Skatteudvalget 2020-21
L 178 Bilag 1
Offentligt
2340775_0001.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Lovgivning og Økonomi
12. januar 2021 08:09
Henrik Louv; Katrine Bredsdorff
VS: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag (SKM: 586769) (Sagsnr.: 2020 - 4073)
Fra:
Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>
Sendt:
11. januar 2021 16:11
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Emne:
Sv: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769) (Sagsnr.:
2020 - 4073)
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere
det.
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
[email protected] - www.advokatsamfundet.dk
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Henrik Louv ([email protected])
Katrine Bredsdorff ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Johan Vestergaard Jensen ([email protected])
Henrik Louv ([email protected])
Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
18-12-2020 14:27
Kære høringsparter
Vedlagt fremsendes høringsbrev, høringsliste, resumé og udkast til forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og svovlafgiftsloven
(Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig
forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse
af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften)
Eventuelle bemærkninger bedes venligst fremsendt senest fredag den 15. januar 2021.
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0002.png
Med venlig hilsen
Henrik Louv
Chefkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 38 90 75
Mail
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Mail
Web
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0003.png
Skatteministeriet
[email protected]
J.nr. 2020-3004
Dato: 2. februar 2021
Kommentarer til høringsudkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og svovlafgiftsloven (F&U ekstrafradrag på 130%)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark (tidligere DVCA) indgiver hermed
høringskommentarer til høringsudkastet til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og svovlafgiftsloven. Det er særligt forslaget til ændring af ligningslovens § 8B vores
kommentarer går på, jf. forslagets § 2, nr. 1.
Vi ser det som en god styrkelse for dansk erhvervsliv, at Regeringen, Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om at udvide ekstrafradraget
på 130% for forsknings- og udviklingsomkostninger (F&U) til også at skulle gælde for 2022.
Ekstrafradraget for F&U omkostninger blev indført med virkning fra og med indkomståret 2018.
Aktive Ejeres medlemsvirksomheder investerer i danske vækstvirksomheder, som har selvangivet i
henhold til de nye regler for indkomstårene 2018 og 2019. Nogle af vores medlemsvirksomheders
porteføljevirksomheder er blevet lignet for de pågældende indkomstår, især 2018. Baseret på de
ligninger, er der tydeligvis en forskellig opfattelse hos virksomhederne og Skattestyrelsen af, om
softwareudvikling kan være ny, kreativ og usikker eller ikke.
Trenden synes at være, at Skattestyrelsen aldrig eller kun helt ekstraordinært mener, at
softwareudvikling kan være F&U. ”Ny, kreativ og usikker” svarer
efter vores opfattelse til begrebet
”… praktiske originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller
teknisk viden og forståelse…” således som det er udtrykt i bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1
og i tidligere bemærkninger til ændringer af ligningslovens § 8B.
Det anerkendes fuldt ud, at det er en vanskelig opgave at sondre mellem, hvad der et nyt, kreativt
og usikkert, og hvad der ”blot” er en naturlig videreudvikling af et allerede eksisterende produkt
eller en allerede eksisterende proces.
Henset til at det politiske ønske med ekstrafradraget på 130% er at styrke F&U indsatsen i
Danmark til gavn for samfundsøkonomien, blandt andet ved at skabe yderligere arbejdspladser,
forekommer Skattestyrelsens restriktive tilgang til softwareudvikling at modarbejde det politiske
ønske.
Med henblik på at reducere usikkerheden for virksomhederne fremfører vi nedenfor to forslag til
ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Otto Mønsteds Gade 5, 1. sal
1571 København
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0004.png
Softwareudvikling som F&U
På baggrund af, at vi ser en trend mod stort set aldrig at anse softwareudvikling som F&U,
anmoder vi om, at det i forbindelse med fremsættelsen af dette forslag anføres, at udvikling af
software kan være F&U, hvis de beskrevne kriterier i lovbemærkningerne til ændringerne af
ligningslovens § 8B gennem tiden i øvrigt er opfyldt.
Vi foreslår ikke, at der ændres i lovteksten eller gøres forsøg på at definere, hvornår
softwareudvikling kan anses for F&U, da både virksomhederne og Skattestyrelsen må acceptere,
at det er et område, hvor udviklingen er dynamisk.
Det er netop på denne dynamiske udvikling, at danske virksomheder skal være i front, så mest
mulig ny softwareteknologi kan stamme fra Danmark, med de gunstige virkninger dette vil have for
det danske samfund som helhed.
Renteberegning ved ændret skatteansættelse
Vi antager, på samme måde som Skatteministeren har gjort i en række svar til det netop
gennemførte 130% fradrag for 2020 og 2021, at grænsen for hvornår noget er F&U, og hvornår
noget ikke er F&U, vil blive nærmere afklaret i praksis over de kommende år.
Med det nuværende renteniveau for ikke betalt skat, kan tabte sager for virksomhederne medføre
betydelige ekstraomkostninger til renter.
Renten udgør pt. 0,7% pr. måned. Denne rente kunne afholde en del virksomheder fra at tage
ekstrafradraget og dermed opnås ikke den ønskede ekstra F&U indsats i virksomhederne. Dette er
særligt en udfordring for iværksætterselskaber, der har begrænset adgang til likviditet.
Det kan også ende med en betydelig renteudgift for statskassen, idet virksomhederne kan
anlægge en vent-og-se holdning, hvor der anmodes om genoptagelse når grænserne for, hvad der
er F&U er mere afklarede. Herved er det statskassen, der skal betale 0,7% pr. måned til
virksomhederne.
Vi foreslår derfor, at denne rente suspenderes i 5
10 år indtil der har dannet sig noget mere
praksis på F&U området. Med henblik på at sikre, at virksomhederne stadig har fuld interesse i at
opgøre F&U korrekt, foreslår vi, at der skal gælde fuld renteberegning, hvis mere end 25% af
ekstrafradraget underkendes i en efterfølgende ligningssag.
Afslutning
Hvis lovforslaget ændres i henhold til kommentarerne ovenfor, er det Aktive Ejeres forventning, at
Danmark fortsat vil være et attraktivt land for softwareudvikling, både for virksomhederne og
dermed for de fysiske softwareudviklere (personskatteydere).
Herved vil det danske samfund fortsat kunne nyde godt af den veldokumenterede ”smitteeffekt”,
hvor F&U i en virksomhed styrker konkurrencekraften i både den pågældende virksomhed og
andre danske virksomheder.
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Otto Mønsteds Gade 5, 1. sal
1571 København
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0005.png
Softwareudvikling vurderes at blive en nøglepart af en række af de produkter og processer på
klima- og miljøområdet, som Danmark gerne skulle forblive førende indenfor.
Vi uddyber gerne ovenstående synspunkter, hvis dette ønskes.
Med venlig hilsen
Jonathan SH. Nielsen
Direktør, Aktive Ejere
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Otto Mønsteds Gade 5, 1. sal
1571 København
3
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0006.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Att.: Henrik Louv
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 13. januar 2021
Kompenserende skatte- og afgiftslettelser ifm. grøn skattereform
Dansk Erhverv har den 18. december 2020 modtaget et lovforslag om ændring af afskrivningslo-
ven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midler-
tidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige for-
højelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag
i svovlafgiften) i høring.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen om grøn skattereform af 8. december 2020 mellem rege-
ringen og en række partier i Folketinget, der vedrører de kompenserende skatte- og afgiftslettel-
ser.
Dansk Erhverv vil gerne bifalde, at man har valgt at indføre et investeringsincitament til virksom-
hederne som skal kompensere for senere stigende afgifter. Dansk Erhverv havde dog gerne set, at
incitamentet var blevet gjort endnu mere generelt og havde gerne set, at det var gjort permanent,
således, at danske virksomheders konkurrenceevne ikke bliver udfordret, når incitamentsperio-
den er udløbet. Dansk Erhverv havde derfor foretrukket, at der var blevet indført en permanent
selskabsskattelettelse.
Specielle bemærkninger
jar/JAR
Side 1/4
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Investeringsvindue
Straksafskrivningsgrænsen
Det foreslås permanent at forhøje straksafskrivningsgrænsen fra et grundbeløb fra 12.300 kr. til
et grundbeløb på 26.000 kr.
hvilket svarer til 30.000 kr. i 2020-niveau. Dansk Erhverv kan til
fulde bakke op om dette forslag, som i øvrigt er et forslag, som Dansk Erhverv tidligere har frem-
sat.
