Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 179 Bilag 4
Offentligt
2353692_0001.png
LOVBEHANDLING L179
IMPLEMENTERING AF ENGANGSPLASTDIREKTIVETS BESTEMMELSER
OM PRODUCENTANSVAR OG OPRYDNINGSANSVAR
ANBEFALINGER FRA:
OCEANA
PLASTIC CHANGE
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
WWF VERDENSNATURFONDEN
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening
2353692_0002.png
FRA ENGANGSBRUG TIL FLERGANGSBRUG
Den danske implementering af engangsplastdirektivet er en mulighed for at sætte konkret handling bag
orde e o ”at k ække affaldskurve ” og tage hul på de store
opgave, som vi står overfor i forhold til at
gøre vores lineære økonomi cirkulær.
Ifølge OECD og deres opgørelse over verdens fremskridt med verdensmålene, er det netop verdensmål 12
om ansvarlig produktion og forbrug, hvor Danmark er langt bagud. Vi producerer simpelthen for meget
affald, og engangsprodukter designet til downcycling og affaldsgenanvendelse er en fortsættelse af den
lineære økonomi med stigende affaldsmængder til følge.
Derfor er det uambitiøst, når ministeren i det oversendte ordførernotat skriver:
”Formålet
med et producentansvar for affaldshåndtering er at skabe incitament til at designe
mere miljøvenlige produkter, der kan genanvendes”.
Dette står i skarp kontrast til teksten i selve engangsplastikdirektivet, hvor det er genbrug og ikke
genanvendelse der fremhæves:
”This
Directive promotes circular approaches that give priority to sustainable and non-toxic
reusable products and reuse systems rather than to single-use products, aiming first and
foremost to reduce the quantity of waste generated”.
Formålet med engangsplastdirektivet er således at bevæge os væk fra engangsbrug uanset materiale og
dermed forebygge affaldsgenerering ved at fokusere på genbrug og udvikle genbrugssystemer. Når vi
udmønter implementeringen, skal vi huske det overordnede formål, hvilket peger på systemiske ændringer
fra engangsbrug og genanvendelse - til flergangsbrug (genbrug) og affaldsforebyggelse.
L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening
2353692_0003.png
CENTRALE POINTER FRA HØRINGSSVAR
Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks
Naturfredningsforening ønsker her at opsummere de mest centrale pointer fra vores høringssvar til
L179 om implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om producentansvar og
oprydningsansvar. Høringssvaret i sin fulde længde kan læses
her.
SÆT BINDENDE REDUKTIONS- OG GENBRUGSMÅL
MODELLEREDE GEBYRER SKAL FREMME GENBRUG
ALLE PLASTTYPER SKAL OMFATTES
OPRYDNINGSANSVAR SKAL OMFATTE FISKEREDSKABER
L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening
2353692_0004.png
SÆT BINDENDE REDUKTIONS- OG GENBRUGSMÅL
OVERORDNET UDFORDRING
KONKRET ANBEFALING
Lovforslaget er en bemyndigelseslov, som i vidt omfang overlader det til
ministeren at træffe beslutning om den egentlige indretning af det
udvidede producentansvar. Der er derfor behov for at rammesætte denne
bemyndigelse og politisk fastsætte konkrete mål for implementering af
ordningen med nationale mål for reduktion og genbrug.
Nationale mål for reduktion og genbrug kan sætte retningen for et
grundlæggende skift fra engangsbrug til flergangsbrug. Genbrugsmål kan
trække markedet og drive udviklingen i den rigtige retning. Der findes
allerede genanvendelsesmål. Nu er det på tide at sætte genbrugsmål,
hvilket vil medføre, at gode materialer holdes i cirkulation og
affaldsmængderne falder.
Miljø i istere lægger ed lovforslaget op til e direktiv ær
i ple e teri g af EU s e ga gsplastdirektiv. Me der er i tet i
engangsplastdirektivet, der står til hinder for, at medlemsstaterne sætter
nationale mål for reduktion og genbrug i forbindelse med etableringen af
udvidet producentansvar. Tværtimod er det netop formålet med direktivet
først og fremmest at forebygge affald og fremme genbrugsprodukter- og
systemer.
