Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 180 Bilag 1
Offentligt
2341283_0001.png
AquaCircle er:
Miljø- og Fødevareministeriet
[email protected]
Brancheforening for leverandører af kompo-
nenter, anlæg, foder, serviceydelser og viden til
akvakultursektoren.
Det danske ’spejl’ af Eu opean A uacultu e
Technology & Innovation Platform (EATIP)
Medlem af Landbrug & Fødevarer
Pligtgårdsvej 22
DK- 2660 Brøndby Strand
Kontor: (+45) 43 54 41 31
Mobil: (+45) 40 22 22 60
[email protected]
www.aquacircle.org
Att.:
[email protected]
7. december2020
Vedr.:
Udkast til lovforslag om ændring af N-indfasning til akvakulturerhvervet
Tak for udkast til lovforslag om ændring af N-indfasning til akvakulturerhvervet, hvortil
AquaCircle har følgende bemærkninger.
AquaCircle støtter forslaget om at samle de to puljer i én pulje. Imidlertid anføres det
i lovforslaget, at den fulde resterende mængde kvælstof ikke forventes ansøgt, tilladt
og efterfølgende udmøntet i øget produktion bl.a. fordi en stor mængde af kvælstoffet
er geografisk spredt ud i mindre mængder og i områder, hvor der ikke er nogen eksi-
sterende dambrugsproduktion.
Ministeriet har tidligere rettet en forespørgsel til aktører i branchen om forventninger
til N-udledning/tilladelser ved etablering af avancerede landbaserede anlæg.
AquaCircle har ikke modtaget et resultat af denne forespørgsel og må den denne bag-
grund spørge hvorpå fastlæggelsen af en pulje på 80 tons kvælstof hviler?
AquaCircle noterer sig, at der kun er et havområde (Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb
og Grådyb (107, 111, 120, 121) hvor der er et N-råderum på over 35 tons.
Herudover er der kun 4 områder med et råderum på mere end 20 tons.
Ved en gennemga
g af liste over ”Restere de N fra sa let pulje til la dbaseret
akvakulturanlæg i N-I
dfas i g ord i ge ”
er det tydeligt, at der et samlet råderum
på 132 tons, når vandområder med et råderum på mere end 20 tons hver summeres.
På den baggrund mener AquaCircle, at den tilgængelige N-kvote kunne ligge højere
end de angivne 80 tons, nemlig de nævnte 132 tons. Det er jo under alle omstændig-
heder tilsynsmyndighederne, der skal ansøge om anvendelse af N-kvoterne
–
og det
formodes, at disse (kommunerne) vil være bedst egnet til at vurdere udnyttelsesef-
fekten af N-kvoterne i relation til mængden af produkt (fisk) der kan produceres på
den givne mængde N, så kvoterne udnyttes mest rationelt.
I forbindelse med høring om kommende ny Dansk Akvakulturstrategi har AquaCircle i
øvrigt indstillet, at de tilgængelige N-kvoter administreres lokalt
i e ”revolvi g fu d”.
På denne måde kan nyetablerede RAS-anlæg/moderniserede Model-dambrug tildeles
1
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0002.png
en N-kvote i en begrænset tidsperiode, f.eks. 3-5
år, for at ”tri
e” a lægget og ibrug-
tage nye innovative vandrensningsmetoder, der kan nedbringe det miljømæssige af-
tryk.
Det er klart, at de enkelte anlæg under en sådan ordning skal moniteres af de lokale
tilsynsmyndigheder (kommunerne) og, at dette kun vil være aktuelt når anlæg admi-
istreres på ”udleder-ko trol”.
Når ”i dkøri gsfase ” er
gennemført, tilbageføres N-kvoten til brug for andre nye/mo-
derniserede RAS-anlæg.
AquaCircle anbefaler også i denne høri
g, at der etableres ”revolvi g fu ds” for ud yt-
telse af de tilgængelige N-kvoter.
På ovenstående baggrund anbefaler AquaCircle, at tilsynsmyndighederne, når de sø-
ger Ministeriet om anvendelse af N-kvoter, overfor Ministeriet dokumenterer effekten
ved anvendelse af den påtænkte N-kvote, altså en angivelse af forventet produktions-
mængde per anvendt N-mængde.
På denne måde vil Ministeriet kunne danne sig et overblik over effektiviteten af kom-
mende nye anlæg og kunne sammenligne kommunernes prioriteringer af samme,
hvorfor et erfaringsgrundlag vil kunne stilles til rådighed for kommunernes fremtidige
arbejde på dette emne.
Resultater fra en sådan ordning vil også kunne stilles offentligheden til rådighed, så
kommende ansøgere kan danne sig et indtryk over de krav og forventninger der måtte
skulle opfyldes før etablering muliggøres.
En sådan ordning vil derfor samtidig kunne virke som incitament for optimering af
fremtidige fiskeopdrætsanlægs indretning med henblik på vandrensningseffektivitet
og styrke innovative udviklingspotentialer.
Med de bedste hilsner
Jesper Heldbo
Sekretariatet
Tel:
(+45) 43 54 41 31
Mobil:
(+45) 40 22 22 60
[email protected]
www.aquacircle.org
Brancheforening for leverandører af anlæg, komponenter, foder, serviceydelser og viden til akvakultursektoren
.
2
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0003.png
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0004.png
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0005.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
(Sendt elektronisk:
[email protected]
cc
[email protected])
Vingsted, den 6. december 2020
Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug) journal nr. 2020-8956:
Indledningsvis vil vi takke for tilsendte, samt muligheden for at kunne afgive høringssvar.
Dannmarks Sportsfiskerforbund vil gerne rose Miljøminister Lea Wermelin for fremsættelse og
vedtagelse af L 55
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
med ophævelse af
bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug.
Der skal også lyde en tak til de partier der stemte for lovforslaget.
Med fremsendte udkast til lovforslag er traditionelle havbrug ikke længere omfattet af N-
indfasningsordningen, og tildeling af kvælstof i 2021 det skal kun være muligt for miljø- og
ressourceeffektive dambrug. Dette finde vi rigtig fornuftigt af hensyn til vores vandmiljø.
