder efter udstedelsen

af tilladelsen. Bortfalder registreringen, kan den pågældende

i 5 år fra tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse

efter stk. 5.

Desuden kan personer blive registrerede som bierhvervsfi‐

skere efter lovens § 21, stk. 1, selv om de ikke opfylder

betingelserne i § 17, når særlige sociale eller helbredsmæssi‐

ge hensyn taler herfor.

Det er en forudsætning for at blive registreret som bier‐

hvervsfisker, at ansøgeren enten har dansk indfødsret eller

har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2

år umiddelbart forud for registreringen, jf. lovens § 17, stk.

1, 1. led.

Personer, som ikke opfylder indfødsrets- eller bopælskri‐

teriet som fastsat i den gældende § 17, stk. 1, 1. led, men

som er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler

om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveks‐

ling af tjenesteydelser, skal, jf. § 2 i bekendtgøreles nr.

266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraftens

frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri,

udstedt i medfør af lovens § 17, stk. 3, dokumentere at

have tilknytning til dansk fiskerierhverv for at kunne opnå

registrering.

Det er en betingelse efter lovens § 18, at bierhvervsfiskeri

kun drives personligt og uden anvendelse af såvel lønnet

som ulønnet arbejdskraft. I bemærkningerne til bestemmel‐

sen, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, Folketingstidende

1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2729, spalte 2, er

det specificeret, at bestemmelsen vedrører selve fiskeriakti‐

viteten, og at det af hensyn til sikkerheden til søs vil være

tilladt, at bierhvervsfiskeren får hjælp til at sejle fartøjet

eller at have selskab med om bord.

2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at den gældende ordning for registrering som bi‐

erhvervsfisker, ud over behovet for ændring af tilknytnings‐

kravet, jf. afsnit 2.1-2.1.3, er kompliceret og delvis forældet,

fordi nogle af reglerne vedrører overgangsordninger, som

ikke længere er aktuelle.

Af de mange forskellige registreringsmuligheder, der fin‐

des i dag, vurderes kun to stadig at være aktuelle. Den ene

angår tidligere erhvervsfiskere med A-status, jf. § 17, stk.

1, nr. 2, og den anden angår fritidsfiskere, der kan opnå

bierhvervsfiskerstatus via en tilladelse fra bierhvervsfisker‐

nævnet, jf. lovens § 19, jf. § 17, stk. 1, nr. 3. Den førstnævn‐

te gruppe omfatter fiskere, der nedskalerer, og som har det

nødvendige kendskab til fiskerierhvervet. Den anden grup‐

pe omfatter fritidsfiskere, som Bierhvervsfiskernævnet efter

reglerne i § 19 har vurderet egnede til at blive registreret

som bierhvervsfisker.

Det vurderes derfor, at ordningen bør forenkles, således

at ordningen kun omfatter de registreringsmuligheder, der

stadig vurderes at have praktisk relevans.

For så vidt angår erhvervsfiskere med A-status, der ned‐

skalerer til bierhvervsfiskere, vurderes disse at burde kun‐

ne opnå registrering som bierhvervsfisker uden videre, idet

disse allerede må forudsættes at have det nødvendige kend‐

skab til fiskeriet. Der vurderes dog fortsat at være behov

for, at registrerede erhvervsfiskere i en vis tid efter, at re‐

gistreringen er ophørt, skal kunne blive registrerede som

bierhvervsfiskere. Der kan således tænkes situationer, hvor

tidligere fiskere efter noget tid igen vil kunne have et ønske

om at drive et bierhvervsfiskeri, og at det ikke burde være

nødvendigt i disse tilfælde at skulle søge registrering via

bierhvervsfiskernævnet.

Bierhvervsfiskere er i henhold til søfartsreglerne omfattet

af flere krav, såsom bl.a. sikkerhedskursus og sønæringsbe‐

vis på samme måde som for øvrige erhvervsfiskere, ligesom

gældende tekniske regler for fiskefartøjernes bygning og ud‐

styr vil finde anvendelse. Bierhvervsfiskere er dog ikke om‐

fattet af krav om sundhedsbevis. Reglerne for søfarende på

fiskeskibe under 15 meter fremgår af §§ 39-43 i nugældende

bekendtgørelse nr. 1145 fra 29. september 2015 om kvalifi‐

kationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og

kvalifikationsbeviser. Søfartsstyrelsen har tidligere påpeget,

at nogle af bierhvervsfiskerne, som ikke har en almindelig

erhvervsfiskerbaggrund, har haft manglende kendskab til de

uddannelsesmæssige krav, som stilles til at drive bierhvervs‐

fiskeri med et fiskefartøj.

Det vurderes derfor af hensyn til søfartssikkerheden og af

hensyn til kendskab til regler vedrørende fiskeriets udførelse

hensigtsmæssigt, at der fremadrettet, foruden muligheden

for nedskalering for erhvervsfiskere med A-status, kun bør

være muligt at blive registreret som bierhvervsfisker på bag‐

grund af en tilladelse fra Bierhvervsfiskernævnet, ligesom

muligheden for i særlige tilfælde at blive registreret på bag‐

grund af sociale eller helbredsmæssige hensyn, jf. lovens §

21, også fortsat bør gælde. De fleste nye registreringer af bi‐

erhvervsfiskere sker på baggrund af afgørelse i bierhvervs‐

fiskernævnet, hvor kendskab til fiskeriets udførelse indgår

som et moment i nævnets vurdering, om den pågældende

ansøger er egnet til at blive registreret.

Til trods for at bierhvervsfiskere antalsmæssigt udgør en

stor gruppe, udgør de samlede fangster i forhold til det or‐

dinære erhvervsfiskeri en beskeden størrelse. Opgørelse i Fi‐

skeristyrelsen af landingsværdierne fra bierhvervsfiskerne i

2016 viser, at den gennemsnitlige landingsværdi for de bier‐

hvervsfiskere, som var registrerede på daværende tidspunkt,

var under 13.000 kr. Antallet af bierhvervsfiskere, som er

registreret i Fiskeristyrelsens individregister, er i perioden

2010 til 2019 faldet med 14 pct. fra 1050 til 878 registrerede

fiskere. Opgørelse i Fiskeristyrelsen viser endvidere, at de

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

landede mængder i perioden er faldet med 52 pct. Hertil

kommer, at opgørelsen over gennemsnitsalderen i perioden

viser, at aldersgennemsnittet er steget fra knap 60 år i 2009

til godt 65 år i 2018, hvorfor der fremover kan forventes

yderligere fald i antallet af registrerede bierhvervsfiskere.

Den administrative byrde ved at kontrollere, at alle bier‐

hvervsfiskerne lever op til det gældende indtægtskrav, jf. §

17, stk. 4, hvorefter mindst 5 pct. af deres indkomst skal

vedrøre bierhvervsfiskeri, vurderes uforholdsmæssig stor i

forhold til den bagvedliggende erhvervsmæssige aktivitet,

som denne gruppe repræsenterer. Den fremtidige fiskerifor‐

valtning forventes på samme vis som i den øvrige forvalt‐

ning i højere grad at blive baseret på sagsbehandling ved

anvendelse af digitale løsninger. Dette stiller krav til enklere

regler med objektive kriterier, idet systemerne har svært

ved at håndtere konkrete individuelle skøn eller komplice‐

rede regnskabsmæssige opgørelsesmetoder, uden at omkost‐

ningerne til it-udvikling forøges markant. Desuden har en

gennemgang af Fiskeristyrelsens administrationsgrundlag og

praksis påvist et behov for regelforenkling og at undgå kom‐

plekse sagsgange med store dokumentationskrav.

Det vurderes derfor, at 5 pct.-kravet bør erstattes med en

beløbsgrænse, der relaterer sig til landingsværdier, som vil

være lettere at håndtere i Fiskeristyrelsens it-system, idet

dataoplysningerne vedrørende landingsværdier på individni‐

veau kan trækkes internt i it-systemet. Disse data vil kunne

henføres til den registrerede bierhvervsfisker for at kontrol‐

lere, om vedkommende lever op til landingsværdikravet og

dermed om betingelserne for at opretholde registreringen

er til stede. Desuden vurderes landingsværdikravet, som i

dag regnes fra de forudgående 12 måneder af hensyn til

administrationen at skulle opgøres ved anvendelse af hele

kalenderår. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der fremover

stilles krav om, at retten til at være registreret som bier‐

hvervsfisker forudsætter en landingsværdi på 5.000 kr. i

det forudgående kalenderår. Et sådant krav vurderes dog at

kunne give anledning til problemer for bierhvervsfiskere,

som har nået folkepensionsalderen, og som derfor ikke har

anden indtægt. Dette skyldes, at disse i henhold til de gæl‐

dende regler nemmere kan opfylde landingsværdikravet på

5 pct., idet de ikke har anden konkurrerende indkomst at

sammenholde med. Det vurderes derfor, at der bør gælde en

lavere grænse for bierhvervsfiskere, der har nået folkepen‐

sionsalderen, som vurderes at kunne sættes til 2.000 kr. i

årlig landingsværdi i det forudgående kalenderår, hvor den

pågældende opnår retten til folkepension.

Selv om der sættes en lav grænse for landingsværdikravet

for at kunne opretholde en registrering, så kan grænsen vise

sig umulig at opfylde i tilfælde af havari eller når særlige

sociale eller helbredsmæssige forhold eller når biologiske

eller markedsmæssige forhold gør fiskeren ude af stand til at

lande fisk. Det vurderes derfor nødvendigt at kunne fravige

fra landingsværdikravet i disse situationer. Dette kan opnås

ved, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg‐

ler om fravigelse af kravet i denne forbindelse, jf. nærmere

herom under afsnit 2.6.-2.6.3.

Forbuddet mod lønnet som ulønnet medhjælp til bier‐

hvervsfiskeri i lovens § 18 er indført som en måde at ad‐

skille bierhvervsfiskeri i forhold til det øvrige erhvervsfiske‐

ri. Det vurderes imidlertid af ressource- og bevismæssige

årsager vanskeligt at håndhæve forbuddet mod medhjælp til

selve fiskeriaktiviteten, herunder fiskeredskabs- og fangst‐

håndteringen, når det samtidigt er tilladt at have medhjælp

om bord til visse aktiviteter, som at styre fartøjet. Det vur‐

deres i denne forbindelse, at hvis det er tilladt at have

hjælp til at sejle fartøjet, der er en aktivitet, der vedrører

selve fiskeriets udførelse, så burde det også være tilladt at

have hjælp til selve redskabs- og fangsthåndteringen. På

den anden side vurderes det at være nødvendigt at modvir‐

ke omgåelsessituationer, hvor registrerede bierhvervsfiskere

overlader driften af et fiskefartøj til andre og derved ikke

aktivt selv deltager i fiskeriet. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri vurderer derfor, at bestemmelsen, om at

bierhvervsfiskeri kun må drives personligt, bør ændres, såle‐

des at udførelsen af fiskeriaktiviteten også fremadrettet skal

ske af indehaveren af tilladelsen om bord på fartøjet, men

at det generelt skal være tilladt at have medhjælp med om

bord. Medhjælp om bord for bierhvervsfiskere vil desuden

være underlagt krav i henhold til søfartslovgivningen, her‐

under kvalifikationskrav, således at der kræves de fornødne

kvalifikationer, såfremt medhjælpen skal hjælpe med at sty‐

re et fartøj.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende ordning for registrering

af bierhvervsfiskere erstattes af en ny og forenklet ord‐

ning. Som følge heraf foreslås § 17 nyaffattet.

Med forslaget til § 17, stk. 1, vil det fremadrettet kun

være muligt for personer at nedskalere fra erhvervsfiskere

med A-status, jf. lovens § 14, til bierhervsfiskere, eller at

opskalere fra fritidsfisker til bierhvervsfisker ved afgørelse

truffet af Bierhvervsfiskernævnet, jf. lovens § 19. Forslaget

indebærer endvidere, at tilknytningskravet ændres, således

at personer omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´

regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og

udveksling af tjenesteydelser sidestilles med personer, der

har dansk indfødsret eller personer, som har haft bopæl i

Danmark i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart

forud for registreringen, jf. bemærkningerne til ændring af

tilknytningskravet, jf. afsnit 2.1-2.1.3.

Med nyaffattelsen videreføres den gældende lovs § 17,

stk. 1, nr. 2, som omfatter erhvervsfiskere med A-status, der

kan nedtrappe og blive omregistreret som bierhvervsfiskere

som § 17, stk. 1, nr. 1. Dog foreslås bestemmelsen udvi‐

det, således at det ikke kun er registrerede erhvervsfiskere,

men også erhvervsfiskere, der har været registreret inden

for de sidste 5 år, der kan blive registreret som bierhvervsfi‐

sker. Den gældende lovs § 17, stk. 1, nr. 3, som omfatter

bierhvervsfiskere, som har tilladelse efter afgørelse fra Bier‐

hvervsfiskernævnet, jf. § 19, til at drive bierhvervsfiskeri i et

nærmere givent område videreføres som § 17, stk. 1, nr. 2.

Nyaffattelsen indebærer samtidig, at den gældende lovs §

17, stk. 1, nr. 1 og 4, der omfatter henholdsvis bierhvervsfi‐

skere, der var registreret ved udgangen af 1983, og registre‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ringen er opretholdt og bierhvervsfiskere der kan dokumen‐

tere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder

i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998 har

haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning

af fangster opnået ved fritidsfiskeri, udgår af bestemmelsen,

idet disse ikke længere vurderes at have praktisk relevans

for fiskerireguleringen.

Det foreslås endvidere med forslaget til § 17, stk. 2, at

registrerede bierhvervsfiskere efter § 17, stk. 1, nr. 1 og 2,

skal have haft en landingsværdi i det foregående kalenderår

på mindst 5.000 kr., dog 2.000 kr. for personer, der har

nået folkepensionsalderen for at kunne opretholde en regi‐

strering. Ændringen vil medføre en forenkling af betingel‐

serne for at kunne opretholde registreringen, samtidigt med,

at kontrollen af efterlevelsen kan automatiseres, idet det

vurderes, at Fiskeristyrelsen ud fra landingsdata vil kunne

automatisere kontrollen af, om registrerede bierhvervsfiske‐

re opfylder landingskravet i et afsluttet kalenderår. Såfremt

landingstallene vil kunne henføres til enkeltpersoner, skal

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel‐

se med behandling af personoplysninger og om fri udveks‐

ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016,

nr. L 119, side 1, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supple‐

rende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyt‐

telsesloven) og eventuelle særregler, som ligger inden for

databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om be‐

handling af personoplysninger, iagttages.

Med nyaffattelsen af § 17 udgår endvidere den gældende

lovs § 17, stk. 4-6. Indtægtskravet for at opretholde en regi‐

strering i det gældende stk. 4 erstattes af landingsværdikra‐

vet i det foreslåede § 17, stk. 2, jf. ovenfor, mens stykke 5

og 6 i den gældende bestemmelse udgår, idet muligheden

for at fravige landingsværdikravet vil være indeholdt i den

foreslåede ændring af § 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og

nærmere herom under afsnit 2.6.-2.6.3.

Forslaget til forenkling af indtægtskravet fra en periode på

12 måneder til et krav om en vis landingsværdi i det foregå‐

ende kalenderår indebærer endvidere, at personer, der opnår

registrering i et indeværende år, først skal opfylde kravet i

det efterfølgende år. Dette medfører, at bierhvervsfiskerne

først kan kontrolleres for manglende opfyldelse i henhold til

de nye regler ved begyndelsen af 2022.

Bierhvervsfiskere, som er registrerede ved lovens ikraft‐

træden, vil fortsat bevare deres registrering forudsat, at de

for kalenderåret 2021 og fremadrettet opfylder kravet om at

have en landingsværdi på 5.000 kr. eller 2.000 kr. i hvert

kalenderår.

Endelig foreslås med lovforslagets § 1, nr. 11, en ændring

af § 18, hvorved det generelt bliver tilladt at have medhjælp

med ombord, dog således, at der fortsat bibeholdes et krav

om, at den registrerede bierhvervsfisker driver fiskeriet per‐

sonligt. Der er således tale om en lempelse i forhold til den

gældende bestemmelse, idet der tidligere ikke var tilladt at

have hjælp til selve redskabs- og fangsthåndteringen, for

eksempel at hjælpe til med at hive redskaberne ombord, at

gøre fartøjet rent, at efterse redskaber, at reparere og rense

garn, hvilket det bliver som følge af ændringen af bestem‐

melsen. Herudover tilsigtes ikke andre ændringer i forhold

til den gældende retstilstand.

2.6. Fravigelse af reglerne for registrering og opretholdelse

af registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker

2.6.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, selv om

betingelserne i fiskerilovens §§ 14 og 17 eller i regler fastsat

i medfør heraf ikke er opfyldt, meddele tilladelse til, at

personer bliver registreret som erhvervs- eller bierhvervsfi‐

skere, når særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn taler

herfor, jf. fiskerilovens § 21, stk. 1. Det følger af retten til

registrering, at bestemmelsen ligeledes giver mulighed for at

kunne opretholde registrering efter §§ 14 og 17 for personer,

der ikke længere kan opretholde betingelserne herfor grun‐

det sociale eller helbredsmæssige forhold.

Dispensation gives i overensstemmelse med forarbejderne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1998-99, A, L106

som fremsat, side 2730, 1. spalte, til personer, der har fået

tilkendt førtidspension, hvis de pågældende i øvrigt har for‐

udsætninger for at drive erhvervsmæssigt fiskeri. Især for

yngre personer med helbredsmæssige problemer meddeles

dispensation, uanset at de pågældende ikke er tilkendt før‐

tidspension. Dispensationerne er næsten udelukkende med‐

delt til at drive bierhvervsfiskeri. Tilladelserne meddeles

midlertidigt og på nærmere vilkår med henblik på, at tilla‐

delser bortfalder, hvis de ikke anvendes eller vilkårene ikke

opfyldes.

Den gældende lovs § 21, stk. 2, indeholder mulighed for

at inddrage sagkyndig bistand i afgørelsen af sagerne. Hen‐

sigten er at muliggøre inddragelse af sagkyndige personer,

der har viden om sikkerhed til søs eller sociale- eller sund‐

hedsmæssige forhold.

