Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 179 Bilag 1
Offentligt
2341087_0001.png
NOTAT
Den
Høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (implementering af engangsplastdirektivets
bestemmelser om udvidet producentansvar og
oprydningsansvar)
Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 23. september 2020 med frist for afgivelse af
høringssvar den 18. november 2020 kl. 12.00. Der er i høringsperioden afholdt et åbent virtuelt
høringsmøde den 5. oktober 2020, hvor der deltog omkring 165 personer.
Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra 26 organisationer og virksomheder:
Følgende 25 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslag:
Dansk Industri (DI)
Dansk Producentansvar (DPA)
Danmarks Fiskeriforening (DF)
Forbrugerrådet Tænk
Dansk Erhverv (DE)
De samvirkende Købmænd (DSK), Abena
Tobaksproducenterne
A/S
British American Tobacco A/S (BAT)
Dansk Retursystem (DRS)
Horesta
Landbrug & Fødevarer (L&F)
Japan Tobacco International A/S (JTI)
Kræftens Bekæmpelse
Kommunernes Landsforening (KL).
Bryggeriforeningen
Danmarks Naturfredningsforening,
Mærkevareleverandørerne (MLDK)
Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn
NOAH
Omstilling og WWF Verdensnaturfonden
Dansk Affaldsforening (DAF)
i samarbejde
Plastindustrien
Følgende høringspart har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslag:
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU.
Miljøministeriet takker for de indkomne høringssvar og for de mange konstruktive forslag til
lovforslaget og den senere udmøntning. I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar.
Miljøministeriet kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun angivet i hovedtræk. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses
på Høringsportalen.
Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af 23. september 2020 er foretaget redaktionelle og
lovtekniske ændringer af udkastet til lovforslaget med baggrund i lovteknisk gennemgang i ministeriet.
Der er på den baggrund blandt andet foretaget ændringer af ministerens bemyndigelser til at fastsætte
regler om tildelingsordninger under den udvidede producentansvarsordning for fiskeredskaber, der
indeholder plast, og for ordningen for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, således at
ministeren ikke skal, men kan hvor relevant, fastsætte sådanne regler.
Høringssvarene har berørt følgende punkter:
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
1.
2.
3.
4.
5.
Generelle bemærkninger
Bemyndigelsesbestemmelser og lovforslagets overordnede struktur
Samarbejdsfora for udmøntning
Bagatelgrænser
Supplering af det udvidede producentansvar for emballage med nyt krav om afholdelse af
omkostninger forbundet med renhold
6. Ordningen for drikkevarebeholdere og drikkebægre, der ikke er emballage
7.
Ordningen for fiskeredskaber
8. Oprydningsansvar
8.1.
Oprydningsansvar for tobaksvarer
9. Free riders
10. Emballageafgiften
11. Graduerede bidrag
Ad 1. Generelle bemærkninger
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at de bakker op om udvidet producentansvar og oprydningsansvar.
MLDK bemærker, at de bakker op om lovforslagets formål. DAF bemærker, at det er positivt, at der
sættes fokus på engangsemballager, der henkastes i naturen, afleveres i indsamlingssystemer og i
regulativ fastsatte affaldsordninger.
BAT støtter både hensigten med direktivet og udkastet til lovforslag, og bemærker, at det er vigtigt
med en direktivnær implementering. DI bemærker, at grundet den forhastede vedtagelse af direktivet
vil producenterne havde svært ved at nå implementeringen. DI bemærker hertil, at Danmark ikke skal
gå længere end det, som Danmark er forpligtet til i direktivet.
NOAH bemærker, at det må betragtes som et absolut minimum, at industrien stilles til ansvar for
tilbagetagning og oprydning af den plast, der produceres. Danmarks Naturfredningsforening, Oceana,
Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og WWF Verdensnaturfonden støtter generelt lovforslaget,
og opfordrer til at producentansvaret indrettes på en måde, der sikrer reduktion i brugen af
engangsplastprodukter og fremmer genbrugelige alternativer, og at dette bør være det styrende princip
for implementeringen. De foreslår, at der generelt sættes reduktionsmål som en del af lovforslaget for
endeligt at opnå en udfasning af plastprodukterne.
Plastindustrien bemærker, at det ikke er tydeligt i lovforslaget hvorledes en producent og en importør
defineres, og opfodrer til at definitionen kommer til at hænge sammen med definitionen for
emballage-producentansvar, så det er til at forstå for erhvervslivet.
Plastindustrien bemærker også, at det er vigtigt med kvalitet i den genanvendte råvare som mål, for at
sikre genbrug og for at skabe en rentabel økonomi for producenter og importører. DE bemærker at
ordningerne skal motivere virksomhederne til at miljøforbedre deres produkter og sikre høj
genanvendelse. DE mener, at også kommunerne skal blive pålagt genanvendelsesmål, da de har det
operative ansvar i ordningerne.
