Skatteudvalget 2020-21
L 178 Bilag 4
Offentligt
2344461_0001.png
2. marts 2021
Til SKATTEMINISTEREN VEDRØRENDE L178 OG SVAR PÅ SPM. 266 TIL ALM. DEL OM LL § 8 B
Ministeren anfører i sit svar på spm. 266 stillet af Kim Valentin, Venstre, efter indhentning af udta-
lelse fra Skattestyrelsen:
”Det er ved forarbejderne forudsat, at de af ligningslovens § 8 B, stk.
1, omfattede udgifter til forsøg og forskning ikke kan fradrages som
driftsomkostninger. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke om-
fattet af bestemmelsen. Som undtagelse til, at forsøg og forskning
ikke kan fradrages som driftsomkostninger, nævner forarbejderne per-
soner, der har det som erhverv at drive forskning, idet disse vil have
driftsomkostningsfradrag for udgifterne. Af samme forarbejder følger,
at hensynet bag bestemmelsen er at etablere en fradragsret for udgif-
ter, for hvilke der ikke allerede er fradragsret efter statsskattelovens §
6, stk. 1, litra a. De i forarbejderne nævnte personer, der har det som
erhverv at drive forskning, vil derfor ikke kunne anvende ligningslo-
vens § 8 B. Den nævnte gruppe er i forarbejderne ikke nærmere defi-
neret, men omfatter eksempelvis ikke medicinalfabrikanter, der for
egen regning udvikler lægemidler til videresalg, jf. bilag 3 til L95 (FT
1972/72)."
Det fremgår af nævnte bilag 3, at baggrunden for, at medicinalfabrikanter, der for egen regning ud-
viklede lægemidler til videresalg, blev omfattet af LL § 8 B var, at deres FoU udgifter efter dagæl-
dende praksis i 1973 ikke ansås for driftsomkostninger omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a, jf.:
"Finansministeriet skal bemærke, at den gældende retstilstand - som
også omtalt i lovforslagets bemærkninger - er den, at udgifter af den
omtalte art hverken er fradrags- eller afskrivningsberettigede. Udtryk-
ket »gældende« praksis er derfor ikke en dækkende betegnelse for
retstilstanden; men som omtalt i bemærkningerne har navnlig de no-
get større erhvervsvirksomheder med egne forskningsfaciliteter ofte
rent
faktisk
opnået fradrag eller afskrivning af sådanne udgifter."
Man kan have forskellige meninger til rigtigheden af Finansministeriets vurdering, dvs. om medicinal-
fabrikanternes FoU udgifter i virkeligheden allerede i 1973, jf. også medicinalfabrikanternes egen op-
fattelse og argumentation den gang rettelig udgjorde almindelige driftsomkostninger.
I alle tilfælde er driftsomkostningsbegrebet siden 1973 blevet udvidet jf. også den Juridiske Vejled-
ning:
"Domstolspraksis synes at have vist en tendens til en udvikling af driftsomkostningsbe-
grebet fra en klar afgrænsning mellem drift og formue i retning af en udvidelse af fra-
dragsmulighederne for erhvervsmæssige udgifter, der afholdes inden for de hidtidige
naturlige rammer af en igangværende virksomhed."
Højesteretsdom fra 1987
 L 178 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 2/3-21 fra KPMG Acor Tax vedr. skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 266 om ligningslovens § 8 B m.v.
2344461_0002.png
2. marts 2021
"Et vognmandsfirma betalte i forbindelse med indmeldelse i en fragtmandshal et ind-
skud på 175.000 kr. Efter foreningens vedtægter tilfaldt beløbet foreningen endeligt og
blev ikke betalt tilbage, da fragtmanden udtrådte af fragtmandshallen. Beløbet blev be-
talt, for at selskabet kunne få en ny holdeplads til erstatning for en mistet holdeplads i
københavnsområdet, hvor man i forvejen drev virksomhed. Højesteret fandt, at formålet
med at afholde udgiften i det væsentlige var at sikre virksomhedens hidtidige konkur-
rencedygtighed og indkomst, og udgiften blev derfor anset for en driftsomkostning, der
kunne afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a."
I ovenstående højesteretsdom medtaget i den Juridiske Vejledning havde Skatteministeriet gjort gæl-
dende:
"Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indskuddet i
Københavns Fragtmandshaller ikke er en driftsomkostning, for hvilken
der kan ske fradrag i indkomsten i medfør af
statsskattelovens § 6,
stk. 1,
litra a, idet indskuddet udelukkende eller dog i det væsentlige er
foretaget for at udvide sagsøgerens virksomhed og for at sikre en
bedre indtjening i de kommende år. For at give fradragsret må udgif-
ten tilsigte en sikring og en vedligeholdelse af indkomstkilden, hvilket
der ikke er tale om her, hvor sagsøgeren har udvidet sit indkomst-
grundlag ved at få holdeplads i et nyt område."
Det kan med stor sikkerhed lægges til grund, at en ikke uvæsentlig del af medicinalfabrikanternes
FoU udgifter i dag - herunder med ovenstående højesteretsdom i 1987, der udstrakte driftsomkost-
ningsbegrebet - vil kunne fradrages eller afskrives som driftsomkostninger efter SL 6, stk. 1, litra a.
Vil disse virksomheder efter ministerens opfattelse stadig kunne opnå fradrag efter LL § 8 B for de
samme FoU udgifter, som i dag vil kunne fradrages eller afskrives som driftsomkostninger efter SL §
6, stk. 1, litra a? Det vil sige, om det stadig er driftsomkostningsbegrebet som lagt til grund af Finans-
ministeriet i 1973, der finder anvendelse?
Er ovenstående driftsomkostningsbegreb for medicinalfabrikanters udvikling af nye produkter det
samme i relation til sondringen mellem fradrag/afskrivning efter SL § 6, stk. 1, litra a henholdsvis LL §
8 B, når forskningsindsatsen herunder med egne forskningsfaciliteter er rettet mod udvikling af virk-
somhedens interne produktionsprocesser eksempelvis nye produktionsprocesser, der tager sigte på
at gøre virksomheden CO2 neutral?
Eller gælder der efter ministerens opfattelse stadig et smalt driftsomkostningsbegreb for medicinal-
fabrikanter, der betyder, at deres FoU udgifter som udgangspunkt uændret omfattes af LL § 8 B?
Vi henviser i den forbindelse til vores spørgsmål i går til ministeren om, hvad der skal forstås ved
"sædvanlige driftsomkostninger", der ikke er omfattet af LL § 8 B.
Peter Rose Bjare
Partner
2