Vi anbefaler, at følgende politiske bemærkninger knyttes til
lovforslaget:
Folketingets partier bør inddrages til politiske forhandlinger om
den konkrete udmøntning af ordningen for udvidet
producentansvar på engangsplast.
Ved udmøntningen af lovens bemyndigelser skal der fastsættes
nationale reduktionsmål for de omfattede engangsprodukter
samt genbrugsmål for de produktkategorier, der også er
emballager.
Konkret anbefaler vi følgende mål:
- Drikke- og fødevarebeholdere til engangsbrug skal reduceres
med 50 % i 2025 og 80 % i 2030 med et endeligt mål om fuld
udfasning af alle drikke- og fødevarebeholdere til engangsbrug.
- Engangsindpakningsposer og -folier (til chips, slik o.lign.) og
vådservietter skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 % i 2030.
- 80 % af alle drikke- og fødevarebeholdere, der sættes på
markedet i 2030 skal være genbrugelige.
L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening
2353692_0005.png
MODELLEREDE GEBYRER SKAL FREMME GENBRUG
OVERORDNET UDFORDRING
KONKRET ANBEFALING
Lovforslaget gør det muligt at pålægge kollektive ordninger pligt til at
graduere gebyrer, som skal betales af producenter og importører af
engangsplastprodukter, hvilket er positivt, da dette kan være en måde
at fremme miljøhensyn.
I bemærkningerne til lovforslaget lægges der imidlertid udelukkende
op til, at de modulerede gebyrer skal fremme genanvendeligheden af
engangsplastprodukter, og der nævnes intet om genbrug og
genbrugssystemer. Hermed risikerer vi, at udvikling og investeringer
rettes mod at øge genanvendelsesprocenter for engangsprodukter i
stedet for at øge mængden af genbrugelige produkter og løsninger.
Vi anbefaler, at følgende politiske bemærkninger knyttes til
lovforslaget:
Ved udmøntningen af lovens bemyndigelser bør graduerede
bidrag sammensættes på en måde, der fremmer genbrugelige
produkter og emballager frem for engangsprodukter.
Det er derfor helt afgørende, at de modulerede gebyrer indrettes på
e
åde, så de, i tråd ed EU s affaldshierarki, først og fre
est
forebygger mængderne af produkter, der bliver til affald, og fremmer
produkter, der er designet til at blive brugt igen og igen.
Dette er særligt relevant for de engangsprodukter i L179, der også er
emballager (drikkebægre, fødevarebeholdere og indpakningsfolier), og
som vil blive omfattet af det samlede producentansvar for emballager.
Konkret anbefaler vi følgende vedr. graduerede gebyrer:
-
At de modulerede bidrag indrettes således, at der kræves et
højere bidrag for alle emballager, der er designet til
engangsbrug. Bidraget bør på sigt gælde for alle
engangsprodukter, uanset materiale, så uhensigtsmæssig
erstatning med engangsprodukter af andre materialer undgås.
-
At genbrugsemballager, hvor der kan opbygges returlogistik,
fritages for gebyrer i producentansvaret så længe, de er i
cirkulation.
L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening
2353692_0006.png
ALLE PLASTTYPER SKAL OMFATTES
OVERORDNET UDFORDRING
KONKRET ANBEFALING
Vi anbefaler, at følgende politiske bemærkninger knyttes til
Udvidet producentansvar bør gælde for alle produkter i engangsplast uanset,
hvilken konkret plasttype disse er produceret af. Der bør således ikke laves tekniske
lovforslaget:
Udvidet producentansvar for engangsplastprodukter i
u dtagelser ht. defi itio e af plastik , der fritager visse plast aterialer, da dette
Danmark bør omfatte produkter i alle former for plast
reelt vil udhule direktivet og underminere dets positive miljøpåvirkninger.
