Kulturudvalget 2020-21
L 18 Bilag 2
Offentligt
2258869_0001.png
Organisationen Danske Arkivers ønsker til arkivlovsrevision
Borgerne skal stilles ens
•
ODA ønsker en arkivlov, der stiller ens krav til alle offentlige arkivalier, så borgerne stilles ens.
En borger der i dag søger efter arkivalier vil på en lang række områder opleve store forskelle fra kommuner
med eget arkiv til kommuner der er dækket af Rigsarkivet. Det gælder både i forhold til hvilke af borgerens
sager der bevares og hvordan borgeren kan finde og få adgang til de sager. De forhold løser den foreslåede
arkivlovsrevision ikke, tværtimod bliver det kun værre, og det bør adresseres med en samlet og tidssva-
rende arkivlovsrevision.
Selvejende institutioner skal være omfattet af arkivloven
•
ODA ønsker en arkivlov, som i højere grad omfatter arkivering fra selvejende institutioner med cen-
trale samfundsfunktioner.
I takt med udliciteringen af offentlige opgaver, er flere områder gledet ud af arkivlovens område. Det bety-
der bl.a. at selvejende institutioner, som løser opgaver på det kommunale område, er undtaget en arkive-
ringsforpligtelse. Det indebærer f. eks. at børn anbragt på selvejende døgninstitutioner ikke kan forvente,
at de en dag vil kunne se deres sag på et offentligt arkiv.
Borgernes data skal være nemmere at finde
•
ODA ønsker, at Kulturministeriet tager initiativ til udviklingen af et digitalt nationalt søgesystem,
der skal gøre det muligt for borgerne at finde data og dokumenter, som er bevaret iht. arkivlovgiv-
ningen
Det er vanskeligt for borgerne at finde de oplysninger, de leder efter. Først og fremmest fordi arkivloven
ikke indeholder krav til søgeadgang, og fordi der ikke findes et tidssvarende og brugervenligt digitalt søge-
system, som borgerne kan søge i på tværs af oplysningernes opbevaringssted.
 L 18 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 8/10-20 fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) vedr. ønsker til arkivlovsrevision
En gennemarbejdet arkivlovsrevision
•
ODA foreslår, at der gennemføres en arkivlovsudredning inspireret af det tilsvarende arbejde i
Norge og Sverige som forberedelse til en dansk arkivlovsrevision.
I 2018 udarbejdede en arbejdsgruppe under Kulturministeriet en rapport om arkivlovsrevision på baggrund
af et snævert kommissorium, som primært var afgrænset til GDPRs konsekvenser for arkivloven. Rapporten
blev aldrig færdiggjort. Det nuværende arkivlovsforslag er fremlagt uden at inddrage resultaterne af det
forudgående arbejde.
Den seneste gennemgribende arkivlovsrevision er fra 2003. Mange nye udfordringer og muligheder er duk-
ket op siden ikke mindst som følge af digitaliseringen af samfundet. For borgerne er der bl.a. modsat ret-
tede krav til at blive husket og blive glemt i arkiverne.
I Norge og Sverige har man taget udfordringen op med nye arkivlove baseret på omfattende udredninger af
arkivernes rolle samfundet. Den udfordring bør vi også tage op i Danmark.
Kulturbevaring uden forskelsbehandling
Den danske arkivlov er dels en kulturbevaringslov på linje med museumsloven, dels en del af den forvalt-
ningsretlige lovgivning, hvor den fungerer parallelt med offentlighedsloven, forvaltningslov, persondatabe-
skyttelsesloven mv.
Arkivloven er imidlertid den eneste af de forvaltningsretlige love, der stiller forskellige krav til forskellige
myndigheders data og dokumenter. Denne forskelsbehandling er en anakronisme med konsekvenser for
borgerne. Arkivlovens forskellige krav til myndighederne betyder, at der er stor forskel på, om og på hvilke
vilkår borgerne har adgang til data og dokumenter, herunder til oplysninger om dem selv i arkiverne.
Dette problem er ikke nyt, men det forslag til arkivlovsrevision, som kulturministeren har fremsat, bygger
videre på og forværrer den allerede eksisterende skævhed. Der er i stedet behov for en gennemarbejdet og
fremtidssikret revision af arkivloven.
2