Kulturudvalget 2020-21
L 18 Bilag 1
Offentligt
2257813_0001.png
Notat
24. september 2020
Høringsnotat – høring over udkast til lovforslag om ændring af arkivloven
(ret til indsigt i egne oplysninger)
Kulturministeriet sendte den 7. februar 2020 et udkast til lovforslag om ændring af
arkivloven (ret til indsigt i egne oplysninger) i høring.
Med lovforslaget foreslås det at indføre:
•
En ret for borgere til indsigt i egne oplysninger i dokumenter m.v., der er
afleveret på arkiv.
•
Retten til indsigt skal være betalingsfri.
Høringsfristen var 6. marts 2020.
Ved fristens udløb var der indkommet 25 høringssvar. Efter fristens udløb har tre
fremsendt høringssvar henholdsvis den 9., 10. marts 2020 og 20. marts 2020.
Der henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar. 15 af
svarene går alene på, at man ikke har bemærkninger/ikke ønsker at udtale sig.
Disse er på oversigten markeret med kursiv.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil.
Det bemærkes, at der fra en række høringsparter og myndigheder er modtaget
forslag til præciseringer samt lovtekniske og sproglige ændringer, som ikke er
omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i det
omfang, ministeriet har fundet det relevant.
****
Høringsnotat er opdelt i følgende afsnit:
A. Ret til indsigt i digitale arkivalier, jf. foreslåede § 39 a
B. Forskel på indsigt efter foreslåede § 39 a og § 39 b
C. Krav om samtykke fra myndigheder
D. Undtagelser til indsigt
E. Identifikationskrav, jf. foreslåede § 39 d
F. Klageadgang
G. Private arkivalier
I. Øvrigt
Rigsarkivet har bidraget til nærværende høringsnotat.
Jour. nr. 19/03706-69
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2257813_0002.png
Ad. A. Ret til indsigt i digitale arkivalier, jf. foreslåede § 39 a
Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen opfordrer til, at det i lovforslaget adresseres, at
retshåndhævelseslovens § 15 ikke finder anvendelse på behandling af
personoplysninger, der foretages med henblik på at varetage arkivmæssige hensyn,
men at hensynene og principperne bag retshåndhævelsesloven fortsat skal
iagttages, efter at oplysningerne er afleveret til arkiv.
Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen bemærker, at retshåndhævelseslovens regler
ikke finder anvendelse på privates behandling af personoplysninger, og
henvisningen i § 39 a, stk. 4 bør udgå.
Domstolsstyrelsen bemærker, at lovforslagets § 39 a, stk. 3 kan give anledning til
at overveje, om det offentlige arkiv fungerer som databehandler for retterne og
andre myndigheder i forbindelse med videresendelse af anmodningen fra den
registrerede til retten.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at henvisningen til retshåndhævelsesloven blev indført
i arkivloven i 2018 i forbindelse med en række konsekvensrettelser i diverse danske
love som opfølgning på databeskyttelsesforordningen.
Nærværende lovforslag har ikke til formål at ændre i den foreslåede § 39 a, da der
blot er tale om, at bestemmelsen flyttes fra § 42 af lovtekniske hensyn.
Det følger imidlertid af retshåndhævelseslovens § 1, stk. 1, at loven kun gælder for
de retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Det følger
desuden af de specielle bemærkninger til retshåndhævelseslovens § 5, at i det
omfang, der er tale om behandling af personoplysninger med henblik på
arkivformål, er det databeskyttelsesforordningen, der gælder.
Kulturministeriet forslår derfor en ændring af lovforslaget således at
høringssvarene imødekommes i forhold til retshåndhævelsesloven og de nødvendige
konsekvensrettelser foretages. Der er ikke tale om ændringer af indholdet af
bestemmelsen og den retsstilling, som borgeren har.
