Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 179:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 25.02.2021).

Så genoptager vi mødet efter en lille kort pause til at spritte af rundtomkring, hvor folk har siddet.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Er hr. Kasper Roug til stede? Det ser ikke sådan ud. Så går vi videre til hr. Jacob Jensen som ordfører fra Venstre, og så ser efter, om ikke hr. Kasper Roug skulle dukke op i mellemtiden. Det gør han forhåbentlig. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet, og også tak til ministeren for lovforslaget. Fra vores side synes vi, at intentionen bag L 179 er god, og jeg er også sikker på, at vi på mange måder kan være enige om, at princippet sådan helt grundlæggende og som udgangspunkt, altså det med at forureneren betaler, er retfærdigt og også effektivt.

Den grønne omstilling og miljøet og havmiljøet er vigtigt for os i Venstre, og derfor er vi også glade for, at EU-implementeringen af engangsplastdirektivet har fokus på nogle af de plastprodukter, der hyppigst bliver fundet på strande, eksempelvis drikkebægre og vådservietter og filtre til tobaksvarer og engangsplast. Vi har nok alle sammen prøvet at tilbringe en dejlig sommerdag på stranden med familien, men hvor glæden måske en gang imellem kan overskygges en smule af, at det flyder med affald og cigaretskod. Så det er jo fint, at vi kan prøve at gøre noget ved det i forbindelse med den implementering, som der lægges op til her, af EU-direktivet.

Der er selvfølgelig i vores optik nogle detaljer i lovforslaget, som vi gerne vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen. Man kan sige, at der allerede er rejst nogle kritikpunkter i de høringssvar, som der er indkommet. Bl.a. kan vi være lidt betænkelige ved, om det er den helt rigtige model for netop at kunne skabe en forskel, for det er jo det, vi gerne vil, så det ikke bare er et slag i luften.

Det er som bekendt oftest borgere, der efterlader forskelligt henkastet affald, så det kan jo virke paradoksalt, at producenten så som udgangspunkt skal bøde for, at nogle er miljøsyndere ved at smide affald de forkerte steder. Vi savner også fokus på, hvordan vi måske kan få kommunikeret bedre til forbrugerne, som jo netop også har et meget, meget stort ansvar i hele plastproblematikken, altså hvordan vi håndterer plasten, så den kommer de rigtige steder hen efter brug.

Derudover tager engangsplastdirektivet også alene højde for, hvordan de aktuelle produkter er engangsartikler eller flergangsartikler, men ikke, hvorvidt de er nedbrydelige eller ej. Så der er forskellige ting i forhold til eksempelvis beregningen, der er baseret på vægt og ikke på værdi, hvilket som udgangspunkt kan være lidt ærgerligt, da de bæredygtige servicer oftest er tungere end plast. Så det kan give en forkert effekt i forhold til det, vi jo egentlig gerne vil.

Ligeledes skal vi også passe på de såkaldte free riders, som kan glemme at tilmelde sig ordningen. Det samme gælder også en problematik omkring grænsehandel, hvor private varer bliver bragt med over grænsen, og hvem er det så egentlig, der har ansvaret for at rydde op efterfølgende?

Generelt kan man sige, at det er en rigtig fin intention, men det kan måske være lidt svært at få overblik over de økonomiske konsekvenser for producenterne, selv om der selvfølgelig er angivet et estimat. Vi har fuld forståelse for, at det på nuværende tidspunkt kan være svært at få det overblik, men det er trods alt afgørende, også for de producenter, som vil blive mødt af de krav, som lovforslaget medfører i en praktisk hverdag. Så vi skal selvfølgelig finde en god måde for, hvordan vi undgår at skade de små producenter og også dem, som faktisk har nogle gode intentioner og noget god innovation på det her område.

Men når alt det er sagt, og som jeg startede med at sige, er vi grundlæggende positive over for den intention, der ligger bag. Vi vil selvfølgelig lige spørge ind til de her ting omkring, hvordan det bliver implementeret. Sker der overimplementering? Hvordan bliver det i praksis forventet gennemført? Er der noget med grænsehandelsproblematikker? Hvem har ansvaret i de sammenhænge? Og der vil sikkert også være en stribe andre ting, som vil komme frem, når vi dykker længere ned i det.

Men med de ord er vi positivt indstillede, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at det er de også.