DSF vil henlede opmærksomheden på at vi skal sikre, at vi kan opfylde og gennemføre de politiske
pejlemærker, vi er blevet præsenteret for i forbindelse med udarbejdelse af en kommende ny
Akvakulturstrategi. Dette vil kræve rammer der tilgodeser RAS-anlæg til marint opdræt.
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0006.png
Danmarks kystvande er i en dårlig økologisk tilstand
De fleste danske kystvande er ikke i god økologisk tilstand. Hovedårsagen er for store tilførsler af
kvælstof. En stor del af indsatsen på reduktion af N-udledninger, er udskudt til sidste vandområde-
plan (2021-2027).
Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler på trods af dette, at der sikres en forsat akvakultur-
produktion i Danmark, hvis den kan foregå i lukkede anlæg på land og med anvendelse af den
moderne teknologi med en maksimal renseeffekt. Vi vil også fremføre, at det for DSF ikke så meget
handler om at øge produktionsvolumen i dansk akvakulturproduktion, som at det handler om at sikre
at den volumen der produceres, sker på et mere bæredygtigt grundlag.
Den store udfordring er og bliver den dårlige økologiske tilstand i mange kystvande. Vi anbefaler
derfor at den traditionelle havbrugsdrift udfases. Hvilket sakl ske senest ved udgangen af sidste
vandområdeplanperiode 2021-27. Dette kan ske sammen med at andre erhverv bidrager med
reduktioner og derved sikre en N-pulje til landbaserede saltvandsopdræt.
Foruden en mere bæredygtig fiskeproduktion, vil der kunne skabes en øget eksport med salg af
moderne teknologi. En opdrætsteknologi der er efterspurgt globalt, da de negative effekter af
fiskeopdræt er ens uanset hvor i verden produktionen foregår.
Modellen for tildeling i Lovforslaget duer ikke
DSF må desværre konstatere at udkastet til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, som
det foreligger, er ganske uegnet og ikke på nogen måde fremmer udviklingen af landbaserede marine
opdrætsoplæg.
Den medfølgende oversigt (bilag 2.) viser hvor og hvor meget kvælstof der kan gives tilladelse til i de
enkelte kystvande. Det ser ud som om der på ingen måde er taget hensyn til N-indsatser i nuværende
vandområdeplan 2015-21.
I Udkastets bilag 2.
Oversigt over resterende kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug i
vandområdeplanerne 2015-2021
Her er de vandoplande med de mulige N-mængder angivet. Danmarks Sportsfiskerforbund finder det
grotesk, hvis der tildeles kvælstof i disse vandområder. Det gælder både fjorde i de indre farvande
samt Vadehavet. Alle er kystvande, hvor der ifølge vandområdeplan II (2015-21) er et betydeligt
indsatsbehov fsvt. angår fjernelse af N.
DSF er ikke vidende om hvilken model der er anvendt for den skitserede tildeling, men det er
tydeligt, at der ikke tages hensyn til kystvandenes økologiske tilstand samt til det indsatsbehov, der
er i disse, hvor netop N-kvoterne til akvakulturen er størst.
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0007.png
Hvis der skal ske en udvikling af den landbaserede marine akvakultur, skal følgende iagttages og der
skal sikres N-kvoter til erhvervet i vandområdeplan III 2021-27.
•
Hvis vi skal opdrætte fisk marint er det nødvendigt at indregne en N-kvote til nye miljø- og
ressourceeffektive anlæg på land. Havbrug som vi kender dem i dag, har ikke en fremtid på
grund af manglende renseforanstaltninger og deres negative påvirkning af et i forvejen
meget belastet vandmiljø. Der sker udslip af fisk fra disse traditionelle havbrug, opformering
af parasitter(lakselus) i og nær opdrættet, og endelig er der et stort forbrug af medicin og
hjælpestoffer som belaster vandmiljøet.
•
Nye anlæg skal sikre uddannelse af danske fagpersoner til drift af nye landbaserede anlæg.
Ingen N-kvoter = ingen nye anlæg, hvilket medfører ingen danskudannede fagpersonale. De
virksomheder, der i dag udvikler teknologi, kan ikke fremvise full-scale anlæg i et omfang der
giver mening, og de kan derfor ikke dokumentere effektiviteten af deres produkter
•
Hvis vi skal udvikle eksportpotentialet i salg af moderne teknologi til RAS-anlæg og hvis
Danmark skal være med, er det nødvendigt at indregne en N-kvote af passende størrelse
•
Udviklingen vil ske uanset om disse N-kvoter reserveres, spørgsmålet er om Danmark skal
med eller ej. Lige nu er vi langt fremme i udviklingen af udstyr og de producenter, der
fremstiller moderne udstyr sælger godt, men udviklingen forsætter og spørgsmålet er om
Danmark er med eller ej.
•
Der skal naturligvius ske reduktioner i andre udledninger af N og P, men DSF finder det vigtigt
at vi udvikler og sælger den moderne teknologi til akvakulturerhvervet, der fremover kan
bidrage til en mere bærdygtig udvikling af fiskeproduktion i hele verden.
Udarbejdelse af en ny fordelingsmodel er påkrævet
Danmarks Sportsfiskerforbund`s mener det er vigtigt at der findes en ny fordelingsmodel til miljø-og
ressourceeffektive anlæg. En model der tager hensyn til følgende:
•
Inddrager sårbarheden og afstanden fra målopfyldelse i de enkelte kystvande
•
Inddrager hensynet til kystvandens kvælstofreduktions behov
•
Inddrager hensynet til kystvandenes fosforreduktions behov
•
Indrager andre lokale natur- og miljøhensyn
Venlig hilsen
Lars Brinch Thygesen
Natur- og Miljøkonsulent
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0008.png
Dato: 07. december 2020
Til: Miljø og fødevareministeriet
Til
Miljø og fødevareministeriet
Departementet
[email protected]
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug)
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har modtaget Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug) i høring med svarfrist 7. december 2020.
DN har opsummerende følgende bemærkninger til forslaget:
1. DN er grundlæggende tilfreds med at havbrug udtages af N-puljen da det ikke er en
tidssvarende teknologi, der bør satses på.