Midlertidigt investeringsvindue
Det foreslås at indføre et midlertidigt investeringsvindue, så selvstændigt erhvervsdrivende og
selskaber får mulighed for at vælge at afskrive på 116 pct. af anskaffelsessummen for fabriksnye
driftsmidler, som er anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 og indtil udgangen af
kalenderåret 2022. Afskrivningen skal foregå på en særskilt saldo.
Dansk Erhverv ser positivt på muligheden for en forhøjet afskrivningsadgang. Dansk Erhverv me-
ner imidlertid, at der er en række uheldige elementer i udformningen af forslaget.
For det første virker det unødigt bureaukratisk, at der skal skabes en særskilt afskrivningssaldo.
Baggrunden for den særskilte saldo er en frygt for, at der vil ske misbrug af ordningen og derfor
bliver der valgt med at indsætte en værnsregel i form af en særskilt saldo. Dansk Erhverv skal be-
mærke, at værnshensynet synes negligibelt og tyder på en generel mistænkeliggørelse af erhvervs-
livet, og umiddelbart kunne man formentlig have sikret bestemmelsen mod misbrug på en min-
dre tung måde.
Det andet kritikpunkt er, at man ikke har valgt at forhøje afskrivningsadgangen for alle typer af
aktiver, på denne måde indfører man en forskelsbehandling mellem forskellige typer af aktiver,
og det vil eksempelvis blive relativt mindre attraktivt at investere i lange aktiver. Dansk Erhverv
vil bemærke, at det ikke bør være skattesystemet, der skal afgøre, hvad virksomhederne skal inve-
stere i, men derimod, hvad der er det bedste økonomis for virksomheden og dette bør opgøres før
skat. Det er bl.a. også af denne grund, at Dansk Erhverv havde foretrukket en selskabsskattelet-
telse frem for en øget afskrivningsadgang.
2/4
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Forlængelse af det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksom-
hed
Dansk Erhverv arbejder generelt for, at udgifter til forskning- og udvikling skal kunne fradrages
med 130 pct. og Dansk Erhverv er derfor positiv over, at der sker en midlertidig forlængelse af
forhøjelsen af fradraget.
Ligningslovens § 8 B, stk. 1
Det følger af ligningslovens § 8 B, stk. 1, at virksomheder har fradrag for udgifter, som afholdes til
forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. For en lang række
virksomheder har sondringen mellem udgifter, der vedrører forskning og udgifter, der er omfattet
af de almindelige afskrivningsregler hidtil ikke haft den store betydning, da den tungeste post
ikke har vedrørt afskrivningsberettigede aktiver
men derimod lønudgifter.
Selvom der nu i et par år har været mulighed for at få et overparetetisk forskningsfradrag på 103
pct., så har fradraget været så forholdsvist lavt, at virksomheder formentlig ofte ikke har brugt
ressourcer på at sætte sig ind i, hvilke udgifter, der er omfattet af ll § 8B, stk. 1 og hvilke, der ikke
er, og dermed ikke har benyttet sig af muligheden for at få et højere fradrag.
Når F&U-fradraget sættes så markant op, så må man imidlertid forvente, at langt flere virksom-
heder vil benytte sig af fradragsmuligheden. På nuværende tidspunkt er det imidlertid svært at
finde klare definitioner på, hvad der er omfattet af F&U-fradraget, herunder hvilke typer af aktivi-
tet og hvor stor en andel af lønnen, der kan fradrages.
Skatteministeriet opfordres derfor til i forbindelse med lovbehandlingen at give klare definitioner
på, hvad der er omfattet og hvad der ikke er omfattet.
Vil en forsknings- og udviklingsdirektørs løn i en virksomhed eksempelvis være fradrags-
berettiget med 130 pct. på trods af, at han ikke decideret er forsker, men alene er ansvarlig
for afdelingen?
- Hvad hvis den samme direktør er ansvarlig for andre afdelinger også, skal lønnen så deles
op.
- Hvad med de faste udgifter, som en virksomhed har, skal de deles op?
Typen af aktivitet, der er omfattet af F&U-fradraget er også uklar.
- Er det F&U-fradragsberettiget, hvis man udvikler software til egen brug
men ikke umid-
delbart videresælger?
- Hvad hvis man videreudvikler på tilkøbt software, er det omfattet?
- Ligeledes er det uklart om produktudvikling kan siges at være omfattet af F&U-fradraget?
Dansk Erhverv vil opfordre til, at ovenstående og andre lignende situationer afklares i forbindelse
med lovbehandlingen, så lovforslaget ikke fører til langvarig tvist og afklaringer via bindende svar
eller lignende.
Begrænsning af fradrag på koncernniveau
-
3/4
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Det foreslås, at begrænsningen på 130 pct. fradraget skal ske på koncernniveau, dvs. at grænsen
skal gælde samlet for selskaber, der indgår i sambeskatning. Den samlede begrænsning foreslås at
skulle fordeles forholdsmæssigt på basis af de sambeskattede selskabers fradragsberettigede ud-
gifter omfattet af merfradraget.
Dansk Erhverv mener, at det er uhensigtsmæssigt, at man har valgt at lægge begrænsningen på
koncernniveau. For koncerner, der på grund af
stemme eller aktiemajoritet er sambeskattede,
vil det være en stor gene.
For en koncern, der ejer flertallet af stemmerne i andre børsnoterede og unoterede virksomheder
betyder beløbsgrænsen at denne skal fordeles mellem enhederne. Ofte vil virksomhederne være
helt uafhængige af hinanden, og der vil ikke være nogen kontrollerede transaktioner imellem kon-
cernerne. Koncerner kan af børsetiske hensyn ikke dele informationer med hinanden, og der kan
derfor ikke opnås klarhed over størrelsen af det enkelte selskabs ekstrafradrag da det afhænger af
størrelsen af de andre selskabers investeringer.
Dansk Erhverv vil på baggrund af ovenstående problemer anbefale, at loftet over fradraget bereg-
nes på selskabsniveau og ikke på koncernniveau.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
4/4
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0010.png
15. januar 2021
SUHB
DI-2021-00667
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendes pr. e-mail:
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om forhøjelse af grænsen for straks-
afskrivning mv., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgif-
ter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften
Skatteministeriet har anmodet om eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag, jf.
ministeriets j.nr. 2020-3004.
Lovforslaget udmønter dele af
aftale
om grøn skatteform af 8. december 2020 mellem
regeringen, V, RV, SF og K.
Med henblik på at styrke særligt mindre virksomheders lyst til at investere i nye og grønne
aktiver lægger udkastet til lovforslag op til at forhøje grænsen for, hvornår driftsmidler
(maskiner, inventar mv.) kan straksafskrives. Grænsen foreslås forhøjet fra 14.100 kr. til
30.000 kr. (2020-niveau).
For yderligere at fremme erhvervslivets investeringer lægger udkastet til lovforslag op til
et investeringsvindue med øget afskrivningsret. Ved køb af nye driftsmidler i perioden fra
den 23. november 2020 indtil udgangen af 2022 vil virksomhederne kunne afskrives på
116 pct. af anskaffelsessummen. Investeringsvinduet omfatter dog ikke maskiner, der dri-
ves af fossile brændstoffer, samt personbiler og skibe.
Endvidere lægger udkastet til lovforslag op til at forlænge det forhøjede fradrag for udgif-
ter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så virksomhederne også i 2022 kan fratrække
130 pct. af udgifterne.
Endelig lægger udkastet til lovforslag op til at forlænge bundfradraget i grundlaget for
virksomheders betaling af svovlafgift for kul og koks m.v. til og med 2025. Forslaget for-
udsætter en dialog med Europa-Kommissionen om initiativets forenelighed med stats-
støttereglerne.
Dansk Industri kvitterer for de omhandlede tiltag.
*SAG*
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0011.png
Vedrørende forlængelsen af 130 pct. fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksom-
hed til 2022, skal Dansk Industri på det kraftigste opfordre til, at 130 pct. fradrag gøres
permanent og loftet over fradraget fjernes. Vi henviser i det hele herom til vores vedlagte
høringssvar af 9. september 2020 vedrørende lovforslag
L 30
(2020-21).
I forlængelse af de justerede afskrivningsregler, efterlyser Dansk Industri fortsat en op-
følgning på den analyse af afskrivningsreglerne, som blev igangsat i 2018 som opfølgning
på den daværende regerings strategi for Danmarks digitale vækst, og som efter sigende
skulle være afsluttet
men endnu ikke offentliggjort. Dansk Industri har sammen med
CO-Industri længe efterspurgt en opdatering af afskrivningsreglerne, således at der f.eks.
tages bedre højde for den realøkonomiske afskrivningen af digital infrastruktur og tekno-
logi.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Fagleder for skattejura & international skat
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0012.png
9. september 2020
SUHB
DI-2020-11968
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendes pr. e-mail:
[email protected]
[email protected]
Høringssvar - udkast til lovforslag om forhøjet FoU-fradrag mv.