Tak til ordføreren. Vi skal lige have en gang afspritning, og i mellemtiden vil jeg sige velkommen til hr. Kasper Roug, der desværre var blevet lidt forsinket, men som nu er til stede i salen.

Vi går over til hr. Kasper Roug, ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Nu gør vi noget ved plastik, der havner i naturen, og vi beder producenterne om at tage ansvar for de plastikvarer, som de producerer. Det er kun rimeligt. Jeg tror, de fleste af os har set billeder af, hvor alvorligt det er, når plastik ender ude i naturen og ikke mindst i havene: syge og døde fugle eller hvaler med plastik i maven, skildpadder viklet ind i plastik og dyr fanget i de såkaldte spøgelsesnet. Det må og skal vi gøre noget ved, og det gør vi nu.

Lovforslaget er meget teknisk – for at være helt nøjagtig er det på 107 sider – men også meget klart. Nu tager hele EU fat på de typer plast, der ofte findes på strande i EU. Der er tre nye områder, hvor producenterne får ansvar for selv at betale for bortskaffelse af deres affald.

Det første er ordningen for fiskeredskaber, der indeholder plast. Derefter er der en ordning for drikkevarebeholdere og drikkebægere af engangsplast, der ikke er emballage, og så er der en ordning for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast. Herudover bliver der nu en hjemmel til, at producenterne selv skal betale for oprydningen af visse emballager af engangsplast, når de er blevet brugt og blevet til affald. De skal altså ikke kun betale for selve affaldssorteringen i vores affaldssystemer, men også for at rydde op, når varerne henkastes i naturen. Det er alt sammen som et led i EU-reglerne. Det kommer altså til at gælde i EU, og dermed får det også større styrke, og så begynder det for alvor at batte noget ude i naturen, ikke kun i Danmark, men i hele EU.

Tidligere har producenterne ikke behøvet at tænke så meget over, hvad der sker med deres varer, når de er blevet købt, brugt og smides ud som affald. Det gør vi nu noget ved. Hele tankegangen bag reglerne er jo, at den, der producerer vores varer, bliver nødt til at forholde sig til det affald, de skaber, og hvor affaldet så også ender henne. På den måde har vi her et klart incitament til virksomhederne til at tænke smartere, bruge mindre plastik eller bruge noget andet end plastik og endelig at hjælpe forbrugerne med at få plastikken direkte i skraldespanden efter brug – det er hele tankegangen bag cirkulær økonomi.

Det betyder også, at vi får indsamlet mere plast, som så kan genanvendes, og jeg glæder mig til, at miljøministeren gennemfører den lovgivning. Her tager vi et syvmileskridt til at undgå plastik i naturen, og det kan vi Socialdemokrater selvfølgelig godt støtte, og vi glæder os også til førstebehandlingen. Tak.

Så siger vi tak til hr. Kasper Roug. Og den næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Så står vi her og skal implementere et direktiv omkring producentansvar. Det er noget, som vi har set meget frem til i Dansk Folkeparti, altså at det her skulle komme på banen. Og som det også er blevet sagt, er det her forholdsvis kompliceret at føre ud i livet. Men alligevel tror vi på, at det vil kunne lade sig gøre til glæde for os alle sammen og faktisk også for producenterne. Og hvorfor så det? Jeg tror faktisk ikke, at producenterne synes, det er særlig interessant at se udsendelser, som den foregående ordfører for Socialdemokratiet fortalte om, hvor man viser billeder af dyr, der er viklet ind i produkter og andet, og hvor man kan se sit logo fremhævet. Og det er jo ikke producenten, der smider sit produkt ude i naturen, det er jo faktisk forbrugerne, der smider producentens produkt ude i naturen. Så jeg tror sådan set – og det kan man også se i høringssvarene – at der er en skepsis over for implementeringen, men der er jo generelt positive takter, i forhold til at vi skal i gang med det her. Det vil vi også gerne i Dansk Folkeparti.

Der er en ting, som vi dog vil lægge vægt på. Vi havde et beslutningsforslag i sidste periode omkring det her med kædeansvar. For det er jo meget godt, at vi, forhåbentlig, bliver rigtig gode til at indsamle de her plastprodukter, når de ikke skal bruges mere, men så nytter det jo altså ikke noget, at vi så bare sender dem videre ud i et nyt kredsløb, og at de så eksempelvis ender i den tredje verden og bliver behandlet på en dårlig måde. Der skal vi også have et ansvar for, at når vi først har indsamlet affaldet, skal det også behandles korrekt. Der har vi selvfølgelig nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen til, hvordan vi sikrer det, for plast er jo også en ressource. Når først det er samlet sammen og sorteret, er det en ressource, der kan sælges og også genanvendes.