2. DN efterlyser N-puljens skæbne efter 2021 mht ubrugte mængder af de 80 t N og mulig
fortsættelse af puljeordning efter 2021 med de udtagne 172,9 t N samt ilandbringning af
nuværende havbrugsmængder (sidstnævnte bør indgå i revideret akvakulturstrategi)
3. DN kan ikke tilslutte sig den foreslåede (og fortsatte) fordeling af N-puljen på
kystvandområder da den hverken tager hensyn til kystvandenes sårbarhed eller afstanden
fra målopfyldelse (især resterende N-indsatsbehov). Der bør findes en ny model, som
fokuserer udviklingen på de mindst sårbare kystvande, hvor målopfyldelsen ikke trues, og
hvor indsatsbehovet ikke i forvejen er massivt.
4. I Østersø-området er udnyttelse af N-puljen kun mulig under samtidig hensyntagen til
HELCOMs beregnede indsatsbehov over for P-udledninger
Baggrund
På baggrund af Fødevare- og landbrugspakken blev der indregnet 423 tons kvælstof til
akvakulturerhvervet i vandområdeplanerne 2015-2021 (2. planperiode) således at det ikke
medfører forringelse af vandmiljøet eller hindrer målopfyldelse (N-indfasningsordningen).
Af de 423 tons kvælstof kunne 380 tons, fordelt på to puljer, tildeles miljø- og ressourceeffektive
dambrug, som er kendetegnet ved at benytte moderne renseteknologier til at minimere
påvirkningen af det omgivende vandmiljø. De resterende 43 tons kunne tildeles eksisterende
havbrug, hvor der ikke er mulighed for at rense udledningen.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0009.png
Dato: 07. december 2020
Til: Miljø og fødevareministeriet
So følge af ”Aftale o kvælstofi dsatse i 2020”, er N-indfasningsordningen
til akvakultur
ændret således, at den resterende havbrugspulje fjernes fra ordningen. Det er en følge af at
regeringen ikke ønsker yderligere udvidelser på havbrugsområdet da udledningen foregår direkte i
havet og uden mulighed for at etablere renseforanstaltninger.
Med dette lovforslag foreslås det således at havbrug ikke længere er omfattet af N-
indfasningsordningen, og at tildeling af kvælstof i ordningens sidste år i 2021 kun skal være muligt
for miljø- og ressourceeffektive dambrug.
Der er i dag meddelt tilladelse til udledning af 147,346 tons kvælstof, hvoraf 127,1 tons vedrører
miljø- og ressourceeffektive dambrug og 20,246 tons vedrører eksisterende havbrug. Det foreslås
nu, at den resterende mængde kvælstof i ordningen på 252,9 tons nedjusteres til 80 tons ud fra en
vurdering af, hvor meget af det resterende kvælstof fra ordningen, som realistisk forventes
udmøntet. Derudover foreslås et par yderligere tilpasninger af N-indfasningsordningen, herunder
en oversigt over hvor og hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte
kystvande og en samling af puljerne til miljø- og ressourceeffektive dambrug. Samlet set vil de
foreslåede ændringer bidrage til en mindre forventet kvælstofudledning fra akvakulturerhvervet
end forudsat i vandområdeplanerne 2015-2021 på i alt 195,65 tons kvælstof til gavn for
vandmiljøet.
Hovedparten af de danske kystvande er endnu ikke i god økologisk tilstand på grund af for store
tilførsler af kvælstof. En overordentlig stor del af kvælstofindsatsen er udskudt til den næste
(tredje) planperiode (2021-2027). Konkret hvor stor vil fremgå af en ny tilstandsbedømmelse af
kystvandene som en del af vandområdeplanerne 2021-2027. Fristen for målopfyldelse kan efter
vandrammedirektivet forlænges til 2027.
I Danmarks havstrategi er der desuden fastsat et miljømål om, at dansk andel af tilførsler af
kvælstof og fosfor følger de maksimalt acceptable tilførsler fastsat i HELCOM. Myndigheder må i
henhold til § 18 i lov om havstrategi ikke træffe afgørelser i strid med havstrategiens miljømål.
DNs bemærkninger til lovforslaget
DN er grundlæggende særdeles positiv overfor at udviklingen og hermed også tildelingen af
kvælstofpuljer til akvakulturerhvervet alene sker til miljø- og ressourceeffektive anlæg. DN er
således også tilhænger af at de eksisterende havbrug over tid udfases og deres
udledningstilladelser overgår til sådanne effektive anlæg. En plan herfor bør indgå i den
kommende revision af den danske akvakulturstrategi. En sådan overgang rummer også
muligheden for at udnytte et betydeligt eksportpotentiale indenfor teknologibranchen af
akvakulturudstyr.
Begrundelen for det er at det danske vandmiljø er fortsat er særdeles belastet med næringsstoffer
og at det også fremover vil være en miljø- og samfundsmæssig kæmpe udfordring at nå
næringsstofbelastninger, der understøtter opnåelse af god økologisk tilstand. Det er derfor
afgørende at tildelingen af udledningsmængder af N og P sker i de enkelte sektorer ud fra hvor der
opnås størst samfundsmæssig værdi pr kg udledt næringsstof.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0010.png
Dato: 07. december 2020
Til: Miljø og fødevareministeriet
Puljestørrelse
–
også fremover
Forslaget justerer den tilgængelige N-pulje ned
til 80 to s efter ” i put fra ker ei teresse ter
i de for drift af akvakultur”. DN er ikke vide de o hvilke i teresse ter der her er tale o , e
tager ministeriets oplysning til efterretning.
Det er imidlertid uklart hvorledes evt. resterende dele af de 80 tons N administreres efter 2021
ligesom det ikke nævnes om den nedjusterede andel fra 252,9 tons N til de 80 tons N = 172,9 tons
N tænkes bragt i spil i årene efter 2021.
Det er ikke uvæsentligt for den miljø- og ressourceeffektive del af branchen at kende sine
udviklingsmuligheder i årene fremover da de teknologi-tunge anlæg og de mandskabsmæssige
ressourcer til driften af dem jo ikke fremskaffes over natten.
