12. april 2021
TIL SKATTEMINISTEREN
L178 AFSLUTTENDE KOMMENTAR TIL LL § 8 B
Ministerens hidtidige besvarelser (opfattelser), hvorefter udgifter, der kan fradrages som almindelige
driftsudgifter efter SL § 6 ikke kan fradrages efter LL § 8 B, og at der ikke er valgmulighed mellem fra-
drag efter SL § 6 og LL § 8 B, vil, hvis opfattelserne udmøntes i praksis, gøre muligheden for anven-
delse af LL § 8 B nærmest illusorisk.
Illusionen bekræftes samtidig af ministerens opfattelse af, at forskningsvirksomheder ikke kan an-
vende LL § 8 B, da disse virksomheder har fradrag som almindelige driftsudgifter efter SL § 6. Dvs.
ikke valgmulighed. Svar på SPM 266 til Alm. del.
Byretsdommen i SKM2008.641 og vestrelandsretsdommen i TfS2000.875 begge om "iværksættere"
og fradragsberettiget udviklingsarbejde efter SL § 6 er fortræffelige eksempler på en mulig og total
udhuling af LL § 8 B som konsekvens af ministerens besvarelser. To domme, som ministeren des-
værre ikke konkret vil forholde sig til, selvom de vil kunne bidrage til at udrede den nuværende for-
ståelseskløft.
En konkret stillingtagen til dommene vil nemlig kunne tydeliggøre problemet med ministerens besva-
relser, som begyndte med ministerens afvisning af, at udgifter til virksomhedernes grønne omstilling
kan fradrages efter LL § 8 B, når der er tale om en tilpasning til markedsforholdene m.v., hvor udgif-
terne i stedet skal fradrages som almindelige driftsudgifter, jf. bl.a. svar på spm. 14 til L30:
"Der henvises bl.a. til den grønne omstilling, som også er vigtig. Men
jeg kan ikke bekræfte, at en grøn omstilling altid per definition vil være
omfattet af ligningsloven § 8 B. En omstilling fra benzin til at anvende el
vil således ikke nødvendigvis være udtryk en udvidelse af indtægts-
grundlaget, men kan også være et led i den løbende tilpasning af virk-
somheden, fx således at markedsandele fastholdes."
Af ministerens besvarelse i dag af SPM 16 til L178 fremgår det, at det er Skattestyrelsens opfattelse,
at byretsdommen alene vedrører spørgsmålet om, hvornår en virksomhed er igangværende, og at
dommen derfor ikke giver belæg for videregående konklusioner.
Efter vores opfattelse er såvel byretsdommen som vestrelandsretsdommen centrale for forståelsen
af afgrænsningen mellem SL § 6 og LL § 8 B og bestemmelsernes indbyrdes forrang, da dommene
fastslår, at en virksomhed helt fra dens spæde opstart vil kunne anses for igangværende, og dermed
at virksomhedens udgifter til udvikling og patentering af en opfindelse herunder et nyt produkt kan
anses for almindelige fradragsberettigede driftsudgifter efter SL § 6, også selv om virksomheden
endnu ikke har genereret indtægter. Fradrag efter LL § 8 B vil derfor være udelukket med ministerens
opfattelse af, at almindelige driftsudgifter ikke kan fradrages efter LL § 8 B, og at der ikke gælder