2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Fiskerilovens § 21, stk. 1, indeholder i dag kun hjem‐

mel til at dispensere fra betingelserne for registrering som

erhvervs- eller bierhvervsfisker, såfremt sociale eller hel‐

bredsmæssige hensyn efter en konkret vurdering tilsiger

dette. Det vurderes hensigtsmæssigt også at kunne dispen‐

sere fra kravene til registrering efter §§ 14 og 17 med

henvisning til økonomiske forhold, for eksempel i tilfælde

hvor en fisker, trods beskæftigelse i fiskeriet, ikke opfylder

kravet om 60 pct. personlig indkomst fra erhvervsfiskeri,

fordi fiskeriaktiviteten har givet underskud eller meget lavt

overskud. Her vurderes det hensigtsmæssigt at kunne tage

for eksempel en væsentlig arbejdsindsats i betragtning.

Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt at kunne meddele

dispensation til erhvervsfiskere i tilfælde, hvor disse påvir‐

kes af ekstraordinære udefrakommende begivenheder i form

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af havari eller den biologiske eller markedsmæssige udvik‐

ling.

I tilfælde af havari indeholder fiskerilovens § 39, stk. 4, en

dispensationsadgang fra fiskerilovens § 39, stk. 1, hvorefter

der er mulighed for at erstatte det forliste fartøj med et

nyt. Lovens § 39, stk. 1, stiller krav om, at fartøjet ejes af

mindst 2/3 erhvervsfiskere, som er registrerede i henhold til

§§ 14, 17 eller 21. Et havari kan imidlertid gøre det umuligt

for erhvervsfiskere at opfylde indkomstkravet i henhold til

§ 14, stk. 1, eller 17, stk. 2, såfremt det forliste fartøj ikke

kan erstattes rettidigt. For at sikre hensynet bag § 39, stk.

4, navnlig at havari ikke skal medføre retstab i henhold til

fiskerilovgivningen, vurderes det, at det også skal være mu‐

ligt at meddele dispensation til erhvervsfiskere med A-status

og bierhvervsfiskere fra betingelserne i § 14, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i disse tilfælde, således at vedkommende fiskere efter

omstændighederne får en passende periode til at reetablere

sit indkomstgrundlag.

Fiskerierhvervet er et omskifteligt erhverv med store ud‐

sving i fiskebestande og priser, alt efter den biologiske

og markedsmæssige udvikling. Visse fiskebestande kan fra

tid til anden kollapse som følge af svigtende fødegrund‐

lag, iltsvind eller øvrige biologiske og klimamæssige fakto‐

rer. Desuden kan fiskerettigheder påvirkes af internationale

forhold, og priserne kan påvirkes af udsving som følge af

uforudsigelige faktorer, som for eksempel forhøjet markeds‐

udbud af en given fiskeart som følge af ekstraordinære æn‐

dringer i afsætningsmulighederne. Disse forhold kan gøre

det svært og efter omstændighederne umuligt for fiskere i en

periode at leve op til for eksempel kravet om, at 60 pct. af

deres personlige indkomst skal vedrøre erhvervsfiskeri for

at opretholde en registrering. Hensigten bag indkomstkravet

for erhvervsfiskere med A-status er at sikre, at de, der regi‐

streres som erhvervsfiskere med deraf følgende mulighed

for at drive erhvervsmæssigt fiskeri og eje et fiskefartøj

med fiskerilicens samt kvoter, skal have fiskeriet som deres

hovederhverv. Og for bierhvervsfiskere, at disse fiskere skal

drive et aktivt fiskeri og derfor ikke skal kunne oprethol‐

de registreringen, såfremt beskæftigelsen med fiskeri ophø‐

rer. De eksisterende regler vurderes dog ikke i tilstrækkelig

grad at tage højde for, at udefrakommende begivenheder i en

periode kan gøre fiskeren ude af stand til at opretholde det

nødvendige indtjeningsgrundlag.

Da kravet om tilknytning til dansk fiskerihavn i lovforsla‐

get er koblet til indkomstkravet, kan udsving i kvoter og

markedsforhold ligeledes gøre det særdeles vanskeligt at

opfylde dette afledte krav, for eksempel i situationer, hvor

ekstraordinære forhold kræver fiskeriaktiviteter længere fra

Danmark, end det var gældende ved tidspunktet for registre‐

ringen som erhvervsfisker med A-status.

Konsekvensen af reglerne vil i disse tilfælde ellers

være, at erhvervsfiskeren mister sin A-status, hvormed

vedkommende ikke længere kan eje et indregistreret fiske‐

fartøj eller fiskekvoter. Det vurderes derfor, at det bør gøres

muligt at give dispensation fra indkomstkravet og det hertil

knyttede krav om tilknytning til dansk fiskerihavn, således

at en registrering kan opretholdes, når disse forhold gør sig

gældende.

2.6.3. Den foreslåede ordning

En dispensation af indkomstkravet bør som hidtil kunne

ske, hvor manglende opfyldelse af indkomstkravet skyldes

sociale eller helbredsmæssige faktorer. I tilføjelse hertil

foreslås mulighed for dispensation på baggrund af særlige

økonomiske forhold. Desuden foreslås det, at der gives mu‐

lighed for dispensation fra indkomstkravet i forbindelse med

opretholdelse af A-status, når manglende opfyldelse heraf

skyldes havari, biologiske eller markedsmæssige forhold i

erhvervet. Det vurderes, at sådan dispensation bør gives ud

fra en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde.

For at sikre at hovedreglen om en bestemt indkomst fra

fiskeri i § 14 stk. 1 og § 17 stk. 2 fastholdes, bør det

ikke være muligt at opnå tilladelse til dispensation herfra

for mere end 3 år. Fornyet dispensation efter udløbet af førs‐

te dispensation bør kun tildeles i helt særlige tilfælde. Dis‐

pensation på baggrund af havari, biologiske forhold eller

markedsmæssige forudsætter, at der er tale om en person,

der allerede er registeret som erhvervsfisker med A-status,

og som ønsker at bibeholde denne status. Reglerne for dis‐

pensation på grund af sociale og helbredsmæssige forhold

foreslås videreført uændret.

Det foreslås, at dispensationsadgangen i fiskerilovens §

21, stk. 1, udvides således, at ministeren for fødevarer, land‐

brug og fiskeri, ud over de gældende fravigelsesgrunde, kan

meddele tilladelse til registrering som erhvervsfisker med

A-status med henvisning til, at særlige økonomiske hensyn

taler herfor, i tilfælde hvor en erhvervsfisker i en periode

driver fiskeri med underskud eller meget lavt overskud.

Desuden foreslås mulighed for, at personer kan opretholde

registrering som erhvervs- eller bierhvervsfiskere i op til 3

år, når den manglende opfyldelse af betingelserne for opret‐

holdelse af registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker,

jf. § 14, stk. 1, og § 17, stk. 2, vurderes at skyldes havari

eller biologiske forhold eller markedsmæssige forhold i er‐

hvervet.

Tilladelse til opretholdelse i forbindelse med sociale eller

helbredsmæssige forhold, havari, eller når den manglende

opfyldelse vurderes at skyldes biologiske eller markedsmæs‐

sige forhold i erhvervet, forventes at blive givet i en tids‐

begrænset periode i op til 3 år, således at ansøgeren har

passende tid til at erstatte det havarerede fartøj med et nyt

eller de biologiske eller markedsmæssige forhold er gen‐

etableret, hvorefter vedkommende igen vil skulle opfylde

de almindelige betingelser i § 14, stk. 1, 2. pkt. nr. 2. eller

§ 17, stk. 2. Af samme grund bør dispensation kun gives

ved forhold, der vurderes at være af forbigående karakter

og ikke, såfremt det vurderes usandsynligt, at forholdene

vil stabilisere sig inden for en overskuelig tidshorisont. Kun

i helt særlige tilfælde vil dispensationen til opretholdelse

på baggrund af havari, biologiske eller markedsmæssige for‐

hold kunne forlænges udover første dispensationsperiode.

Når biologiske eller markedsmæssige forhold gør sig gæl‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

dende, forventes mange fiskere at være i samme situation,

og ansøgning om tilladelser vil derfor kunne behandles sam‐

let i disse tilfælde. Dette forventes at kunne blive tilfældet

ved for eksempel kollaps i visse fiskebestande på grund af

biologiske forhold som iltsvind eller på grund af ekstraor‐

dinær forværring af markedsmæssige forhold som følge af

internationale forhold, globale pandemier, naturkatastrofer

m.v.

2.7. Indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiskere

2.7.1. Gældende ret

Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri eller rekreativt fiskeri er i fi‐

skeriloven inddelt i lystfiskeri og fritidsfiskeri. Det fremgår

således af fiskerilovens § 26, at enhver kan udøve

lystfiskeri

med stang, pilk eller lignende lette håndredskaber, når reg‐

lerne i § 54 om lystfiskertegn er overholdt.

Ud over det i fiskerilovens § 26 nævnte lystfiskeri kan

personer, der ikke er registreret som erhvervs- eller bier‐

hvervsfiskere efter fiskerilovens §§ 14 og 17, eller som ikke

er særligt fiskeriberettiget i henhold til fiskerilovens §§ 24

og 25, udøve

fritidsfiskeri,

jf. fiskerilovens § 27, stk. 1, 1.

pkt.

I forarbejderne til fiskerilovens § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. Fol‐

ketingstidende 1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2727,

spalte 2, beskrives fritidsfiskeri som ikke-erhvervsmæssigt

fiskeri, som foregår med andre redskaber end de lette hånd‐

redskaber, der er tilladt ved lystfiskeri. Fritidsfiskeribegrebet

finder også anvendelse i ferskvandsområder.

Efter de gældende regler kan ministeren fastsætte regler

om betingelser for udøvelsen af fritidsfiskeri, herunder an‐

vendelse af redskaber, i henhold til fiskerilovens § 27, stk.

1, 2. pkt. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse

om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiske‐

ri mv. i ferskvand (bekendtgørelse nr. 1615 af 11. december

2015).

Fritidsfiskere kan efter § 20 i denne bekendtgørelse få

tilladelse til at fiske med højst 6 små redskaber (som alene

kan være garn, ruser, tejn eller krogline).

Desuden kan ministeren efter fiskerilovens § 32, stk. 1,

fastsætte regler om redskaber. Efter denne bestemmelse, kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler

for både salt- og ferskvand og for både lyst-, fritids-, bier‐

hvervs- og erhvervsfiskeri om anvendelse, udformning, ma‐

skestørrelse, placering og antal af tilladte redskaber, mærk‐

ning og afmærkning af redskaber og pæle, herunder regler

om opstilling af og afstand imellem disse samt om registre‐

ring af pladser for faststående redskaber.

Forarbejderne til fiskerilovens § 32, jf. Folketingstidende

1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2727, spalte 2, angi‐

ver, at fiskerilovens § 32, stk. 1, er hjemmel til fastsættelse

af regler om både redskabsudformning, anvendelse, antal,

placering, afstand og afmærkning. Desuden er nævnt regi‐

strering af faststående redskaber, da registrering i visse til‐

fælde kan være knyttet som et vilkår til anvendelsen. Hertil

kommer registrering af en ret til at benytte et faststående

redskab på en bestemt fiskeplads frem for andre fiskere, jf.

fiskerilovens § 73.

Bemyndigelsen i fiskerilovens § 27, stk. 1, 2 pkt., er snæ‐

ver og omfatter kun betingelser og redskaber, som er tilladte

for udøvelsen af fritidsfiskeri.

Til gengæld er bemyndigelsen i fiskerilovens § 32, stk.

1, bred og refererer til anvendelsesområdet og fremgangs‐

måden for udøvelsen af fiskeri, herunder fritidsfiskeri, med

tilladte redskaber.

Kontrolforordningen, Rådets forordning (EF) nr. 1224 af

20. november 2009, EU-Tidende 2009, nr. L343, side 1,

har til formål at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af

fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, samt

at sikre at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en

økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

Artikel 48 i herefter kontrolforordningen, omhandler

bjærgning af tabte redskaber og gælder for alle erhvervsfi‐

skere i EU.

Ifølge artikel 48, stk. 2 i kontrolforordningen skal føreren

af et EF-fiskefartøj, der har tabt redskaber eller en del deraf,

søge at bjærge dem hurtigst muligt.

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt, fordi de tabte red‐

skaber ikke kan bjærges, skal fartøjets fører inden for 24

timer meddele dette til den kompetente myndighed i sin

flagmedlemsstat, som derefter underretter den kompetente

myndighed i kystmedlemsstaten, om de foranstaltninger, der

er truffet for at bjærge redskaberne, jf. artikel 48, stk. 3, litra

e) i kontrolforordningen.

I situationer omfattet af kontrolforordningens artikel 48,

stk. 2 og 3, litra e), når redskaberne ikke er rapporteret som

tabt, kan medlemsstaternes myndigheder, som har bjærget

de tabte redskaber, inddrive omkostningerne hos føreren af

det fiskefartøj, der har tabt redskaberne, jf. kontrolforordnin‐

gens artikel 48, stk. 4.

Kontrolforordningens artikel 48, stk. 2 er hovedreglen i

forhold til bjærgning af tabte redskaber. Fiskerne pålægges

udgifterne til opsamling indført ved lov, som er kontrolfor‐

ordningen.

Artikel 48, stk. 3 er undtagelsen fra hovedreglen.

Hvis erhvervsfiskere ikke respekterer hovedreglen, jf.

kontrolforordningens artikel 48, stk. 2 og ikke er undtaget

fra hovedreglen, jf. artikel 48, stk. 3, vil dette betyde,

at kontrolforordningens artikel 48, stk. 4 finder anvendel‐

se. Den sanktionerer derfor, at de ikke har opfyldt betingel‐

serne i hovedreglen, hvilket er at bjærge de tabte redskaber

hurtigst muligt.

Hvis erhvervsfiskere har opfyldt de 4 kumulative krav, jf.

kontrolforordningens § 48, stk. 3, litra a) - e) inden for 24

timer, og deres handlinger ikke afviger fra det anerkendte

handlemønster, om hvordan man bør opføre sig, hvilket er

fastsat i kontrolforordningens § 48, stk. 3, vil disse erhvervs‐

fiskere ikke være ansvarlige. Disse erhvervsfiskere skal ikke

erstatte udgifterne for bjærgningen af de tabte redskaber,

fordi der ikke er ansvarsgrundlag i sådanne sager.

Dette vil være i overensstemmelse med hensigten i artikel

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

48 i kontrolforordningen, som giver incitament til erhvervs‐

fiskere til at indberette de tabte redskaber samt at foretage

de påkrævende foranstaltninger til at bjærge redskaberne

uden samtidigt at blive pålagt udgifterne for bjærgningen.

Artikel 48 i kontrolforordningen blev indført i 2009 og

gælder for alle erhvervsfiskere i EU. Bestemmelsen vedrører

ikke fritidsfiskere, fordi disse ikke er registreret som bier‐

hvervs- eller erhvervsfiskere, jf. fiskerilovens § 27, stk. 1, 1.

pkt.

2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Regeringens plastikhandlingsplan, jf. aftale af 30. januar

2019 om samarbejdet om at nedbringe plastikforurening og

fremme en cirkulær plastikøkonomi indgået mellem davæ‐

rende regering (bestående af Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti, indebærer, at omfanget af spøgelses‐

net (tabte redskaber) skal kortlægges i danske farvande. Det

er dog ikke muligt for nuværende at få et fuldstændigt over‐

blik over forekomsten af tabte redskaber, da det ikke er

alle garnfiskere, der har pligt til at indberette tabte redska‐

ber. Både erhvervs- og fritidsfiskere udøver garnfiskeri i

Danmark, men det er kun erhvervsfiskere, der er omfattet af

en indberetningspligt for tabte redskaber efter kontrolforord‐

ningen.

Spørgsmålet om tabte redskaber og de negative konse‐

kvenser heraf for blandt andet naturen, fiskebestande og

dykkere har fået stigende opmærksomhed de senere år.

FAO (Food and Agriculture Organization of the United

Nations) anslår, at 10 pct. af plastaffald i verdenshavene kan

henføres til tabte redskaber, mens EU-Kommissionen anslår,

at tallet for Europa er 27 pct.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at det vil være hensigtsmæssigt, at fritidsfiskere også skal

være omfattet af kravet om at indberette tabte redskaber.

Fiskerikontrol og håndhævelse af reglerne har til formål

at sikre en korrekt anvendelse af den fælles fiskeripolitik og

om nødvendigt at sørge for, at reglerne efterleves.

Det nuværende system om fiskerikontrol er fastlagt i kon‐

trolforordningen, som på gennemgribende vis har moderni‐

seret EU�½s tilgang til fiskerikontrol.

Kontrolforordningens artikel 48, stk. 2, stiller krav om,

at erhvervsfartøjer inden for 24 timer skal rapportere til de

kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat, hvis der

tabes et redskab, som ikke kan bjærges. Fiskeristyrelsen

er den kompetente myndighed for danske fiskere, således

at indrapporteringen kan ske pr. telefon eller e-mail til Fi‐

skeristyrelsens Fiskerimoniteringscenter (FMC) eller ved at

anføre det i fartøjets elektroniske logbog.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,

at hvis indberetningskravet for fritidsfiskere indføres, vil

kravet om indberetning gælde for samtlige fiskere, både

fritidsfiskere og erhvervsfiskere. Samlet set vil dette betyde

et forbedret datagrundlag for tabte redskaber, som kan bru‐

ges til kortlægning af omfanget af spøgelsesnet i danske

farvande og dermed som led i indsatsen for bekæmpelse af

spøgelsesnet.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at en indberetningsløsning, som vil angive de

nøjagtige koordinater for, hvor redskabet er tabt, vil gøre

indberetningerne mere præcise.

2.7.3. Den foreslåede ordning

For at kunne udøve en effektiv kontrol med fritidsfisker‐

nes tabte redskaber foreslås det, at bemyndigelsesbestem‐

melsen i § 27, stk. 1, 2. pkt., udvides, således at ministeren

får mulighed for at fastsætte nærmere regler om indberet‐

ning af tabte redskaber fra fritidsfiskere.

Med bestemmelsen foreslås rammerne for et fyldestgøren‐

de datagrundlag etableret, som vil gøre det muligt at få et

overblik over, hvor stort problemet med tabte redskaber er i

danske farvande.

Det er hensigten, at der ved udmøntningen af bemyndigel‐

sen vil være muligt at pålægge fritidsfiskere at indberette

tabte redskaber på samme måde, som erhvervsfiskere er

forpligtet til efter kontrolforordningens artikel 48.