Kulturministeriet bemærker i forhold dataansvarsforholdet, at der med
udarbejdelsen af lovforslaget ikke er foretaget nærmere overvejelser i relation til den
forslåede bestemmelse i arkivlovens § 39 a, stk. 3 om hvorvidt, der er fælles
dataansvar mellem arkivet og vedkommende myndighed i forbindelse med
videregivelse. Kulturministeriet bemærker, at ændringer af arkivlovens § 39 a, stk. 3
vil indgå i en bredere overvejelse om revision af arkivloven.
Side 2
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2257813_0003.png
Ad. B. Forskel på indsigt efter foreslåede § 39 a og § 39 b
Datatilsynet bemærker, at det ikke står klart for tilsynet, om det er en ligestillet
ret mellem den foreslåede § 39 a og § 39 b, når der for så vidt angår førstnævnte
sløres oplysninger om tredjepart, og der for sidstnævnte stilles vilkår om brugen af
de udleverede oplysninger om tredjepart. Desuden er det for § 39 a afleverende
myndighed, der har afgørelseskompetence, og for § 39 b er det det offentlige arkiv.
Det er Datatilsynets opfattelse, at § 39 b bør udformes i overensstemmelse med §
39 a, og der vil således ikke være behov for bestemmelser om samtykke og vilkår.
Rigspolitiet bemærker, at der ikke er en klar afgrænsning mellem
anvendelsesområdet for § 39 a og § 39 b, da førstnævnte ikke er begrænset til
digitale arkivalier, men er begrænset til databeskyttelsesreglernes
anvendelsesområde. Rigspolitiet foreslår, at det nævnes eksplicit, at § 39 b alene
vedrører tilfælde, der falder uden for databeskyttelsesreglernes
anvendelsesområde.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at forskellen på § 39 a og § 39 b blandt andet skyldes,
at formålet med lovændringen ikke er at foretage en ændring af § 39 a, men at der
sikres en ret for borgeren til at se egne oplysninger i den type af arkivalier, som ikke
er omfattet af § 39 a. Indsigt efter § 39 a skal behandles efter de gældende regler i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, hvor indsigt efter den nye §
39 b skal behandles efter samme praksis, som de offentlige arkiver efter gældende
regler har behandlet ansøgninger om tilladelse til adgang til ikke umiddelbart
tilgængelige arkivalier, jf. den gældende §§ 31 og 32.
Kulturministeriet bemærker at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
den afgørende forskel i forhold til de gældende regler er, at den person, som ønsker
indsigt i egne sager, ikke skal søge om tilladelse, men får et retskrav på indsigt i
egne oplysninger. Der foreslås ikke ændringer til de gældende regler om samtykke
fra afleverende myndighed, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen, ligesom der ikke
ændres i reglerne om fastsættelse af vilkår for brugen af arkivalierne. Dette med
henblik på at beskytte øvrige afgørende hensyn – fx hensynet til tredjepart eller
statens sikkerhed.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede § 39 b
vedrørende indsigt i egne oplysninger i arkivalier kun har betydning for den type af
arkivalier, som ikke i forvejen er omfattet af den foreslåede § 39 a, som er afgrænset
til databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde. Den foreslåede § 39 b skal
dermed forstås som en opsamlingsbestemmelse til § 39 a. For at sikre en klar
retstilling ændres formulering af § 39 a og § 39 b på baggrund af høringssvarene.
Ad. C. Krav om samtykke fra myndigheder
PET forudsætter, at indsigt i PET’s arkivalier, jf. § 33 altid kræver samtykke fra
PET, og at rigsarkivaren kun tillader indsigt i det materiale, som PET har
samtykket til.
Side 3
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2257813_0004.png
Kulturministeriets bemærkninger:
Det følger af den foreslåede § 33, at tilladelse til indsigt kræver samtykke fra
afleverende myndighed, hvis der er fastsat en længere tilgængelighedsfrist, hvis der
er tale om arkivenheder, jf. § 27, hvis materialet indeholder materiale til brug for
retssager eller overvejelse herom, og hvis materialet er yngre end 20 år.
Kulturministeriet bemærker, at dette samtykkekrav fastholdes i lovforslaget. Hvis
den afleverende myndighed har nægtet samtykke efter øvrige afgørende hensyn, kan
det offentlige arkiv ikke meddele indsigt til borgeren.