Hvis man derfor mener det alvorligt med satsninger på denne udvikling i fiskeopdrættet skal
rammerne for det helst sættes med en rimelig tidshorisont.
Det gælder også såfremt man ønsker at lade dele af udledningsmængderne fra de eksisterende
havbrug indgå i en plan for omstilling af disse til landbaserede anlæg.
I hvilke kystvande?
Den eksisterende fordelingsmodel af N-puljen på kystvandområder, som fastholdes i forslaget, kan
DN ikke se fornuften i.
Puljen fordeles efter oplandsstørrelse til de enkelte kystvande uafhængigt af deres tilstand og af
hvor store resterende indsatsbehov, der er for N-reduktion.
Hermed smøres puljen tyndet ud over hele landet (jf Bilag 2) og modellen indebærer at der sættes
relativt store puljeandele af til kystvande, som er meget sårbare overfor yderligere N-tilførsler
eller som har store udskudte indsatsbehov (eksempelvis hele Limfjorden, Nissum Fjord, Randers
Fjord, Vadehavet og Vejle Fjord), mens kystvande som ikke ifølge indsatsberegningerne for 2015-
21 har store yderligere indsatsbehov, eller endog et negativt indsatsbehov, ikke tildeles brugbare
mængder fra puljen (eksempelvis Nordsø- og Skagerrak-kystvandene). En sådan model
forekommer mildest talt bizar.
Når kommunerne skal foretage konkret vurdering af om et miljø-og ressourceeffektivt anlæg kan
tillades etableret/udvidet, forekommer det yderligere bizart at forvente, at det vil ske i netop
kommuner, hvor der resterer de største N-indsatsbehov, og hvor de største indgreb i de berørte
erhverv og/eller spildevandsindsatser derfor må forventes at skulle ske i vandplanperiode 2021-
27, hvis DK skal overholde vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i 2027.
De fleste kommuner vil på den baggrund nok være betænkelige ved at tillade yderligere erhverv
med udledning af N uanset deres effektivitet.
Det er derfor DNs opfattelse at hvis den resterende/fremtidige N-pulje til miljø-og
ressourceeffektive anlæg ønskes realiseret må der findes en meningsfyldt geografisk
fordelingsmodel, som inddrager sårbarheden og afstanden fra målopfyldelse i de enkelte
kystvande.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0011.png
Dato: 07. december 2020
Til: Miljø og fødevareministeriet
DN skal desuden påpege behovet for at respektere HELCOMS fastlagte nationale udledningslofter.
Ifølge disse udestår der for Østersøområdet indsatsbehov for primært P for Danmarks
vedkommende. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt at se på kystvandes sårbarhed og resterende
N-indsatsbehov ved mulig placering af ny miljø-og ressourceeffektive opdrætsanlæg, men også at
inddrage vandområdets P-følsomhed og reduktionsbehov.
Med venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i DN
3119 3235, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
www.dn.dk
[email protected]
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0012.png
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
7. december 2020
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug)
Tildeling af kvælstof til akvakulturproduktion skal fremover reserveres til miljø- og
ressourceeffektive dambrug. Det hilser Dansk Miljøteknologi velkomment.
Desværre vil den foreslåede model for N-tildeling ikke komme til at virke, og den bør derfor
hurtigst muligt laves om.
En kommende ny Akvakulturstrategi vil skulle sikre udvikling af moderne og ressourceeffektive
RAS-anlæg til saltvandsopdræt. Det kræver en N-tildeling af en vis størrelse og vel at mærke en N-
tildeling, som muliggør opnåelse af målet om god økologisk tilstand i vores vandmiljø.
Den i dette lovforslag foreslåede model for N-tildeling vil ikke komme til at virke, fordi den tildeler
kvælstof til vandområder
–
både fjorde i de indre farvande og Vadehavet
–
hvor der er et betydeligt
indsatsbehov for så vidt angår fjernelse af kvælstof for at forbedre vandmiljøet og opnå målet om
god økologisk tilstand.
Forslaget vil derfor på ingen måde bidrage til at udvikle den landbaserede akvakultur med moderne
RAS-anlæg til saltvandsopdræt.
Vejen frem
Dansk Miljøteknologi ønsker at påpege de store perspektiver for en bæredygtig fødevareproduktion,
der ligger i udviklingen af ressourceeffektive RAS-anlæg til produktion af saltvandsfisk.
Danmark har i øjeblikket en førerposition, når det drejer sig om udstyr og renseteknologier til
sådanne anlæg. Derfor vil der også være store perspektiver for danske producenter af disse
produkter, hvis der hurtigt kan komme gang i udviklingen af sådanne anlæg. Omvendt risikerer
Danmark at blive overhalet af udviklingen i andre lande, hvis der ikke tilvejebringes betingelser for
en dansk udvikling.
Vi foreslår derfor, at man politisk sikrer, at der i de kommende vandplaner indregnes en N-kvote af
en nødvendig størrelse til nye miljø- og ressourceeffektive anlæg på land, hvor der kan foregå
produktion af saltvandsfisk i lukkede anlæg med maksimal renseeffekt. Det vil foruden en
bæredygtig fiskeproduktion kunne skabe en øget eksport af moderne teknologi og udstyr.
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Der bør derudover hurtigst muligt udarbejdes en ny N-tildelingsmodel, som tager hensyn til
sårbarheden og afstanden fra målopfyldelse i de enkelte kystvande og dermed også inddrager
hensynet til deres behov for kvælstof og fosfor reduktion.
På den måde kan der sikres udvikling af en bæredygtig og miljøeffektiv produktion af også
saltvandsfisk samtidig med, at vi opnår den ønskede gode økologiske tilstand i vores vandmiljø.
Med venlig hilsen
Søren Bukh Svenningsen
Direktør i Dansk Miljøteknologi
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0014.png
Miljø- og Fødevareministeriet
[email protected]
cc. [email protected]
7. december 2020
Vedr.: Udkast til lovforslag om ændring af N-indfasning til akvakulturerhvervet (MFVM Id nr.: 5491931)
Tak for udkast til lovforslag om ændring af N-indfasning, hvortil vi har følgende bemærkninger.