DI bemærker, at der skal kigges på at etablere en infrastruktur, som gør at borgere let kan rydde op
efter sig. DI mener, at kun forbrugernes opførsel kan ændre på mængden af henkastet affald i naturen.
DE forventer ikke, at ordningerne kommer til at indeholde iboende incitamenter til miljøforbedringer,
og mener derfor, at der skal udformes ordninger, der først og fremmest sigter på at være økonomisk
effektive. DE bemærker, at det er vigtigt, at producenterne kun varetager det finansielle ansvar, da
produktgrupperne er af så små mængder, at andet vil være miljømæssigt urentabelt.
2
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Horesta imødekommer tiltag, der kan være med til at minimere den skadelige påvirkning af
engangsplast, og er særligt interesseret i den senere udmøntning, som vil medføre væsentlige
konsekvenser for deres medlemmer.
DPA-System bemærker, at der gennem varetagelsen af administrationen af producentansvaret for de
eksisterende producentansvar, herunder registerfunktionen, er udviklet en række systemer og
processer, som understøtter gældende registrerings-, indberetnings- og dokumentationskrav, som
virker efter samme principper, som de fremtidige producentansvarsområder vil skulle. DPA-System
bemærker, at disse erfaringer med fordel kan anvendes på nye producentansvarsområder.
Miljøministeriets svar:
Lovforslaget indeholder de forpligtelser for producenter og bemyndigelser til miljøministeren, som
er nødvendige for at gennemføre de nye krav om udvidet producentansvar, som
engangsplastdirektivet fastsætter. Miljøministeriet har med lovforslaget lagt op til en direktivnær
implementering, og producenterne pålægges derfor de forpligtelser, som engangsplastdirektivet
stiller krav om. Lovforslaget vedrører alene gennemførsel af direktivets bestemmelser om udvidet
producentansvar, og fastsætter altså ikke krav om udfasning af visse plastikprodukter.
Engangsplastdirektivet indeholder en definition
af hvad der skal forstås ved ”producent” i henhold til
direktivet. Denne definition anvendes ved de nye producentansvarsordninger, der foreslås indført
med lovforslaget. Ved udmøntningen af den udvidede producentansvarsordning for
drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballager, vil det blive sikret, at
der opnås størst mulig sammenhæng mellem engangsplastdirektivets producentbegreb og det
producentbegreb, der udvikles for det udvidede producentansvar for emballage.
For den del af produkterne, der er omfattet af krav om særskilt indsamling og genanvendelse, er det
forventningen at dette vil bidrage til at sikre, at producenterne har incitament til at udvikle
produkter, der bedre kan genbruges og genanvendes, og at forpligtelsen til at sikre særskilt
indsamling desuden medvirker til en høj genanvendelse. Med de nye producentansvarsforpligtelser
vil både producenter og kommuner være ansvarlige for at medvirke til, at affaldsdirektivets mål for
genanvendelse overholdes. Det bemærkes, at de nye producentansvarsordninger (bortset fra den for
fiskeredskaber) kun omfatter producenter og importører af engangsplastprodukter, hvilket i sig selv
giver incitament til at omstille til flergangsprodukter.
Miljøministeriet er enige i, at forbrugernes adfærd i høj grad kan påvirke mængden af henkastet
affald. Af denne grund pålægges producenterne pligt til at informere brugerne af deres produkter
om hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med bortskaffelse af disse.
Miljøministeriet har foretaget en justering af formuleringerne i bemyndigelserne vedrørende
miljøministerens fastsættelse af regler om tildelingsordninger i § 9 h, stk. 5 og § 9 s, stk. 5. Med de
nye formuleringer er der skabt større fleksibilitet således, at producentansvaret for fiskeredskaber,
der indeholder plast, og den nye ordning for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast,
som ikke er emballage, kan organiseres på mest miljømæssig rentabel vis for disse produkter. Den
tidligere formulering afskar miljøministeren fra at kunne etablere en finansiel ordning.
Ved udmøntningen af lovforslagets bestemmelser vil Miljøministeriet se på erfaringerne fra de
eksisterende udvidede producentansvarsordninger. Der er desuden nedsat følgegrupper og
samarbejdsfora for producentansvar, som er og bliver inddraget i den videre
implementeringsproces, hvor de nærmere tekniske detaljer vedrørende de nye ordninger skal
fastlægges på bekendtgørelsesniveau.
3
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Ad 2. Bemyndigelsesbestemmelser og lovforslagets overordnede struktur
MLDK og DSK bemærker, at udkastet er så omfangsrigt og komplekst, at det kan være svært at bevare
et overblik grundet de forskellige produkttyper og ikrafttrædelsesdatoer.