Reglerne vedrørende indberetningskravet vil blive udmøn‐

tet i en bekendtgørelse, hvori der bl.a. vil blive stillet nær‐

mere krav til, hvilke oplysninger der skal indberettes, såsom

tid og sted, hvor redskabet er tabt, type af redskab, navn,

adresse og telefonnummer samt type af fiskeri.

Hovedreglen vil være fastlagt i bekendtgørelsen således,

at fritidsfiskerne, der har tabt redskaber eller en del deraf,

skal søge at bjærge dem hurtigst muligt.

Hvis de ikke har foretaget de påkrævende foranstaltninger

for at bjærge redskaberne, som beskrevet i bekendtgørelsen,

og ikke har indberettet tabet af redskaber inden for 24 timer

til Fiskeristyrelsen, vil de kunne blive pålagt de udgifter,

som myndighederne har afholdt i forbindelse med bjærgnin‐

gen af de tabte redskaber på samme måde som erhvervsfi‐

skere.

Desuden vil bekendtgørelsen indeholde regler om, at Mi‐

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil kunne stille

krav om indberetningsmetoden vedrørende tabte redskaber,

for eksempel krav om elektronisk indberetning via en app.

2.8. Undtagelse fra ejerkrav i forbindelse med udstedelse af

fiskerilicens

2.8.1. Gældende ret

Det er ikke tilladt at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt

fiskeri, medmindre fartøjet er registreret med fiskerilicens i

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og samtidig

er registreret i Erhvervsministeriet, jf. fiskerilovens § 38,

stk. 1.

Efter lovens § 39, stk. 1, er det en betingelse for at bli‐

ve registreret med fiskerilicens, at fartøjet ejes af personer,

hvoraf mindst 2/3 er registrerede som berettigede til at drive

erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af § 14 eller § 17,

regler fastsat i medfør heraf eller i henhold til tilladelse efter

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

§ 21. Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der

er godkendt i medfør af § 16, stk. 1 og 2, til selvejende

uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16

a, og til frivillige kystfiskerforeninger, som er godkendt i

medfør af § 16 b.

Efter lovens § 39, stk. 2, bortfalder fiskerilicensen, hvis

fartøjet skifter ejer, og de nye ejere ikke opfylder betingel‐

serne i § 39, stk. 1. Fiskerilicens bortfalder endvidere, hvis

de personer eller selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere

opfylder betingelserne i stk. 1. Lovens § 39, stk. 3, indehol‐

der hjemmel til, at ministeren kan meddele undtagelse fra

stk. 1 og 2, for en nærmere afgrænset periode, hvis fartøjet

overtages som led i gældsfyldestgørelse eller i forbindelse

med erhvervsmæssig handel med fartøjer. Ministeren kan

endvidere meddele dispensation, hvis ejerskiftet sker ved

arv eller overtagelse af uskiftet bo.

Personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift el‐

ler andel heraf ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan

således efter tilladelse overtage et fiskefartøj. Bestemmelsen

muliggør, at arveberettigede, der overtager en igangværende

fiskeribedrift i henhold til fiskerilovens § 22, også kan over‐

tage fartøjet og således fortsætte fiskeriaktiviteter efter en

afdød selvstændig erhvervsfisker. Tilladelsen i henhold til

§ 39, stk. 3. 2. pkt., vil ligesom den forudsatte tilladelse i

henhold til § 22 blive givet tidsbegrænset.

Efter gældende praksis gives der endvidere dispensation

fra ejerkravet i tilfælde, hvor et pengeinstitut eksempeltvist

overtager et fartøj, fordi ejeren har misligholdt sine forplig‐

telser over for pengeinstituttet. Pengeinstituttet vil i denne

situation kunne opnå tilladelse til i et afgrænset tidsrum at

udleje fartøjet til en erhvervsfisker. Dispensation fra ejerkra‐

vet gives endvidere, hvis en skibsmægler som led i handel

med fartøjer, overtager et fiskefartøj med henblik på vide‐

resalg. Det er ikke hensigten, at en skibsmægler kan få

tilladelse til at udleje fartøjet, men denne vil kunne opnå

tilladelse til at overtage fartøjet med henblik på salg i en

vis periode, uden at fartøjet slettes som erhvervsfiskefartøj i

Fiskeristyrelsens eller Søfartsstyrelsens registre.

I medfør af sølovens § 16, stk. 1 og stk. 3, er ejeren af

et skib, herunder et fiskefartøj, forpligtet til inden 30 dage

til skibsregistrator at anmelde enhver ændring i oplysninger,

som tidligere er meddelt Dansk Skibsregister, herunder op‐

lysninger om ejerforhold.

2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Ministerens beføjelse efter den gældende lovs § 39, stk. 3,

til at meddele konkret dispensation fra reglerne om udstedel‐

se og bortfald af fiskerilicens, indeholder ikke bemyndigelse

til at fastsætte generelle regler om undtagelse fra kravene i

§ 39, stk. 1 og 2, når fartøjer overtages som led i gældsfyl‐

destgørelse, i forbindelse med erhvervsmæssig handel med

fartøjer eller ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.

Dispensationer gives efter gældende praksis udelukkende

i afgrænsede perioder og til en personkreds, som ikke giver

anledning til en skønsvurdering. Da der i praksis ikke gives

afslag til den omfattede personkreds vurderes undtagelserne

fra kravene i § 39, stk. 1 og 2, mere hensigtsmæssigt at kun‐

ne udformes som generelle regler, således at den omfattede

personkreds uden videre kan overtage et fiskefartøj i en be‐

grænset periode i tilknytning til erhvervsfiskerens død. Dog

således, at der i helt særlige tilfælde bør være mulighed

for at fravige i konkrete tilfælde fra fastsatte frister i regler

fastsat i medfør af § 39, stk. 1 og 2, såfremt fartøjet ikke kan

afsættes inden for fristen.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget til § 1, nr. 17, nyaffattes lovens § 39, stk.

3, således at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

fravigelse af ejerkravet i § 39, stk. 1 og 2, for en nærmere

afgrænset periode, for ejere, som overtager fartøjer som led i

gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig

handel med fartøjer eller, hvis ejerskiftet sker ved arv eller

overtagelse af uskiftet bo. Ændringen vil gøre det muligt at

fastsætte nærmere regler om overtagelse af fartøjer som led i

gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig

handel med fartøjer eller ved arv og hensidden i uskiftet

bo, uden at dette fører til bortfald af fartøjets fiskerilicens

og sletning i Dansk Skibsregister. Der vil således kunne

fastsættes nærmere regler for overtagelse af fartøjer i forbin‐

delse med gældsfyldestgørelse, erhvervsmæssig handel med

fartøjer eller arv. Der vil kunne sættes betingelser om, hvor

lang tid indehaveren af fartøjet kan opretholde registreringen

af fartøjet, eller for eksempel betingelser om, at indehaveren

af fartøjet, som led i gældsfyldestgørelsen vil kunne udleje

fartøjet til en erhvervsfisker med A-status, jf. lovens § 14,

stk. 1, et erhvervsfiskerselskab, jf. lovens § 16, stk. 1, eller

en bierhvervsfisker, jf. lovens 17, stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen aktuelt vil blive udnyt‐

tet til at fastsætte regler, hvorefter for eksempel skibsmægle‐

re med henblik på videresalg, pengeinstitutter med henblik

på gældsfyldestgørelse og salg eller arvinger eller ægtefæl‐

le ved hensidden i uskiftet bo med henblik på videresalg

og midlertidig drift, vil kunne opretholde registreringen af

fartøjet i en nærmere afgrænset periode. Det kan dog fore‐

komme særlige situationer, hvor det vil være velbegrundet at

opretholde registreringen i en lidt længere periode, såfremt

fartøjet grundet særlige omstændigheder ikke kan afsættes

til anden side inden for den fastsatte frist. I disse situationer

forventes, at der vil der kunne gives fristforlængelse i hen‐

hold til de fastsatte regler.

2.9. Fritagelse for lystfiskertegn

2.9.1. Gældende ret

Fiskerilovens § 54, stk. 1, pålægger alle, der udøver lyst‐

fiskeri, jf. § 26, at have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget

herfra er personer under 18 år og personer, der har ret til at

oppebære folkepension, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.

Reglerne for at oppebære ret til folkepension findes i lov

om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. sep‐

tember 2019 (herefter pensionsloven). Retten til at oppebære

folkepension er betinget af, at personen har dansk indfødsret

(statsborgerskab), jf. pensionslovens § 2, stk. 1. Dette gæl‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

der dog ikke personer, der har haft fast bopæl her i riget

i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsal‐

deren, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt,

hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter folke‐

pensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldt ved fol‐

kepensionsalderen, jf. pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 1. Det

gælder heller ikke udlændinge, som har fået opholdstilladel‐

se i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, jf.

pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 2. Retten til at oppebære fol‐

kepension er også betinget af, at personen har fast bopæl her

i riget eller hyre på dansk skib, jf. pensionslovens § 3, stk.

1. Pensionsloven suppleres af EU-regler, der koordinerer

medlemsstaternes sociale sikringsordninger.

2.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Undtagelsen for personer, der har ret til at oppebære fol‐

kepension, fra kravet om gyldigt lystfiskertegn i § 54, stk.

1, 2. pkt., vurderes at forskelsbehandle ikke-danske stats‐

borgere og således rejse spørgsmål i forhold til EU-rettens

diskriminationsforbud i forhold til EU- og EØS-borgere,

jf. TEUF-traktatens art. 18. Bestemmelsen er på denne bag‐

grund blevet anvendt, således at der ikke opstilles andre

betingelser for øvrige EU- og EØS-statsborgere end for dan‐

ske statsborgere, dvs., at deres nationalitet ikke tillægges

betydning.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at bringe § 54, stk. 1, 2. pkt., i over‐

ensstemmelse med EU-retten foreslås bestemmelsen derfor

ændret således, at der i stedet for kravet om ret til at oppe‐

bære folkepension fastsættes en betingelse om opnåelse af

alder svarende til den alder, der giver ret til at oppebære

folkepension. Af hensyn til omkostninger til administration

og it-udvikling foreslås alle, dvs. ikke kun EU- og EØS-bor‐

gere, men også øvrige tredjelandsborgere, at blive fritaget

for at betale lystfiskertegn, hvis de opfylder alderskravet.

2.10. Udvidelse af hjemmel til at fastsætte regler om digital

kommunikation

2.10.1. Gældende ret

Fiskerilovens § 112 c, stk. 1, indeholder bemyndigelse for

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte

regler om, at kommunikation i henhold til bestemmelser i

Den Europæiske Unions forordninger om en EF-ordning,

der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret

og ureguleret fiskeri (såkaldt IUU-fiskeri), skal foregå digi‐

talt mellem ministeren og virksomhederne. Bestemmelsen

blev indført i fiskeriloven ved lov nr. 604 af 14. juni 2011

for at leve op til krav i Rådets forordning nr. 1224/2009

om opretholdelse af en EF-kontrolordning med henblik på

at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

(kontrolforordningen), hvor der er pligt til elektronisk ud‐

fyldelse og indsendelse af logbog for fartøjer over en vis

størrelse.

Efter § 112 c, stk. 2, kan der fastsættes regler om digital

kommunikation, for eksempel om anvendelse af bestemte

digitale formater og om digital signatur. Bestemmelsen sik‐

rer, at afsender- og modtagersystemerne kan tale sammen,

og at borgeren eller virksomheden kan identificeres med

fornøden sikkerhed.

Lovens § 112 c, stk. 3, giver ministeren, eller den ministe‐

ren bemyndiger dertil, mulighed for at udstede dokumenter

uden en personlig underskrift, herunder selve afgørelsen,

med samme retsvirkning som underskrevne dokumenter.

Lovens § 112 c, stk. 4, indeholder bemyndigelse for mini‐

steren til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre doku‐

menter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag

af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angi‐

velse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller

den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

Lovens § 112 c, stk. 5, fastslår, hvornår en digital medde‐

lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for

meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Med‐

delelsen anses for at være kommet frem til adressaten for

meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten.

2.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Ved den politiske aftale af 16. november 2017 om indsats

mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, som blev indgået

mellem daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Social‐

demokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti, blev det besluttet, at der skulle indføres regler

om, at erhvervsfiskeres indflydelse gennem lån, kaution,

sikkerhedsstillelse m.v. til andre erhvervsfiskere, skal tælles

med i långivers koncentrationsregnskab, når det gøres op,

hvor stor en kvote en enkelt erhvervsfisker eller erhvervs‐

fiskerselskab skal kunne have rådighed over – såkaldte B-

kvoter.

Aftalen blev gennemført ved ændring af fiskeriloven, jf.

lov nr. 1734 af 27. december 2018, hvorved ministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om øvre grænser for det

samlede ejerskab af kvoteandele, jf. lovens § 35, stk. 2. Be‐

myndigelsen er endnu ikke udnyttet.

Bemyndigelsen i § 35, stk. 2, forventes udnyttet til at fast‐

sætte regler om beregningen af B-kvoter som vil være base‐

ret på indberetninger til Fiskeristyrelsen vedrørende økono‐

miske mellemværender, som erhvervsfiskere som långiver

eller sikkerhedsstiller vil blive forpligtet til at foretage. Ind‐

beretningen forudsættes at skulle ske på en IT-platform på

Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Det vurderes at have betydning, at indberetningen med

tilstrækkelig grad af sikkerhed kan henføres til en bestemt

identificerbar erhvervsfisker eller erhvervsfiskerselskab, og

at indberetningerne sker i et format, der er foreneligt med

IT-systemets opbygning. Det vurderes derfor hensigtsmæs‐

sigt at kunne kræve, at indberetninger af økonomiske mel‐

lemværender sker digitalt og ved anvendelse af digital sig‐

natur.

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Der vil endvidere i medfør af § 35, stk. 2, kunne fastsættes

regler om opgørelse af helt eller delvis ejede kvoteandele,

jf. stk. 2, nr. 1, afgrænsning af, omregning til og opgørelse

af kvoteandele, der er adgang til at udøve en bestemmende

indflydelse på, jf. stk. 2, nr. 2, indefrysning af årsmængder

tildelt på baggrund af kvoteandele ved overskridelse af de

øvre grænser, jf. stk. 2, nr. 4, påbud om nedbringelse af

ejerandele ved overskridelse af de øvre grænser, jf. stk. 2, nr.

5, og bortfald af kvoteandele ved overskridelse af de øvre

grænser, jf. nr. 6. Det forventes, at der vil blive stillet krav

om, at kommunikation mellem Fiskeristyrelsen og virksom‐

hederne vedrørende nr. 2, 3, 4 og 5 skal foregå digitalt.

Det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at borgere og

virksomheder kan rette henvendelse til forvaltningen i den

form, som de ønsker. Heroverfor står hensynet til at sikre

effektiv kontrol i fiskeriet i overensstemmelse med kontrol‐

forordningen. Af hensyn til at sikre effektiv kontrol foreslås

reglerne om digital kommunikation med fiskerivirksomhe‐

der angående deres indberetning af kvoteandele indført som

en pligt, som dog vil kunne fraviges på baggrund af særlige

hensyn til personer, der ikke har mulighed for at anvende

digital kommunikation.

Kvotekoncentrationsreglerne, som forventes udstedt i hen‐

hold til § 35, stk. 2, forudsætter udviklingen af et IT-system,

og da der er et ønske om, at dette system så vidt muligt

skal kunne sagsbehandle og kommunikere automatisk med

virksomheder i fremtiden, vurderes de øvrige bestemmelser

i § 112 c, stk. 2-5, ligeledes at være relevante.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 112 c, stk. 1, udvides, således at mini‐

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

fastsætte regler om, at kommunikation i henhold til regler

udstedt i medfør af lovens § 35, stk. 2, skal foregå digitalt

mellem ministeren og virksomhederne. Den foreslåede udvi‐

delse indebærer samtidig, at ministeren i medfør af den gæl‐

dende lovs § 112 c, stk. 2, kan fastsætte de nærmere regler

om digital kommunikation i forbindelse med krav om indbe‐

retning i medfør af § 35, stk. 2, herunder om anvendelse

af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, digitale

signaturer eller lignende, der er brugervenlige, jf. princip 5

om agil erhvervsrettet regulering. Den foreslåede udvidelse

giver endvidere myndigheden mulighed for at udstede doku‐

menter uden en personlig underskrift, herunder afgørelser

truffet i henhold til reglerne, med samme retsvirkning som

underskrevne dokumenter, jf. § 112 c, stk. 3, samt mulighed

for at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumen‐

ter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af

elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivel‐

se af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller

den ministeren bemyndiger hertil, som afsender, jf. 112 c,

stk. 4. Meddelelser i henhold til regler udstedt i medfør af

lovens § 35, stk. 2, anses for at være kommet frem, når den

er tilgængelig for adressaten, jf. § 112 c, stk. 5.

I forbindelse med udvidelse af pligten til at indberette og

kommunikere digitalt er det forudsat, at der i et begrænset

omfang kan gøres undtagelse fra denne pligt, for eksempel

på baggrund af funktionsnedsættelse, psykiske lidelser m.v.

Det vil derfor være muligt at opnå dispensation fra kravet

om digital kommunikation ved ansøgning herom.

2.11. Kontrolpunkter til søs

2.11.1 Gældende ret

Efter fiskerilovens § 117, stk. 1, påhviler det ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri at kontrollere overholdelse

af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i § 10

nævnte EU-retsakter om den fælles fiskeripolitik. Kontrol‐

len sker efter reglerne i fiskerilovens kapitel 20 om afgivelse

og behandling af oplysninger og kapitel 22 om kontrol og

tilsyn.

Fiskerikontrollen omfatter en administrativ kontrol og

en fysisk kontrol. Den administrative kontrol omfatter en

kontrol af dokumenter og indberetninger til fiskerikontrol‐

len. Det er bl.a. kontrol af den enkelte fiskers indberetninger

i logbogen, hvor oplysninger om fangster samt tid og sted

for fiskerier registreres. Indberetningerne suppleres af VMS-

data eller AIS-data om fiskefartøjernes positioner, som i et

vist omfang giver mulighed for at krydstjekke overensstem‐

melse mellem VMS-data, AIS-data og logbogsdata.

Fartøjsovervågningssystemet (VMS) er et satellitbaseret

overvågningssystem for fiskefartøjer, der regelmæssigt sen‐

der data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs

og fart.