1. Udtagning af havbrugspuljen
Dansk Akvakultur er ikke enig i de betragtninger, der lægges til grund for at udtage havbrugspuljen.
Det anføres, at fiskeopdræt i højteknologiske landbaserede anlæg er i en rivende udvikling. Der sker en til-
svarende udvikling af marint opdræt, hvor der tillige er teknologier og løsninger på vej, der kan reducere mil-
jøpåvirkninger fra havbrug.
Udledning af næringsstoffer kan reduceres markant gennem optimeret foder og forbedret genetik, og orga-
nisk materiale fra havbrug vil kunne opsamles. Marine virkemidler som muslingeopdræt, ålegræs og sukker-
tang kan kompensere for udledninger lokalt. Frivillige virkemidler på land, betalt af havbrugene, som fx mini-
vådområder eller oversvømmelse af tørvejord, vil direkte kunne reducere lokal tilførsel af næringsstoffer.
Dansk Akvakultur deltager i et GUDP-projekt Hav-Tek, der viser lovende resultater. Der ses således et stort
innovationspotentiale, og derfor har Dansk Akvakultur forslået en forsøgsordning for et Marint Akvakultur
System (MAS) til optimering af teknologier og udvikling af et forvaltningsgrundlag for marin akvakultur.
Dansk Akvakultur er enig i, at eksisterende eller nye havbrug ikke må have negative konsekvenser for miljø
og natur. Men der er ikke fagligt belæg for, at nye havbrug påvirker den økologiske kvalitet negativt. Nye
havbrug kan alene etableres på basis af en forudgående VVM- og habitatvurdering, der både omfatter vand-
kvalitet og naturbeskyttelse. Efterfølgende miljøovervågning sikrer at miljømålene ikke kompromitteres.
Der er ikke fagligt belæg for lovforslagets påstand om, at der kan produceres væsentlig flere fisk for en min-
dre miljøpåvirkning i miljø- og ressourceeffektive dambrug end i havbrug. Nye havbrug vil kunne placeres
uden for vandplansområder i åbent hav i respekt for HELCOM-målene mm. Udledninger fra landbaserede
anlæg sker i modsætning til dette kystnært.
Havbrug er den sidste del af en værdikæde, der indeholder miljø- og ressourceeffektive dambrug. Udtagning
af havbrugspuljen har derfor tillige negative konsekvenser for landbaseret akvakultur.
Lovforslaget anfører, at ”fremtiden ligger i de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land”. Det
modsiges af ekspertudvalg under EU Kommissionen
1
,
2
, der peger på, at det største og mest tilgængelige
1
2
Recipe for change, www.op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d0c725de-6f7c-11e8-9483-01aa75ed71a1/language-en
Food from the Ocean, https://ec.europa.eu/info/publications/food-oceans_en
Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk, skaldyr og tang. Med en eksport på ca. 1,5 mia. kr. bidrager vores medlemmer positivt til
dansk økonomi og beskæftigelse – primært i landdistrikterne. Vores målsætning er at fremme bæredygtig vækst og produktion af gode og sunde akvakulturproduk-
ter. Det gør vi ved at sikre bedre rammevilkår og synliggøre akvakulturerhvervets værdi for samfundet.
Dansk Akvakultur ∙ Agro Food Park 15 ∙ DK-8200 Aarhus N. ∙ Tlf.: 8740 6666 ∙ [email protected] ∙ www.danskakvakultur.dk
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0015.png
potentiale for vækst er i marin akvakultur, og anbefaler at EU’s akvatiske produktion bør fordobles inden
2030 for at sikre klimavenlige, bæredygtige og sunde fødevarer til Europæiske forbrugere. Derudover peger
et stigende antal rapporter og eksperter på, at der er stort potentiale i at producere mere mad på havet
3
.
Det påpeges, at der ikke er tale om en merpulje af kvælstof til havbrug, men en mulighed for at havbrug kan
anvendes deres fulde N-kvoter, der i nogle tilfælde var ”glemt” i vandområdeplanerne.
N-puljen til visse havbrug skulle bl.a. sikre, at eksisterende havbrug kunne bibeholde hele deres N-kvote i
forbindelse med overgangen til nye miljøgodkendelser fx i de tilfælde, hvor et havbrug har anvendt mere
miljøeffektivt foder end forudsat, og dermed ikke har anvendt hele havbrugets rammegodkendelse. Lov-
forslaget fjerner denne mulighed herunder incitamentet for havbrugene til at anvende det mest miljøeffek-
tive foder. Dette er en væsentlig negativ sideeffekt af forslaget.
Dansk Akvakultur indstiller, at det i lovforslaget tilkendegives, at regeringen vil formulere et incita-
ment for havbrugene, som sikrer, at øget ressourceeffektivitet, og kompensatoriske virkemidler
f.eks. på land, kan danne basis for en øget produktion under samme N-kvote. Dette kunne eventuelt
ske gennem en indledende forsøgsordning.
Dansk Akvakultur indstiller, at puljen til visse havbrug bibeholdes.
2. Samling af puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug
Dansk Akvakultur støtter forslaget om at samle de to puljer i én pulje.
3. Oversigt over tilgængeligt kvælstof i de enkelte kystvande
Dansk Akvakultur støtter, at lovforslagets bilag 2 vedlægges som bilag til den udmøntende bekendtgørelse.
4. Loft over maksimalt ansøgt mængde kvælstof
Loftet over maksimalt ansøgt mængde kvælstof per anlæg foreslås sænket til 35 tons med henvisning til, at
der ikke er kystvande, hvor kvælstofudledningen under ordningen kan øges med mere end 35 tons.
Dansk Akvakultur ønsker at fremme et mangfoldigt akvakulturerhverv og indstiller, at loftet sænkes
til 25 tons.
5. Nedjustering af kvælstofpuljestørrelsen
Dansk Akvakultur kan ikke støtte forslaget om at reducere puljen fra 252,9 tons til 80 tons.