Der er en anden ting i forslaget, som vi er lidt skeptiske over for, og det er nedbrydeligt plast. Det er jo sådan positivt ladet, og det kan man diskutere om det er, for nedbrydeligt plast betyder jo, at man kan smide det i naturen, og så bliver det nedbrudt i løbet af en årrække. Som udgangspunkt synes vi jo ikke, at vi skal smide vores efterladenskaber i naturen. Samtidig er nedbrydeligt plast faktisk også en udfordring i nogle af de sorteringsmekanismer, man har, i forhold til plastbranchen. Og sådan som jeg læser forslaget, og som Dansk Folkeparti læser det, tilgodeser man faktisk nedbrydeligt plast i forhold til de her vægtgrænser og det, der ligger, i forhold til hvordan man påvirker producenterne. Der tror jeg i hvert fald, at vi skal have en åben og fordomsfri debat om, om det egentlig er den rigtige vej at gå, altså om nedbrydeligt plast er et produkt, der overhovedet er nødvendigt, hvis vi bliver rigtig gode til at indsamle de her produkter. Det kan ikke være meningen, at vi laver noget, hvor man som udgangspunkt siger, at det nok bliver smidt i naturen. Og derfor bliver vi nødt til at lave nogle produkter således, at man kan håndtere det.

Så det er nogle spørgsmål, vi har i forbindelse med det. Men ellers vil jeg sige, at det her er noget, der interesserer mig meget, og det interesserer også mit parti meget, og vi ser meget frem til de snakke, der skal være omkring at implementere det. Og så tror jeg da også på, at man i fremtiden – og det kan man også se i høringssvarene – bliver nødt til at justere det. Det kan godt være, at vi på et tidspunkt om ikke så længe siger ja ved tredjebehandlingen til at implementere det på den her måde, og så håber jeg også – og der kigger jeg ned på ministeren – at det flertal, der forhåbentlig bliver bag det, også kan blive inddraget, når vi på et eller andet tidspunkt kommer til, og det kommer vi til, at stå i en situation, hvor man bliver nødt til at rette noget; gøre noget anderledes; hvor teknologierne er blevet nye, så man kan gøre det på en mere hensigtsmæssig måde. Der tror jeg, at det her skal være en lovgivning, som er lidt innovativ og fleksibel, i forhold til at man også kan rette ind efter de muligheder, som vi står over for.

Så i dag er vi positive over for lovforslaget, men har selvfølgelig en del spørgsmål, som vi vil stille i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Vi siger tak til ordføreren. Så byder vi velkommen til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti, som ordfører. Værsgo.

Tak. Plastik er på mange måder et godt materiale, som vi ikke kan undvære, men rigtig meget plastik bliver kun brugt én gang, før det bliver smidt væk, og det er et stort problem både for vores sundhed og for vores miljø. Engangsplast står for hele 49 pct. af al affaldet på de europæiske strande. Der er tale om produkter, der bliver brugt i ofte 10-15 minutter, men som kan findes i miljøet i 100-500 år frem. Plastik i miljøet har skadelige konsekvenser for både os selv, for dyreliv og for økosystemer, konsekvenser, som vi langtfra ved nok om, men som vi alle sammen kan se. Vi har alle sammen set billeder af både fugle og havpattedyr, der er døde med plastik i maven, og der er også fundet plastik i mennesker. Det er skræmmende.

Brug og smid væk-økonomien har taget overhånd. Selv hvis borgerne har et indtrængende ønske om at vælge plastiken fra, er det svært, og vi politikere bliver derfor nødt til at tage ansvar. Vi skal give virksomhederne incitament til at lave produkter, der kan indgå i en cirkulær økonomi, og det vil sige, at langt flere produkter skal kunne genbruges og genanvendes. Her er det udvidede producentansvar et vigtigt værktøj. SF's Margrete Auken har gjort et kæmpe arbejde i EU for at få det indført, og nu er det vigtigt, at vi implementerer det rigtigt, og det er formålet med det lovforslag, som vi behandler her i dag.