Fartøjsovervågningssystemet (AIS) bruges til at forbedre

sikkerheden til søs og giver fartøjer mulighed for at udveks‐

le data om identitet, position, kurs og fart med andre fartøjer

i nærheden og med myndighederne til lands.

Den fysiske kontrol er en kontrol, hvor fiskerikontrollører

ved en fysisk tilstedeværelse på eksempelvis fiskefartøjer på

havet eller ved losning i havne kan kontrollere, om reglerne

for fiskeri er overholdt. Dette gælder bl.a. reglerne i EU’s

fælles fiskeripolitik om korrekt rapportering af fangster og

om anvendelse af bestemte typer redskaber med en bestemt

maskestørrelse, eller regler om mindstestørrelse for de fisk,

der afsættes til konsum.

Ved den fysiske kontrol til søs sejler fiskerikontrolskibet

efter gældende praksis frem til det fiskefartøj, som skal kon‐

trolleres. Kontrollørerne vil være fysisk til stede i nærheden

af eller på det fiskefartøj, der er udpeget til kontrol. Det er

en forudsætning, at de fysiske forhold på stedet tillader, at

en effektiv kontrol kan gennemføres.

Gennemførelse af fiskerikontrollen med EU’s fælles fi‐

skeripolitik sker i overensstemmelse med de relevante EU-

retsakter herom. Målsætninger for kontrol og håndhævelse

af EU’s fælles fiskeripolitik er således fastlagt i artikel

36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripoli‐

tik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og

(EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

nr. 2004/585/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 22 (her‐

efter grundforordningen).

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Blandt målsætningerne kan fremhæves, at kontrol og

håndhævelse af den fælles fiskeripolitik skal sikres gennem

en effektiv EU-fiskerikontrolordning, herunder bekæmpelse

af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiske‐

ri). Det fremgår endvidere af artikel 36, stk. 3, at medlems‐

staterne træffer passende foranstaltninger for at sikre kon‐

trol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres

inden for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde, her‐

under indførelse af sanktioner, der er effektive, står i rime‐

ligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november

2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på

at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik,

EU-Tidende 2009, nr. L 343, side 1 (herefter kontrolforord‐

ningen) og EU-Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbe‐

stemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om

oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre

overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, EU-Ti‐

dende 2011, L 112, s. 1 (herefter gennemførelsesforordnin‐

gen) fastsætter de nærmere regler om kontrollen med den

fælles fiskeripolitik.

Kontrolforordningens afsnit VII indeholder bl.a. regler om

gennemførelse af fysisk kontrol (inspektioner), herunder at

inspektioner skal foretages på en sådan måde, at de forstyr‐

rer fartøjet og dets aktiviteter m.v. mindst muligt. Gennem‐

førelsesforordningen indeholder i forordningens afsnit VI,

afdeling 2, de nærmere regler om bl.a. gennemførelse af

fysisk kontrol til søs, herunder artikel 103 om bording af

fiskefartøjer, hvorefter fiskerikontrollen med visse undtagel‐

ser ikke kan kræve, at fiskefartøjet skal standse, eller indstil‐

le udsætningen eller indhalingen af fiskeredskaber, når det

er i gang med at fiske. Efter forordningens artikel 104 må en

inspektion som udgangspunkt højst vare fire timer.

2.11.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

overvejelser

Kontrolforordningen og gennemførelsesforordningen in‐

deholder ikke regler om fastlæggelse af selve positionen

(kontrolpunktet) for den fysiske kontrol til søs i de havom‐

råder, hvor der føres kontrol. Det er således overladt til de

nationale myndigheder inden for rammerne af grundforord‐

ningen, kontrolforordningen og gennemførelsesforordningen

at anvende de kontrolredskaber, som findes velegnede til

kontrol af det relevante fiskeri.

Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel for fiskeri‐

kontrollen til at anvende kontrolpunkter for den fysiske kon‐

trol til søs og som nævnt oven for i punkt 2.12.1 gennemfø‐

res den fysiske kontrol til søs efter gældende praksis ved,

at fiskerikontrollen sejler frem til det fiskefartøj, som skal

kontrolleres.

Gældende praksis for gennemførelse af kontrol til søs

ønskes effektiviseret, idet fiskerikontrollen har begrænset

kapacitet og som udgangspunkt kun råder over kontrolskibet

Vestkysten i dette område.

Fiskerikontrollen skal effektivt kunne afdække overtræ‐

delser af reglerne i EU’s fælles fiskeripolitik herunder ved‐

rørende urapporteret fiskeri. Misrapportering af fangstområ‐

der udgør en hindring i forhold til korrekt forvaltning af

fiskeriet under hensyntagen til bevarelsen af havets biologi‐

ske ressourcer.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at fiskerikontrollen til søs vil kunne gennemføres

betydeligt mere effektivt, såfremt det er muligt at anvende

kontrolpunkter fastlagt af kontrolmyndigheden, således at

fiskefartøjet sejler frem til kontrolpunktet, fremfor at kon‐

trollen sejler frem til fartøjet. Dette vil styrke Danmarks

kontrolindsats, herunder kontrollen med reglerne i EU’s fæl‐

les fiskeripolitik.

Kontrolpunkter til søs bør ikke begrænses til en eller få

geografiske placeringer, men fartøjer bør kunne indkaldes til

kontrol på en position, som giver mening i forhold til fiske‐

fartøjets og kontrolskibets individuelle placering, således at

den samlede sejltid minimeres.

Forud for anvendelse af et kontrolpunkt vil der være

behov for konkret at vurdere og prioritere anvendelsen af

Fiskeristyrelsens kontrolressourcer til søs i forhold til de

forskellige behov i forskellige farvandsområder. I dag kan

fiskerikontrollen ikke afdække alle de situationer, hvor der

er indikationer på manglende overholdelse af fiskeriregler,

herunder misrapportering af fangster i forbindelse med far‐

vandsskifte, fiskeri i lukkede områder, fiskeri under fiskeri‐

stop eller fiskeriforbud, slukning af VMS/AIS m.v. Derfor

kan disse fartøjer blive pålagt at sejle hen til et kontrolpunkt

til søs på baggrund af Fiskeristyrelsens vurdering af risikoen

for overtrædelse af fiskerireglerne.

Ved udpegning af kontrolpunkter til søs bør der kunne tag‐

es højde for de konkrete omstændigheder, herunder vejret,

hvor relativt kort afstand kan have betydning i forhold til

sikkerhed for fiskerne og kontrolmyndigheden. Det er især

i forhold til søgang, hvor risici for kontrolmyndigheden kan

reduceres betragteligt, såfremt kontrollen kan udføres i roli‐

gere vande. Det er i fælles interesse, at bording gennemføres

på den mest sikre måde.

Indkaldelse til kontrol på en defineret position vil i over‐

ensstemmelse med kontrolforordningen og gennemførelses‐

forordningen skulle udføres mindst muligt indgribende for

fartøjerne i relation til transporttid til og fra kontrolpunktet,

og sejltiden for fiskefartøjet forventes i gennemsnit ikke at

blive forøget med mere end 1 time. Desuden vil kontrollen

skulle udføres på den mindst generende måde ved at kon‐

trollere fartøjerne på deres planlagte rute, efter de er færdige

med at fiske. Indførelse af kontrolpunkter til søs vil blive

gennemført mindst muligt indgribende for det enkelte fartøj,

for eksempel i relation til sejltid til og fra kontrolpunktet.

Kontrollen vil skulle tilrettelægges på en sådan måde, at

den finder lige anvendelse på fiskefartøjer fra Danmark,

andre EU-medlemslande samt tredjelande på en ikke-diskri‐

minerede vis.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer

samlet set, at indkaldelse af fiskefartøjer til kontrol på en

nærmere defineret position til søs kan rummes inden for

rammerne af EU-retten, herunder grundforordningen, kon‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

trolforordningen og gennemførelsesforordningen. Den ende‐

lige fortolkning af EU-retten henhører under EU-Domsto‐

len.

2.11.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 124 a i fiskeriloven,

hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri be‐

myndiges til at fastsætte regler om kontrolpunkter til søs til

brug for kontrollen af overholdelse af loven, regler fastsat i

medfør af loven samt de i lovens § 10 nævnte EU-retsakter,

herunder om indkaldelse af fiskefartøjer til kontrol.

Forslaget skal særligt ses i lyset af den aktuelle situation

i Nordsøen og Skagerrak, og den foreslåede hjemmel skal

således gøre det muligt at etablere kontrolpunkter til søs, der

giver mulighed for at styrke kontrollen med misrapportering

af fangster fra et fangstområde til et andet.

Den foreslåede bemyndigelse vil dog også kunne udnyttes

til at udstede regler om brug af kontrolpunkter til kontrol

af fiskefartøjer andre steder, hvor der er behov for skærpet

kontrol til søs kontrollen, hvis det vurderes, at der er risiko

for overtrædelse af fiskerireglerne.

Anvendelse af et kontrolpunkt til søs indebærer, at et far‐

tøj indkaldes til kontrol på en af kontrolmyndigheden defi‐

neret position, som befinder sig på samme rute, hvor fartøjet

sejler, og således at kontroltidspunktet fastsættes til efter

fartøjet er færdig med at fiske. Der vil kunne tages højde for

farlige situationer, som kan opstå i forbindelse med kontrol,

der udføres i dårligt vejr.

Indkaldelse til kontrol på en defineret position vil således

skulle udføres mindst muligt indgribende for fartøjerne i

relation til transporttid til og fra kontrolpunktet, og sejltiden

for fiskefartøjet forventes i gennemsnit ikke at blive forøget

med mere end 1 time.

Kontrollen vil skulle tilrettelægges på en sådan måde, at

den finder lige anvendelse på fiskefartøjer fra Danmark,

andre EU-medlemslande samt tredjelande på en ikke-diskri‐

minerede vis.

Den foreslåede bemyndigelse til ministeren vil aktuelt bli‐

ve udmøntet i en bekendtgørelse, som vil fastsætte de nær‐

mere regler om fartøjsmålgruppen, kriterier for udpegning

af kontrolpunkter til søs samt planlægning og indkaldelse

til kontrol med henblik på at kontrollere misrapportering af

fangster fra et fangstområde til et andet, aktuelt Skagerak/

Nordsøen- området.

Fartøjsmålgruppen for kontrollen vil være fartøjer, der

driver fiskeri i flere fangstområder på samme fangstrejse, da

dette er en forudsætning for at kunne misrapportere fangst‐

område.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forenklingen af bierhvervsfiskerordningen forventes at gi‐

ve en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse for Fiskeristyrel‐

sen i forbindelse med registrering af bierhvervsfiskere og

i relation til kontrol med, at registrerede bierhvervsfiskere

lever op til landingsværdikravene, idet datakørsler i Fiske‐

ristyrelsens it-system vil kunne vise, om nogle bierhvervs‐

fiskere ikke har en høj nok landingsværdi i det forudgåen‐

de kalenderår til at kunne opretholde registreringen som

bierhvervsfisker. Forslaget om hjemmel til krav om digital

kommunikation vurderes at kunne danne grundlag for øget

brug af digital kommunikation. Forslaget forventes på sigt

at kunne bidrage til en mere hensigtsmæssig offentlig admi‐

nistration (mere digital kommunikation og færre skrivelser).

Forslaget vurderes at bidrage på visse punkter til realise‐

ring af principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet

forenklingen af bierhvervsfiskerreglerne samt udvidelsen af

hjemmelen til at kunne kræve digital kommunikation vil

lette muligheden for at overgå til fuldt digitaliseret sagsbe‐

handling i fremtiden.

Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lov‐

givning er fulgt.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget forventes at medføre mindre løbende lettelser

for erhvervslivet (under 4 mio. kr. pr. år på samfundsplan).

Forslaget vedrørende lempelse af vilkår for registrering

af erhvervsfiskerselskaber, jf. forslagets § 1, nr. 9, vurderes

at bidrage til at gøre fiskeriloven mere reguleringsneutral

i forhold til selskabslovgivningen, således at erhvervslivet

har større valgfrihed til at indrette sig efter behov i forret‐

ningsmodeller eller ejerkonstruktioner, i overensstemmelse

med principper for agil erhvervsrettet regulering, jf. princip

1, om at muliggøre anvendelse af nye forretningsmodeller

og, jf. princip 4, at være helhedstænkende ved at tage højde

for samspillet med selskabsreglerne, som har betydning for

virksomhedernes anvendelse af nye forretningsmodeller.

Forslaget vedrørende forenkling af kravene til oprethol‐

delse af bierhvervsfiskeres registrering, jf. forslagets § 1,

nr. 10, forventes at kunne lette den administrative byrde for

personer med fiskeri som bierhverv, idet disse ikke længere

vil kunne blive mødt med krav om at skulle dokumentere,

at 5 pct. af deres bruttoindkomst stammer fra erhvervsfiske‐

ri. Dette vurderes at være i overensstemmelse med princip‐

pet om at reguleringen skal være helhedstænkende, jf. prin‐

cip 4 for agil erhvervsrettet regulering, idet dokumentatio‐

nen allerede vil foreligge ved indberetning af landingsdata i

henhold til krav i den øvrige fiskerilovgivning.

Forslaget vedrørende udvidelsen af hjemmelen til at kun‐

ne kræve digital kommunikation, jf. forslagets § 1, nr. 19,

vil kunne have begrænsede positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser i form af færre omkostninger forbundet med

henvendelser fra det offentlige samt en nedbringelse af sags‐

behandlingstiderne. Det forudsættes, at de digitale løsnin‐

ger for indberetning af økonomiske mellemværender gøres

teknologineutrale, jf. princip 3 for agil erhvervsrettet regule‐

ring, og brugervenlige i den brugerflade, som ved udmønt‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ningen af ordningen skal udarbejdes, for at gøre indberetnin‐

gen enkel og overskuelig for virksomhederne, jf. princip 5

for agil erhvervsrettet regulering om at sikre brugervenlig

digitalisering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indeholder ingen administrative konsekvenser

for borgere.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Fritidsfiskere kan forpligtes til at indmelde tabte redskaber

(garn, ruser m.v). for at bekæmpe spøgelsesnet og forure‐

ning af naturen, hvilket vurderes at kunne medføre positive

miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse‐

kvenser.

7. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer af kravet om indfødsret eller fast

bopæl i Danmark til et krav om at være omfattet af Den

Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejds‐

kraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser,

som stilles som betingelse for registrering som erhvervsfi‐

sker med A-status, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil sikre ligebe‐

handling af borgere inden for EU i overensstemmelse med

EU-retten.

I § 1 nr. 6 ,foreslås krav om, at registrering som erhvervs‐

fisker forudsætter 60 pct. personlig indkomst i de foregåen‐

de 24 måneder, som stammer fra personlig arbejdsindsats på

et fiskefartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. I §

1, nr. 7, foreslås ministeren for fødevarer, landbrug, fiskeri

bemyndiget til at fastsætte regler om reel tilknytning til

dansk fiskerihavn. De udmøntende regler forudsættes fastsat

i henhold til EU-retten. Ministeriet for fødevarer, landbrug

og fiskeri vurderer, bl.a. på baggrund af EU-domstolens

afgørelse af 14. december 1989 i sag C-216/87, Jaderow,

som beskrevet ovenfor, at der vil kunne stilles krav om

dokumentation for tilknytning til dansk havn på følgende tre

måder. Ved at fiskeriet opereres fra et fast forretningssted i

Danmark, hvorfra driften styres, ved at 50 pct. af fartøjets

fangst landes i dansk havn eller ved at 50 pct. af fartøjets

fangstrejser udgår fra dansk havn.

De foreslåede ændringer af reglerne for fritagelse for lyst‐

fiskertegn, således at der blot kræves alder svarende til fol‐

kepensionsalderen, jf. forslagets § 1, nr. 18, vil bringe reg‐

lerne i overensstemmelse med EU-retten, jf. TEUF, art. 18.

Formålet med forslaget om bemyndigelse til at fastsætte

regler om kontrolpunkter til søs, jf. forslagets § 1, nr. 20,

er at forbedre og effektivisere fiskerikontrollen og forslaget

medvirker dermed til opfyldelse af Danmarks forpligtelse til

at sikre overholdelse af EU’s fælles fiskeripolitik.

Forslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 24. juni

til 19. august været i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejderbevæ‐

gelsens Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Brancheforeningen

Dansk Skaldyrsopdræt, Danish Seafood Association, Dan‐

marks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producen‐

torganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmægler‐

forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakul‐

tur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Fritidsfiskerforbund, Danske Havne, Danske Speditører, Da‐

tatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI

Handel, DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvandsfiskeriforenin‐

gen for Danmark, Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening,

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Foreningen af Fiskeauktioner og

Samlecentraler i Danmark, Foreningen Muslingeerhvervet,

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSR - danske reviso‐

rer, Landbrug og Fødevarer, Levende Hav, Marine Ingredi‐

ents Denmark, NOAHs Sekretariat, OCEANA, WWF.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Forenklingen af bierhvervsfiskerordnin‐

gen forventes at være med til at lette

den administrative byrde for staten.

Forslaget om hjemmel til krav om di‐

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

gital kommunikation vurderes ved im‐

plementeringen at indeholde positive

administrative konsekvenser for staten,

samt på visse punkter vurderes at bidra‐

ge til realisering af principperne for di‐

gitaliseringsklar lovgivning og dermed

lette sagsgange i det offentlige.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Forslaget vedrørende forenkling af bier‐

hvervsfiskerreglerne, jf. forslaget til §

1, nr. 10, vurderes at indeholde positive

administrative konsekvenser, idet doku‐

mentationskrav for at opretholde regi‐

strering som bierhvervsfisker afskaffes.

Den foreslåede hjemmel til at stille

krav om digital kommunikation ved‐

rørende indberetning om økonomiske

mellemværender mv., vurderes at kun‐

ne medføre positive konsekvenser for

erhvervslivet.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klima- og miljømæssige konse‐

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

De foreslåede ændringer af reglerne registrering som erhvervsfisker med A-status,

jf. forslagets § 1, nr. 2, vil bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten, jf.

TEUF, art. 18 samt reglerne om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og

udveksling af tjenesteydelser.

Ændringerne af reglerne for fritagelse for lystfiskertegn, således at der blot kræves

alder svarende til folkepensionsalderen, jf. forslagets § 1, nr. 18, vil bringe reglerne i

overensstemmelse med EU-retten, navnlig TEUF, art. 18.