Bryggeriforeningen anbefaler Miljøministeriet at offentliggøre en konsolideret og sammenskrevet
udgave af Miljøbeskyttelsesloven, så snart Folketinget har vedtaget lovforslaget/udkastet, da både
denne lov (udkastet) og lov nr. 807 af 9. juni 2020 ændrer den seneste lovbekendtgørelse nr. 1218 af
Miljøbeskyttelsesloven.
DAF og KL bemærker, at en række væsentlige valg overlades til ministeren og centraladministrationen
og mener, at rammer og principper for implementeringen og organiseringen bør drøftes og fastlægges
af Folketinget. DAF bemærker, at det er de politiske aspekter, der bekymrer dem, men at de mange
tekniske detaljer i udmøntningen med fordel kan fastlægges på bekendtgørelsesniveau.
Miljøministeriets svar:
Miljøministeriet er opmærksom på kompleksiteten i lovforslaget, som særligt skyldes de mange
forskellige typer af produkter, der indføres udvidet producentansvar for med forskellige krav.
Lovforslaget implementerer engangsplastdirektivet, som stiller krav om, at der indføres udvidet
producentansvar for en lang række specifikke plastprodukter. I lovforslaget er det forsøgt at lette
overblikket ved at behandle produkterne i grupper efter hvilke krav, der stilles i direktivet,
sammenhæng med de eksisterende udvidede producentansvarsordninger, herunder særligt
ordningen for emballage. Lovforslaget har en samlet ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2021.
Lovforslagets bestemmelser har virkning fra den 31. december 2024, bortset fra bestemmelserne
vedrørende filtre til tobaksvarer af engangsplast, der har virkning fra den 5. januar 2023.
Baggrunden for de forskellige virkningstidspunkter er, at engangsplastdirektivets artikel 17
fastsætter forskellige implementeringsfrister.
En ny lovbekendtgørelse med indarbejdede lovændringer siden lovbekendtgørelse nr. 1218 er under
udarbejdelse i Miljøministeriet og forventes offentliggjort snarest.
Hvad angår anvendelsen af bemyndigelser bemærker Miljøministeriet, at lovforslaget tager
udgangspunkt i de politiske aftaler, der allerede er indgået om affaldssektorens organisering. Den
videre implementering vil dermed ligeledes skulle tage udgangspunkt i de eksisterende politiske
aftaler på området. Valget om at benytte bemyndigelser et truffet under hensyn til overholdelse af
frister for administrativ implementering, som fremgår af engangsplastikdirektivet. Det er altså et
EU-krav, at medlemslandene skal have det juridiske grundlag på plads allerede i 2021, selvom
ordningerne først finder anvendelse i 2023 og 2025, hvor de konkrete udmøntningsbestemmelser
skal være på plads. Der er desuden nedsat følgegrupper og samarbejdsfora for producentansvar,
som er og bliver inddraget i den videre implementeringsproces, hvor de nærmere tekniske detaljer
vedrørende de nye ordninger skal fastlægges på bekendtgørelsesniveau.
Ad 3. Samarbejdsfora for udmøntning
DE bifalder ordningen med et Samarbejdsforum for producentansvar og Plastindustrien bemærker, at
det er en fin idé med et samarbejdsforum som et sted til formel dialog omkring betaling, udfordringer
og muligheder, men peger dog på, at det er vigtigt, at forummet får mandat til handling, og ikke blot
dialog. MLDK støtter ligeledes etableringen af samarbejdsfora og ønsker, at det skal være et forum for
løsninger og beregninger, og ikke et forum for projektønsker. DI kvitterer for oprettelsen af et
samarbejdsforum og bemærker, at det vil være nyttigt at få beskrevet mandat og mødekadence.
4
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341087_0005.png
DSK anbefaler at inddrage det etablerede samarbejdsforum for producentansvar aktivt og ofte i de
kommende år. Bryggeriforeningen bemærker, at samarbejdsforummet bør begrænses til deltagere, der
har direkte omkostninger til oprydning af henkastet affald (kommuner) og de, der skal afholde
omkostningerne (producenterne). Bryggeriforeningen foreslår, at Dansk Retursystem indgår i
forummet som repræsentant for producenter af plastflasker med pant. KL ønsker fortsat at medvirke
til at udvikle et velfungerende og effektivt producentansvar for engangsplast. DAF ser frem til at
deltage i det fortsatte arbejde med at implementere direktivet.