Lovforslaget indeholder en del bemyndigelser til ministeren, og det kan give god mening, men jeg synes også, at det er tydeligt, at der bliver minimumsimplementeret her. Hvorfor gør der det? Nu er der en virkelig god anledning til at skrue op for de grønne ambitioner, men i stedet for at gøre det holder man sig nærmest på et minimum af, hvad man er forpligtet til, og det er ikke godt nok, synes jeg, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke griber muligheden for virkelig at være foregangsland på det her område. Vi foreslår derfor, at man sætter nogle hegnspæle for implementeringen af det udvidede producentansvar op. De grønne organisationer og Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, WWF, Plastic Change og Oceana anbefaler f.eks., at man fastsætter kvantitative og bindende mål for reduktion og genbrug. Det synes jeg er en god idé, og det håber jeg regeringen vil gøre alvor af. Man kan f.eks. kigge i deres glimrende høringssvar om netop det.

SF støtter lovforslaget her, men vi opfordrer også regeringen til at gå videre end den minimumsimplementering, som der lægges op til på nuværende tidspunkt. Tak for ordet.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Tak, skulle jeg til at sige, for at kunne stå her i dag, og det vil jeg egentlig også godt sige: Tak til alle mulige. Jeg kan huske, første gang jeg hørte om noget, der kunne minde om det her. Det er sådan ca. 15-20 år siden, hvor der var nogle, der bankede på min dør og sagde, at der var sådan noget med fra vugge til grav, og som senere blev til cirkulær økonomi. Det var allerede dengang ret abstrakt. Det er så blevet mere og mere konkret de seneste par år, og da jeg blev miljøordfører, var et af de første møder, jeg holdt, med Dansk Industri om det her udvidede producentansvar. Jeg må sige, at der gik et stykke tid, før jeg forstod, at de der ting faktisk hang sammen, og at vi var nået så langt i udviklingen fra det der abstrakte visionære månelandingsprojekt, som jeg hørte om for 20 år siden, til at det nu var et direktiv og vi var på vej til at implementere det. Det er jo ret imponerende, synes jeg.

Meget af det synes jeg i virkeligheden også er rigtig svært at se for sig, men det er jo det, der er så fantastisk. Det er jo, at det har været et problem med alt det her affald, der er kastet, eller ting, der ikke er blevet genanvendt, selv om det i virkeligheden var en ressource. Det er jo på mange måder helt uigennemskueligt at se de her systemer for sig, men det, der er så fantastisk, er jo, at vi nu skaber de systemer, der har manglet. Der har været en masse affald, men også en masse ressourcer, der ikke har været genanvendt. Det er jo bare rigtig fantastisk.

Men som der også er nogle, der har sagt, er det jo afsindig teknisk. Altså, bare lovforslaget her er på rigtig, rigtig mange sider. Vi vil selvfølgelig følge det nøje og læse høringssvarene grundigt og have en god drøftelse med ministeren og Folketinget, for jeg tror, vi alle sammen er enige om, at vi selvfølgelig skal have implementeret det her så ambitiøst som overhovedet muligt.

Jeg har ikke nogen konkrete forslag eller kommentarer til forslaget i dag, men kan bare meddele, at vi selvfølgelig støtter det og selvfølgelig også vil følge det videre udvalgsarbejde og arbejdet med loven.

Så siger vi tak til ordføreren. Og der skal lige sprittes af. Tak for det.

Den næste ordfører er hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vi behandler i dag et lovforslag, som vil have mærkbar betydning for havmiljøet og livet i havet. For plastik i naturen og særlig i havnaturen er et kæmpemæssigt problem. Det er det i Danmark, og det er det faktisk i resten af verden. Og jeg må ærlig talt sige, at jeg får ondt i maven, når billeder af havdyr, der kvæles i plastikrammer fra en sixpack, eller billeder af nogle af de enorme plastiksupper, som desværre er over hele verden, kommer op i tv-avisen.

At vi nu stiller producenterne til ansvar for deres produkter, er altså et rigtig godt skridt mod en mere cirkulær økonomi og en plastfri natur. For at komme problemet med de enorme mængder af plastik til livs skal vi nu i gang med en massiv oprydning og samtidig gøre op med den endeløse brug og smid væk-kultur, som hersker. Vi skal tage fat om nældens rod, og derfor glæder det mig også at se, at princippet om, at forureneren betaler, nu vil blive rullet ud på plastikområdet. I naturlig forlængelse heraf bør Folketinget selvfølgelig også vedtage en række klare reduktionsmål, som sikrer, at vi når i mål med at skabe en plastfri natur. Det håber jeg selvfølgelig at miljøministeren vil sætte sig i spidsen for.