Forslaget om bemyndigelse til at fastsætte regler om kontrolpunkter til søs, jf. for‐

slagets § 1, nr. 20, indeholder EU-retlige aspekter, idet forsaget vedrører regulering

af andre medlemsstaters fiskefartøjer i danske farvande. Bestemmelsen vurderes at

være i overensstemmelse med EU-retten og den fælles fiskeripolitik.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs‐

rettet EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-regule‐

ring (sæt X)

Nej

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fiskerilovens § 11, stk. 1, nr. 1, fastsætter, at kun er‐

hvervsfiskere med A-status registreret efter § 14, stk. 1, eller

regler udstedt i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse

i henhold til § 21, stk. 1, må drive selvstændigt erhvervs‐

fiskeri i saltvand. Bemyndigelsen i § 14, stk. 4, vedrører

betingelser for registrering af EU- og EØS-borgere, som

ikke opfylder det gældende tilknytningskrav i § 14, stk. 1,

nr. 1.

Fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsætter, at aktie-

og anpartsselskaber kan registreres som berettiget til at dri‐

ve erhvervsmæssigt fiskeri, når mindst 2/3 af aktie- eller

anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som er‐

hvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør

af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk.

1, eller selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et eller

flere selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes

af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter §

14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller

efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1. I stk. 2, nr. 1,

fastsættes, at registrering kan kun ske, når vedtægterne inde‐

holder bestemmelser om, at aktier og anparter svarende til

2/3 af selskabskapitalen kun kan udstedes eller overdrages

til eje eller pant til personer og selskaber, der er registreret

af ministeren for fiskeri og ligestilling som berettiget til at

drive erhvervsmæssigt fiskeri efter § 14, stk. 1, efter regler

fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold

til § 21, stk. 1.

Som følge af den foreslåede ændring af tilknytningskra‐

vet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, bliver bemyndigelsen i § 14,

stk. 4, overflødig og foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at

udgå og erstattet af en bemyndigelse til at fastsætte regler

om betingelser for at opretholde en registrering af § 14, stk.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, nr. 1, § 16,

stk. 1, nr. 1 og 2, og § 16, stk. 2, nr. 1, foreslås henvisningen

til § 14, stk. 4, at udgå af bestemmelserne.

Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af

den foreslåede ophævelse af § 14, stk. 4, jf. forslagets § 1,

nr. 8.

Til nr. 2

Fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 1, indeholder krav om, at

en erhvervsfisker med A-status skal være dansk statsborger

eller have haft uafbrudt bopæl i Danmark i mindst 2 år

umiddelbart forud for registreringen som erhvervsfisker ef‐

ter lovens § 14. Det nugældende tilknytningskrav vurderes

efter EU-domstolens praksis ikke at være i overensstemmel‐

se med EU-retten, selv om reglerne oprindeligt er godkendt

af Kommissionen, da man med dansk indfødsret eller en

bopæl i Danmark vil kunne opnå A-status, mens man som

EU- og EØS-borgere, skal opfylde supplerende tilknytnings‐

krav, hvis man ikke er bosiddende i Danmark. Der kan ikke i

overensstemmelse med EU-retten stilles differentierede krav

til personer med dansk indfødsret og EU/EØS-borgere i for‐

hold til krav om tilknytning til dansk fiskeri. For en nærme‐

re beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.1.1. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede ændring af tilknytningskra‐

vet i § 14, stk. 1, nr. 1, i fiskeriloven, at personer som

er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om

etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling

af tjenesteydelser omfattes af personkredsen i lovens § 14,

stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring vil have den virkning, at danske

statsborgere, personer som har haft bopæl i Danmark i en

uafbrudt periode på mindst 2 år forud for registreringen

og personer omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´

regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og

udveksling af tjenesteydelser, kan opnå registrering på lige

fod, forudsat at de øvrige betingelser for registrering, jf. §

14, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Ændringen vil bringe reglen i

overensstemmelse med EU-reglerne om etablering, arbejds‐

kraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, er det en af betingel‐

se, for at personer kan blive registreret som erhvervsfiskere

med A-status, at det dokumenteres, at de har været beskæfti‐

get med erhvervsfiskeri i en periode på 12 måneder, jf. stk.

2, foruden at kravene i henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 1 og

3, er opfyldte, herefter beskæftigelseskravet. Formålet med

kravet er at sikre aktiv beskæftigelse i fiskeriet; men dette

formål kan ligeledes opnås gennem kravet om at indkomsten

de forudgående 24 måneder hovedsageligt skal stamme fra

personlig arbejdsindsats, jf. § 14, stk. 1 nr. 2.

Det konstateres, at beskæftigelseskravet i § 14, stk. 1, nr.

2, om dokumentation for beskæftigelse med erhvervsfiskeri

i en periode på 12 måneder som betingelse for registrering

og opretholdelse af en registrering som erhvervsfisker med

A-status, savner praktisk relevans.

Det følger af den foreslåede ændring, at beskæftigelses‐

kravet i den gældende lovs § 14, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse indebærer, at personer, som

ønsker at blive registreret som erhvervsfisker med A-status

efter lovens § 14, stk. 1, fremover skal opfylde kravene i §

14, stk. 1, nr. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 3, er personer berettiget

til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når

det dokumenteres, at mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst

ved personlig virksomhed i en periode på 12 måneder stam‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

mer fra erhvervsfiskeri, foruden at kravene i henholdsvis §

14, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, er opfyldt, herefter 60 pct.-kravet.

Beregning af bruttoindkomst ved personlig virksomhed

er i praksis sket ved en opgørelse af ansøgerens personlige

indkomst og indkomst, der træder i stedet for den personlige

indkomst, herunder for eksempel dagpenge m.v.

Med forslaget til ændringen af § 14, stk. 1, nr. 3, der

herefter bliver nr. 2, ændres ”bruttoindkomst ved personlig

virksomhed i en periode på 12 måneder, der stammer fra

erhvervsfiskeri” til ” personlige indkomst i de foregående 24

måneder stammer fra personlig arbejdsindsats på fiskefartøj

med reel tilknytning til dansk fiskerihavn”.

Den foreslåede ændring til personlige indkomst svarer til

gældende praksis og vil medføre, at der ved opgørelse af er‐

hvervsfiskeres indkomst i henhold til bestemmelsen vil skul‐

le indgå alle indtægter, der udgør personlig indkomst, som

er al skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, jf.

personskattelovens § 3, stk. 1.

Med lovforslaget vil der ved registrering som erhvervs‐

fisker med A-status blive stillet krav om, at mindst 60

pct. af den pågældendes personlige indkomst skal vedrøre

indtægter fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj eller

indkomst, der træder i stedet herfor. Perioden som indkomst‐

kravet angår forlænges fra 12 til 24 måneder, dog fastsættes

i § 14, stk. 3, hjemmel til at fastholde 12 måneders ind‐

komstkrav i forbindelse med opretholdelse af registreringen

som erhvervsfisker med A-status. Desuden indføres krav til

den arbejdsindsats, som indkomsten stammer fra. Her stil‐

les således krav om personlig arbejdsindsats på fiskefartøj

samt krav om, at fiskefartøjet/fiskefartøjerne skal have reel

tilknytning til dansk fiskerihavn som beskrevet i afsnit 2.2.

om tilknytningskravet.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 stk. 5, vil medføre,

at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at registrering

som erhvervsfisker i henhold til stk. 1, nr. 2, kan oprethol‐

des med 60 pct. personlig indkomst fra en anden personlig

arbejdsindsats i fiskeriet end den i stk. 1, nr. 2, nævnte ind‐

sats med henblik på fortsat at kunne opretholde registrering

som erhvervsfisker med A-status. Bemyndigelsen vil blive

udmøntet i overensstemmelse med den gældende tilsvarende

regel i bekendtgørelse om registrering som erhvervsfisker

med A-status.

Hermed sikres hjemmel til at videreføre i-land-reglen,

således at ejere eller medejere af et erhvervsfiskerselskab

fortsat kan medregne indtægt fra en aktiv personlig indsats

fra tilrettelæggelse af driften af det erhvervsmæssige fiskeri

fra land. Erhvervsfiskere med A-status, som ønsker at op‐

retholde denne status i henhold til i-land-reglen, skal ikke

genansøge om A-status, de skal blot dokumentere, at de

opfylder reglen i forbindelse med myndighedernes kontrol

heraf.

Desuden gives i § 14 stk. 5, hjemmel til, at registrering

som erhvervsfisker med A-status kan opretholdes på bag‐

grund af de forudgående 12 måneders indkomst, med hen‐

blik på ikke at pålægge yderligere administrative byrder i

forbindelse med kontrol af erhvervsfiskere registeret med

A-status.

Det følger af den foreslåede lovændring, at ved registre‐

ring som erhvervsfisker med A-status og kontrol med opret‐

holdelse heraf, kan seneste skatteopgørelse accepteres som

dokumentation for opfyldelse af indtægtskravet. For selv‐

stændige erhvervsdrivende kan det seneste skatteregnskab

ligeledes anvendes som dokumentation.

Begrebet erhvervsfiskeri er ikke nærmere defineret i fiske‐

riloven, men omfatter i praksis alle de aktiviteter, der natur‐

ligt hører til at fange og lande fisk som erhverv med henblik

på afsætning. Begrebet erhvervsfiskeri omfatter også vedli‐

geholdelse af egne fartøjer, reparation af egne net, køb af

fangstredskaber samt tilrettelæggelse af drift i land, også

kaldet i-land-reglen, såfremt man yder en aktiv personlig

indsats i forbindelse med at man ejer eller er medejer af

et erhvervsfiskerselskab, og andre aktiviteter, der er nødven‐

dige for, at det pågældende erhvervsfiskeri kan drives. En

fartøjsejer behøver dermed ikke nødvendigvis arbejde om‐

bord på sit fartøj, for at han kan medregne sin indkomst til

erhvervsfiskerindkomsten. Vedkommende skal dog yde en

aktiv arbejdsindsats i forbindelse med fiskeriet.

I forbindelse med registrering som erhvervsfisker med

A-status og opretholdelse heraf, kan seneste skatteopgørel‐

se accepteres som dokumentation for opfyldelse af indtægt‐

skravet i de foregående 12 eller 24 måneder. For selvstæn‐

dige erhvervsdrivende kan det seneste skatteregnskab ligele‐

des anvendes som dokumentation. Muligheden for at doku‐

mentere opfyldelse af indkomstkravet med anvendeles af

seneste skatteopgørelse skal muliggøre enkel administration

og lettelse af dokumentationsbyrden.

Med den foreslåede bestemmelse udvides indkomstkravet

til også at stille krav om den arbejdsindsats, som indkomsten

stammer fra. Formålet hermed er at sikre, at erhvervsfiskere

med A-status har aktiv beskæftigelse i fiskeriet.

Lovændringen indebærer en skærpelse af adgangen til

registrering som erhvervsfisker med A-status ved at stille

et dobbelt krav, der dels indeholder krav om, at 60 pct.

af indkomsten skal stamme fra personlig arbejdsindsats på

fiskefartøj, dels at indkomsten og arbejdsindsatsen skal have

reel tilknytning til dansk fiskerihavn.

Første del af kravet, der angår personlig arbejdsindsats

på fiskefartøj, vil sikre, at adgangen til registrering som

erhvervsfisker med A-status, og dermed muligheden for at

erhverve fiskekvoter, forbeholdes aktive fiskere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravene for at

blive registeret som erhvervsfisker indføres direkte i fiskeri‐

loven, således at kontorarbejde på land som udgangspunkt

ikke tæller med i opgørelsen af indkomst fra erhvervsfiske‐

ri. Som undtagelse fastsættes dog i § 14, stk. 3, hjemmel

til videreførelse af i-land-reglen, der giver mulighed for at

opretholde registrering som erhvervsfisker med A-status, for

ejer eller medejer af en erhvervsfiskervirksomhed, der yder

aktiv personlig indsats med tilrettelæggelse af driften af det

erhvervsmæssige fiskeri fra land. Reglen fremgår af § 5 i

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

bekendtgørelse nr. 1101 af 4. november 2019 om registre‐

ring som erhvervsfisker med A-status.

Anden del af kravet, der omhandler reel tilknytning til

dansk fiskerihavn, sikrer opfyldelse af tilknytningskravet

som beskrevet nedenfor. I modsætning til gældende tilknyt‐

ningskrav, der alene gælder for EU/EØS-borgere og kræver,

at disse lander en vis del af deres fangster i danske hav‐

ne, som en betingelse for at kunne opnå registrering som

erhvervsfisker med A-status, gælder det foreslående tilknyt‐

ningskrav ligeledes for egne statsborgere og personer med

bopæl i Danmark i en uafbrudt periode på to år. Kravet om

tilknytning til dansk havn varetager det legitime hensyn til

at sikre, at Danmarks nationale kvote kommer de områder til

gode, som historisk har været afhængige af fiskeriet og de

erhvervsaktiviteter, der knytter sig hertil.

EU-Domstolen har forholdt sig til hensynet bag fordeling

af det økonomiske udbytte ved fiskekvoterne i dom af 14.

december 1989 i sag C-216/87, Jaderow.

På baggrund af dommen vurderes det muligt at forfølge

hensynet til, at det økonomiske udbytte ved fiskeriet kom‐

mer lokalbefolkningen til gode. Det vurderes derfor, at den

ønskede tilknytning til den lokale befolkning og den lokale

industri i de områder, der er afhængige heraf, vil kunne

varetages gennem 3 alternative krav, i form af krav om, at

fiskeriet opereres fra et fast forretningssted hvorfra driften

styres, at en del af fangsten skal landes i danske havne (50

pct.) eller at en del af fangstrejserne skal udgå fra danske

havne (50 pct.).

Opfyldelse af tilknytningskravet gennem fast forretnings‐

sted i Danmark indebærer, at erhvervsfiskere med A-status

skal udøve erhvervsfiskeri fra et forretningssted med væ‐

sentlig tilknytning til Danmark. Væsentlig tilknytning til

Danmark forudsættes at kunne dokumenteres ved eksem‐

pelvis fysiske, bemandede forretningslokaler i Danmark,

hvorfra driften styres eller at virksomheden, som følge af

sit faste forretningssted, er skattepligtig til Danmark. For

erhvervsfiskere med A-status uden ejerskab af et fartøj el‐

ler kvoteandele, kan det faste forretningssted for disse ar‐

bejdstagere opfyldes ved, at den primære beskæftigelse i

erhvervsfiskeriet, er foretaget ombord på et fartøj ejet af en

erhvervsfisker med fast forretningssted i Danmark.

Lige som de gældende tilknytningskrav i bekendtgørelse

nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraf‐

tens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt

fiskeri, vil de tilknytningskrav, der gælder for både EU/

EØS-borger såvel som danske statsborgere og personer,

som har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år, angå driften af den eller de fiskefartøjer, hvorfra

vedkommende person, der ønsker registrering som erhvervs‐

fisker med A-status, udøver fiskeri.

Lovændringen vil indebære, at kravet om en vis andel

landinger i dansk fiskerihavn vil kunne opfyldes på flere

måder: som opgørelse af det samlede antal landinger over

året, som opgørelse af vægten af de samlede landinger over

året eller som samlet værdi af landinger til danske og uden‐

landske havne over året. Landing i dansk havn omfatter også

landinger som umiddelbart efter landing transporteres ud af

Danmark, mens landinger i udlandet som straks går i transit

til Danmark ikke omfattes af begrebet landing i dansk havn.

Fiskeriet anses at udgå fra dansk fiskerihavn, såfremt far‐

tøjet afgår til fangstpladsen fra Danmark, også hvis der i

Danmark blot skiftes besætning, tages grejer, bunkers eller

forplejning ombord.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 2.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af gældende lov § 14, stk. 3, at der ved

beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed, jf.

stk. 1, nr. 3, bortses fra indtægter fra borgerligt ombud. Des‐

uden bortses fra indtægter fra folkepension for personer,

der før opnåelsen af retten til folkepension var registreret

som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i fiskeriets

organisationer, fra ansættelse på redningsstationer og fra of‐

fentlige hverv ligestilles med bruttoindkomsten fra erhvervs‐

fiskeri for personer, der tidligere har været beskæftiget med

erhvervsmæssigt fiskeri.

Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge

af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 3, som bliver

til nr. 2. Efter gældende lovs § 14, stk. 1, nr. 3, er personer

berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med

A-status, når det dokumenteres, at mindst 60 pct. af deres

bruttoindkomst ved personlig virksomhed i en periode på 12

måneder stammer fra erhvervsfiskeri, foruden at kravene i

henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, er opfyldt, herefter 60

pct.-kravet.

Med den foreslåede ændring bringes § 14, stk. 3, i over‐

ensstemmelse med den foreslåede ændring af § 14, stk. 1,

nr. 2, således at begrebet bruttoindkomst ved personlig virk‐

somhed erstattes med personlig indkomst.

Desuden præciseres det, at indtægter fra tillidsposter i

fiskeriets organisationer, fra ansættelse på redningsstationer

og fra offentlige hverv ligestilles med indtægter fra person‐

lig arbejdsindsats på et fiskefartøj, for personer, der tidligere

har været beskæftiget med erhvervsmæssigt fiskeri. Denne

præcisering følger af, at lovforslaget indeholder en skærpel‐

se af kravet til arbejdsindsatsen.

I overensstemmelse med gældende praksis vil indtægt fra

dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og kontakthjælp

kunne træde i stedet for den indkomst, som indkomstkravet

henviser til, såfremt vedkommende har været beskæftiget

med erhvervsfiskeri forud for modtagelsen af disse ydelser.

Beregning af bruttoindkomst ved personlig virksomhed

er i praksis sket ved en opgørelse af ansøgerens personlige

indkomst og indkomst, der træder i stedet for den personlige

indkomst, herunder for eksempel dagpenge m.v.

Til nr. 7

Det fremgår af gældende lovs § 14, stk. 4, at for person‐

er, der ikke opfylder betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 1,

om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det Europæiske Fællesskabs og EØS´ regler om etablering,

arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjeneste‐

ydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne for

registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at

fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det

danske fiskerierhverv.

Der er fastsat regler herom i den gældende bekendtgørelse

nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraf‐

tens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fis‐

keri.