Miljøministeriets svar:
Miljøministeriet hilser høringssvarenes opbakning til at indgå i det videre implementeringsarbejde
velkomment. Samarbejdsforum for producentansvar har af regeringen fået til opgave at komme
med anbefalinger til den konkrete implementering. Samarbejdsforum kan i den sammenhæng vælge
at nedsætte specifikke arbejdsgrupper, hvor der inddrages en bredere kreds af interessenter,
herunder fx Dansk Retursystem. Ministeriet er enig i, at det er hensigtsmæssigt at inddrage
erfaringer og løsninger fra de eksisterende producentansvarsordninger, herunder pant- og
retursystemet, hvilket også kan ske igennem den bredere interessentgruppe for engangsplast.
Ad 4. Bagatelgrænser
Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og WWF
Verdensnaturfonden fraråder en bagatelgrænse, da det vil påvirke producentansvarets miljømæssige
effekter negativt, samt at systemet kan opfattes som ikke-legitimt.
MLDK, Plastindustrien og DI udtrykker bekymring for at indføre en bagatelgrænse og foreslår i stedet,
at der kan etableres en såkaldt ”flat rate”/fast gebyr løsning.
KL udtrykker bekymring for, at en bagatelgrænse kan medføre, at omkostningerne i stedet pålægges
kommunerne. KL mener, at den fulde omkostning skal pålægges producenterne.
Miljøministeriets svar:
Med lovforslaget foreslås, at miljøministeren får mulighed for at fastsætte regler om at
virksomheder undtages fra visse forpligtelser, hvis den markedsførte mængde af produkter ikke
overstiger en bagatelgrænse. Det fremgår af bemærkningerne - og er blevet præciseret yderligere
under de almindelige bemærkninger - at bagatelgrænsen ikke vil kunne undtage virksomheder fra
det pligtige producentansvar, herunder at skulle registreres og give oplysninger om markedsførte
mængder m.v. Miljøministeren kan således, hvis det vurderes relevant, efter bestemmelsen fastsætte
en bagatelgrænse, hvor små og mellemstore virksomheder, der markedsfører små mængder af et
omfattet produkt, kan opnå en administrativ og økonomisk lettelse. Det indebærer ikke undtagelser
fra, at producenterne samlet set skal afholde de nødvendige omkostninger til affaldshåndtering og
renhold. En eventuel bagatelgrænse vil skulle udmøntes nærmere i bekendtgørelse, og vil eventuelt
kunne udformes som en flat rate løsning.
Ad 5. Supplering af det udvidede producentansvar for emballage med nyt krav om
afholdelse af omkostninger forbundet med renhold
MLDK bifalder, at engangsplast- og emballagedirektivet så vidt muligt baseres på samme krav.
L&F udtrykker, at de er enige i at implementeringen af den resterende del af producentansvaret fra
engangsplastdirektivet som udgangspunkt bør implementeres inden for den nuværende ramme for det
udvidede producentansvar for emballage, for at sikre at producenterne ikke skal forholde sig til flere
ordninger.
5
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
DAF påpeger vigtigheden af, at organisering og finansiering har overensstemmelse med de øvrige
producentansvarsordninger for så vidt angår kommunernes rolle og ansvar.
NOAH bemærker, at et system for tilbagetagning og håndtering af engangsprodukter vil være
administrativt tungt, og anbefaler helt at undgå engangskopper og
–glas,
og at dette også skal
inkludere beholdere til varme og kolde retter. Her bør der hellere understøttes et system, hvor
forbrugere kan medbringe egne beholdere på en hygiejnisk forsvarlig måde.
Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og WWF
Verdensnaturfonden foreslår, at der opsættes mål for mængden af genbrugelige drikke- og
fødevarebeholdere.
Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og WWF
Verdensnaturfonden foreslår, at bemyndigelsen i § 9 p, stk. 3, udvides til også at omfatte regler for
afholdelse og fordeling af omkostninger til forskning og innovation.
Plastindustrien bemærker, at der bør være fokus på nethandel, hvis emballageforbruget skal
reduceres.
DI bemærker, at det er vigtigt med klarhed over, hvem der er producenten, og særligt ved service-
emballage, hvor det bør være emballagefabrikanten, der pålægges ansvaret.
Miljøministeriets svar:
Miljøministeriet lægger stor vægt på at sikre størst mulig sammenhæng mellem de udvidede
producentansvarsordninger. Miljøministeriet har med lovforslaget lagt op til en direktivnær
implementering, og producenterne pålægges derfor de forpligtelser, som engangsplastdirektivet
stiller krav om. Lovforslaget vedrører alene gennemførsel af direktivets bestemmelser om udvidet
producentansvar, og fastsætter derfor ikke krav om udfasning af visse plastprodukter, herunder
heller ikke take-away emballager af engangsplast. Ligeledes lægger regulering af genbrugelige
emballagebeholdere uden for lovforslagets formål, der alene vedrører emballager af engangsplast.