Men når jeg går listen af produkter i lovforslaget, som skal omfattes af den nye lovgivning, igennem, er der altså særlig et, som glimrer ved sit fravær. For der bliver jo godt nok placeret et oprydningsansvar for bl.a. drikkebægre, balloner og cigaretskodder, men bør det ikke også gælde for spøgelsesnet?

I Enhedslisten mener vi, at det udvidede producentansvar for fiskeredskaber bør omfatte oprydningsomkostningerne. Det er tvingende nødvendigt at sikre penge til oprydning af og en forebyggende indsats mod spøgelsesnet og andre tabte fiskeredskaber i de danske farvande. Derudover bør redskaberne også mærkes med ejerinformation på en god og forsvarlig måde.

Der findes i dag ikke en dansk kortlægning over, hvor stort problemet med spøgelsesnet er, men meget tyder på, at der findes betydelige mængder overalt i de danske farvande. Sidste sommer opsamlede foreningen Levende Hav på bare 14 dage 300 garn alene i Nissum Bredning i Limfjorden. Det står jo i skarp kontrast til, at de danske myndigheder i perioden 2015-2017 ikke har registreret nogen indberetninger om tabte fiskeredskaber, altså nul indberetninger.

Der er ingen tvivl om, at netop spøgelsesnet udgør en alvorlig trussel for miljøet og dyrelivet til havs. Tabte fiskeredskaber er en af de værste former for forurening, dels fordi de kun langsomt bliver nedbrudt i havet og medvirker til forureningen med mikroplastpartikler, dels fordi tabte fiskenet fortsat fisker, efter at de er røget over bord. De bliver altid til dødsfælder for både havdyr, havfugle, fisk og andre hav- og bundlevende dyr.

Vi har med det her lovforslag en enestående mulighed for at sætte høje standarder og blive førende inden for håndteringen af problemet med spøgelsesnet. I Enhedslisten mener vi, at vi har et ansvar for at komme det her problem til livs. Vi skal turde sætte ambitiøse mål og ikke blot læne os mageligt tilbage med en minimumsimplementering af plastdirektivet, sådan som det også lød fra SF's ordfører.

Enhedslisten kan altså støtte lovforslaget, men vi vil også i udvalgsbehandlingen stille ændringsforslag om, at spøgelsesnet bliver indbefattet af det udvidede producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Lovforslaget går ud på at indføre et udvidet producentansvar for nogle af de plastprodukter, der findes hyppigst på strande i EU. Konkret indeholder lovforslaget tre udvidede producentansvarsordninger: en ordning for fiskeredskaber, der indeholder plast, en ordning for drikkevarebeholdere og drikkebægere af engangsplast, der ikke er emballage, og en ordning for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast. Herudover giver lovforslaget hjemmel til at stille supplerende krav om afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med oprydning af henkastet affald.

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser til at etablere ordningerne for udvidet producentansvar skal udmøntes ved bekendtgørelse, hvilket medfører væsentlige økonomiske konsekvenser for producenter og importører, der bliver omfattet af den nye ordning. Omkostningerne er ikke opgjort på nuværende tidspunkt, men vil blive opgjort i forbindelse med udmøntningen. Når de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser til at etablere ordninger for udvidet producentansvar skal udmøntes i bekendtgørelse, vil det medføre væsentlige administrative konsekvenser for producenter og importører, der bliver omfattet af den nye ordning.

Indførelse af udvidet producentansvar på visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, forventes at medføre en miljømæssig forbedring. Det er forventningen, at et udvidet producentansvar vil forbedre affaldshåndteringen af disse produkter, herunder sikre en højere grad af genanvendelse. Derudover er det forventningen, at de nye krav om oprydning af henkastet affald vil sikre forebyggelse og reduktion af mængden af plastaffald, der henkastes i miljøet.

Dansk Industri bemærker, at der skal kigges på at etablere en infrastruktur, som gør det let for borgerne at rydde op efter sig. Dansk Industri mener, at det kun er forbrugernes opførsel, der kan ændre på mængden af henkastet affald i naturen. Dansk Erhverv forventer ikke, at ordningen kommer til at indeholde iboende incitamenter til miljøforbedringer, og mener derfor, at der skal udformes ordninger, der først og fremmest sigter på at være økonomisk effektive.