Som følge af den foreslåede ændring i udmøntningen af

tilknytningskravet i lovens § 14, stk. 4, jf. lovforslagets §

14, stk. 1, nr. 2, hvorefter personer, som er omfattet af Den

Europæiske Unions og EØS’s regler om etablering, arbejds‐

kraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser,

anses for at opfylde tilknytningskravet, foreslås der at kunne

fastsættes yderlige krav til tilknytningen til dansk fiskerier‐

hverv for denne persongruppe, som udgør både danske som

øvrige EU- og EØS-borgere.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 4, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om reel tilknytning til dansk fiskerihavn og

om personlig indkomst, der stammer fra anden personlig

arbejdsindsats i fiskeriet

Bemyndigelsen forventes at blive udnyttet i bekendtgørel‐

se om registrering som erhvervsfisker med A-status, hvor

der vil kunne stilles nærmere krav om reel tilknytning til

dansk fiskerihavn, som vil kunne opfyldes ved at efterkom‐

me et af de 3 alternative krav: kravet om fast forretningssted

i Danmark, eller kravet om at en vis andel fangstlandinger

indgå i dansk havn (50 pct.), eller kravet om at en vis andel

fangstrejser udgår fra dansk havn (50 pct.).

Efter gældende lovs § 14, stk. 2, skal personer, der er

beskæftigede ombord på et dansk indregistreret fiskefartøj,

som dokumentation for opfyldelsen af kravet i stk. 1, nr.

2, om, at de har været beskæftigede med erhvervsfiskeri i

en periode på 12 måneder, forudanmeldes hos ministeren

for fiskeri og ligestilling. Herefter er pågældende registreret

som erhvervsfisker med B-status. Ministeren kan efter § 14,

stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler herom, herunder regler om

krav til dokumentationen for den forudgående beskæftigelse

som nævnt i stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke

har fundet sted på et dansk indregistreret fiskefartøj.

Reglerne om forudanmeldelse og registrering med B-sta‐

tus vurderes at være en formalitet uden praktisk relevans,

hvorfor det foreslås, at reglerne i fiskerilovens lovs § 14,

stk. 2, om forudanmeldelse og reglerne om registrering med

B-status udgår og erstattes af en bemyndigelsesbestemmel‐

se, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med rele‐

vant uddannelse kan registreres og opretholde registreringen

som erhvervsfisker efter § 14, stk. 1, selv om indkomstkra‐

vet i § 14, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil give mulighed for

at fastsætte regler om, at personer vil kunne blive registreret

som erhvervsfiskere efter lovens § 14, stk. 1, under en rele‐

vant uddannelse eller at erhvervsfiskere, som for eksempel

ønsker at videreuddanne sig inden for erhvervet, midlertidigt

kan opretholde deres registrering under uddannelsesforløbet,

selv om de ikke opfylder betingelsen om indkomst, jf. lo‐

vens § 14, stk. 1, nr. 2.

Med relevant uddannelse menes maritime uddannelser

som for eksempel erhvervelse af Det Blå Bevis eller ud‐

dannelse og videreuddannelse til fiskeskipper, skibskok og

maskinmester m.v., hvor dette umuliggør opfyldelse af ind‐

komstkravet, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der kan både

være tale om, at en registreret fisker har behov for at af‐

bryde sin erhvervsaktivitet i uddannelsesøjemed, eller at en

nyuddannet yngre person vil få ret til at blive registreret

som erhvervsfisker med A-status efter lovens § 14, selv

om vedkommende ikke har den nødvendige indkomst fra

erhvervet.

Det er hensigten med bemyndigelsen i den foreslåede §

14, stk. 4, at ministeren i bekendtgørelsesform kan udste‐

de nærmere regler om, hvilke uddannelser der vurderes at

være relevante. Desuden vil det være relevant at fastsætte

regler om for eksempel tidsmæssig tilknytning mellem ud‐

dannelsens afslutning og registrering m.v. Uddannelser og

erhvervsmæssige kvalifikationer, som Danmark har pligt til

at anerkende i henhold i henhold til Europaparlamentets

og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om an‐

erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende

2005, nr. L 255, side 22, vil også blive sidestillet med den

tilsvarende danske uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 2.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det fremgår af gældende lovens § 14, stk. 4, at for per‐

soner, der ikke opfylder betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 1,

om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af

Det Europæiske Fællesskabs og EØS´ regler om etablering,

arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjeneste‐

ydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne for

registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at

fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det

danske fiskerierhverv.

Der er fastsat regler herom i den gældende bekendtgørelse

nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraf‐

tens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fis‐

keri.

Som følge af den foreslående ændring af tilknytningskra‐

vet i forslagets nr. 2 og nr. 6 foreslås § 14, stk. 4, ophævet.

Til nr. 8

I fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, stilles krav

om, at mindst 2/3 af selskabet skal være ejet af henholdsvis

erhvervsfiskere eller et eller flere selskaber, hvor hele aktie-

eller anpartskapitalen ejes af erhvervsfiskere registreret i

henhold til § 14 eller § 21.

Det følger af den foreslåede ændring i § 1, nr. 8, at i § 16,

stk. 1, ændres i nr. 1 »§ 21, stk. 1, eller« til: »§ 21, stk. 1,«

og i nr. 2, indsættes efter »§ 21, stk. 1«: », eller«.

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Der er tale om en konsekvensændring i § 16, stk. 1, nr.

1, som følge af tilføjelsen af et nyt nr. 3 i bestemmelsen, jf.

forslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Det fremgår af fiskerilovens § 16, at det en betingelse, for

at aktie- og anpartsselskaber kan registreres som erhvervsfi‐

skerselskaber, at mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen

ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter

§ 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,

eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, jf. § 16, stk.

1, nr. 1, som indebærer at mindst 2/3 af kapitalandelene i

et erhvervsfiskerselskab er ejet af erhvervsfiskere, som er

registreret med A-status i Danmark. Der stilles ikke krav

vedrørende ejerforholdet for den sidste tredjedel af kapita‐

landelene i selskabet.

Den anden mulighed for registrering er, hvor selskabet

for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere selskaber, hvor

hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er

registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler

fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold

til § 21, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, nr. 2. § 16, stk. 1, nr. 1 og

2 udtrykker princippet om, at 2/3 af erhvervsfiskerselskaber

skal ejes af personer med tilknytning til fiskerierhvervet –

også benævnt 2/3-kravet. Det vil betyde, at et selskab, som

ejer andele inden for de ovennævnte bundne 2/3 af kapita‐

landelene i et erhvervsfiskerselskab skal være 100 pct. ejet

af erhvervsfiskere med A-status. Der stilles således skærpe‐

de krav til ejerforholdene i ejende selskaber.

Et selskab, som er hjemmehørende i et andet EU-land

eller i et EØS-land, kan i henhold til de selskabsretlige

regler drive virksomhed i Danmark enten ved at stifte et

datterselskab eller drive virksomhed gennem en filial her i

landet. Filialen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og skal

drives fra en adresse i Danmark. Filialen registreres i CVR-

registreret.

Hvis et sådant selskab ønsker at drive selvstændigt er‐

hvervsfiskeri her i landet, skal selskabet herudover være

godkendt som erhvervsfiskerselskab i Danmark i henhold

til den danske fiskerilov. Det betyder, at hvis for eksempel

et svensk fiskeriselskab, som driver virksomhed gennem en

filial her i landet, ønsker at købe fiskefartøjer og kvoter,

skal selskabet først godkendes og registreres som erhvervs‐

fiskerselskab. 2/3 af kapitalandelene i selskabet skal være

ejet af erhvervsfiskere med A-status, og selskabet skal leve

op til fiskerilovens krav til vedtægter m.v. Hvis det pågæl‐

dende selskab for 2/3’s vedkommende eller mere ejes af et

andet selskab, skal det ejende selskab være 100 pct. ejet af

erhvervsfiskere, som er registreret med A-status i Danmark,

ligesom selskabets vedtægter skal leve op til fiskerilovens

krav. Selskabet kan herefter godkendes på lige fod med sel‐

skaber, som har dansk baggrund og betragtes derfor som et

dansk erhvervsfiskerselskab i fiskerimæssig henseende. Ef‐

ter de gældende regler er der alene mulighed for sameje af et

erhvervsfiskerselskab mellem erhvervsfiskere og erhvervsfi‐

skerselskaber med op til 1/3, da 2/3-kravet altid skal være

opfyldt efter reglerne i § 16, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2. Efter

ordlyden af § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, er der således ikke

mulighed for at opfylde 2/3-kravet gennem en kombination

af erhvervsfiskere og selskaber, hvor hele selskabskapitalen

ejes af erhvervsfiskere, som tilsammen ejer 2/3 af aktie-

eller anpartskapitalen – altså en kombination af de nugæl‐

dende § 16, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det følger af den foreslåede ændring af § 1, nr. 9, at §

16, stk. 1, ændres, således at der indsættes et nyt

nr. 3,

hvor

der gives mulighed for at registrere og opretholde registre‐

ring for erhvervsfiskerselskaber, hvor selskabet for mindst

2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er

registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler

fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold

til § 21, stk. 1, og et eller flere selskaber, hvor hele aktie-

eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som

erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør

af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil for eksempel muliggøre sel‐

skabskonstruktion, hvor selskabet for 2/3 vedkommende

ejes af erhvervsfiskere med A-status og et erhvervsfiskersel‐

skab hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer,

der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter

regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse

i henhold til § 21, stk. 1, og hvor ejerskabet for eksempel

fordeler sig med 1/2 på hver side. Ændringen vil dermed

åbne for større fleksibilitet ved fordelingen af ejerskabet af

et erhvervsfiskerselskab mellem aktionærer, der udgøres af

både fysiske personer og erhvervsfiskerselskaber.

Til nr. 10

Det fremgår af fiskerilovens § 17, stk. 1, nr. 1-4, at beret‐

tiget til registrering som bierhvervsfiskere er personer, der

har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en

uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for regi‐

streringen, såfremt de var registreret som bierhvervsfiskere

ved udgangen af 1983, og registreringen er opretholdt, jf.

stk. 1, nr. 1, er registreret som erhvervsfiskere, jf. stk. 1, nr.

2, har tilladelse efter afgørelse af det bierhvervsfiskernævn,

der er nævnt i lovens § 19 til at drive bierhvervsfiskeri i et

nærmere angivet område, jf. stk. 1, nr. 3, eller kan dokumen‐

tere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder

i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998 har

haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning af

fangster opnået ved fritidsfiskeri, jf. stk. 1, nr. 4.

Efter de gældende regler skal bierhvervsfiskere kunne do‐

kumentere, jf. lovens § 17, stk. 4, at mindst 5 pct. af deres

bruttoindkomst ved personlig virksomhed i en periode på

12 måneder stammer fra bierhvervsfiskeri. Ministeren kan

dog give tilladelse til registrering, jf. § 17, stk. 5, hvis de

pågældende kan dokumentere, at de i en periode på 12 sam‐

menhængende måneder inden for de seneste 5 år, hvor de

har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,

har opfyldt indtægtskravet i stk. 4. Desuden kan personer

blive registrerede som bierhvervsfiskere efter lovens § 21,

stk. 1, selv om de ikke opfylder betingelserne i § 17, når

særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor.

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det foreslås, at § 17 nyaffattes, således at en per‐

son er berettiget til registrering som bierhvervsfisker, når

vedkommende har dansk indfødsret, er omfattet af Den

Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejds‐

kraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser

eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, og hvis

vedkommende: inden for de seneste fem år fra ansøgnings‐

tidspunktet har været registreret som erhvervsfisker, jf. den

foreslåede § 17, stk. 1, nr. 1, eller har tilladelse til at drive

erhvervsfiskeri i et nærmere angivet område, jf. § 19, jf. den

foreslåede § 17, stk. 1, nr. 2.

Med forslaget til § 17, stk. 1, vil det fremadrettet kun skal

være muligt for personer at nedskalere fra fuldtids erhvervs‐

fiskere med A-status, jf. lovens § 14, til bierhervsfiskere,

eller at gennem afgørelse truffet i Bierhvervsfiskernævnet,

jf. lovens § 19, at opskalere fra fritidsfisker til bierhvervs‐

fisker. Forslaget indebærer endvidere, at tilknytningskravet

ændres, således at personer omfattet af Den Europæiske

Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie

bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser sidestilles

med personer med dansk indfødsret og personer der har haft

ophold her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år

umiddelbart forud for registreringen, jf. afsnit 2.1-2.1.3. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med nyaffattelsen af § 17, stk. 1, videreføres den gælden‐

de lovs § 17, stk. 1, nr. 2, som omfatter erhvervsfiskere

med A-status, der kan nedtrappe og blive omregistreret som

bierhvervsfiskere som § 17, stk. 1,

nr. 1.

Dog foreslås be‐

stemmelsen udvidet, således at det ikke kun er registrerede

erhvervsfiskere, men også erhvervsfiskere, der har været

registreret inden for de sidste 5 år, der kan blive registreret

som bierhvervsfisker. Den gældende lovs § 17, stk. 1, nr.

3, som omfatter bierhvervsfiskere, som har tilladelse efter

afgørelse fra Bierhvervsfiskernævnet, jf. § 19, til at drive

bierhvervsfiskeri i et nærmere givent område videreføres

som § 17, stk. 1,

nr. 2.

Nyaffattelsen af § 17 indebærer samtidig, at den gældende

lovs § 17, stk. 1, nr. 1 og 4, der omfatter henholdsvis bier‐

hvervsfiskere, der var registreret ved udgangen af 1983, og

registreringen er opretholdt og bierhvervsfiskere der kan do‐

kumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende må‐

neder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998

har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning

af fangster opnået ved fritidsfiskeri, udgår af bestemmelsen,

idet disse ikke længere vurderes at have praktisk relevans

for fiskerireguleringen.

Det foreslås endvidere med forslaget til § 17,

stk. 2,

registrerede bierhvervsfiskere efter § 17, stk. 1, nr. 1 og

2, skal have haft en landingsværdi i det foregående kalen‐

derår på mindst 5.000 kr., dog 2.000 kr. for personer, der

har nået folkepensionsalderen for at kunne opretholde en

registrering. Ændringen vil medføre en forenkling af betin‐

gelserne for at kunne opretholde registreringen, samtidigt

med, at kontrollen af efterlevelsen kan automatiseres, idet

det vurderes, at Fiskeristyrelsen ud fra landingsdata vil kun‐

ne udføre kontrollen af, om registrerede bierhvervsfiskere

opfylder landingskravet i et afsluttet kalenderår.

Med nyaffattelsen af § 17 udgår endvidere den gældende

lovs § 17, stk. 4-6. Indtægtskravet for at opretholde en regi‐

strering i det gældende stk. 4 erstattes af landingsværdikra‐

vet i det foreslåede § 17, stk. 2, jf. ovenfor, mens stykke 5

og 6 i den gældende bestemmelse udgår, idet muligheden for

at fravige landingskravet vil være indeholdt i den foreslåede

ændring af § 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og nærmere

herom under afsnit 2.6.-2.6.3.

Forslaget til forenkling af indtægtskravet fra en periode på

12 måneder til et krav om en vis landingsværdi i det foregå‐

ende kalenderår indebærer endvidere, at personer, der opnår

registrering i et indeværende år, først skal opfylde kravet i

det efterfølgende år. Dette medfører, at bierhvervsfiskerne

først kan kontrolleres for manglende opfyldelse i henhold til

de nye regler ved begyndelsen af 2022.

Bierhvervsfiskere, som er registrerede efter den gældende

lovs § 17, vil fortsat bevare deres registrering forudsat, at de

for kalenderåret 2021 og fremadrettet opfylder kravet om at

have en landingsværdi på 5.000 kr. eller for så vidt angår

personer, der har nået folkepensionsalderen, 2.000 kr. i hvert

kalenderår.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af fiskerilovens § 18, at bierhvervsfiskeri kun

må drives personligt og uden anvendelse af såvel lønnet som

ulønnet arbejdskraft. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

lov nr. 281 af 12. maj 1999, Folketingstidende 1998-99, A,

spalte 2, er det specificeret, at bestemmelsen vedrører selve

fiskeriaktiviteten, og at det af hensyn til sikkerheden til søs

vil være tilladt, at bierhvervsfiskeren får hjælp til at sejle

fartøjet eller at have selskab med om bord.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §

18, at bierhvervsfiskeriet fortsat skal drives personligt, dog

således at det generelt tillades at anvende medhjælp ombord.

Der er således tale om en lempelse i forhold til den gæl‐

dende bestemmelse, idet det ikke tidligere var tilladt for

eksempel at hjælpe med selve redskab- og fangsthåndterin‐

gen, herunder for eksempel til at hive redskaberne ombord,

hvilket det fremover vil være som følge af den foreslåede

ændring. Herudover tilsigtes ikke andre ændringer i forhold

til den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af fiskerilovens § 19, at til endelig admini‐

strativ afgørelse af ansøgninger om tilladelse til at drive

bierhvervsfiskeri, jf. § 17, stk. 1, nr. 3, nedsætter ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri et nævn.

Som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 17, jf. lov‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

forslagets § 1, nr. 10, bliver henvisningen rettet fra nr. 3 til

nr. 2.

Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af

den foreslåede nyaffattelse af § 17, jf. forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 13

Det fremgår af gældende lovs § 21, stk. 1, at ministeren

kan fravige reglerne i §§ 14 og 17 eller regler fastsat i

medfør heraf, og meddele tilladelse til, at personer bliver

registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, når særlige

sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor. Bestem‐

melsen giver ligeledes mulighed for at kunne opretholde

registrering efter §§ 14 og 17 for personer, der ikke længere

kan opretholde betingelserne herfor grundet sociale eller

helbredsmæssige forhold.

Det følger af den foreslåede ændring, at dispensationsad‐

gangen i § 21, stk. 1, udvides således at ministeren for føde‐

varer, landbrug og fiskeri også kan meddele tilladelse til, at

personer bliver registreret eller opretholder en registrering

som erhvervs- eller bierhvervsfiskere efter reglerne i §§ 14

eller 17 i op til 3 år, når den manglende opfyldelse vurderes

at skyldes ekstraordinære udefrakommende begivenheder i

form af havari eller biologisk eller markedsmæssig udvik‐

ling i fiskerierhvervet, selv om betingelserne i §§ 14 og 17

eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der også kan

dispenseres fra kravene til registrering efter §§ 14 og 17

med henvisning til økonomiske forhold, for eksempel i til‐

fælde hvor en fisker, trods beskæftigelse i fiskeriet, ikke op‐

fylder kravet om 60 pct. personlig indkomst fra erhvervsfi‐

skeri, fordi fiskeriaktiviteten har givet underskud eller meget

lavt overskud. Her vurderes det hensigtsmæssigt at kunne

tage for eksempel arbejdsindsatsen i betragtning.