Lovforslaget indeholder derfor ikke mål for mængden af de genbrugelige beholdere. Det bemærkes,
at de nye producentansvarsordninger kun omfatter engangsplastprodukter, hvilket i sig selv giver
incitament til at omstille til flergangsprodukter.
Ad 6. Ordningen for drikkevarebeholdere og drikkebægre, der ikke er emballage
Plastindustrien og DI bemærker, at der lægges op til en særskilt ordning for drikkebægre, og tilskriver
dette til lovtekniske årsager. Bryggeriforeningen anbefaler, at drikkevarebeholdere og drikkebægre af
plast, der ikke er emballage, kan indgå i de relevante kommende producentansvarsorganisationer for
emballage, hvis den relevante producentansvarsorganisation i forvejen indsamler tilsvarende
emballage. Dette fremfor at skulle etablere selvstændige producentansvarsorganisationer eller private
indsamlingsordninger udelukkende for disse produkttyper, da mængden trods alt må være begrænset.
MLDK støtter, at producentregistreringsansvarlige organisationer bør kunne varetage den foreslåede
udvidede producentansvarsordning for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast.
Miljøministeriets svar:
Valget om at placere drikkebægre og drikkevarebeholdere af engangsplast under en selvstændig
ordning i miljøbeskyttelsesloven er alene truffet af lovtekniske årsager, og det er således hensigten,
at den udvidede producentansvarsordning for disse produkter i høj grad sammentænkes med
6
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
emballageordningen i udmøntningen, herunder også ved valg om producentregisteransvarlig
organisation, kollektive ordninger m.v.
Ad 7. Ordningen for fiskeredskaber
NOAH bemærker, at fiskerierhvervet ikke hidtil har taget det fulde ansvar for at indsamle deres grej på
sig, og at et krav om, at industrien tilbagetager udtjente net, derfor må betragtes som et absolut
minimum. Herudover mener NOAH, at der bør pålægges en klækkelig pant, så fiskerne tager deres
grej op vandet efter endt brug.
Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og WWF
Verdensnaturfonden opfordrer samlet til, at producentansvaret også skal dække oprydning af mistede
redskaber og de dertil forbundne omkostninger. Modsat mener Danmarks Fiskeriforening, at det ikke
står tydeligt nok i lovforslaget, at producenterne af fiskeredskaber ikke har et oprydningsansvar.
Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og WWF
Verdensnaturfonden mener desuden, at egenkontrollen med tabt fiskeredskab ikke er tilstrækkelig, og
derfor ikke giver et retvisende billede af problemets omfang, og foreslår derfor at øge mærkningen på
fiskeredskaber. De foreslår også, at der etableres et forbud mod fiskekasser i EPS, da EPS-kasser
smuldrer og giver betydeligt bidrag til forurening med mikroplast, ligesom der også foreslås et forbud
mod dolly ropes i EU og Storbritannien, da dolly ropes udleder tovfilamenter ved brug.
DI bemærker, at producentansvaret for fiskegrej er meningsfyldt, og at en kommende kollektiv
ordning skal finde en omkostningseffektiv løsning bygget på det eksisterende, ligesom det
understreges, at det er vigtigt, at indsamlingsvirksomhederne har adgang til at overtage det
genanvendelige plastikaffald.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærker, at det er vigtigt for erhvervet,
at direktivet implementeres på en måde, så allerede eksisterende procedurer for indlevering og
genanvendelse af udtjente redskaber i danske havne bevares. Ligeledes bemærkes det, at
formuleringen omkring henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, er formuleret til
at være et reelt problem gjort med fortsæt for handlingen, hvilket foreningen ikke er bekendt med
beviser for. Desuden bemærkes det, at det ikke fremgår tydeligt, hvem producenterne har pligt til at
rapportere til, ligesom der udtrykkes bekymring for, hvordan disse oplysninger gøres offentligt
tilgængelige, således at de ikke giver anledning til misforståelser om redskabernes forekomst. DFPO
fremfører desuden et ønske om, at det fremgår tydeligere, at det vil være muligt at bevare havnenes og
kommunernes indsamlingsordninger samtidigt med, at der indføres udvidet producentansvar for
fiskeredskaber, der indeholder plast. Endelig fremfører DFPO, at de minimumsmål for indsamling af
fiskeredskaber, der indeholder plast, som ministeren bemyndiges til at fastsætte, skal være realistiske
og baseret på den nuværende situation. Det bemærkes ligeledes, at der ikke p.t. findes tilstrækkelige
data, da det ikke vides, hvor mange fiskeredskaber, der kan indsamles, og at disse data bør indsamles,
før et endeligt mål fastsættes.