Ad. D. Undtagelser til indsigt
Københavns Universitet og Aalborg Universitet foreslår, at der indføres en
undtagelse til indsigtsretten, så det ikke gælder for oplysninger, der udelukkende
behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed.
PET lægger til grund, at bestemmelserne i § 39 b, stk. 2 og 3 vedrørende vilkår og
ekstrahering kun vedrører de oplysninger, som PET efter høring i medfør af § 33,
har samtykket til indsigt i.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at det også følger af undtagelsesbestemmelserne til de
databeskyttelsesretlige regler, at der er undtagelse til indsigtsretten for så vidt
angår oplysninger, der udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk
øjemed.
Kulturministeriet bemærker, at der skal være en rimelig balance mellem på den ene
side hensynet til borgeren og dennes indsigtsret og på den anden side hensynet til
andre beskyttelsesværdige interesser, herunder bl.a. til, at der ikke pålægges de
dataansvarlige for vidtgående byrder i forbindelse med behandlingen af
oplysninger.
Kulturministeriet bemærker desuden, at en undtagelse om oplysninger, der
udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed, vil skabe en
ligestillet ret mellem indsigt efter § 39 a og § 39 b, og en ændring af § 39 b og
imødekommes derfor.
Ad. E. Identifikationskrav, jf. foreslåede § 39 d
Danske Medier foreslår, at vejledningspligten indskærpes overfor offentlige
myndigheder, da den enkelte borger ikke har viden om arkivernes opdeling og
løbende ændringer for myndigheder ift. sammenlægninger og opdelinger.
Side 4
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2257813_0005.png
Digitaliseringsstyrelsen foreslår, at bemærkningen til § 39 d, stk. 1 ændres fra at
nævne NemID til digital identifikation til ”den til enhver tid gældende nationale
eID”, da NemID overgår til MitID i 2021.
KL angiver, at KL ikke er enige i, som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at kommunearkiverne har pligt til at identificere arkivalier. KL
oplyser, at kommunerne er forpligtede til at stille arkivalier til rådighed og vejlede,
men hvor Rigsarkivet har hjemmel til at tage betaling for arkivundersøgelser, i
form af identifikation og fremfinding, kan KL ikke genkende, at
kommunearkiverne skulle være forpligtede til at foretage arkivundersøgelser.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at
udgangspunktet er, at alle myndigheder skal aflevere alle bevaringsværdige
dokumenter til de offentlige arkiver. Der har desuden gennem tiden været forskellige
kassationsregler for myndighederne, hvorfor alle oplysninger ikke er afleveret.
Desuden har de offentlige arkiver forskellig praksis for, hvordan arkivalier er
registreret. Kulturministeriet medgiver derfor, at det kan være svært for den enkelte
borger i tilstrækkelig grad at identificere, hvor dennes oplysninger findes. Det
indskærpes derfor over for arkiverne og myndighederne, at den forvaltningsretlige
vejledningspligt efterkommes på bedste vis, så borgerne så vidt muligt hjælpes på
vej.
Kulturministeriet bemærker desuden, at det er vigtigt, at ændringen af loven ikke
bliver hurtigt forældet grundet den teknologisk udvikling, og ændringen bør derfor
imødekommes.
Vedrørende KL’s bemærkning om identifikation, bemærker Kulturministeriet, at
kommunerne i henhold til arkivlovens allerede gældende regler er forpligtede til at
vejlede og stille arkivalier til rådighed. Det er Kulturministeriets vurdering, at for
at denne forpligtelse kan opfyldes, skal kommunerne foretage arkivundersøgelser i
form af identificering og afgrænsning af arkivalier. Kulturministeriet bemærker
desuden, at før det kommunale arkiv kan meddele tilladelse efter de gældende regler
om adgang til ikke-umiddelbart tilgængelige arkivalier, kræver det, at arkivet
gennemfører en arkivundersøgelse for at identificere og fremfinde de relevante
arkivalier, som ansøgningen om tilladelse omhandler, således at borgeren ikke
uretmæssigt får adgang til øvrige arkivalier, som ikke umiddelbart er tilgængelige.