Så vi ved ikke, hvad det kommer til at koste, og vi ved ikke, hvad effekten vil være. Derfor er Nye Borgerlige kritiske over for lovforslaget, men vi vil følge udvalgsbehandlingen og tage stilling der.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, men der er som sædvanlig lige lidt afspritning. Tak for det.

Og så er vi kommet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det, og også tak for den, synes jeg, positive modtagelse fra Folketinget. Vi står både i en klimakrise og i en naturkrise. Vi forbruger i dag langt mere, end vores klode kan holde til, og når vi smider brugbare ting ud og forbrænder plastikaffald, udleder vi CO2 til atmosfæren, og vi spilder også mange af klodens ressourcer. Så vi forbrænder alt for meget plastikaffald, og vi genbruger og genanvender alt for lidt. Så alt for meget bliver til affald uden at have været brugt mere end få gange. Og vi ser alt for ofte cigaretskod, plastikemballage og andet plastik smidt i naturen.

Da 57.000 skoleelever i 2019 i et eksperiment samlede affald i naturen, var det cigaretskod, der blev fundet mest af. Næsten hvert tredje stykke affald, eleverne fandt, var et cigaretskod, og på anden- og tredjepladsen var det mindre plaststykker og chipsposer, ligesom der i det hele taget blev fundet store mængder plastikaffald.

Der er alt for meget plastikaffald, der ender i naturen, og det tager vi nu et vigtigt skridt i forhold til at komme til livs. Havmiljøet er under hårdt pres fra alt det plastik, der ender i verdenshavene, og det er det, vi vil lave om på. Der er ikke nogen tvivl om, at plastik også er et godt materiale, men det skal bruges smart, og det skal ikke ende i naturen.

Engangsplastprodukter er ikke smart brug af plastik. De er designet til at blive brugt én gang, og imens du er på farten, og derfor ender de alt for ofte med at blive efterladt i naturen, ligesom det engangsplastik, der ender i affaldsspanden, ofte ikke genanvendes. Og derfor har vi i EU med det nye engangsplastdirektiv i fællesskab gjort op med vores stadig voksende forbrug af de kortlivede plastprodukter, der hverken i design eller forbrug egner sig i en cirkulær dagsorden.

Med lovforslaget implementerer vi en stor del af engangsplastdirektivet – de nye krav om at indføre udvidede producentansvarsordninger for nogle af de plastprodukter, der er hyppigst fundne på strandene, i EU. Formålet er altså, at vi forebygger og får færre af de her plastprodukter og deres miljøpåvirkning, og at vi får sat gang i den cirkulære økonomi, som vi så gerne vil have. Med det udvidede producentansvar får producenterne ansvaret for deres produkter, når de bliver til affald. De nye krav vil både omfatte producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, og en række engangsplastprodukter i form af fødevare- og drikkevarebeholdere, drikkebægre, letvægtsplastbæreposer, indpakningsposer, folier, vådservietter, balloner og cigaretfiltre. Og med de nye udvidede producentansvarsordninger for engangsplastprodukterne bliver ansvaret også mere vidtrækkende end det, vi kender fra andre producentansvarsordninger, fordi ansvaret udvides til også at omfatte det affald, som ender som affald i naturen og i det offentlige rum.

Med lovforslaget indføres der med andre ord et oprydningsansvar. Det betyder, at producenter af cigaretter, forskellige emballager, balloner, vådservietter og engangsplast skal betale for den oprydning, der skal være, når produkter ender i naturen og i affaldsspandene på gader og stræder. Oprydningsansvaret er en helt ny måde at arbejde på efter princippet om, at forureneren betaler. Og det betyder, at vi stiller eksempelvis tobaksproducenterne til ansvar for de mange cigaretskod, som findes i vores fælles natur. Tobaksproducenterne skal håndtere, at de har et produkt, som i stor stil ender i naturen, at de er designet og måske også pyntet, så de ser naturlige ud, og at man derfor ikke ser, at det rent faktisk handler om plastik.

Regningen for at rydde op skal også lande hos dem, som er årsag til problemet. Når producenterne skal betale for affaldsbehandling og oprydning af engangsplast, får de også en direkte og mere klar motivation til at designe plastikprodukter, der kan bruges mere end én gang. De får også en klar motivation til at tage initiativer til at oplyse deres kunder, borgerne om, at man ikke smider affald i naturen.