Den 12. august 2020 har Skatteministeriet sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring,
jf. ministeriets j.nr. 2020 - 5454.
Udkastet til lovforslag gennemfører den politiske aftale om at forhøje virksomhedernes
fradragsgrundlag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed (FoU) midlertidigt til
130 pct. i indkomstårene 2020 og 2021 med et loft på koncernniveau på 50 mio. kr. (skat-
teværdien).
Dansk Industri skal på det kraftigste opfordre til, at 130 pct. FoU-fradrag gøres permanent
og loftet over fradraget fjernes.
Omfattende FoU-aktivitet er afgørende for, at danske virksomheder kan være med i front
på verdensmarkedet og er dermed fundament for en stor dansk eksport, som sikrer ar-
bejdsplader, skatteindtægter og en stærk økonomi i Danmark. I den sammenhæng er det
vigtigt at sikre, at de danske erhvervsvilkår samlet set er på niveau med lande, vi normalt
sammenligner os med. En række europæiske lande har højere FoU-fradrag.
Øget FoU-aktivitet er også essentiel for arbejdet med udvikling af klimaløsninger i de
kommende år.
Et permanent 130 pct. FoU-fradrag er afgørende for virksomhedernes investeringer i
FoU-aktivitet, som rækker ud over 2020 og 2021. Hensigten med forhøjelsen af fradraget
er at give virksomhederne et øget incitament til at investere i FoU-aktiviteter med henblik
på at investeringerne vil føre til øget vækst og beskæftigelse. Hvis fradraget på 130 pct.
kun gælder i 2020 og 2021, vil det have en uhensigtsmæssig virkning på virksomhedernes
forskningsinvesteringer, da de nødvendige langsigtede investeringer vil udeblive, med ud-
sigten til et fald i fradraget efter 2021.
Det indsatte loft over fradraget rammer de største danske koncerner, som dermed står
svækket i forhold til udenlandske konkurrenter. De største danske koncerner har en om-
fattende FoU-aktivitet i Danmark og et omfattende globalt salg, der hovedsageligt beskat-
tes i Danmark. Loftet vil stå i vejen for danske koncerners opkøb af virksomhed, og kan
skabe et skadeligt incitament til frasalg af virksomhed til udenlandske koncerner. Flere
*SAG*
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
danske koncerner med samme ejer (fx en fond), vil efter udkastet til lovforslag blive anset
for én samlet koncern med den konsekvens, at de omhandlede koncerner skal deles om ét
loft på 50 mio. kr. og derved bliver vikårligt stillet dårligere. Flere koncerner med samme
ejer vil således hver især have 130 pct. FoU-fradrag for et lavere beløb end koncerner uden
samme ejer. Derfor bør loftet over fradraget fjernes.
Virksomhederne har igennem længere tid efterspurgt klarere retningslinjer for den skat-
temæssige afgrænsning af FoU-aktivitet. Bemærkningerne i udkastet til lovforslag henvi-
ser alene til, at forslaget ikke ændrer på afgrænsningen, og at afgræsningen sker på basis
af hidtidig praksis. DI foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at afgrænsningen af FoU-
aktivitet som udgangspunkt følger internationale standard i
OECD’s Frascati-manual.
Det
vil reducere uklarheden og kan derved være med til at udgå langvarige sager om afgræns-
ningen af FoU-aktivitet, som forhøjelsen af FoU-fradraget til 130 pct. ellers må forventes
at give anledning til.
Vi står naturligvis til rådighed for en drøftelse og uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Fagleder for skattejura & international skat
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0014.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Lovgivning og Økonomi
12. januar 2021 15:19
Henrik Louv
VS: Høringssvar – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag (SKM: 586769)
Fra:
Philippa Wichmann Christensen <[email protected]>
Sendt:
12. januar 2021 15:17
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Emne:
Høringssvar – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere
det.
Kære Henrik,
Tak for muligheden for at blive hørt.
Dansk Retursystem A/S har ikke nogle bemærkninger til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Philippa Wichmann Christensen
Jurist
t. +45 43323258
m. +45 28692732
Dansk Retursystem
Baldersbuen 1
2640 Hedehusene
CVR: 25 49 61 40
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0015.png
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0016.png
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0017.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Thea Halse
15. januar 2021 14:42
Henrik Louv
Tatiana König Mortensen; Niels Torpegaard Christensen
VS: EMs høringssvar: Lovforslag i høring - investeringsvindue, straksafskrivning,
FoU, svovoafgift 2020 – 7586 (EM Id nr.: 254296)
Den er vist til dig.
Med venlig hilsen
Thea Halse
Chefkonsulent
Person og Pension
Tel.
Mail
+45 72 37 17 42
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
Fra:
DEP Høringer <[email protected]>
Sendt:
15. januar 2021 14:38
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Cc:
Niels Torpegaard Christensen <[email protected]>; Thea Halse <[email protected]>; Tatiana König Mortensen
<[email protected]>
Emne:
EMs høringssvar: Lovforslag i høring - investeringsvindue, straksafskrivning, FoU, svovoafgift 2020 – 7586 (EM
Id nr.: 254296)
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere
det.
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har bl.a. modtaget lovforslaget i høring.
OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til
Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes
at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0018.png
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.
OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger og Vejledning om principper for agil erhvervsrettet regulering, bør sendes i høring hos OBR
så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. OBR skal således dels vurdere de administrative konsekvenser for
erhvervslivet og dels screene for ministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Erhvervsrettet regulering sendes i præhøring hos OBR via
[email protected].
METTE SLOTH HEDEGAARD (EM-DEP)
Direktionssekretær
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Mobil
+45 91 33 70 46
EAN
5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes
du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi
gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Henrik Louv <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:46
Til:
Justitsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>;
[email protected];
1-DEP
Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>
Cc:
Katrine Bredsdorff <[email protected]>; Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>; Kenneth Lønnquist Nielsen
<[email protected]>; Johan Vestergaard Jensen <[email protected]>
Emne:
Lovforslag i høring - investeringsvindue, straksafskrivning, FoU, svovoafgift
Til ministerierne
Vedlagt fremsendes i høring resumé og udkast til forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og
svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for
nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften).
Lovforslaget er i dag sendt i offentlig høring.
Skatteministeriet skal venligst anmode om eventuelle bemærkninger senest
fredag den 15. januar 2021.
Med venlig hilsen
Henrik Louv
Chefkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 38 90 75
Mail
[email protected]
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0019.png
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
[email protected]
Web
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
3
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0020.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>
7. januar 2021 12:03
Henrik Louv; Ministerbetjening (FT)
VS: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag (SKM: 586769)
Høringsbrev - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag.pdf; Høringsliste - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning,
FoU og svovlfradrag.pdf; Lovforslag Investeringsvindue, straksafskrivninger, FoU,
svovlafgift.pdf; Resumé - lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU,
svovlafgift.pdf
Kære Henrik
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
Fra:
SEKO5-Postkasse <[email protected]>
Sendt:
4. januar 2021 09:23
Til:
Ministerbetjening (FT) <[email protected]>
Emne:
VS: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Fra:
manuel-sortering <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:32
Til:
SEKO5-Postkasse <[email protected]>
Emne:
VS: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Fra:
Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:28
Til:
manuel-sortering <[email protected]>
Emne:
Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
---------- Forwarded message ---------
From: Henrik Louv <[email protected]>
Date: Fri, 18 Dec 2020 14:29:12 +0100
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0021.png
Subject: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
To: Henrik Louv <[email protected]>
Cc: Katrine Bredsdorff <[email protected]>, Andreas Bøgh Spuur<[email protected]>, Johan Vestergaard Jensen
<[email protected]>
Kære høringsparter
Vedlagt fremsendes høringsbrev, høringsliste, resumé og udkast til forslag til Lov om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v.,
midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige
forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften)
Eventuelle bemærkninger bedes venligst fremsendt senest fredag den 15. januar 2021.
Med venlig hilsen
Henrik Louv
Chefkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 38 90 75
[email protected]
Mail
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
[email protected]
Web
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0022.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Foreningen af Rådgivende Ingeniører <[email protected]>
12. januar 2021 13:58
Henrik Louv
SV: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag (SKM: 586769)
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere det.