Det anføres i lovforslaget, at den fulde resterende mængde kvælstof ikke forventes ansøgt, tilladt og efter-
følgende udmøntet i øget produktion bl.a. fordi en stor mængde af kvælstoffet er geografisk spredt ud i min-
dre mængder og i områder, hvor der ikke er nogen eksisterende dambrugsproduktion.
Dansk Akvakultur erkender, at det er en udfordring, men det kan ikke på forhånd udelukkes, at det med nye
og innovative løsninger vil være muligt at udnytte hele puljen på 252,9 tons fremfor 80 tons som foreslået. I
første ansøgningsrunde blev der ansøgt om 252,9 tons N, hvilket indikere et behov for at puljen omfatter
den fulde resterende mængde kvælstof.
3 https://www.zetland.dk/historie/sebaD2Lm-ae6XddK5-4540d
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Vi fremhæver, at den ovenfor nævnte politiske aftale ikke omtaler en reduktion af den resterende pulje til
landbaserede anlæg.
En reduktion af puljen er i strid med regeringen ønske om at understøtte vækst i landbaserede anlæg.
Dansk Akvakultur indstiller, at puljen omfatter den fulde resterende mængde kvælstof.
6. Prioritering af ansøgninger
Der foreslås, at der anvendes samme model for prioritering som i den hidtidige ordning.
Dansk Akvakultur gør gældende, at der nu kun er én pulje, og at kriterier for prioritering skal sikre en mål-
sætning om at få alle eksisterende ferskvandsdambrug godkendt, og at alle eksisterende anlæg, der er
på/ansøger om at overgå til emissionsbaseret regulering, kan tildeles den maksimale årlige N udledning i
henhold til dambrugsbekendtgørelsens bilag 2 (BEK nr. 1567 af 7/12/2016).
Dansk Akvakultur indstiller, at ansøgningerne overordnet prioriteres i fire grupper som følger, og at
der indenfor hver gruppe trækkes lod blandt de ansøgninger, som overholder ansøgningskriterierne:
1. Eksisterende traditionelle ferskvandsdambrug
2. Eksisterende ferskvandsdambrug med et max. vandforbrug på 1,5 - 7,5 l per 10 tons relateret
foderforbrug.
3. Andre eksisterende anlæg
4. Nye landbaserede anlæg
Det er afgørende, at de anviste mængder N hurtigst muligt udnyttes til øget produktion.
Dansk Akvakultur indstiller, at det i lovforslaget noteres, at tildelt N, som en ansøger ikke har ønsket
eller kunnet udnytte indenfor en given periode, tilfalder akvakulturerhvervet.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervet
Det anføres, at den foreslåede nedjustering af puljen med 172,9 tons kvælstof til landbaserede anlæg ikke
ændrer erhvervets muligheder for investeringer og udvidelser, fordi de 172,9 tons alligevel ikke ville kunne
udnyttes jf. bemærkningerne under punkt 5. Det er ikke et validt og sagligt argument, fordi det ikke på for-
hånd kan afvises, at en del af de 172,9 tons vil kunne udnyttes, og fordi lovforslagets udformning, herunder
bilag 2 lægges til grund for ministeriets argumentet. I udkast til lovforslag opgøres værdien at 80 tons kvæl-
stof til et driftsresultat på ca. 68 mio. kr. Derfor repræsenterer den foreslåede nedjustering med 172,9 tons,
der er en konsekvens af lovforslagets udformning, et tabt driftsresultat på ca. 147 mio. kr.
Udtagning af havbrugspuljen på 23 tons kvælstof opgøres til et årligt tabt driftsestimat på ca. 1,8-2,0 mio.kr.
Der anvendes også her et falsk argument om, at de 23 tons ville være blevet tildelt under den hidtidige ordning.
Men det blev de ikke, og de udgår som følge af lovforslaget og ikke som en konsekvens af den hidtidige ord-
ning. En reduktion i produktionsgrundlaget på 23 tons N svarer til en reduktion på ca. 5 % af havbrugenes
nuværende produktionsgrundlag. Vi vurderer på den baggrund det tabte årlige dækningsbidrag til ca. 10 mio.
kr. Udtagning af 23 tons N svarer til mistet eksportindtjening på ca. 20 mio. kr. årligt, tab af nye investeringer
i landbaserede anlæg til æg, yngel og smolt, forarbejdning og desuden investeringer i havbrugsmateriel og
skibe, og tab af ca. 25 direkte og indirekte ansatte i landdistrikter.
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0017.png
Dansk Akvakultur indstiller, at afsnittet om de økonomiske konsekvenser for erhvervet justeres i
henhold til ovenstående med et samlet årligt tabt driftsestimat på ca. 157 mio. kr.
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur
Lisbeth Jess Plesner
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0018.png
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0019.png
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0020.png
Randers 04-12-2020
Miljø- og Fødevareministeriet
Sendt på mail til:
[email protected]
[email protected]
Høringssvar på ændring af miljøbeskyttelsesloven – jour.nr. 2020-8956
Jeres journalnummer: 2020-8956
Resumé af høringssvar
Skagen Salmon finder det positivt, at havbrug er taget ud af det videre politiske grundlag i Danmark. Vi ta-
ger det som signal om en positiv holdning til etablering af miljømæssigt bæredygtige RAS-anlæg på land. Vi
regner nu med at politikerne vil hjælpe denne branche med at skabe rammerne for en bæredygtig på-land-
udvikling af fiskeopdræt.
Skagen Salmon udtrykker gennem dette høringssvar, at den foreslåede model til tildeling af N til akvakultur-
erhvervet er uanvendelig og uden reel respekt for de danske vandplaner. Modellen reserverer hovedparten
af N-kvoterne til sårbare indre danske fjorde, hvor der i forvejen arbejdes på at reducere tilledningen af
kvælstof med henblik på at reducere risikoen for iltsvind i kystvandet.
Derimod mener Skagen Salmon, at der allerede fra 2021 skal opbygges en model, som tildeler N til akvakul-
turerhvervet de steder, hvor der ikke er et indsatsbehov for reduktion af N, og hvor den økologiske tilstand
er ”God eller Moderat økologisk tilstand, samlet”.