Således kan der meddeles tilladelse til registrering som

erhvervsfisker med A-status med henvisning til at særlige

økonomiske hensyn taler herfor, således at en periode op til

3 år vil kunne accepteres til opfyldelse af indkomstkravet

i § 14 stk. 1, nr. 2, i tilfælde hvor en erhvervsfisker driver

fiskeri med underskud eller meget lavt overskud.

Det vil ikke altid være behov for en dispensation i tilfælde

af havari, idet fiskeren i mange tilfælde ikke vil have anden

konkurrerende beskæftigelse, der tilsiger en fravigelse, især

når evt. understøttelsesydelse i form af dagpenge m.v., vil

tælle med som indkomst fra erhvervsfiskeri, til opfyldelse af

indkomstkravet i § 14, stk. 1, nr. 2.

Tilladelse til opretholdelse i forbindelse med sociale eller

helbredsmæssige forhold, havari, eller når den manglende

opfyldelse vurderes at skyldes biologiske eller markedsmæs‐

sige forhold i erhvervet, vil blive givet i en tidsbegrænset

periode, der dog ikke kan vare længere end op til 3 år,

således at ansøgeren har passende tid til at erstatte det ha‐

varerede fartøj med et nyt eller de biologiske eller markeds‐

mæssige forhold er genetableret, hvorefter vedkommende

igen vil skulle opfylde de almindelige betingelser i § 14, stk.

1, nr. 2, eller § 17, stk. 2. Af samme grund bør dispensation

kun gives ved forhold, der vurderes at være af forbigående

karakter og ikke, såfremt det vurderes usandsynligt, at for‐

holdene vil stabilisere sig inden for en overskuelig tidshori‐

sont.

Som følge af den foreslåede § 1, nr. 4, der kobler kravet

om tilknytning til dansk fiskerihavn med indkomstkravet,

kan udsving i kvoter og markedsforhold gøre det særdeles

vanskeligt at opfylde dette afledte krav, for eksempel i situa‐

tioner hvor ekstraordinære forhold kræver fiskeriaktiviteter

længere fra Danmark, end det var gældende ved tidspunktet

for registreringen som erhvervsfisker med A-status.

Som konsekvens heraf gøres det muligt at give dispen‐

sation fra indkomstkravet og det hertil knyttede krav om

tilknytning til dansk fiskerihavn, således at en registrering

kan opretholdes, når disse forhold gør sig gældende.

Når biologiske eller markedsmæssige forhold gør sig gæl‐

dende, forventes mange fiskere at være i samme situation,

og ansøgning om tilladelser vil derfor kunne behandles sam‐

let i disse tilfælde. Dette forventes at kunne blive tilfældet

ved for eksempel kollaps i visse fiskebestande på grund af

biologiske forhold som iltsvind, eller på grund af markeds‐

mæssige forhold som international handelskonflikt, globale

pandemier, krig, naturkatastrofer m.v.

Fiskerettighederne kan også påvirkes af internationale for‐

hold og priserne kan påvirkes af udsving som følge af

uforudsigelige faktorer, som for eksempel forhøjet markeds‐

udbud af en given fiskeart som følge af ekstraordinære æn‐

dringer i afsætningsmulighederne.

Ved havari forstås motor- eller skroghavari, der sætter

fartøjet ude af drift i en længere periode.

Ved markedsmæssige forhold forstås for eksempel store

fald i priser som følge af store fald i for eksempel efter‐

spørgsel, embargo samt andre usædvanlige markedssituatio‐

ner.

Ved biologiske forhold forstås store fald i en eller flere be‐

stande som følge af iltsvind, overfiskeri, klimaforandringer

m.v.

Alle de ovennævnte situationer og sammenlignelige for‐

hold vil kunne forventes at begrunde, at der bør gives dis‐

pensation.

For at sikre at hovedreglen om en bestemt indkomst fra

fiskeri i § 14 stk. 1, og § 17 stk. 2, fastholdes, vil det med

den foreslåede bestemmelse ikke være muligt at opnå tilla‐

delse til dispensation for mere end 3 år. Fornyet dispensa‐

tion efter udløbet af den første dispensationsperiode tildeles

kun i helt særlige tilfælde. Dispensation på baggrund af ha‐

vari, biologiske eller markedsmæssige forhold, forudsætter

at der er tale om en person der allerede er registeret som

erhvervsfisker med A-status, og som ønsker at bibeholde

denne status. Reglerne for dispensation på grund af sociale

og helbredsmæssige forhold videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Til nr. 14

Det fremgår af fiskerilovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at ud over

det i fiskerilovens § 26 nævnte lystfiskeri, kan personer,

der ikke er registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,

eller som ikke er særligt fiskeriberettiget i henhold til §§ 24

og 25, udøve fritidsfiskeri.

Endvidere fremgår det af fiskerilovens § 27, stk. 1, 2. pkt.,

at ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler

om betingelserne for udøvelsen af fritidsfiskeri, herunder

om de redskaber, der må anvendes ved fritidsfiskeri.

Det følger af den foreslåede ændring af fiskerilovens §

27, stk. 1, at

2. pkt.,

udvides til at også at give ministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af tabte

redskaber fra fritidsfiskere.

Tabte redskaber, eller spøgelsesnet, er betegnelsen for tab‐

te fiskeredskaber, som ikke efterfølgende bjærges.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil

kunne fastsætte regler om indberetning af tabte redskaber fra

fritidsfiskere. Det vil få den virkning, at fritidsfiskere, der

fisker med garn, vil være omfattet af krav om indberetning

af tabte redskaber.

Lovændringen forventes udmøntet i en bekendtgørelse,

hvor fritidsfiskere vil blive forpligtet til at indberette tabte

redskaber på samme måde, som erhvervsfiskere er forpligtet

efter kontrolforordningens artikel 48.

Omfanget af spøgelsesnet (tabte redskaber) vil med den

foreslåede bestemmelse kortlægges i danske farvande både

for fritidsfiskere og erhvervsfiskere.

Med den forventede udmøntning af bemyndigelsen vil

indberetningskravet danne datagrundlag for mængden af

tabte redskaber ved at bruge oplysninger såsom tid og sted,

hvor redskabet er tabt, type af redskab, navn, adresse og

telefonnummer samt type af fiskeri.

Desuden vil den forventede udmøntning indebære, at der

etableres en indberetningsløsning, som vil angive de nøjagti‐

ge koordinater for, hvor redskabet er tabt.

Endvidere vil den forventede udmøntning få den virkning,

at indberetningen vedrørende tabte redskaber fremadrettet

vil kunne ske digitalt, for eksempel gennem en app.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af fiskerilovens § 32, stk. 4, 1. pkt., at langs

alle kyststrækninger er det hele året forbudt i en afstand af

100 m fra lavvandslinjen at anvende nedgarn.

Bestemmelsen i den nuværende udformning indebærer,

at fiskeri med nedgarn er forbudt 100 m fra lavvandslin‐

jen. Bestemmelsen er dog i praksis blevet fortolket således,

at fiskeri med nedgarn er forbudt 100 m og derunder fra

lavandslinjen.

Med den foreslåede ændring af § 32, stk. 4, 1. pkt., tyde‐

liggøres det, at fiskeri med nedgarn er forbudt 100 m og

derunder fra lavvandslinjen.

Forslaget vil medføre, at lovens ordlyd vil være i overens‐

stemmelse med intentionerne bag den gældende § 32, stk.

4, 1. pkt., om at forbyde fiskeri med nedgarn 100 m og

derunder fra lavandslinjen. Der tilsigtes med præciseringen

ikke ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til nr. 16

Det er ikke tilladt at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt

fiskeri, medmindre fartøjet er registreret med fiskerilicens i

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og samtidig

er registreret i Erhvervsministeriet, jf. fiskerilovens § 38,

stk. 1.

Fiskerilicens, som udstedes efter regler, der er fastsat i

medfør af § 38, stk. 2, kan kun udstedes for fartøjer, der

for 2/3’s vedkommende ejes af personer, der er registreret

som berettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri

i medfør af §§ 14 eller 17 eller efter regler fastsat i medfør

heraf eller i henhold til fiskerilicens efter § 21, stk. 1. I

henhold til lovens § 21, stk. 1, og § 22 kan der undtages fra

kravene i §§ 14 og 17.

Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1083 af

30. oktober 2019 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæs‐

sigt fiskeri i saltvand som nævnt i § 8.

Det vurderes, at betingelserne for at kunne opretholde en

fiskerilicens til et fiskefartøj, jf. lovens § 38, stk. 3, også

fremadrettet kan være relevante at stille som betingelse for

opretholdelse af registreringen som erhvervsfisker med A-

status, jf. § 14, stk. 1.

Gældende lovs § 38, stk. 3, indeholder i dag hjemmel til

at fastsætte regler om, at fiskeriet drives således, at der er

reel forbindelse til dansk fiskerihavn som betingelse for at

udstede fiskerilicens til fiskefartøjer. Det vurderes, at betin‐

gelserne for at kunne udstede og opretholde en fiskerilicens

til et fiskefartøj, jf. lovens § 38, stk. 3, vil skulle udmøntes i

overensstemmelse med udmøntning af tilknytningskravet i §

14.

Af hensyn til konsekvent anvendelse af lovens begreber

ændres § 38, stk. 3 således, at der henvises til ”reel tilknyt‐

ning” i stedet for ”reel forbindelse” i overensstemmelse med

§ 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af fiskerilovens § 39, stk. 3, at ministeren kan

dispensere fra kravene i § 39, stk. 1 og 2, for en nærmere af‐

grænset periode, hvis et fartøj overtages som led i gældsfyl‐

destgørelse, i forbindelse med erhvervsmæssig handel med

fartøjer eller hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af

uskiftet bo.

Fiskerilovens § 39 fastlægger, hvem der kan eje fiskefar‐

tøjer, som anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Fiskefartø‐

jer skal være registreret i Dansk Skibsregister, jf. lovens §

38, stk. 1, for at kunne benyttes til at drive erhvervsmæssigt

fiskeri. Dette kræver, jf. § 39, stk. 1, at ejeren er udstyret

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

med en fiskerilicens til fartøjet. Fiskerilicens, som udstedes

efter regler, der er fastsat i medfør af § 38, stk. 2, kan kun

udstedes for fartøjer, der for 2/3’s vedkommende ejes af per‐

soner, der er registreret som berettigede til at drive erhvervs-

eller bierhvervsfiskeri i medfør af §§ 14 eller 17 eller efter

regler fastsat i medfør heraf eller i henhold til fiskerilicens

efter § 21, stk. 1. I henhold til lovens § 21, stk. 1, og § 22

kan der undtages fra kravene i §§ 14 og 17.

Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er

registreret i medfør af § 16, stk. 1 og 2, til selvejende uddan‐

nelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a, og

til frivillige kystfiskerforeninger, som er godkendt i medfør

af § 16 b. Hvis et fartøj skifter ejer, bortfalder fiskerilicensen

til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, jf. lovens

§ 39, stk. 2, hvis den nye ejer ikke opfylder betingelserne

i stk. 1. Fiskerilicens bortfalder endvidere, hvis de personer

eller selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere opfylder betin‐

gelserne i stk. 1.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 39,

stk. 3,

at ministeren, i stedet for at give konkrete dispensationer

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at personer

og selskaber, der overtager fartøjer som led i gældsfyldest‐

gørelse, i forbindelse med erhvervsmæssig handel eller ved

arv eller uskiftet bo, kan opretholde registrering i Dansk

Skibsregister.

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen forventes an‐

vendt til i bekendtgørelse til at fastsætte nærmere regler for

pengeinstitutters overtagelse af fartøjer i forbindelse med

gældsfyldestgørelse, skibsmægleres overtagelse i forbindel‐

se med erhvervsmæssig handel med fartøjer eller arvingers

overtagelse i forbindelse med dødsfald. Der vil kunne sættes

betingelser om, hvor lang tid indehaveren af fartøjet kan

opretholde registreringen af fartøjet, eller for eksempel be‐

tingelser om, at indehaveren af fartøjet, som led i gældsfyl‐

destgørelsen vil kunne udleje fartøjet til en erhvervsfisker

med A-status, jf. lovens § 14, stk. 1, til et erhvervsfiskersel‐

skab, jf. lovens § 16, stk. 1, eller til en bierhvervsfisker, jf.

lovens 17, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af fiskerilovens § 54, stk. 1, at alle, der ud‐

øver lystfiskeri skal have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget

herfra er dog personer under 18 år og personer, der har

ret til at oppebære folkepension. For at oppebære ret til

folkepension, skal personen være i folkepensionsalderen,

have dansk indfødsret og bopæl i riget eller hyre på dansk

skib. Reglerne om dansk indfødsret og bopæl i riget eller

hyre på dansk skib gælder ikke i visse tilfælde. Disse regler

findes i kapitel 1 i pensionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

983 af 23. september 2019.

Retten til at oppebære folkepension er betinget af, at per‐

sonen har dansk indfødsret (statsborgerskab), jf. pensionslo‐

vens § 2, stk. 1. Dette gælder dog ikke personer, der har

haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte

15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddel‐

bart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives

ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal bopælskravene

være opfyldt ved folkepensionsalderen, jf. pensionslovens

§ 2, stk. 2, nr. 1. Det gælder heller ikke udlændinge, som

har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i

udlændingeloven, jf. pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 2. Retten

til at oppebære folkepension er også betinget af, at personen

har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, jf. pensi‐

onslovens § 3, stk. 1. Pensionsloven suppleres af EU-regler,

der koordinerer medlemsstaternes sociale sikringsordninger.

Fritagelse for at betale lystfiskertegn forudsætter efter ord‐

lyden i den gældende bestemmelse i § 54, at vedkommende

har ret til at oppebære folkepension. Det vurderes, at be‐

stemmelsen forskelsbehandler ikke-danske statsborgere, og

at kravet rejser spørgsmål i forhold til EU-rettens diskrimi‐

nationsforbud i forhold til EU- og EØS-borgere, jf. TEUF-

traktatens art. 18.

Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 1,

pkt.,

at der i stedet for kravet om ret til at oppebære folke‐

pension, fastsættes et krav om opnåelse af alder svarende til

den, der giver ret til at oppebære folkepension.

Forslaget vil have den virkning, at alle personer, der har

nået folkepensionsalderen, vil blive fritaget fra kravet om

lystfiskertegn og således kunne udøve lystfiskeri uden tegn.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 19

Fiskerilovens § 112 c, stk. 1, indeholder bemyndigelse for

ministeren for fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler

om, at kommunikation i henhold til bestemmelser i Den

Europæiske Unions forordninger om en EF-ordning, der

skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og

ureguleret fiskeri (såkaldt IUU-fiskeri), skal foregå digitalt

mellem ministeren og virksomhederne.

Efter § 112 c, stk. 2, kan der fastsættes regler om digital

kommunikation, for eksempel om anvendelse af bestemte

digitale formater og om digital signatur. Bestemmelsen sik‐

rer, at afsender- og modtagersystemerne kan tale sammen

og at borgeren eller virksomheden kan identificeres med

fornøden sikkerhed.

§ 112 c, stk. 3, giver ministeren eller den ministeren be‐

myndiger dertil mulighed for at udstede dokumenter uden

en personlig underskrift, herunder selve afgørelsen, med

samme retsvirkning som underskrevne dokumenter.

§ 112 c, stk. 4, indeholder bemyndigelse for ministeren til

at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,

der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek‐

tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse

af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger hertil, som afsender.

§ 112 c, stk. 5, fastslår, hvornår en digital meddelelse må

anses for at være kommet frem til adressaten for meddelel‐

sen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Meddelelsen

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

anses for at være kommet frem til adressaten for meddelel‐

sen, når den er tilgængelig for adressaten.

Det følger af den foreslåede ændring af § 112 c,

stk. 1,

bemyndigelsen udvides, således at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunika‐

tion i henhold til regler udstedt i medfør af lovens § 35,

stk. 2, skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhe‐

derne.

Fiskerilovens § 35, stk. 2, bemyndiger ministeren til at

fastsætte regler om øvre grænser for det samlede ejerskab af

kvoteandele.

Den foreslåede udvidelse vil har den virkning, at ministe‐

ren i medfør af den gældende lovs § 112 c, stk. 2, kan

fastsætte de nærmere regler om digital kommunikation i

forbindelse med krav om indberetning i medfør af regler ud‐

stedt efter § 35, stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte

IT-systemer, særlige digitale formater, digitale signaturer el‐

ler lignende. Den foreslåede udvidelse har endvidere den

virkning, at Fiskeristyrelsen kan udstede dokumenter uden

en personlig underskrift, herunder afgørelser truffet i hen‐

hold til reglerne, med samme retsvirkning som underskrevne

dokumenter, jf. § 112 c, stk. 3, samt at det bliver muligt

at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,

der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek‐

tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse

af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger hertil, som afsender, jf. 112 c, stk.

4. Meddelelser i henhold til regler udstedt i medfør af lovens

§ 35, stk. 2, vil anses for at være kommet frem, når de er

tilgængelig for adressaten, jf. § 112 c, stk. 5.

I forbindelse med udvidelse af pligten til at indberette og

kommunikere digitalt er det forudsat, at der i et begrænset

omfang kan gøres undtagelse fra denne pligt, for eksempel

på baggrund af funktionsnedsættelse, psykiske lidelser m.v.

Det vil derfor være muligt at opnå dispensation fra kravet

om digital kommunikation ved ansøgning herom.. For ek‐

sempel kan der i en overgangsperiode være behov for at

fastsætte regler om at undtage ejere af visse mindre fartøjer

fra pligten til digital indberetning, hvis de af helt særlige

grunde, som for eksempel funktionsnedsættelse, psykiske

lidelser m.v., ikke har mulighed for at anvende digital kom‐

munikation. Det vil således ved ansøgning være muligt at

opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation.

Det er hensigten at bemyndigelsen i § 35, stk. 2, skal ud‐

nyttes til at fastsætte regler på kvotekoncentrationsområdet,

hvor økonomiske mellemværende mellem erhvervsfiskere,

skal tælle med som B-kvoter, som tillægges den fisker, der

har direkte eller indirekte har ydet lån eller stillet sikkerhed

for en anden fisker.