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra:
Henrik Louv <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:28
Til:
Henrik Louv <[email protected]>
Cc:
Katrine Bredsdorff <[email protected]>; Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>; Johan Vestergaard Jensen
<[email protected]>
Emne:
Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Kære høringsparter
Vedlagt fremsendes høringsbrev, høringsliste, resumé og udkast til forslag til Lov om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v.,
midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige
forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften)
Eventuelle bemærkninger bedes venligst fremsendt senest fredag den 15. januar 2021.
Med venlig hilsen
Henrik Louv
Chefkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 38 90 75
Mail
[email protected]
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0023.png
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
[email protected]
Web
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0024.png
Skatteministeriet
Pr. mail:
[email protected] - [email protected]
Vedr. J. nr. 2020
–3004,
Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og
svovlafgiftsloven
Generelt er der Foreningens opfattelse, at lovforslaget er godt og nødvendigt for at få virksomhederne til at
investere og på den måde komme igennem Coronatiden på en økonomisk forsvarlig måde.
Vi har følgende kommentarer:
Det foreslås, at reglerne om staksafskrivning og udvidelse af afskrivningerne, træder i kraft den 23.
november 2020.
Foreningen mener, at datoen bør være 1. januar 2021.
Loven er ikke vedtaget endnu og der kan gå nogen tid endnu før dette sker.
En del virksomheder er allerede færdige med deres regnskaber for 2020. Disse virksomheder kan ikke
automatisk forvente at loven vedtages.
En del andre vil ikke være opmærksomme på at reglerne gælder med tilbagevirkende kraft.
Der vil derfor ske en stor forskelsbehandling af virksomhederne, hvorfor det er vores forslag, at loven
træder i kraft den 1. januar 2021.
Vi har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.
På FDR
– Foreningens Danske Revisorer’s vegne
Thorbjørn Helmo Madsen, formand for skatteudvalget
[email protected]
tlf. 38320633
Københavnsvej 69, 1., 4000 Roskilde
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk
[email protected]
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0025.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
15. januar 2021
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af
grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig
forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler, forlængelse af den midlertidige
forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften)
Skatteministeriet har den 18. december 2020 fremsendt ovennævnte forslag til
lovforslag til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Vi har gennemgået forslaget og vil i det følgende anføre vores bemærkninger
hertil.
FSR – danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Lovforslaget § 1, nr. 3
Det er vores opfattelse, at lovforslaget formentlig kan have større effekt på
erhvervslivets lyst til at fremme grønne investeringer, hvis forslaget - i stedet for
at øge afskrivningsgrundlaget med 16 pct. - gav virksomhederne mulighed for at
straksafskrive disse 16 pct. i investeringsåret.
Sådan som investeringsvinduet er foreslået i lovforslaget, vil virksomhederne i
anskaffelsesåret opnå en merafskrivning på 4 pct. (25 pct. af tillægget på 16
pct.). Skattebesparelsen i investeringsåret af merafskrivningen på 4 pct. vil som
udgangspunkt være 22 pct., svarende til 0,88 pct. af den oprindelige investering.
Det betyder ved en investering på DKK 1 mio., at virksomheden opnår en
skattebesparelse på DKK 8.800 i investeringsåret. Det er ikke vores opfattelse, at
en skattebesparelsen er DKK 8.800 pr. investerede million kommer til at sætte
kul under kedlerne, så erhvervslivet af den grund bidrager til den grønne
omstilling.
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0026.png
Ved i stedet at give mulighed for straksafskrivning af merafskrivningsgrundlaget i
investeringsåret, så vil virksomhederne opnå en skattebesparelse på DKK 35.200
pr. investerede million (ved en skatteprocent på 22 %).
Den foreslåede ordning synes således at være attraktiv nok til reelt at kunne
fremme virksomhedernes grønne investeringer. Ændringen betyder formentlig, at
man vil opleve en forskydning i provenutabet, men set over hele perioden vil
provenutabet være uændret.
Afgrænsning af køretøjer
Det er vores opfattelse, at afgrænsningen af, hvilke køretøjer, der omfattes af
investeringsvinduet, er for upræcis. Således forekommer det uklart, hvorfor visse
køretøjer drevet af fossile brændstoffer omfattes af investeringsvinduet, mens
andre køretøjer uden nummerplader (f.eks. gaffeltrucks m.m.) ikke omfattes. Vi
vil gerne bede skatteministeren om at præcisere afgrænsningen, så det bliver
tydeligere, hvilke køretøjer, der ikke omfattes.
Særskilt saldo
Det følger af den foreslåede § 5D, stk. 4, at salgssummen for driftsmidler, der
indgår på den særlige saldo, skal fragå saldoen med en værdi, der svarer til
salgssummen med et tillæg på 16 pct.
Vi vil gerne forslå, at bestemmelsen ændres, så salgssummen med tillæg ikke
kan overstige den faktisk avance, der er opnået.
I modsat fald vil der i visse situationer kunne opstå det særlige forhold, at der
sker beskatning af en fiktiv avance på 16 pct. på de driftsmidler, der kan sælges
til en højere værdi end anskaffelsessummen.
Side 2
Lovforslaget § 1, nr. 4 samt § 2, nr. 1
Vi finder det glædeligt, at man har indgået en politisk aftale, som forlænger det
øgede fradrag for forsøg-og forskningsomkostninger.
Vi finder det dog endnu mere vigtigt, at skatteministeren imødekommer de
ønsker, som vi i forbindelse med høringen af L30 2020-21 gav udtryk for, og som
stadigvæk gælder. Vi mener fortsat, der er usikkerhed om rækkevidden af
reglerne, hvilket stiller erhvervslivet i en betydelig usikkerhed om den
skattemæssige behandling af de omhandlede udgifter.
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0027.png
Vi vil gerne stille forslag om, at skatteministeren nedsætter en arbejdsgruppe
med relevante fagpersoner, som skal redegøre for praksis og klarlægge behovet
for en reel ændring af indholdet i reglerne. Vi stiller os naturligvis til rådighed for
det pågældende arbejde.
Side 3
Ikrafttrædelse
Vi bemærker, at loven ifølge forslaget skal træde i kraft 1. juli 2021.
Mulighederne for straksfradrag samt investeringsvindue har dog virkning fra 23.
november 2020.
Når loven først træder i kraft 1. juli 2021, betyder det, at skatteydere skal
selvangive indkomståret 2020 uden brug af henholdsvis straksfradrag og
investeringsvindue. De skatteydere, som ønsker at gøre brug af straksfradraget
og investeringsvinduet for indkomståret 2020, skal i stedet anmode om
genoptagelse for indkomståret 2020 alternativt anmode om udsættelse for
selvangivelse.
Det virker administrativt tungt både for virksomheder og selskaber samt
Skattestyrelsen.
Vi vil på den baggrund gerne forslå, at loven træder i kraft før 1. juli 2021, så
der ikke bliver behov for at ansøge om genoptagelse, hvis virksomheder og
selskaber ønsker at benytte fradragsmulighederne allerede for indkomståret
2020.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Louise Egede Olesen
Chefkonsulent
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0028.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Lovgivning og Økonomi
4. januar 2021 12:11
Henrik Louv
VS: j.nr. 2020-3004: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning,
FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Fra:
Benedikte Fredslund Groth <[email protected]>
Sendt:
4. januar 2021 12:08
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Emne:
j.nr. 2020-3004: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM:
586769)
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere
det.
Konkurrence– og Forbrugerstyrelsen har d. 18. december 2020 modtaget Skatteministeriets høring af lov om
investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.
De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.
Overordnet bemærker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Skatteministeriet har angivet, at bundfradraget i
svovlafgiftsloven udgør statsstøtte, da fradraget giver virksomheder med væsentlige udledninger af svovldioxid
(SO2) en særlig lempelse af afgiften. Styrelsen bemærker, at der skal indledes en dialog med Europa-Kommissionen
med det formål at fastlægge, hvorvidt et bundfradrag med virkning fra den 1. januar 2021 kan iværksættes i
overensstemmelse med statsstøttereglerne. Dette mindsker risikoen for eventuelle konkurrencebegrænsninger af
bundfradraget.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Benedikte Fredslund Groth
Stud.polit/Student assistant
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 41 71 50 33
E-mail
[email protected]
Følg os:
LinkedIn
,
Twitter
,
Facebook
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på
kfst.dk.