Endeligt bemærker Kulturministeriet, at opgaven vedrørende egenacces og
aktindsigt allerede eksisterer for offentlige myndigheder efter f.eks. forvaltnings- og
offentlighedsloven.
Ad. F. Klageadgang
PET opfatter, at der er et sikkerhedsmæssigt behov for, at Justitsministeriet
fortsat kan behandle klager over afgørelser truffet i relation til PET’s materiale, da
det grundet materialets klassifikation er nødvendigt at begrænse indsigten til
sikkerhedsgodkendte medarbejdere i Justitsministeriets Sikkerhedskontor.
Side 5
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2257813_0006.png
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at det er vigtigt, at adgangen til
efterretningstjenesternes materiale skal begrænses vidt muligt. Kulturministeriet
bemærker desuden, at der kan være andre myndigheders materiale, hvor adgangen
også bør begrænses. Samtidig bemærker Kulturministeriet, at det er vigtigt, at der
sikres en klagemulighed for borgerne, så afgørelser kan indbringes for en anden
myndighed, så der er en retssikkerhedsgaranti for korrekte afgørelser.
Desuden bemærker Kulturministeriet, at den foreslåede bestemmelse i § 43 a
hjemler en klageret for så vidt angår Rigsarkivets afgørelse, som Kulturministeriet
er overordnet myndighed for. Klageadgangen bør dermed rettes til
Kulturministeriet.
Kulturministeriet foreslår imidlertid, at klageadgangen for så vidt angår materiale,
der er klassificeret af sikkerhedsmæssige hensyn, skal rettes til den overordnede
myndighed, der har ansvaret for det pågældende område. Det vil i praksis betyde, at
klager over indsigt i PET’s materiale, vil skulle rettes til Justitsministeriet.
Ad. G. Private arkivalier
Organisationen Danske Arkiver spørger til, om det ikke ville være mere
hensigtsmæssigt, at typen af private arkivalier, som foreslås omfattet af
indsigtsretten, bliver omfattet af arkivlovens bevaringsbestemmelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i en bestemmelse i arkivloven
eller i bemærkningerne fastlægges, hvordan et offentligt arkiv skal forholde sig i
situationer, hvor arkivet skal tage stilling til materiale afleveret af en privat aktør
– herunder om der skal foretages høring forud for indsigt.
Amnesty International anbefaler, at en styrkelse af borgernes indsigtsret altid bør
gælde den type af private arkivalier, som lovforslaget lægger op til, skal være
omfattet af indsigtsretten, og at de omhandlede private/selvejende institutioner
altid bør have pligt til at aflevere sådanne personoplysninger til de offentlige
arkiver. Amnesty International opfordrer desuden til, at forslaget ændres, således
at det fremgår, at omtale/oplysninger/viden af en person, som en
professionel/behandler alene i kraft af sit virke, ikke skal anses for at være ”rent
privat” og ikke skal holdes ude af borgernes indsigtsret.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at private arkivalier er reguleret i arkivlovens kapitel
11. Overdragelse af private arkivalier fra enkeltpersoner til offentlige arkiver bygger
i henhold til arkivloven på et princip om frivillighed inden for de aftaleretlige
rammer. Lovforslaget er derfor forfattet på en sådan måde, at det aftaleretlige
grundlag i forhold til private arkivalier fastholdes i videst mulig omfang dog
således, at der gives ret til indsigt i visse private arkivalier, idet disse afgrænsede
Side 6
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2257813_0007.png
private arkivalier antages at være af særlig betydning for realisering af formålet
med lovforslaget om at give borgere ret til indsigt i egne oplysninger.