Hvis ikke Miljø- og Fødevareministeriet kan nå at opstille (og Folketinget får vedtaget) en driftsduelig model
inden 1. juli 2021 – foreslår Skagen Salmon, at det nødvendige arbejde dog udføres således, at der senere
på året i 2021 eller senest i 2022 benyttes en bæredygtig model, som eksempelvis følger de i dette hørings-
svar viste principper.
Skagen Salmon anviser endvidere i dette høringssvar konkrete steder, hvor en placering af et akvakulturan-
læg vurderes at være miljømæssig forsvarligt. Denne liste er ikke nødvendigvis udtømmende.
Endvidere bemærker Skagen Salmon, at det er et stort paradoks, at eksempelvis Bornholm er ”for lille ” til
at kunne få en kvælstofkvote til et fiskeopdrætsanlæg – og det er alene begrundet i at Bornholm er ”for
lille” i den opstillede matematiske model fremsat i forslaget.
Grundprincip i Miljø- og Fødevareministeriets tildelingsmodel (den hidtidige og model i høring)
I den i 2019 anvendte model - og i den model, som er i høring - beregnes N- kvoten til et akvakulturanlæg
som hovedvandoplandets areal i forhold til Danmarks areal (4.292.400 ha.) x mængde N i alt til rådighed
fratrukket allerede tildelt N. Det kan opstilles sådan:
t. N til et nyt ressourceeffektivt anlæg ved et givent hovedvandareal:
1
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0021.png
æ =
252,9 .
ℎ
(4.292.400 ℎ )
−
2019 =
_
( ." å )
Skagen Salmon mener denne model er ubrugelig, idet den alene er en statisk matematisk model, som ikke
tager hensyn til kystvandets økologiske tilstand og til kystvandets indsatsbehov for tildelt N i vandmiljøplan
II.
2
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0022.png
Eksempel på negativ effekt af ny model
Med afsæt i høringsmaterialet fra Miljø- og Fødevareministeriet har Skagen Salmon på figur 1 oplistet de 6
største mængder/lokaliteter af N, som kan tildeles til de pågældende vandområder. Figur 1 viser endvidere
de mængder som N-udledningen skal reduceres med i vandmiljøplan II. Mængderne er angivet i tons N pr.
år. Summen af rest N-kvoter til de 6 udvalgte områder udgør i alt 148 t. N pr. år, og det summerede indsats-
behov er 6.195 t. N pr. år.
Indsatsbehov og rest N, t N pr. år
500
26,2
0
-237
23,5
16,3
26,5
35,7
20,0
-500
t. N pr. år
-682
-1.000
-720
-684
-1.500
-1.750
-2.122
-2.500
Nissum,
Thisted, Kås,
Løgstør, Nibe
(156)
indsatsbehov N VMP2
rest N i tildelingsmodel
-2.122
26,2
Bjørnsholm,
Riisgårde,
Skive Fjord,
Lovns B.
(157)
-682
23,5
-2.000
Nissum Fjord
(129, 130,
131)
-720
16,3
Randers
Fjord (135,
136, 137)
-684
26,5
Vadehavet
(107)
-1.750
35,7
Vejle Fjord
(122, 123)
-237
20,0
indsatsbehov N VMP2
rest N i tildelingsmodel
Figur 1:
Angivelse af vandområdeplan IIs indsatsbehov
1
på 6 udvalgte vandområder og restmængder N til
miljø- og ressourceeffektive dambrug. Summen af rest N-kvoter til de 6 udvalgte områder udgør i alt 148 t.
N pr. år, og det summerede indsatsbehov er 6.195 t. N pr. år.
På figur 1 er de 6 hoved-vand-oplande med største mængder rest-N angivet. Skagen Salmon finder det sær-
deles uklogt og næsten uansvarligt overfor vandområderne, hvis der tildeles N til vandområderne i disse
indre danske farvande samt Vadehavet, hvor der alle stede er betydelige indsatsbehov i forvejen til
Kilde til vandområdeplanernes indsatsbehov: ”Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn”. Udgivet af
Miljø- og Fødevareministeriet juni 2016.
1
3
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0023.png
fjernelse af N fra vandet – bl.a. med henblik på at reducere risikoen for iltsvind og opnåelse af god økolo-
gisk tilstand i disse kystvande.
Skagen Salmon forudser også, at den kommunale miljøgodkendelse - som efterfølgende skal ske af det/de
anlæg, som eventuelt måtte blive tildelt en N-kvote - bliver stoppet i en efterfølgende kommunal miljø-
screening, idet kommunerne vil skulle henholde sig til Indsatsbekendtgørelsen – bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter
2
§ 8 stk. 1-7, som bl.a. omhandler miljøpåvirkning og tålegræn-
ser af det danske vandmiljø. Her vil den kommunale vurdering efter Skagen Salmons vurdering sandsynlig-
vis stoppe for den videre godkendelsesproces.
Dette kan illustreret sådan:
Step 1:
På basis af ansøgning
tildeler Miljøstyrelsen
en N kvote fra puljen
i et område med ind-
satsbehov for fjer-
nelse af N
Step 2:
Kommunal miljøgod-
kendelsesproces ind-
ledes.
Screening og miljø-
vurdering – evt. VVM
gennemføres.
Der vurderes påvirk-
ning/forringelse af
økologisk tilstand i
kystvand => ikke til-
ladt i henhold til Ind-
satsbekendtgørelsen
Step 3:
Ansøger får afslag på
ansøgning af kommu-
nal myndighed
Step 4:
Ansøger og myndig-
heder har brugt 2-4
år på et forgæves
projekt
Figur 2:
Skagen Salmons forventning om udfaldet på en miljøgodkendelsesproces til et anlæg, som vil ud-
lede til et kystvand med indsatsbehov for fjernelse af kvælstof.