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Fra:
Henrik Louv <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:28
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0029.png
Til:
Henrik Louv <[email protected]>
Cc:
Katrine Bredsdorff <[email protected]>; Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>; Johan Vestergaard Jensen
<[email protected]>
Emne:
Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Kære høringsparter
Vedlagt fremsendes høringsbrev, høringsliste, resumé og udkast til forslag til Lov om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v.,
midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige
forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften)
Eventuelle bemærkninger bedes venligst fremsendt senest fredag den 15. januar 2021.
Med venlig hilsen
Henrik Louv
Chefkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 38 90 75
Mail
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
[email protected]
Web
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0030.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Lovgivning og Økonomi
4. januar 2021 08:43
Henrik Louv
VS: J.nr. 2020-3004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AFSKRIVNINGSLOVEN,
LIGNINGSLOVEN OG SVOVLAFGIFTSLOVEN
Fra:
Rose Bjare, Peter <[email protected]>
Sendt:
4. januar 2021 08:14
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Emne:
J.nr. 2020-3004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AFSKRIVNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG
SVOVLAFGIFTSLOVEN
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere
det.
F
ORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AFSKRIVNINGSLOVEN
,
LIGNINGSLOVEN OG SVOVLAFGIFTSLOVEN
(F
ORHØJELSE AF GRÆNSEN FOR
STRAKSAFSKRIVNING M
.
V
.,
MIDLERTIDIG FORHØJELSE AF AFSKRIVNINGSGRUNDLAGET FOR NYE DRIFTSMIDLER
,
FORLÆNGELSE AF DEN
MIDLERTIDIGE FORHØJELSE AF FRADRAG FOR UDGIFTER TIL FORSØGS
-
OG FORSKNINGSVIRKSOMHED OG FORLÆNGELSE AF BUNDFRADRAG I
SVOVLAFGIFTEN
)
1. DET FORHØJEDE AFSKRIVNINGSGRUNDLAG
"Det foreslås i § 5 D, stk. 7, at afskrivning på det forhøjede grundlag alene skal finde anvendelse for driftsmidler, der
er anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 og til og med den 31. december 2022. Ved vurderingen af,
hvornår et driftsmiddel anses for anskaffet, gælder reglerne i afskrivningslovens § 3. Driftsmidler anses herefter for
anskaffet, når driftsmidlet er leveret til en igangværende virksomhed bestemt til at indgå i virksomhedens drift og
færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften"
Kan det bekræftes, at også udgifter afholdt forud for den 23. november 2020 kan medregnes, når aktivet efter
afskrivningslovens § 3 skal anses for skattemæssigt anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 og til og
med den 31. december 2022.
2. DET FORHØJEDE FOU-FRADRAG PÅ 130%
Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud over det fastsatte loft, kan efter forslaget fradrages
med 130 pct. for indkomståret 2022.
Forslaget ændrer ikke på afgrænsningen af, hvad der må anses for fradragsberettigede udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed. Afgrænsningen af, om der foreligger udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, sker
således på basis af hidtidig praksis jf. lovbemærkningerne.
I svar på spm. 14 til L30 udtaler ministeren omkring sammenhængen mellem statsskattelovens § 6 a og LL § 8 B, stk.
1:
Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, om FoU-fradrag skal ses i sammenhæng med
bestemmelsen om fradrag for driftsomkostninger i statsskattelovens § 6 a. Statsskattelovens § 6 a
indeholder hjemmel til at foretage fradrag for virksomhedernes udgifter til at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomsten.
Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter vil ofte være af en sådan karakter, at de anses som
udgifter, der er afholdt for at udvide indtægtsgrundlaget. Sådanne udgifter kan ikke trækkes fra som
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0031.png
driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a. Men samfundet har behov for, at virksomhederne
løbende udvider deres indtægtsgrundlag og etablerer ny virksomhed. Ligningsloven § 8 B sikrer netop,
at der er hjemmel til fradrag for sådanne udgifter. Med reglerne om fradrag for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed er det hensigten, at virksomhederne får et incitament til ved forsøgs- og
forskningsaktiviteter at ekspandere og udvide deres forretning bl.a. i konkurrence med virksomheder i
andre lande. Det er netop det, der skal sikre den danske konkurrenceevne.
Og det er også netop derfor, at det er fradrag efter ligningslovens § 8 B, der forhøjes – ikke fradrag for
almindelige driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a.
I forbindelse med indførelsen af et forhøjet fradrag særskilt for udgifter omfattet af ligningslovens § 8
B, stk. 1, vil det derfor være yderst vigtigt at sikre, at det forhøjede fradrag kun finder anvendelse for
de udgifter, der konkret kvalificerer til at udgøre FoU-udgifter. Og dermed også sikre, at det forhøjede
fradrag målrettes de initiativer, som kan skabe vækst i virksomhederne.
Af den juridiske vejledning fremgår omkring driftsomkostningsbegrebet:
"Domstolspraksis synes at have vist en tendens til en udvikling af driftsomkostningsbegrebet fra en
klar afgrænsning mellem drift og formue i retning af en udvidelse af fradragsmulighederne for
erhvervsmæssige udgifter, der afholdes inden for de hidtidige naturlige rammer af en igangværende
virksomhed"
"Et vognmandsfirma betalte i forbindelse med indmeldelse i en fragtmandshal et indskud på 175.000
kr. Efter foreningens vedtægter tilfaldt beløbet foreningen endeligt og blev ikke betalt tilbage, da
fragtmanden udtrådte af fragtmandshallen. Beløbet blev betalt, for at selskabet kunne få en ny
holdeplads til erstatning for en mistet holdeplads i københavnsområdet, hvor man i forvejen drev
virksomhed. Højesteret fandt, at
formålet med at afholde udgiften i det væsentlige var at sikre
virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og indkomst,
og udgiften blev derfor anset for en
driftsomkostning, der kunne afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a"
En række virksomheder afholder også løbende udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter med det formål at sikre
virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og indkomst. Det kan eksempelvis være indenfor brancher, hvor
produkterne forældes hurtigt, og hvor det derfor er en nødvendighed, at der løbende udvikles nye eller væsentlig
forbedrede produkter for at sikre virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og indkomst.
Kan det i denne forbindelse bekræftes, at LL § 8 B ikke pr. definition udelukker udgifter til forsøgs- og
forskningsaktiviteter, hvor udgifterne alternativt ville kunne fradrages som driftsomkostninger efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a?
I svar på spm. 41 til L30 udtalte ministeren:
"Dvs. at anvendelsen af ligningslovens § 8 B forudsætter, at der er frembragt noget nyt eller
væsentligt forbedret. Som der også blev redegjort for i forbindelse med den afholdte eksperthøring, så
er Skattestyrelsens praksis, at for at det pågældende projekt kan anerkendes som et FoU-projekt, skal
der være tale om, at projektet har et nyhedselement, og at det indeholder et element af kreativitet.
Hertil kommer, at der skal være et usikkerhedsmoment, dvs. at der skal være usikkerhed om
tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås"
Kan det tilsvarende bekræftes, at udgifter, der ville kunne fradrages som driftsomkostninger efter statsskattelovens
§ 6, stk. 1, litra a også kan være omfattet af LL § 8 B, når der er tale om et FoU-projekt, der har den tilstrækkelige
nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhedsmoment?
Dvs. at en mulig fradragsret for en konkret udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a ikke pr. definition
udelukker, at udgiften kan være omfattet af LL § 8 B, stk. 1?
3. "BLANDEDE" DRIFTSMIDLER
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0032.png
Hvorledes skal der forholdes med anskaffelse af "blandede" driftsmidler, dvs. driftsmidler, der anskaffes med det
formål både at indgå i produktionen, og som berettiger til at indgå i 116% saldoen efter den foreslåede § 5 D i
afskrivningsloven, men hvor driftsmidlet også skal anvendes i forsøgs- og forskningsvirksomheden, og som dermed
også berettiger til det forhøjede fradrag på 130% efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3?
Skal der foretages en forholdsmæssig fordeling af anskaffelsessummen efter forventet anvendelsestid e.l. i
produktionen henholdsvis i forsøgs- og forskningsvirksomheden? Og hvorledes skal der forholdes, hvis de
forholdsmæssige realiserede anvendelsestider i efterfølgende år afviger fra de forholdsmæssige forventede
anvendelsestider i anskaffelsesåret?
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Corporate Tax, Financial Services
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
Tel: +45 3945 1700
Mob: +45 5374 7025
[email protected]
www.kpmgacor.dk
Tax Treats – stay updated on tax matters in the run-up to the holiday season
We are excited to introduce Tax Treats – your professional Christmas Calendar. Each workday in December, we will publish a short video, a tax
treat, where our experts share insights on the warmest tax matters in 2020. Find your Tax Treat at our website.