Kulturministeriet bemærker desuden, at de almindelige forvaltningsretlige
principper og retsgrundsætninger vil gælde for behandlingen af sager om indsigt i
egne oplysninger. I forbindelse med sagens oplysning og den konkrete
sagsbehandling om udlevering af materiale, herunder ved udlevering oplysninger
som hidrører fra en privat donator, må der således foretages en individuel
vurdering af de oplysninger, som indgår i sagen; herunder om der måtte være
konkret anledning til f.eks. at foretage partshøring m.v.
Kulturministeriet bemærker endeligt, at det fremgår af bemærkningerne i
lovforslaget, at det foreslås, at indsigtsretten også skal gælde for visse typer af
private arkivalier, der er afleveret til de offentlige arkiver. Det foreslås dog undtaget
for private arkivalier, som vurderes ”rent private”, hvor der er tale om en privat
meddelelse mellem to private personer, som fx i et brev, eller hvor en person er
omtalt i andre rent private arkivalier, fx i dagbøger. Det er på baggrund af
høringssvaret præciseret, at dette ikke gælder, såfremt den private meddelelse
mellem to parter er sendt som led i deres professionelle virke, som fx behandler eller
lignende.
Ad. I. Øvrigt
Danske Medier foreslår, at Kulturministeriet følger op på implementeringen, og at
dette gøres gennem rigsarkivarens årlige rapport om tilgængelighedspraksis, der
afleveres til Tilgængelighedsudvalget.
KL og Organisationen Danske Arkiver anmoder om, at loven tidligst træder i kraft
1. august 2020 og gerne 1. september 2020, da de kommunale arkiver holder
sommerferielukket.
Organisationen Danske Arkiver så gerne, at der kom en mere omfattende revision
af arkivloven, som vil gøre driften af offentlige arkiver mere operationel i forhold til
bl.a. digitalisering og databeskyttelsesloven, og ser beklageligt på, at det
lovforberedende arbejde, som foregik i arkivudvalget ikke er inddraget i
lovforslaget.
Organisationen Danske Arkiver mener ikke, at lovforslaget tager højde for, at det
er sværere at fremsøge oplysninger i arkivalier frem for oplysninger, som
myndigheder ligger inde med, som behandles efter de forvaltningsretlige love.
Organisationen Danske Arkiver oplyser, at der i den nuværende arkivlov ikke er
afleveringsfrister for kommunale arkiver, hvis der er tale om oplysninger, der er
omfattet af databeskyttelseslovens sletningsbestemmelser, og sager kan derfor
risikere ikke at være afleveret, og borgere går forgæves. Organisationen Danske
Arkiver spørger i den forbindelse til, om arkivlovens regler fortsat vil gælde for
kommunerne, når arkivalierne endnu ikke er afleveret til arkiv.
Side 7
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2257813_0008.png
Færøernes Nationalarkiv opfordrer til, at der ses på, om den danske arkivlov bør
være gældende i Færøerne. Det skyldes at lovforslaget kan være medvirkende til
en større skævvridning af forskellen på de oplysninger i Færøerne, som er endt på
arkiv.
KL og Organisationen Danske Arkiver efterspørger, at det enten præciseres i
bemærkningerne eller i en form for vejledning, hvordan arkiverne skal fastlægge
vilkår, og hvornår der skal foretages ekstrahering af oplysninger, så der sikres en
ensrettet praksis på tværs af arkiverne
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker, at Rigsarkivet i den årlige rapport til
Tilgængelighedsudvalget vil kunne inddrage sager om indsigt i egne oplysninger
efter den forslåede bestemmelse i arkivlovens § 39 b i forbindelse med
afrapporteringen af Rigsarkivets praksis på tilgængelighedsområdet.
Kulturministeriet bemærker i forhold til dato for lovens ikrafttræden, at et retskrav
for borgeren til indsigt i egne oplysninger bør iværksættes uden unødig ventetid, og
loven bør træde i kraft i direkte forlængelse af vedtagelsen i Folketinget.
Kulturministeriet bemærker i forhold til, om lovændringen kan betyde et større
antal sager, hvor der er behov for at indhente samtykke fra henholdsvis afleverende
myndighed, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen, at det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, at det er Kulturministeriets vurdering, at der vil komme en øget
tilførsel af sager, men det er ikke muligt at anslå stigningens omfang og varighed.