Det gælder navnlig for plastprodukter i materialerne viskose og cellofan. Produkter i
disse materialer er kemisk modificeret, og bør således være omfattet af den danske
implementering af direktivets bestemmelser. Produkter i viskose og cellofan kan
forventes at have samme skadelige effekt i naturen, som plastprodukter af
ko ve tio el plast.
Fritages produkter i viskose og cellofan vil det betyde, at producenter af
eksempelvis vådservietter og slik-/chipsposer i disse materialer ikke skal bidrage til
det udvidet producentansvar som L179 etablerer. Det vil ligeledes betyde, at
engangsprodukter i disse materialer, som skal forbydes pr. 3 juli 2021, som fx.
engangssugerør og engangsbestik, fortsat kan sættes på markedet i Danmark. Det
vil samtidig betyde, at alle produkter i disse materialer vil kunne undtages fra
direktivets mærkningskrav. Fritages disse materialer er der stor risiko for, at
produktionen af engangsprodukter i disse materialer vil stige.
herunder kemisk modificerede polymerer som viskose, cellofan
og lignende plasttyper.
L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening
2353692_0007.png
OPRYDNINGSANSVAR SKAL OMFATTE FISKEREDSKABER
OVERORDNET UDFORDRING
KONKRET ANBEFALING
Lovforslaget implementerer ligeledes krav, om udvidet
producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast. Ordningen
bygger på princippet om, at
forureneren betaler,
men lovforslaget
lægger kun op til, at producenter af fiskeredskaber skal dække
omkostninger til særskilt indsamling, oplysning og data for de
produkter, der markedsføres i Danmark, mens de undtages fra
oprydningsansvaret og omkostningerne forbundet hermed.
Vi anbefaler, at følgende ordlyd tilføjes lovforslagets §9 h, stk. 3:
Miljøministeren fastsætter regler om producenters afholdelse og
fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af
tilbagetagnings-, affaldshåndterings-,
oprydnings-
og
oplysningsforpligtelser (mærkningskrav) i forbindelse med
udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast.
Konkret anbefaler vi følgende:
Tabte fiskeredskaber (spøgelsesnet), der indeholder plast (garn, net og
-
Forbedret mærkning af fiskeudstyr, hvilket vil sikre en bedre
trawl), udgør en af de værste og farligste former for plastforurening i
kontrol og indberetning af tabt udstyr.
havet. Selvom det ikke bevidst tabes, er fiskeredskaberne lavet af et
-
Udfasning af brugen af dolly ropes, da disse redskabet ved slid
udskiller mikroplastik og dermed i høj grad bidrager til
ekstremt holdbart materiale, som vil være en dødsfælde for dyr i
plastforureningen.
mange år på bunden af havet. Herudover bliver spøgelsesnet kun
-
Omkostninger forbundet med oprensning af tabte
nedbrudt gradvist og medvirker derfor til en betydelig forurening af
fiskeredskaber, der indeholder plast, udfra
forurener betaler-
mikroplastpartikler.
princippet.
Det er derfor nødvendigt at sikre omkostninger til at fjerne tabte
fiskeredskaber og forhindre, at der kommer nye.
Eller som minimum
sikre mærkning på redskaberne, så de ansvarlige kan opretholde
omkostninger forbundet med oprensning.
Dette vil være til gavn for
både miljø og dyreliv.
L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening
2353692_0008.png
Plastic Change: Anne Aittomaki, strategisk direktør,
[email protected],
mobil 26142070
Oceana: Naja Andersen, politisk seniorrådgiver,
[email protected],
mobil 53788626
Rådet for Grøn Omstilling: Lone Mikkelsen, seniorrådgiver,
[email protected],
mobil 25792001
Danmarks Naturfredningsforening: Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver,
[email protected],
mobil 31193251
WWF Verdensnaturfonden: Pernille Haagen, cirkulær økonomirådgiver,
[email protected],
mobil 22688107