Privacy
In circumstances where KPMG Acor Tax is Data Controller, we will use collected Personal Data in the manner and for the purpose set out in our
privacy notice available at
https://home.kpmg.com/dk/en/home/misc/privacy.html.
Clients of KPMG must bring this to the attention of its staff.
***********************************************************************
The information in this e-mail is confidential and may be legally privileged. It is intended solely for the addressee.
Access to this e-mail by anyone else is unauthorized. If you have received this communication in error, please
address with the subject heading "Received in error," send to the original sender , then delete the e-mail and
destroy any copies of it. If you are not the intended recipient, any disclosure, copying, distribution or any action
taken or omitted to be taken in reliance on it, is prohibited and may be unlawful. Any opinions or advice contained
in this e-mail are subject to the terms and conditions expressed in the governing KPMG client engagement letter.
Opinions, conclusions and other information in this e-mail and any attachments that do not relate to the official
business of the firm are neither given nor endorsed by it.
KPMG cannot guarantee that e-mail communications are secure or error-free, as information could be intercepted,
corrupted, amended, lost, destroyed, arrive late or incomplete, or contain viruses.
This email is being sent out by KPMG International on behalf of the local KPMG member firm providing services to
you. KPMG International Cooperative ("KPMG International") is a Swiss entity that serves as a coordinating entity for
a network of independent firms operating under the KPMG name. KPMG International provides no services to
clients. Each member firm of KPMG International is a legally distinct and separate entity and each describes itself as
such. Information about the structure and jurisdiction of your local KPMG member firm can be obtained from your
KPMG representative.
This footnote also confirms that this e-mail message has been swept by AntiVirus software.
***********************************************************************
3
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0033.png
Dato
Side
14. januar 2020
1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Henrik Louv
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og
svovlafgiftsloven, j.nr. 2000-3004
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til Lov
om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven, som er sendt i høring den 18.
december 2020.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden tekniske bemærkninger fra vores
rådgivningscenter, SEGES.
Straksafskrivninger og investeringsvindue
Landbrug & Fødevarer værdsætter overordnet, forslaget om at indføre et investeringsvindue med
øget afskrivningsret samt at forhøje småsaldigrænsen til 30.000 kr. (2020 niveau).
Hvad angår perioden for den forhøjede afskrivningsret, følger det af forslagets bemærkninger i afsnit
2.1.2 at
”…. selvstændigt erhvervsdrivende
og selskaber får mulighed for at vælge at afskrive på 116
pct. af anskaffelsessummen for fabriksnye driftsmidler, som er anskaffet i perioden fra og med den
23. november 2020 og indtil udgangen af kalenderåret 2022.”
I overensstemmelse med ordlyden af forslagets § 1, nr. 3, jf. nyaffattelsen af afskrivningslovens § 5
D, foreslår Landbrug & Fødevarer, at ordlyden tilpasses, så forslaget gælder indtil udgangen af
indkomståret 2022. Herigennem sidestilles selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber, der har
”skævt regnskabsår”, som
dermed går ind i kalenderåret 2022.
Hvad angår de omfattede køretøjer, foreslår Landbrug & Fødevarer, at afgrænsningen justeres,
således at det tydeligt fremgår at også andre landbrugsmaskiner end traktorer, der ikke forsynes med
nummerplade, efter lov om registrering af køretøjer, er omfattet af den forhøjet afskrivningsret. Det
skyldes, at mange køretøjer, f.eks. rendegravere kun er registreringspligtige, hvis de ejes af en
maskinstation eller en entreprenør, men ikke hvis de ejes af en landmand, der alene anvender
køretøjet på sin mark, og kun i sjældne tilfælde kører på offentlige veje. En mere ensartet
afgrænsning af de omfattede køretøjer, vil desuden være i tråd med formålet om, at lempelserne skal
målrettes de erhverv, der belastes af afgiftsforhøjelsen på 6 kr./GJ.
Forsknings- og udviklingsomkostninger
Landbrug & Fødevarer er overordnet glade for, at lempelsen af fradraget for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed forlænges til og med indkomståret 2022, således at der også i indkomståret
2022 vil kunne foretages fradrag eller afskrivning med 130 pct.
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0034.png
Side 2 af 2
Velvidende at den nuværende afgrænsning er dynamisk, så Landbrug & Fødevarer dog gerne, at
der var tale om forsknings- og udviklingsomkostninger i langt bredere forstand. Arbejdet med den
juridiske vejledning, og muligheden for at anmode om bindende svar er anerkendelsesværdige
hjælpeforanstaltninger. Den svære sondring er dog omkostningstung for mange virksomheder, og
koster dermed likviditet, der med fordel kunne anvendes bedre.
Landbrug & Fødevarer så også gerne, at den maksimale nedsættelse af selskabsskatten på ca. 50
mio., blev baseret på selskabsniveau i stedet for koncernniveau.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
D
M
E
+45 3339 4678
+45 2939 2503
[email protected]
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0035.png
Skatteministeriet
[email protected]
Ledernes høringssvar til Forslag til Lov om ændring af afskriv-
ningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven
Lederne støtter lovforslaget, som muliggør en grøn genstart af økonomien
ved blandt andet at forhøje grænsen for straksafskrivning og forlænge den
midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-
somhed.
Vi ser dog gerne, at Folketinget snart får de langsigtede rammer på plads
om et skattesystem, der kan fremme den grønne omstilling, og som sam-
tidig sikrer, at danske virksomheders konkurrenceevne ikke svækkes. Fx
bør man i vores optik permanentgøre forhøjelsen af fradrag for udgifter til
forsøgs- og forskningsvirksomhed.
Det skal særligt ses i lyst af, at virksomhedslederne i relation til den
grønne omstilling træffer beslutninger om investeringer, som rækker langt
ud i fremtiden. Derfor er der behov for klarhed og stabilitet om de fremti-
dige rammevilkår.
Med venlig hilsen
København
den 15. januar 2021
Niklas Praefke
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0036.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
Under henvisning til j.nr. 2020-3004.
14. januar 2021
Høring over forslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU mv.
SEGES takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslaget.
Giver nedenstående anledning til spørgsmål, må I endelig kontakte os.
Selvangivelse
Kan det bekræftes, at der kan selvangives efter de foreslåede regler, selvom de endnu ikke er
vedtaget og trådt i kraft?
Det bemærkes herved, at skatteydere kan have en interesse i at selvangive kort inde i 2021.
Investeringsvindue (§ 5 D)
Investeringsvinduet findes overordnet set at være hensigtsmæssigt.
Det svarer i store træk til det investeringsvindue, der blev gennemført ved vedtagelsen af L 192
2011-2012.
Der er dog en forskel i relation til visse aktiver, ligesom der er en række forhold, hvor der er be-
hov for afklaring.
Umiddelbart ville det for skatteyderne være en fordel, hvis der ikke skulle ske opdeling i flere
saldi. Der skal derfor opfordres til, at man i stedet tillagde den forhøjede anskaffelsessum til den
almindelige § 5-saldo.
Sammenhæng med andre bestemmelser (§ 5 D)
Det er vores opfattelse, at der i § 5 D bør indsættes en bestemmelse om, at hvis den afskriv-
ningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning udgør et grundbeløb på 26.000 kr. el-
ler derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst på samme måde som
efter § 5, stk. 3, 2. pkt. Er skatteministeren enig heri?
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0037.png
Kan det som ved L 192 bekræftes, at etablerings- og iværksætterkontoordningerne kan anvendes
i forbindelse med anskaffelse af driftsmidler, der indgår på den særskilte saldo efter § 5 D?
Kan det bekræftes, at valget efter AL § 8, stk. 2, er et frit valg?
Kan det tilsvarende bekræftes, at valget efter AL § 9, stk.1, sidste pkt., er et frit valg?
Kan det bekræftes, at hvis § 5-saldoen udviser en fortjeneste og § 5 D-saldoen udviser et tab, så
kan der ved salg succederes i § 5-saldoen?
Kan det bekræftes, at hvis de ovennævnte 2 saldi samlet udviser en gevinst, så kan der ved salg
succederes i begge saldi (nettogevinsten)?
I øvrigt vil vi opfordre til, at der udarbejdes regler, som giver modregningsmulighed mellem tab og
avancer på alle virksomhedens forskellige driftsmiddelsaldi, herunder også § 5 C.
Aktivtyper (§ 5 D)
Af § 5 D, stk. 1, 2. pkt. fremgår, at der ved nye driftsmidler forstås driftsmidler, der anskaffes af
den skattepligtige som
”fabriksnye”.