Miljøministeriets svar:
I forbindelse med den konkrete udmøntning vil overvejelser om muligheden for at etablere
pantordninger for fiskeredskaber indgå. Engangsplastdirektivet indeholder ikke et krav om, at
producenterne har ansvaret for efterladte fiskeredskaber, og lovforslaget indeholder derfor ikke et
sådant krav. Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslagets bestemmelser og bemærkninger
vedrørende fiskeredskaber, der indeholder plast, er tilstrækkelig tydelige i, at der ikke indføres krav
om at sikre oprydning af efterladte fiskeredskaber.
7
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Med hensyn til en øget mærkning af fiskeredskaberne ligger dette uden for engangsplastdirektivets
område, og dermed uden for lovforslaget. Mærkning af fiskeredskaber hører under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ligeledes er fiskekasser ikke omfattet af engangsplastdirektivet,
idet de falder uden for direktivets definition af fiskeredskaber, der indeholder plast. Egentlige forbud
mod forskellige typer af fiskeredskaber f.eks. dolly ropes er desuden ikke en del af
producentansvaret. Det bemærkes, at producentansvaret vil give incitament til et bedre design af
fiskeredskaberne under hensyntagen de krav, der stilles til redskabernes effektivitet m.m., ligesom
EU-Kommissionen med direktivet er pålagt at få udarbejdet harmoniserede standarder for cirkulært
design af fiskeredskaber.
Miljøministeriet
tager DI’s bemærkninger om en omkostningseffektiv løsning bygget på det
eksisterende og mulighed for indsamlingsvirksomhedernes adgang til det genanvendelige
plastikaffald til efterretning i den videre udmøntning.
Med hensyn til DFPOs kommentarer og forslag vil det indgå i den videre udmøntning, at der skal
findes en fornuftig og fremadrettet løsning for indlevering af udtjente fiskeredskaber, og at
erfaringer fra de nuværende ordninger for dette indgår. Det bemærkes endvidere, at der ikke ligger
en antagelse om, at fiskere skulle henkaste udtjente redskaber med fortsæt, men at baggrunden for
engangsplastikdirektivet er, at det er konstateret, at der findes efterladte fiskeredskaber i havet. Med
hensyn til indberetning af data vil de praktiske forhold omkring dette være en del af den videre
udmøntning, hvor der vil blive taget hensyn til bl.a. konkurrenceforhold. Miljøministeriet vurderer,
at det fremgår tilstrækkeligt tydeligt af lovforslaget og bemærkningerne, at det er udgangspunktet,
at havne og kommuner bibeholder deres indsamlingsordninger med indførelsen af et udvidet
producentansvar for fiskeredskaber.
Mht. DFPO’s kommentarer vedr.
indsamlingsmål tages disse til efterretning i den videre
udmøntning.
Ad 8. Oprydningsansvar
MLDK, DI, L&F, Plastindustrien og HORESTA bemærker, at oprydningsansvaret bør implementeres
transparent ift. opgørelse af omkostninger. DI ser ligeledes gerne, at omkostninger opgøres på
baggrund af stikprøvekontroller. DSK anfører, at producenterne skal afholde oprydningsomkostninger
baseret på det omkostningsniveau, som de mest effektive kommuner har. Bryggeriforeningen ønsker,
at der i oprydningsordningen implementeres et effektiviseringsincitament og at der skabes en opdeling
af plastprodukter, så hver emballage kun betaler sin egen omkostning.
DAF og KL spørger til opgørelsen af de 55 mio. kr., som lovforslaget angiver, at kommunerne i dag
bruger på oprydning af de omfattede engangsplastikprodukter i det offentlige rum. DI anfører, at hvis
kommunerne mener, at der benyttes flere midler, så skal der fremlægges bevis herfor.
MLDK ser gerne, at implementeringen af oprydningsansvaret reducerer affaldsgebyr og skattebidrag
til affaldshåndtering. DAF og KL anfører, at et fald i henkastet affald vil medføre en stigning i
husholdningsaffald, hvilket også vil påvirke forholdet mellem gebyr og skattefinansiering, som der bør
tages højde for.
NOAH finder praktiske vanskeligheder ved producentansvaret, herunder oprydningen, og ser hellere
affaldsforebyggelse ske gennem afgifter. Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change,
Rådet for Grøn Omstilling og WWF Verdensnaturfonden foreslår konkrete reduktionsmål for
vådservietter og indpakningsfolier for at sikre en fremtidig udfasning af produkterne.
8
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341087_0009.png
Miljøministeriets svar:
Det er Miljøministeriets intention, at oprydningsansvaret implementeres transparent. I forbindelse
med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne skal der bl.a. tages stilling til
opgørelsesmetode for de omkostninger, som kommunerne har til oprydningsopgaven, ligesom det vil
være relevant at overveje etableringen af en baseline for renholdsniveau til at benchmarke disse
omkostninger. I den sammenhæng bemærker Miljøministeriet, at der bl.a. vil være mulighed for at
tage højde for effektivitet. Det er vigtigt at holde for øje, at krav om detaljerede opgørelsesmetoder
og interval for opgørelse vil resultere i administrative byrder, som også vil påvirke
omkostningsniveauet. Det vil være nødvendigt nøje at overveje, hvordan denne balance sikres.