Vi skal som nævnt også have en ny ordning for fiskeredskaber, der indeholder plast, og det betyder, at vi får producenter af fiskeredskaber på banen. De skal for fremtiden tage ansvar for deres produkter, når de er udtjente og skal affaldshåndteres. Producenter af fiskeredskaber skal altså sørge for, at redskaberne bliver indsamlet og behandlet, og på den måde kan vi forbedre genanvendelsen. Vi skal have fastsat minimumsmål for indsamling af fiskeredskaber til genanvendelse, som producenterne skal arbejde efter. Det bliver også et krav, at producenterne skal stå for information til fiskerne om, at fiskeredskaberne ikke skal ende i hav- og vandmiljøet.

Alle de her nye ordninger for producentansvar skal vi have fastlagt i overensstemmelse med de fælles EU-krav til administration. Det sikrer virksomhederne en ensretning på tværs af EU, mere transparens og også en ligebehandling af producenterne inden for de enkelte ordninger. Vi er allerede godt i gang med det her arbejde. Vi har fra regeringens side nedsat et samarbejdsforum for producentansvar, som består af de parter, som i høj grad også skal løfte det udvidede producentansvar, og det er både erhvervsorganisationer og kommunale parter. Det samarbejdsforum skal så komme med anbefalinger til, hvordan vi konkret får fastlagt en enkel og ensartet administration af de nye ordninger og på tværs af producentansvarsordninger. Og det gælder særlig i forhold til producentansvar for emballage, som i mange tilfælde også er engangsplastik.

Lovforslaget her er en større indsats for at komme plastik i naturen til livs. Til sommer vil produkter som vatpinde og bestik og tallerkener af engangsplastik også begynde at forsvinde fra hylderne i supermarkederne, ligesom man vil kunne begynde at se et mærke på bl.a. cigaretpakker om, at produktet indeholder plast, og at det derfor er skadeligt for naturen at smide det dér.

Jeg er utrolig glad for, at vi får taget hul på det, som jeg ser som et vigtigt tandhjul i at passe bedre på vores fælles natur, og jeg er også glad for den opbakning, der har været her under behandlingen i dag, og jeg er selvfølgelig også meget indstillet på at få svaret på de spørgsmål, som der har været stillet i sagen. Tak for ordet.

Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Jacob Jensen.

Tak til ministeren. Det er sådan set bare et opklarende spørgsmål i forhold til det her med, at det jo er et EU-direktiv. Det kan vi selvfølgelig også komme tilbage til i udvalgsarbejdet, men nu tænkte jeg, at jeg ville tage chancen her.

Jeg ved ikke, om ministeren på stående fod kan sige lidt om, hvor langt man er med implementeringen i andre EU-lande. Jeg tænker særlig på vores nabolande. For det er jo ikke helt irrelevant ud fra den betragtning, at for nogle af de varer, grænsehandelsvarer, der kommer ind over grænsen, skal vi på en eller anden måde også sikre, at det ansvar lander det rigtige sted. Så kan ministeren kommentere på det nu? Ellers kan vi jo stille det som et udvalgsspørgsmål, og så tager vi den derfra.

Ministeren.

Det er klart, at det, vi skal sørge for, er, at vi dels får plastikken væk fra naturen, dels at alle de virksomheder, som gerne vil være med til den her grønne omstilling, og som lever op til de regler, som vi sætter for dem, ikke bliver overhalet af nogle af dem, der er med på en gratis omgang, dvs. nethandlere og andet, som man kunne have en bekymring for ikke fulgte de her regler. Der er det, synes jeg, en god ting, at vi gør det på tværs af hele EU, så vi sikrer, at det sådan set er enslydende krav, der vil være på tværs af Europas grænser. Det er derfor, vi har det her samarbejdsforum som det ene.

I første omgang handler det her om at få etableret de hjemler, der skal til, og som skal være på plads på samme tidspunkt i hele EU, og så er der jo noget tid til at få udarbejdet de konkrete modeller, som skal ud at virke, og hvor vi også har mulighed for at få en pejling i forhold til andre europæiske lande.

Så er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Tak skal du have. Jeg vil blot høre ministerens holdning til at lade fiskeredskaber og spøgelsesnet blive en del af det oprydningsansvar, som der jo ligger på andre områder i det her lovforslag.