Ved L 192 svarede ministeriet følgende om dette begreb:
”Til illustration af, hvad der forstås ved fabriksnye driftsmidler kan nævnes et grænsetilfælde, hvor
en virksomhed selv har produceret driftsmidlet og derpå anvender det i egen produktion. Et så-
dant driftsmiddel vil være omfattet af 115 pct.'s muligheden, men en eventuel senere køber af
driftsmidlet vil ikke kunne opnå et 115 pct. afskrivningsgrundlag på grundlag af dette driftsmiddel.”
Kan det bekræftes, at dette også gælder i denne sammenhæng, hvorfor egne fremstillede nye
driftsmidler vil være omfattet af § 5 D-saldoen?
Kan demo-modeller i form af f.eks. en traktor eller en maskine indgå på saldoen?
Kan det bekræftes, at en maskinhandler, der har modtaget en fabriksny traktor eller maskine til sit
lager, vil kunne sælge traktoren eller maskinen til en landmand mv., der vil kunne tillægge dette
saldoen som et fabriksnyt driftsmiddel? (Forudsat at maskinen/traktoren i øvrigt er omfattet).
Kan det bekræftes, at hvis en landmand køber et fabriksnyt mejetærskerskærebord, der passer
til, og kan anvendes sammen med 2 mejetærskere, han allerede har, vil købesummen for skære-
bordet være omfattet af § 5D?
Kan det bekræftes, at hvis en landmand køber en brugt mejetærsker og et fabriksnyt mejetær-
skerskærebord, da vil udgiften til mejetærskeren ikke, men udgiften til skærebordet vil være om-
fattet af § 5D?
Kan det bekræftes, at staldinventar er opfattet?
2/6
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0038.png
Kan det herunder bekræftes, at en fuldstændig udskiftning af staldinventar vil være omfattet?
Kan det herunder bekræftes, at de nye dele vil være omfattet ved en delvis udskiftning af staldin-
ventar?
Kan det bekræftes, at markmaskiner og vindmøller/solceller op til og med 1 MW vil være omfat-
tet?
Kan det bekræftes, at maskiner med motor, der ikke er køretøjer såsom f.eks. motorsav, stampe-
maskine mv. er omfattet, hvis de ikke er drevet af fossile brændsler, f.eks. fordi de er el-drevet?
Aktivtyper, registrering og nummerplader
Et motorredskab, herunder en mejetærsker, grave/læssemaskiner m.fl., som ikke er indrettet til
godstransport, er som udgangspunkt ikke registreringspligtigt, med mindre man ønsker at gøre
brug af den såkaldte TEMPO40 regel.
I praksis ses, at bl.a. hjulgravemaskiner alligevel er blevet
indregistrerede som ”motorredskab til
godstransport”, da disse bruges til at koble en vogn på,
for derefter selv at kunne medbringe di-
verse materialer på denne vogn. Det vil sige, der er tale om godstransport, hvorfor driftsmidlet har
registreringspligtig kørsel, når der ikke er tale om landbrugets kørsel med egne materialer.
Et andet eksempel på registreringspligtig kørsel er en Stiga Rider plæneklipper, når denne har en
vogn efterspændt og der dermed er tale om godstransport = registreringspligtig kørsel
Kan det bekræftes, at i det omfang en hjulgravemaskine, en plæneklipper eller andet også har
godstransport og dermed registreringspligtig kørsel, så er aktivet omfattet af reglerne i § 5D?
Eller forudsætter det, at der rent faktisk kommer nummerplade på?
Det bemærkes herved, at der synes at være et krav om nummerplade i bemærkningerne, som
der ikke er dækning for i ordlyden. Efter ordlyden er følgende et krav:
” Stk. 1 finder dog anvendelse for andre køretøjer end personbiler, når køretøjet
skal registreres i
Køretøjsregisteret efter § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, eller der er tale om en traktor
eller blokvogn, der uden registrering kan anvendes til transporter efter § 4 i den nævnte lov. (Vo-
res fremhævninger).”
Af ordlyden fremgår det krav, at det skal være et køretøj, der skal registreres. Der stilles således
kun et krav om, at køretøjet skal registreres men ikke, at det rent faktisk bliver registreret, og der-
med får nummerplade. Tilsvarende vedrørende traktorer og blokvogne. Hvis det ønskes, at der
reelt skal være et krav om, at der kommer nummerplade på, bør dette fremgå af lovteksten.
Det findes derudover grundlæggende uhensigtsmæssigt, at maskiner, såsom mejetærskere, hvor
det ikke er praktisk muligt at få nogle, der kan drives af andet end fossile brændstoffer, ikke
3/6
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0039.png
generelt vil være omfattet af investeringsvinduet. Der opfordres derfor til, at sådanne aktiver bliver
omfattet.
Vedligeholdelse og forbedring (§ 5 D)
Hvorledes er sammenhængen over til vedligeholdelsesudgifter? (Det bemærkes herved, at det
fremgår af praksis, at ”aktiv” bl.a. grundet ”samlesætsreglen” efter AL ikke er det samme som
”ejendel”,
hvilket bl.a. er illustreret i den såkaldte minkbursag).
Kan det bekræftes, at forbedringsudgifter på driftsmidler omfattet af AL § 5 D skal tillægges
denne saldo? Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis forbedringsudgifter vedrørende et § 5 D-aktiv
skal indgå på den almindelige driftsmiddelsaldo. Dette vil f.eks. vise sig i forbindelse med salg
(ikke ophørssituation) af § 5-D-aktivet, hvorpå der er afholdt forbedringsudgifter. Disse forbed-
ringsudgifter har alt andet lige medført en forbedring af aktivet, som giver sig udslag i en højere
værdi.
Hvis forbedringsudgifter ikke skal medtages på § 5 D-saldoen, men skal behandles efter den al-
mindelige § 5-saldo, vil der ved salg skulle foretages en skønsmæssig fordeling af salgssummen i
forhold til dels § 5-saldoen og § 5 D-saldoen. Dette kan
udover det unaturlige herved, idet der
alene er tale om salg af et samlet aktiv
eventuelt være en unødig kilde til skattesager mellem
SKAT og skatteyderen.
Hvis forbedringsudgifter skal indgå på § 5 D-saldoen, hvorledes skal de i givet fald indgå?
Med 100 % eller 116%?
Hvad skal der ske ved salg ift. den normale forhøjelse af salgssummer i perioden til og med
2026?
Hvis forbedringsudgifterne ikke indgår med 116 %, findes det ikke rimeligt, at den del af salgs-
summen, der afspejler forbedringsudgiften, skal tillægges 16 %.
Man kan som eksempel forestille sig, at en maskine købes fabriksny til 1 mio. kr., og forbedres
med 2 mio. kr. Hvorefter den samlet efter brug i 2 år vil stadig vil være fx 2 mio. kr. værd. Det be-
mærkes også herved, at det fremgår af svaret angivet ovenfor, at egen frembringelse af et aktiv
anses for omfattet. Forbedring findes umiddelbart at svare hertil.
Hvis forbedringsudgifter i stede skal indgå på § 5-saldoen, hvorledes skal man så forholde sig
ved salg inden 2027? Det findes ikke rimeligt, hvis den værdi, forbedringsudgiften medfører, skal
pålægges 16 %.
Hvorledes skal man i øvrigt sondre mellem forbedring af et aktiv overfor egen frembringelse af et
nyt aktiv? Et erhvervet aktiv kan jo godt være af en sådan karakter, at det både kan anvendes di-
rekte, og forbedres, ligesom det samtidig kan indgå ved frembringelse af et nyt aktiv.
4/6
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0040.png
Forsikrings-/erstatningssummer (§ 5 D)
Der er brug for en afklaring og grundig beskrivelse af, hvorledes forsikrings- og erstatningssum-
mer skal behandles. Både ved den løbende drift, og i forbindelse med efterfølgende salg af akti-
vet.
Hvorledes skal behandlingen ske?
Aktiver på 5 D-saldoen, der på et tidspunkt ikke længere anvendes
§ 5 D-saldoen skal opretholdes indtil udgangen af indkomståret 2026.
Et aktiv på saldoen kan i denne periode skifte anvendelse fra erhvervsmæssig anvendelse til in-
gen anvendelse. Fx fordi aktivet (en maskine eller et andet driftsmiddel eller noget inventar) har
været brugt i relation til en produktion, der ikke længere sker i virksomheden. Kan det bekræftes,
at dette aktiv fortsat indgår som aktiv på saldoen, og således ikke skal udgå?