De 55 mio. kr., som lovforslaget angiver som estimat for kommunernes omkostninger til oprydning
af produkter omfattet af engangsplastikdirektivet i dag, er opgjort af NIRAS for Miljøstyrelsen.
Resultatet af analysen, herunder opgørelsesmetoder og antagelser fremgår af Miljøprojekt 2148:
Udvidet producentansvar og oprydningsansvar
Analyse af renhold og mulig model for
omkostningsfordeling,
som er offentligt tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemmeside. Det bemærkes,
at det ikke er intentionen med rapporten, at estimatet skal anvendes som baseline eller til at definere
de omkostninger, som producenterne fremadrettet skal betale til oprydningsansvaret. Hvordan den
endelige betaling skal opgøres, herunder metode til fordeling og fastsættelse af beløbsstørrelse, vil
indgå som en del af udmøntningen på bekendtgørelsesniveau. Analysen indeholder ud over estimatet
forslag til omkostningsfordeling og principper, som det er relevant at overveje ifm. udmøntningen
og udgør et godt grundlag for den videre dialog om udmøntningen i Samarbejdsforum for
producentansvar, jf. afsnit 3. Ønsket om, at der med udmøntningen tages højde for forholdet mellem
gebyr- og skattefinansiering tages til efterretning.
Til forslag om reduktionsmål for vådservietter og indpakningsfolier bemærkes, at
engangsplastikdirektivet er et EU-direktiv
som har retsvirkning for alle EU’s medlemslande. Det er
derfor et krav, at Danmark implementerer oprydningsansvaret jf. de krav, som er anført i direktivet.
Det er ikke direktivets intention af udfase de produkter, som er omfattet af udvidet producentansvar.
Direktivet indeholder et krav om, at medlemsstaterne skal vedtage et reduktionsmål for
fødevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast. Med klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi er det vedtaget, at Danmark skal nå et reduktionsmål på 50 % for disse
produkttyper i 2026. Målet skal i første omgang søges opnået via et forpligtende sektorsamarbejde i
restaurationsbranchen. Hvis ikke målet nås af den vej, skal der sættes ind med yderligere regulering,
som drøftes i aftalekredsen.
Ad 8.1. Oprydningsansvar for tobaksvarer
Kræftens Bekæmpelse gør opmærksom på, at WHO´s rammekonvention om tobakskontrol, som
Danmark har ratificeret, skal overholdes. Konventionen siger, at tobaksindustrien kun må inddrages,
når det er strengt nødvendigt. Ligeledes foreslår Kræftens Bekæmpelse, at der ses på andre aspekter
end oprydningsansvaret for at mindske mængden af henkastede cigaretskod, bl.a. udfasning af
tobaksfiltre og højere afgifter.
BAT, JTI og Tobaksproducenterne anfører, at etableringen af oprydningsansvaret for tobaksprodukter
bør være omkostningseffektiv, proportionel og transparent. Ligeledes anfører BAT og
Tobaksproducenterne, at beregningen af betalingsbidraget skal opgøres baseret på vægt. BAT anfører,
at omkostningerne skal afspejle den faktiske forekomst af cigaretskod og ikke markedsandelen, mens
både JTI og Tobaksproducenterne anser det for værende mest effektivt, at omkostningerne afholdes
proportionalt baseret på markedsandel.
9
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Tobaksproducenterne bemærker, at informationskampagner er vigtige, JTI ser gerne at administration
af oprydningsordningen etableres som non-profit. BAT efterspørger etablering af en renholdstandard
mhp. benchmarking af omkostninger, at betalingsbidrag implementeres omkostningseffektivt samt at
ordningen regelmæssigt revideres.
Miljøministeriets svar:
Miljøministeriet er løbende i dialog med interessenter, der berøres af direktivet, herunder
tobaksproducenterne, ift. den konkrete udmøntning af producentansvaret for at sikre, at der
etableres en ordning, som kan fungere i praksis. Miljøministeriet er ligeledes løbende i dialog med
Sundheds- og Ældreministeriet om regler for tobaksprodukter ift. at overholde de regler på området,
der relaterer sig til sundhedsaspekter og inddragelse af tobaksindustrien. Det bemærkes, at krav til
udvidet producentansvar og ansvar for oprydningsomkostninger for cigaretskod indebærer et
incitament for tobaksproducenterne til at finde løsninger, der fremmer affaldsforebyggelse, da dette
vil nedbringe omkostninger til oprydning. Det er derfor forventningen, at den nye ordning vil have
en effekt på antallet af skod, der henkastes.