Til nr. 20

Efter fiskerilovens § 117, stk. 1, påhviler det ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri at kontrollere overholdel‐

se af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i §

10 nævnte EU-retsakter om fælles fiskeripolitik. Kontrollen

sker efter reglerne i fiskerilovens kapitel 20 om afgivelse

og behandling af oplysninger og kapitel 22 om kontrol og

tilsyn.

Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel for fiskeri‐

kontrollen til at anvende kontrolpunkter for den fysiske kon‐

trol til søs og den fysiske kontrol til søs gennemføres efter

gældende praksis ved at fiskerikontrollen sejler frem til det

fiskefartøj, som skal kontrolleres.

Gennemførelse af den fysiske fiskerikontrol til søs

sker i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr.

1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-

kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reg‐

lerne i den fælles fiskeripolitik, EU-Tidende 2009, nr. L

343, side 1 (herefter kontrolforordningen) og Kommission‐

ens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april

2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning

med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles

fiskeripolitik, EU-Tidende 2011, L 112, s. 1 (herefter gen‐

nemførelsesforordningen).

Kontrolforordningen indeholder i forordningens afsnit VII

regler om gennemførelse af fysisk kontrol (inspektioner),

herunder, at inspektioner skal foretages på en sådan måde,

at de forstyrrer fartøjet og dets aktiviteter m.v. mindst mu‐

ligt. Gennemførelsesforordningen indeholder bl.a. i forord‐

ningens afsnit VI, afdeling 2, nærmere regler om gennemfø‐

relse af kontrol (inspektioner) til søs, herunder artikel 103

om bording af fiskefartøjer, hvorefter fiskerikontrollen, når

de går om bord eller fra borde, som med visse undtagelser

ikke kan kræve, at fiskefartøjet skal standse eller manøvrere

fartøjet, når det er i gang med at fiske, eller indstille udsæt‐

ningen eller indhalingen af fiskeredskaber. Efter forordnin‐

gens artikel 104 må en inspektion som udgangspunkt højst

vare fire timer.

Målsætninger for kontrol og håndhævelse af EU’s fælles

fiskeripolitik er fastlagt i artikel 36 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december

2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forord‐

ning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophæ‐

velse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.

639/2004 samt Rådets afgørelse nr. 2004/585/EF, EU-Tiden‐

de 2013, nr. L 354, side 22 (grundforordningen).

Blandt målsætningerne kan fremhæves, at kontrol og

håndhævelse af den fælles fiskeripolitik skal sikres gennem

en effektiv EU-fiskerikontrolordning, herunder bekæmpelse

af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiske‐

ri). Det fremgår endvidere af artikel 36, stk. 3, at medlems‐

staterne træffer passende foranstaltninger for at sikre kon‐

trol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres

inden for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde, her‐

under indførelse af sanktioner, der er effektive, står i rime‐

ligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Kontrolforordningen og gennemførelsesforordningen in‐

deholder ikke nærmere regler om fastlæggelse af selve posi‐

tionen (kontrolpunktet) for kontrollen til søs i de havområ‐

der, hvor der føres kontrol.

Det er således overladt til de nationale myndigheder in‐

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

den for rammerne af grundforordningen, kontrolforordnin‐

gen og gennemførelsesforordningen at anvende de kontrol‐

redskaber, som findes mest velegnende til kontrol med det

relevante fiskeri.

Med forslaget til § 124 a foreslås det, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler

om kontrolpunkter til søs til kontrol i henhold til loven,

regler fastsat i medfør af loven og de i § 10 nævnte EU-rets‐

akter.

Anvendelse af et kontrolpunkt til søs indebærer, at et

fartøj indkaldes til kontrol på en af kontrolmyndigheden

defineret position, som befinder sig på samme rute, hvor

fartøjet sejler, og således at kontroltidspunktet fastsættes til

efter fartøjet er færdig med at fiske.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i lyset af den aktu‐

elle situation i Nordsøen og Skagerak og den foreslåede

hjemmel skal således gøre det muligt at etablere kontrol‐

punkter til søs, der giver mulighed for at styrke kontrollen

med misrapportering af fangster fra et fangstområde til et

andet.

Den foreslåede bemyndigelse vil således kunne anvendes

alle steder, hvor der er indikationer om manglende overhol‐

delse af fiskerireglerne og hvor der er behov for skærpet

kontrol. Dette omfatter misrapportering af fangster i forbin‐

delse med farvandskifte, fiskeri i lukkede områder, i en

forbudsperiode, uden at have en kvote, eller efter at have

opbrugt sin kvote eller ud over en tilladt dybde, fiskeri

direkte efter en bestand som der er indført fiskeristop eller

fiskeriforbud på, slukning af VMS/AIS m.v.

VMS er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskefar‐

tøjer, der regelmæssigt sender data til fiskerimyndighederne

om fartøjers position, kurs og fart.

AIS er et fartøjsovervågningssystem, der bruges til at for‐

bedre sikkerheden til søs, som giver fartøjer mulighed for at

udveksle data om identitet, position, kurs og fart med andre

fartøjer i nærheden og med myndighederne til lands.

Desuden vil den nye bemyndigelse kunne anvendes, når

fartøjer indkaldes til kontrol på en position som er hensigts‐

mæssig i forhold til fartøjets og kontrolfartøjets individuel‐

le placering samt de aktuelle vejrforhold, herunder dårligt

vejr. Indkaldelse til kontrol på en defineret position vil såle‐

des skulle udføres mindst muligt indgribende for fartøjerne i

relation til transporttid til og fra kontrolpunktet, og sejltiden

for fiskefartøjet forventes i gennemsnit ikke at blive forøget

med mere end 1 time.

Der påtænkes en proportionel kontrol af alle fartøjer, uan‐

set flagstaten, og kontrollen vil blive tilrettelagt på en sådan

måde, at den finder lige anvendelse på fiskere fra Danmark,

andre medlemslande samt tredjelande på en ikke-diskrimi‐

nerede vis.

Den foreslåede bemyndigelse til ministeren forventes ak‐

tuelt at blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil fastsæt‐

te de nærmere regler om fartøjsmålgruppen, placering af

kontrolpunkter til søs samt planlægning og indkaldelse til

kontrol med henblik på at kontrollere misrapportering af

fangster fra et fangstområde til et andet, aktuelt Skagerak/

Nordsøen- området.

Fartøjsmålgruppen for kontrollen vil være fartøjer, der

driver fiskeri i flere fangstområder på samme fangstrejse, da

dette er en forudsætning for at kunne misrapportere fangst‐

område.

Der vil kunne fastsættes straf, i form af bøde for overtræ‐

delse eller forsøg på overtrædelse af pligten til at møde frem

til kontrol ved kontrolpunktet, i en bekendtgørelse, som vil

udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 124 a,

jf. fiskerilovens § 130, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐

mærkninger pkt. 2.11.-2.11.3.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Til § 3

Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne

og Grønland, jf. lovens § 143, stk. 1.

Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for

overtrædelse af visse EU-forordninger, også når de er begået

på Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører over‐

trædelser af de pågældende EU-forordninger under dansk

straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er

begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en

person, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborger‐

skab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende

på Færøerne eller i Grønland.

De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov ve‐

drører ikke de forhold, der er omfattet af de EU-forordnin‐

ger, der nævnes i lovens § 143, stk. 2, og som skal forebyg‐

ge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret

fiskeri (IUU).

Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for

Færøerne og Grønland.

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts

2019, som ændret ved lov nr. 558 af 7. maj 2019 og lov nr.

559 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 1, nr. 1 og 2,

§ 16, stk. 2,

nr. 1,

udgår »efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,«.

§ 11.

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må

kun drives af

1) erhvervsfiskere med A-status registreret efter § 14, stk.

1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter

tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,

2) - 6) ---

Stk. 2-4.

---

§ 16.

Aktie- og anpartsselskaber kan registreres som beret‐

tiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, når

1) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af person‐

er, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.

1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter

tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, eller

2) selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere

selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af per‐

soner, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.

1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter

tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.

Stk. 2.

Registrering kan kun ske, når vedtægterne indehol‐

der bestemmelser om, at

1) aktier og anparter svarende til ⅔ af selskabskapitalen kun

kan udstedes eller overdrages til eje eller pant til personer

og selskaber, der er registreret af ministeren for fiskeri og

ligestilling som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri

efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,

eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,

2) - 5) ---

Stk. 3-5.

---

§ 14.

Personer er berettiget til at blive registreret som

erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at

1) de har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet

i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for

registreringen,

2) de har været beskæftigede med erhvervsfiskeri i de fore‐

gående 12 måneder, jf. stk. 2, og

3) mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst ved personlig virk‐

somhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfi‐

skeri, jf. stk. 3.

§ 14, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »dansk indfødsret«:

», er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler

om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveks‐

ling af tjenesteydelser«, og efter »registreringen,« indsættes:

»og«.

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 14, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, ændres »bruttoind‐

komst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måne‐

der stammer fra erhvervsfiskeri« til: »personlige indkomst

i de foregående 24 måneder stammer fra personlig arbejds‐

indsats på et fiskefartøj med reel tilknytning til dansk fiske‐

rihavn«.

§ 14, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Registrerede erhvervsfiskere efter stk. 1, skal for

at opretholde registeringen kunne dokumentere, at kravet

Stk. 2.

Personer, der er beskæftigede om bord på et dansk

indregistreret fiskefartøj, skal som dokumentation for opfyl‐

delsen af kravet i stk. 1, nr. 2, forudanmeldes hos ministe‐

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Den pågældende er

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

herefter registreret som erhvervsfisker med B-status. Mini‐

steren kan fastsætte regler herom, herunder regler om krav

til dokumentationen for den forudgående beskæftigelse som

nævnt i stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke har

fundet sted på dansk indregistreret fiskefartøj.

Stk. 3.

Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig

virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, bortses fra indtægter fra borger‐

ligt ombud. Desuden bortses fra indtægter fra folkepension

for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var

registreret som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i

fiskeriets organisationer, fra ansættelse på redningsstationer

og fra offentlige hverv ligestilles med bruttoindkomsten fra

erhvervsfiskeri for personer, der tidligere har været beskæfti‐

get med erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 4.

For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk.

1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfat‐

tet af Det Europæiske Fællesskabs og EØS´ regler om eta‐

blering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af

tjenesteydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne

for registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om,

at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det

danske fiskerierhverv.

i stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og at mindst 60 pct. af deres

personlige indkomst de foregående 12 måneder stammer

fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj eller fra anden

personlig arbejdsindsats i fiskeriet med reel tilknytning til

dansk fiskerihavn.«

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »bruttoindkomst ved person‐

lig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3,« til: »personlig indkomst, jf.

stk. 1, nr. 2,« og i

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »bruttoindkomsten

fra erhvervsfiskeri for personer,« til: »indtægter fra personlig

arbejdsindsats på et fiskefartøj, jf. stk. 1, nr. 2, for person‐

er,«.

§ 14, stk. 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere regler om reel tilknytning til dansk fiske‐

rihavn og om personlig indkomst, der stammer fra anden

personlig arbejdsindsats i fiskeriet.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om, at personer

i forbindelse med relevant uddannelse kan registreres og

opretholde registreringen som erhvervsfisker med A-status,

selvom betingelserne i stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.«

§ 16.

Aktie- og anpartsselskaber kan registreres som beret‐

tiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, når

1) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af person‐

er, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.

1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter

tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, eller

2) selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere

selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af per‐

soner, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.

1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter

tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.

§ 16, stk. 1, nr. 1, ændres

»§ 21, stk. 1, eller« til: »§ 21,

stk. 1,« og i

nr. 2

indsættes efter »§ 21, stk. 1«: », eller«.

Stk. 2-5.

---

§ 17.

Berettiget til registrering som bierhvervsfiskere er

personer, der har dansk indfødsret eller har haft bopæl her

i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart

forud for registreringen, såfremt de

§ 16, stk. 1,

indsættes som

nr. 3:

»3) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af person‐

er, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1,

efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladel‐

se i henhold til § 21, stk. 1, og af et eller flere selskaber,

hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er

registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler

fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold

til § 21, stk. 1.«

10.

§ 17

affattes således:

»§

17.

En person er berettiget til registrering som bier‐

hvervsfisker, når vedkommende har dansk indfødsret, er

omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om eta‐

blering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af

tjenesteydelser eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt

periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

og hvis vedkommende:

1) var registreret som bierhvervsfiskere ved udgangen af

1983, og registreringen er opretholdt,

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

2) er registreret som erhvervsfiskere,

3) har tilladelse efter afgørelse af det i § 19 omtalte nævn til

at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område eller

4) kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhæn‐

gende måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1.

oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover

fra omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri.

Stk. 2.

Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte

regler om, at der efter ansøgning kan meddeles tilladelse til,

at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan regi‐

streres som bierhvervsfiskere, såfremt de kan dokumentere

på anden måde at have erhvervet kendskab til erhvervsmæs‐

sigt fiskeri.

Stk. 3.

For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk.

1 om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet

af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering,

arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjeneste‐

ydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne for

registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at

fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det

danske fiskerierhverv.

Stk. 4.

Bierhvervsfiskere, som er registreret i henhold til

stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, eller i henhold til tilladelse efter stk.

2, skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst

5 pct. af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de

foregående 12 måneder stammer fra bierhvervsfiskeri. Ved

beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed

bortses fra indtægter fra folkepension for personer, der før

opnåelsen af retten til folkepension var registreret som bier‐

hvervsfiskere eller erhvervsfiskere.

Stk. 5.

Ministeren kan give tilladelse til, at registrerede

bierhvervsfiskere, som ikke opfylder kravet i stk. 4, kan

opretholde registreringen som bierhvervsfisker, hvis de på‐

gældende kan dokumentere, at de i en periode på 12 sam‐

menhængende måneder inden for de seneste 5 år, hvor de

har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,

har opfyldt indtægtskravet i stk. 4.

Stk. 6.

Opretholdelse af registrering efter stk. 5 er betin‐

get af, at den pågældende senest 14 måneder efter, at der

er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering efter

stk. 5, dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har været

opfyldt i en periode på 12 måneder efter udstedelsen af

tilladelsen. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i

5 år fra tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse efter

stk. 5.

§ 18.

Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden

anvendelse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp.

§ 19.

Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger

om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri, jf. § 17, stk. 1, nr.

3, nedsætter ministeren for fiskeri og ligestilling et nævn

Stk. 2-4.

---

1) inden for de seneste fem år fra ansøgningstidspunktet har

været registreret som erhvervsfiskere, eller

2) har tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere

angivet område, jf. § 19.

Stk. 2.

Bierhvervsfiskeres fiskeri skal for at opretholde en

registrering efter stk. 1, nr. 1 eller 2, have fiskeri med en lan‐

dingsværdi på mindst 5.000 kr. i det forudgående kalenderår,

dog 2.000 kr. for personer, der har nået folkepensionsalde‐

ren.«

11.

§ 18

ændres »må kun« til: »skal«, og »og uden anven‐

delse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp« ændres til: »,

dog kan anvendes medhjælp om bord.«.

12.

§ 19 stk. 1,

ændres »nr. 3« til: »nr. 2«.

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

§ 21.

Ministeren for fiskeri og ligestilling kan, selv om

betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør her‐

af ikke er opfyldt, meddele tilladelse til, at personer bliver

registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, når særlige

sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor.

Stk. 2.

---

§ 27.

Ud over det i § 26 nævnte lystfiskeri kan personer,

der ikke er registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,

eller som ikke er særligt fiskeriberettiget i henhold til §§ 24

og 25, udøve fritidsfiskeri. Ministeren for fiskeri og ligestil‐

ling kan fastsætte regler om betingelserne for udøvelsen af

fritidsfiskeri, herunder om de redskaber, der må anvendes

ved fritidsfiskeri.

Stk. 2.

§ 32.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Langs alle kyststrækninger er det hele året forbudt

i en afstand af 100 m fra lavvandslinjen at anvende ned‐

garn. Ministeren kan fastsætte regler om afvigelser i afstan‐

den fra kysten og forbudsperioden.

§ 38.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ministeren fastsætter regler om, at udstedelse og

opretholdelse af fiskerilicens i henhold til stk. 2 er betinget

af, at fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til

dansk fiskerihavn.

Stk. 4.

---

§ 39.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og

2 for en nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overta‐

ges som led i gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med

erhvervsmæssig handel med fartøjer. Ministeren kan endvi‐

dere meddele undtagelse, hvis ejerskiftet sker ved arv eller

overtagelse af uskiftet bo.

Stk. 4-5.

---

§ 54.

Alle, der udøver lystfiskeri, jf. § 26, skal have gyl‐

digt lystfiskertegn. Undtaget herfra er personer under 18 år

og personer, der har ret til at oppebære folkepension.

Stk. 2-3.

---

§ 112 c.

Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte

regler om, at kommunikation i henhold til bestemmelser i

Den Europæiske Unions forordninger om en EF-ordning,

der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret

og ureguleret fiskeri, skal foregå digitalt mellem ministeren

og virksomhederne.

Stk. 2-5.

---

13.

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »sociale,«: »økonomiske«,

og efter »taler herfor« indsættes: », eller opretholder en regi‐

strering i op til 3 år, når den manglende opfyldelse vurderes

at skyldes havari, biologiske- eller markedsmæssige forhold

i erhvervet«

14.

§ 27, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »ved fritidsfiskeri«:

», samt om indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiske‐

re.«

15.

§ 32, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »i en afstand af 100

m«: »og derunder«.

16.

§ 38, stk. 3,

ændres »forbindelse« til: »tilknytning«.

17.

§ 39, stk. 3,

ændres »kan meddele« til: »kan fastsætte

regler om«.

18.

§ 54, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »ret til at oppebære folke‐

pension« til: »nået folkepensionsalderen«.

19.

§ 112 c, stk. 1,

indsættes efter »kommunikation i hen‐

hold til«: »regler udstedt i medfør af § 35, stk. 2, og«.

20.

Efter § 124 indsættes:

»§ 124 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte nærmere regler om kontrolpunkter til søs til

L 181 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kontrol i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven

og de i § 10 nævnte EU-retsakter.«