Det forudsættes herved, at der ikke sker overgang til helt eller delvis privat anvendelse, men
alene, at aktivet af forretningsmæssige årsager eller lignende ikke længere anvendes.
Virkningstidspunkt - 116%-reglen
Af udkast til lovforslagets § 1 nr. 3, stk. 7 fremgår, at stk. 1 finder anvendelse for driftsmidler, der
er anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 til og med den 31. december 2022.
Det fremgår af bemærkningerne, at anskaffelsestidspunktet følger de almindelige regler i AL § 3.
Et driftsmiddel anses for skattemæssigt for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er
leveret til en igangværende virksomhed,
bestemt til at indgå i virksomhedens drift og
færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.
Kan ministeriet bekræfte svarene i eksempel 1-3 vist nedenfor, idet det forudsættes, at driftsmid-
lerne er bestemt til at indgå og er færdiggjort i et sådant omfang, at de kan indgå i driften?
Eksempel 1
Endelig og bindende aftale om køb markmaskine 1. november 2020 og leveret 1.
december 2020. Faktureringstidspunkt 1. november og faktura er betalt 15. no-
vember. Driftsmidlet er anskaffet indenfor investeringsvinduets tidsramme.
Eksempel 2
Endelig og bindende aftale om køb markmaskine 1. november 2022 og leveret 1.
februar 2023. Faktureringstidspunkt 1. november og faktura er betalt 15. novem-
ber. Driftsmidlet er ikke anskaffet indenfor investeringsvinduets tidsramme.
Eksempel 3
5/6
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0041.png
Aftale om nyt staldbyggeriet (inkl. levering af staldinventar) er indgået før 23/11
2020. Der er betalt aconto-faktura før 23/11 2020. Staldbyggeriet færdiggøres først
efter 23/11 2020, og staldinventaret leveres og monteres også først efter 23/11.
Staldinventar kan afskrives efter AL § 5D.
Herunder at fakturerings-, aftale og betalingstidspunktet ikke har betydning.
Kan det bekræftes, at hvis § 5 driftsmiddelsaldo ’en ved
udgangen af kalenderårsregnskab 2020
udgør et beløb under 26.000 kr. (2010-niveau) kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige
indkomst efter reglerne i § 5, stk. 3, 2. punktum?
Forslagets § 1, nr. 5
Det forekommer uhensigtsmæssigt at nedsætte modregningsprocenten. I rigtig mange af de til-
fælde bestemmelsen i AL § 40 C, stk. 8, vedrører, vil en modregning med alene 22 % være alt for
lav ift. den reelle værdi af tabet.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Senior Tax Manager
Jura & Skat
D
M
E
+45 8740 5129
+45 3092 1759
[email protected]
Anna Boel
Forretningschef
Skat & Jura
D +45 8740 5113
M +45 2326 3280
E [email protected]
6/6
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0042.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Lovgivning og Økonomi
15. januar 2021 12:29
Henrik Louv; Kenneth Lønnquist Nielsen
VS: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag (SKM: 586769) - j.nr. 2020-3004
Høringsbrev - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag.pdf; Høringsliste - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning,
FoU og svovlfradrag.pdf; Lovforslag Investeringsvindue, straksafskrivninger, FoU,
svovlafgift.pdf; Resumé - lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU,
svovlafgift.pdf
Fra:
3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>
Sendt:
15. januar 2021 12:22
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Emne:
VS: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769) - j.nr.
2020-3004
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere
det.
Kære Skatteministeriet
Sikkerhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag (SKM: 586769) - j.nr. 2020-3004.
Mange hilsner
Lisbeth
Lisbeth Thuesen Laigaard
Direktionssekretær
Direkte: +45 33 73 20 74
Mobil: +45 25 43 16 27
E-mail:
[email protected]
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter
slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0043.png
Fra:
Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:46
Til:
3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>
Emne:
VS: Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Venlig hilsen
Bettina Grosen
Kundekonsulent
Direkte: 33732015
E-mail:
[email protected]
Fra:
Henrik Louv <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:28
Til:
Henrik Louv <[email protected]>
Cc:
Katrine Bredsdorff <[email protected]>; Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>; Johan Vestergaard Jensen
<[email protected]>
Emne:
Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Kære høringsparter
Vedlagt fremsendes høringsbrev, høringsliste, resumé og udkast til forslag til Lov om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v.,
midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige
forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften)
Eventuelle bemærkninger bedes venligst fremsendt senest fredag den 15. januar 2021.
Med venlig hilsen
Henrik Louv
Chefkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 38 90 75
Mail
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
[email protected]
Web
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0044.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Lovgivning og Økonomi
13. januar 2021 08:09
Kenneth Lønnquist Nielsen; Henrik Louv
VS: Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og svovlafgiftsloven
Opfølgning
Afmærket
Fra:
Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>
Sendt:
12. januar 2021 18:00
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Emne:
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven
Til Skatteministeriet
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven
(Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af af-skrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften), j.nr. 2020-3004
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Skattestyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0045.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Lovgivning og Økonomi
13. januar 2021 08:08
Kenneth Lønnquist Nielsen; Henrik Louv
VS: Høring - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag - Søfartsstyrelsen(SFS Id nr.: 1280447)
Høringsbrev - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og
svovlfradrag.pdf; Høringsliste - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning,
FoU og svovlfradrag.pdf; Lovforslag Investeringsvindue, straksafskrivninger, FoU,
svovlafgift.pdf; Resumé - lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU,
svovlafgift.pdf
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Fra:
Birger Frederik Nordvig Lind <[email protected]>
Sendt:
12. januar 2021 16:04
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Emne:
Høring - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag - Søfartsstyrelsen(SFS Id nr.:
1280447)
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere
det.
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK-1402 København K
E
: [email protected]
Emne : Høring, jf. SKM j.nr. 2020-3004
Søfartsstyrelsen har fra Skatteministeriet modtaget en høring over forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og lov om afgift af svovl, jf. de medfølgende filer.
Søfartsstyrelsen har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Birger Frederik Nordvig Lind
Chefkonsulent
Maritim regulering og jura
Dir.tlf.:
+45 7219 6333
E-mail:
[email protected]
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0046.png
Casper Brands Plads 9
DK-4220 Korsør
Tlf.:
72196000
Web:
Følg os:
Søfartsstyrelsen
Danish Martime Authority
Du kan læse om behandling af persondata i Søfartsstyrelsen, dine rettigheder og klageadgang i Søfartsstyrelsens persondata- og
privatlivspolitik.
www.soefartsstyrelsen.dk
Fra:
Henrik Louv <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:28
Til:
Henrik Louv <[email protected]>
Cc:
Katrine Bredsdorff <[email protected]>; Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>; Johan
Vestergaard Jensen <[email protected]>
Emne:
Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag
(SKM: 586769)
Kære høringsparter
Vedlagt fremsendes høringsbrev, høringsliste, resumé og udkast til forslag til Lov om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v.,
midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige
forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften)
Eventuelle bemærkninger bedes venligst fremsendt senest fredag den 15. januar 2021.
Med venlig hilsen
Henrik Louv
Chefkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 38 90 75
Mail
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Mail
Web
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0047.png
Henrik Louv
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Lovgivning og Økonomi
8. januar 2021 08:05
Henrik Louv
VS: Høringssvar - Ældre Sagen - Lovforslag om investeringsvindue,
straksafskrivning, FoU og svovlfradrag
Fra:
Samfundsanalyse <[email protected]>
Sendt:
7. januar 2021 21:58
Til:
Lovgivning og Økonomi <[email protected]>
Emne:
Høringssvar - Ældre Sagen - Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag
Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere
det.
Til Skatteministeriet
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring, j.nr. 2020-3004.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
[email protected]
Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86
Læs vores persondatapolitik
Fra:
Henrik Louv <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 14:28
Til:
Henrik Louv <[email protected]>
Cc:
Katrine Bredsdorff <[email protected]>; Andreas Bøgh Spuur <[email protected]>; Johan Vestergaard Jensen
<[email protected]>
Emne:
Høring – Lovforslag om investeringsvindue, straksafskrivning, FoU og svovlfradrag (SKM: 586769)
Kære høringsparter
Vedlagt fremsendes høringsbrev, høringsliste, resumé og udkast til forslag til Lov om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v.,
midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige
forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i
svovlafgiften)
Eventuelle bemærkninger bedes venligst fremsendt senest fredag den 15. januar 2021.
1
L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2340775_0048.png
Med venlig hilsen
Henrik Louv
Chefkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 38 90 75
Mail
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
[email protected]
Web
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2