I udmøntningen vil de nærmere tekniske detaljer vedrørende ordningens opbygning, herunder
finansieringsstruktur, opgørelsesmetode, eventuelle standarder for renhold eller niveauer for
renhold mv. blive fastlagt. Miljøministeriet vil tage ønskerne fra høringssvarene med i arbejdet med
den konkrete udmøntning.
Ad 9. Free riders
DSK og MLDK
bemærker, at der vil blive et problem med ”free-riders”, når det er producenter og
importørers eget ansvar selv at vurdere, hvorvidt de er inkluderet og om de har foretaget korrekt
registrering, og at det vil gå ud over de producenter/importører, som registrerer korrekt.
DI bakker op om straf til
”free-riders”,
da det vil gøre det dyrere for de producenter, der overholder
reglerne,
hvis der ikke sættes ind overfor ’free-riders’.
Derudover mener DI, at det, der som
udgangspunkt er omfattet af reglerne, er produkter, der lovligt er solgt i Danmark, da DI ikke finder
det rimeligt, at illegal først tager markedsandele fra lovlydige virksomheder og dernæst efterlader
regningen for oprydning.
Tobaksproducenterne ser en stor udfordring med
”free
riders” særligt ift. grænsehandel og illegal
handel med cigaretter. Tobaksproducenterne bistår gerne ministeriet i at finde løsninger herpå.
JTI støtter forslag om strengere straffe til illegal tobakshandel samt til organisationer, der ikke
efterlever deres forpligtelser ift. loven.
Miljøministeriets svar:
At producenten pålægges ansvaret for at vurdere, om den sælger produkter, der er omfattet af
producentansvarsforpligtelser, gælder på samme vis for de eksisterende ordninger. Ansvaret
indebærer, at det er producenten der ifalder straf, såfremt den undlader at registrere sig i
producentregistret. Den producentregisteransvarlige organisation vil dog have en vigtig rolle i
forhold til at yde tilstrækkelig oplysning og information herom til producenter på det danske
marked.
Miljøministeriet deler synspunkterne om, at det er nødvendigt med et effektivt tilsyn og bemærker, at
det vil være et vigtigt element i det videre implementeringsarbejde at få fastlagt en effektiv model
for, hvordan der føres tilsyn med de nye udvidede producentansvarsordninger.
Ad 10. Emballageafgiften
10
L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Abena og HORESTA anfører, at der ved tredoblingen af emballageafgiften ikke skelnes mellem
engangsartikler, der er bionedbrydelige, og engangsartikler der ikke er, hvilket Miljøministeriet
opfordres til at tage højde for, ligesom der opfordres til transparens i afgiftssystemet.
NOAH anfører, at afgifter til engangsartikler bør have en størrelse som bidrager til at minimere
forbruget og affaldsforebygge, ligesom NOAH finder det vigtigt, at bionedbrydeligt materiale
inkluderes i afgiften.
Miljøministeriets svar:
I forbindelse med FL20 blev det aftalt at undersøge, om emballageafgiften på engangsservice kan
differentieres med henblik på at fremme anvendelsen af bionedbrydeligt materiale. Skatteministeriet
udarbejder analysen pba. vidensgrundlag fra Miljøministeriet. På denne baggrund vil det blive
undersøgt, om der findes alternative materialer til engangsservice af plastik, der er mere
bæredygtige, og om afgiften i så fald kan differentieres for at tilgodese disse.
Med tredoblingen af emballageafgiften på engangsservice pr. 1. januar 2020 forventes et fald i
forbruget af engangsservice, både af plast og af bionedbrydelige materialer, hvoraf sidstnævnte
også er omfattet af afgiften. Den nuværende emballageafgift på engangsservice tager derfor højde
for begge aspekter.
Ad 11. Graduerede bidrag
Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og WWF
Verdensnaturfonden ønsker, at der gradueres på produkter baseret på antal snarere end vægt.
Plastindustrien finder ikke, at det giver mening at graduere bidrag selvstændigt for
drikkevarebeholdere og drikkebægre, men at gradueringen skal ensartes med det udvidede
producentansvar for emballage. Ligeledes ser Plastindustrien gerne, at der tages højde for genanvendt
plast ifm. bidragsgradueringen.
Miljøministeriets svar:
I forbindelse med udmøntning vil de nærmere bestemmelser for graduering af bidrag blive fastsat. I
den sammenhæng vil det være nærliggende at sammentænke graduering af bidrag i regi af
engangsplastdirektivet med graduering af bidrag i det udvidede producentansvar for emballage.
Miljøministeriet vil tage disse overvejelser med i arbejdet med den konkrete udmøntning.
11