2
Se https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/449
4
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0024.png
Eksempel fra Bornholm
Den i Østersøen frit beliggende ø Bornholm er et oplagt sted at placere et fiskeopdrætsanlæg, idet der vur-
deres at være en stor effektiv vandgennemstrømning omkring øen. Men den af Miljø- og Fødevareministe-
riets opstillede tildelingsmodel vil aldrig komme til at tildele Bornholm en driftsduelig N-kvote idet model-
len opstiller denne model:
$
%
ℎ &=
%
ℎ &
(58.542 ℎ )
(4.292.400 ℎ )
252,9 = 3,4 . " å
Et driftsdueligt RAS-anlæg vil have behov for en større N-kvote end det angivne herover – og det vurderes,
at der med en N-kvote på 15-25 t. N udledt pr. år til Bornholm kunne etableres et anlæg til gavn for Born-
holm i kombination med en skånsom håndtering af det robuste vandmiljø omkring Bornholm.
Fosfor-problematikken bl.a. reguleret gennem HELCOM-aftalerne vurderes ikke at være et problem ved
miljøgodkendelsen af et RAS-anlæg på Bornholm, idet det er Skagen Salmons erfaring at stort set al fosfor
kan tilbageholdes i renseprocessen fra et RAS-anlæg.
5
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0025.png
Alternativ model til tildeling af N til akvakulturerhvervet
Skagen Salmon foreslår, at der i stedet tages afsæt i at placere nye akvakulturanlæg, hvor N kvoten så gives
til et kystvandet ud for et hovedvandopland, hvor der er negativ indsatsbehov, og hvor den økologiske til-
standsklasse er moderat eller god. Herved vil miljøet blive minimalt påvirket, og der skal ikke laves nye
kompenserende N-reducerende tiltag i det pågældende kystvand. På figur 3 er vist 4 vandområder, hvor
denne tildeling vurderes anbefalelsesværdig. Samtidig er der vist de tæt på ikke-eksisterende mængder N,
som Miljø- og Fødevareministeriets høringsmateriale viser der er til rådighed i den ”nye” model (modellen
der er i høring).
Indsatsbehov og rest N, t N pr. år
250,0
202,8
200,0
150,0
t. N pr. år
100,0
78,1
50,0
29,8
3,6
0,0
Åbne vandomr.
Grenå mm (138,
139, 140)
202,8
0,0
indsatsbehov N VMP2
Ebeltoft vig (141)
3,6
0,1
Nexø (56)
78,1
0,1
rest N i tildelingsmodel
Femern Bælt (44,
208)
29,8
1,5
indsatsbehov N VMP2
rest N i tildelingsmodel
Figur 3:
Angivelse af vandområdeplan IIs
3
indsatsbehov på 4 udvalgte vandområder og restmængder N til
miljø- og ressourceeffektive dambrug. Positivt indsatsbehov viser, at der ikke er behov for reduktion af N-
udledning.
Kilde til vandområdeplanernes indsatsbehov: ”Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn”. Udgivet af
Miljø- og Fødevareministeriet juni 2016.
3
6
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0026.png
De økologiske tilstandsklasser
Det er Skagen Salmons vision, at vi skal udvikle en bæredygtig fødevareproduktion – også indenfor akvakul-
turindustrien. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det er modstridende at anvise N til placering af
akvakulturanlæg, hvor den samlede økologiske tilstandsklasse er langt fra ønsket om ”God økologisk til-
stand”.
På figur 4 er vist et kort med den samlede økologiske tilstandsklasse af kystvandet omkring Danmark.
Figur 4:
Den samlede økologiske tilstandsklasse ved de danske kystvande.
Kilde:
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016
Skagen Salmon foreslår (som led i en ny model), at der som minimum er en økologisk tilstandsklasse sva-
rende til ”moderat økologisk tilstand” eller bedre ved de kystvande, hvortil en ny tildelt N-kvote vil udlede
N fra anlægget. Alternativt, at vandområdet er beliggende ud til store frie havstrømme.
Med den opstillede model fra Miljø- og Fødevareministeriet vil hovedparten af den berammede mængde N
kunne tildeles ved indre danske fjorde og/eller Vadehavet, hvor der alle steder er ”ringe eller dårlig økolo-
gisk tilstand” jf., figur 4.
7
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0027.png
Afrunding
Skagen Salmon ønsker at udvikle ressourceeffektive dambrug i Danmark. Der sker i disse år banebrydende
landvindinger i rensningen af N, P og BI5 fra anlæggenes procesvand. Skagen Salmon opnår selv i disse år
betydelige fremskridt og erfaringer i, hvordan en krævende renseproces i saltvand kan gennemføres renta-
belt og med store mængder vand (op til ca. 200-250 m3 pr. time pr. anlæg). Disse anlæg bliver fyrtårne for,
hvordan vi på sigt kan producere fødevarer med minimalt fodaftryk – herunder minimal N-udledning. An-
læggene har dog behov for en N-kvote for at kunne fungere og for at kunne udvikle sig.
Disse N-kvoter skal imidlertid – efter Skagen Salmons opfattelse – ikke tildeles de steder, hvor det danske
kystvand er sårbart og underlagt betydelige reduktionsbehov. Netop disse steder er jf. figur 6 også de ste-
der, hvor der specielt i sommerhalvåret er forhøjede risici for iltsvind med deraf følgende store negative
økologiske påvirkninger af planter og dyreliv i vandet og på havbunden. Der er derfor behov for at udvikle
en mere hensynsfuld tildelingsmodel, som ikke er baseret på en forkert matematisk/areal-teknisk model.
Skagen Salmon indgår gerne i den løbende dialog med Miljø- og Fødevareministeriet omkring udarbejdelse
af en miljøansvarlig og udviklingsmulig tildelingsmodel for N til akvakulturerhvervet. Vi er således åbne for
dialog.
Venlig hilsen
Projektleder
Kristian Sejersbøl
Skagen Salmon P/S
Læsøvej 1,
8940 Randers SV
Mail:
[email protected]
Mobil: +45 25 19 63 12
8
 L 180 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341283_0028.png
Bilag til høringssvar
Figur 6:
Kilde: Iltsvind i danske farvande - august-september 2020 (Rapport Rådgivningsnotat fra DCE – Na-
tionalt Center for Miljø og Energi – oktober 2020)
9