Ministeren.

Tak for det. Jeg har også noteret mig, at der har været forskellige ønsker i det høringsmateriale, der er, og jeg ser det egentlig som et eksempel på, at den her dagsorden er der rigtig mange, som er optaget af, altså som gerne vil sikre, at der bliver mindre plastik i naturen. Det her lovforslag er ét værktøj, og der ligger nogle forskellige ordninger i det, men det står jo ikke alene, for det står ved siden af nogle af de andre tiltag, vi også har taget. Det er bl.a. den klimaaftale, vi lavede i sommer, hvor vi alle sammen også kommer til at sortere, men hvor der ligger et reduktionsmål, som vi arbejder for på EU-plan. Og så er fiskeriministeren også i gang med initiativer i forhold til spøgelsesnet.

Så man er nødt til – det er i hvert fald sådan, vi ser det fra regeringens side – at se det som en af perlerne på snoren og ikke som hele løsningen i sig selv.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Tak. Jeg tror nu heller ikke, vi kommer hele vejen rundt med det her lovforslag, selv hvis vi får et oprydningsansvar for fiskeredskaber skrevet ind. Det er klart, at der er en masse gamle net, vi også skal have på. Men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere præcist, hvorfor ministeren vil eller ikke vil bakke op om et sådant ændringsforslag.

Ministeren.

Jamen det er sådan set helt i tråd med det, som jeg sagde før, nemlig at vi jo her har at gøre med ét værktøj til at løfte nogle af de problemer, der er med plastik i naturen, men at det ikke kan stå alene. Jeg er utrolig optaget af, at vi bl.a. får spøgelsesnet op af havet der, hvor det er, men allerhelst skal vi jo undgå, at de ender der, og her ligger der jo i hvert fald en forpligtigelse til, at man får genanvendt og at man får indsamlet de fiskeredskaber, der er. Og i forhold til selve opsamlingen og oprydningen har fiskeriministeren sådan set allerede taget initiativer.

Så er det hr. René Christensen.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg har bare lige et par opfølgninger i forhold til det, som jeg sagde i min ordførertale. Jeg vil spørge, om ministeren er indstillet på i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, at vi også får kigget på, at vi fra dansk side tager det her særlige ansvar, altså at ved produkter, der har været benyttet i Danmark, eksporterer vi ikke bare problemerne til nogle andre. For man kan jo godt leve op til lovgivningen her, hvis man indsamler affaldet, men det, der er interessant, er jo, hvor det her affald ender henne, altså som en ressource. Er ministeren indstillet på, at vi skal kigge på det?

Den anden ting, jeg vil spørge ministeren om, er i forhold til nedbrydeligt plast. Vi må bare sige, at vi jo har fået meget viden de sidste 3, 4, 5 år lige nøjagtig i forhold til det produkt. Var det ikke muligt også at få det belyst noget mere i forbindelse med udvalgsbehandlingen?

Ministeren.

Det korte svar vil nok i hvert fald være sådan et ja, men jeg vil gerne prøve at uddybe lidt. I forhold til det her spørgsmål om affald, altså om vi selv er ansvarlige for også at håndtere det affald, vi producerer i Danmark, vil jeg sige, at ja, det synes jeg er vigtigt. Vi har også haft diskussionen før, bl.a. med det forslag, som Dansk Folkepartis ordfører henviste til, og jeg har også været ude at sige, at jeg ikke mener, at vi skal eksportere det her affald ud af EU, og at vi skal arbejde for, at vi behandler det inden for EU's grænser. De eksempler, vi har set, med plastik, der er endt i lande langt herfra, hvor man brænder det af og det er sundhedsskadeligt og det i det hele taget er en miljøkatastrofe, skal vi væk fra, så det arbejder den danske regering for.

Så var der det andet spørgsmål om kategoriseringen af plast, og hvordan man egentlig sikrer, at vi får en god model her. Der kigger vi jo bl.a. på de miljøgraduerede bidrag, altså muligheden for også at give et godt incitament til de producenter, som designer mere grønt end andre, altså mere til genbrug og genanvendelse, og hvor man jo så kan gå ned og kigge på, hvad de konkrete produkter egentlig er lavet af, livscyklusser og andet. Så det synes jeg er helt oplagt at få svaret på, også skriftligt, i udvalgsbehandlingen.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.