Kulturministeriet bemærker desuden, at der kan være tale om fremsøgning og
identifikation af mere komplekse sager, men at det ligesom med antallet er sager,
ikke er muligt at anslå omfanget heraf.
I forhold til en revision af hele arkivloven, anerkender Kulturministeriet, at
arkivloven på flere punkter trænger til en opdatering, og der har tidligere været
iværksat et arbejde omkring dette. Kulturministeriet bemærker, at dette lovforslag
begrænser sig til indførelsen af en ret til indsigt i egne oplysninger.
Kulturministeriet bemærker i forhold til afleveringsfrister for de kommunale
arkiver, at indførelse af den forslåede bestemmelse i arkivlovens § 39 b om adgang
til egne oplysninger ikke medfører ændringer i arkivlovens eksisterende
bestemmelser om frister for aflevering for kommunale arkiver. Det skal dog
understreges at arkivloven og den øvrige lovgivning om indsigtsret efter f.eks.
forvaltningsloven gælder parallelt med arkivloven, hvilket betyder at en borger
fortsat kan bede om aktindsigt i en sag, selvom denne ikke er afleveret til arkiv. De
offentlige arkiver og øvrige offentlige myndigheder vil som følge af den almindelige
forvaltningsretlige vejledningspligt, have pligt til at vejlede borgeren om
muligheden for søge aktindsigt i sagen efter f.eks. forvaltningslovens regler.
Side 8
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Kulturministeriet bemærker i forhold til arkivlovens virkning i Færøerne, at dette
lovforslag begrænser sig til indførelsen af en ret til indsigt i egne oplysninger.
Kulturministeriet bemærker hertil, at spørgsmålet indgår i en bredere overvejelse
om revision af arkivloven, men anerkender samtidig, at der bør tages stilling til
spørgsmålet for at undgå skævvridningen for borgerne i Færøerne.
I forhold til en præcisering af praksis eller udarbejdelse af en vejledning om
fastsættelse af vilkår og praksis for ekstrahering, bemærker Kulturministeriet, at
enhver afgørelse skal træffes efter en individuel konkret vurdering.
Kulturministeriet anerkender, at der skal sikres en så ensartet praksis som muligt,
så borgerne ikke stilles forskelligt alt efter hvilket offentligt arkiv, der træffer
afgørelsen. Dette naturligvis under iagttagelse af, at der træffes individuelle
konkrete afgørelser. Rigsarkivet har oplyst, at Rigsarkivet er i gang med at
udarbejde et administrationsgrundlag herunder en intern vejledning til
Rigsarkivets medarbejdere og deler gerne overvejelser, erfaringer mv. med
kommunerne. Rigsarkivet har desuden oplyst, at Rigsarkivet i den årlige rapport til
Tilgængelighedsudvalget vil inddrage sager om indsigt efter den foreslåede § 39 b,
og udvalgets rapporter offentliggøres. Rigsarkivets praksis kan dermed deles med de
øvrige offentlige arkiver.
Side 9
 L 18 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Bilag:
Oversigt over modtagne høringssvar
(Dem der har angivet, at de ikke har bemærkninger/ikke ønsket at udtale sig er
markeret med kursiv)
Advokatrådet
Amnesty International
Byretterne
Dansk Arbejdsgiverforening
Danske Medier
Danske Regioner
Datatilsynet
Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, Grønlands Selvstyre
Digitaliseringsstyrelsen
Domstolsstyrelsen
Familieretshuset
Færøernes Nationalarkiv
Institut for Menneskerettigheder
KL
Kriminalforsorgen
Københavns Universitet
Organisationen Danske Arkiver
PET
Politiforbundet
Procesbevillingsnævnet
Rigsadvokaten
Rigsombuddet på Færøerne
Rigspolitiet
Roskilde Universitet
Sø- og Handelsretten
Vestre Landsret
Østre Landsret
Aalborg Universitet
Side 10