L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 178 Bilag 1
Offentligt

24. februar 2021

J.nr. 2020-3004

HLO

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om afgift af

svovl (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskriv-

ningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag

for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlaf-

giften).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Aktive Ejere

FoU

Aktive Ejere ser positivt på initiati-

vet om at forlænge fradraget for

udgifter til forsøgs- og forsknings-

virksomhed således, at det forhø-

jede fradrag også gælder for ind-

komståret 2022. Aktive Ejere aner-

kender samtidig, at afgrænsningen

af, hvornår der er tale om udgifter,

som skal fradrages efter det almin-

delige omkostningsbegreb, og

hvornår der er tale om udgifter

omfattet af det forhøjede fradrag

for udgifter til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed, er vanskelig.

Aktive Ejere fremhæver, at Skatte-

styrelsen i øjeblikket fører en prak-

sis, hvor softwareudvikling ikke

omfattes af det forhøjede fradrag,

fordi Skattestyrelsen ikke finder, at

der foreligger den fornødne nyska-

belse, kreativitet og usikkerhed.

På den baggrund anmoder Aktive

Ejere om, at softwareudvikling kan

omfattes af det forhøjede fradrag

for forsøgs- og forskningsvirksom-

hed, hvis kriterierne i reglerne i

opfyldt. Aktive Ejere anmoder

ikke om en ændring af lovteksten,

hvor softwareudvikling eksplicit

tilføjes, idet Aktive Ejere anerken-

der, at der er tale om et meget dy-

namisk område.

Lovforslaget har alene til formål at

forlænge det forhøjede fradrag for-

søgs- og forskningsvirksomhed til

også at omfattet indkomståret

2022.

Det bemærkes dog, at såfremt et

udviklingsprojekt opfylder kriteri-

erne efter reglerne om det forhø-

jede fradrag for forsøgs- og forsk-

Side 2 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningsvirksomhed, vil det som ud-

gangspunkt være muligt at fradrage

udgiften efter reglerne.

Aktive Ejere fremhæver i den for-

bindelse, at med det nuværende

renteniveau kan tabte sager med-

føre store omkostninger for virk-

somhederne, som kan afholde

virksomheder med begrænset likvi-

ditet i at tage det forhøjede fra-

drag.

Derfor foreslår Aktive Ejere at su-

spendere renterne i 5-10 år således,

at der er kommet større afklaring

ift. afgrænsningen af det forhøjede

fradrag for forsøgs- og forsknings-

virksomhed.

Der er ikke planer om at suspen-

dere rentetilskrivningen ifm. tabte

skattesager.

Som alternativ kan man anmode,

Skattestyrelsen om bindende svar

ift., hvorvidt en given udgift er

omfattet af reglerne for fradrag for

udgifter til forsøgs- og forsknings-

virksomhed.

Dansk Erhverv (DE)

DE bifalder, at man har valgt at

indføre et investeringsincitament

som kompensation for stigende af-

gifter. DE havde dog gerne set, at

det var gjort permanent, og at der

dermed var indført en permanent

selskabsskattelettelse.

Regeringen finder det væsentligt,

at der tages ekstraordinære initiati-

ver i brug, så virksomhederne får

et skattemæssigt incitament til at

starte den grønne omstilling og

samtidig komme godt igennem co-

ronakrisen.

Hvis initiativet skal være perma-

nent, vil det have mindre effekt på

kort sigt og vil således ikke i

samme omfang bidrage til genop-

retningen af dansk økonomi oven

på covid-19. Dertil kommer, at der

vil være et finansieringsbehov.

Side 3 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DE bakker fuldt ud op om forsla-

get om forhøjelse af grænsen for

straksafskrivninger til 30.000 kr.

DE ser positivt på forslaget om et

investeringsvindue, men finder det

unødigt bureaukratisk, at der skal

føres en særskilt afskrivningssaldo,

som er udtryk for en generel mis-

tænkeliggørelse af erhvervslivet.

DE finder, at man kunne have sik-

ret mod misbrug på en mindre

tung måde.

Det er

–

ligesom ved investerings-

vinduet i 2012 - foreslået, at der

skal føres en særskilt saldo med

merafskrivningerne på 16 pct. Ved

salg af driftsmidler på denne saldo

inden udgangen af indkomståret

2026 skal salgssummen forhøjes

med 16 pct. Det er et værn imod,

at aktiver med ekstra høj anskaffel-

sessum anskaffes for hurtigt at

sælge dem igen udelukkende med

henblik på at opnå en ekstraordi-

nær skattefordel på 16 pct.

DE kritiserer, at investeringsvin-

duet ikke omfatter alle aktiver og

havde foretrukket en selskabsskat-

tenedsættelse frem for en øget af-

skrivningsadgang.

Der er et ønske om at gøre inve-

steringsvinduet grønt. Derfor fore-

slås det at afgrænse investerings-

vinduet, så det ikke omfatter per-

sonbiler eller maskiner, der drives

af fossile brændsler. Dertil kom-

mer, at forhøjelsen af afskrivnings-

adgangen var blevet mindre end de

16 pct., eller finansieringsbehovet

var blevet større, hvis investerings-

vinduet skulle omfatte alle aktiver.

FoU

DE ser gerne, at ordningen vedrø-

rende fradrag for udgifter til for-

søgs- og forskningsvirksomhed på

130 pct. gøres permanent, men

DE er positiv over, at ordningen

om den midlertidige forhøjelse

forlænges.

Lovforslaget gennemfører den po-

litiske aftale om at forlænge udfas-

ning af hjælpepakker, stimuli-initi-

ativer og eksportinitiativer, hvor

fradraget for udgifter til forsøgs-

og forskningsvirksomhed blev

forhøjet midlertidigt til 130 pct.

for indkomståret 2020 og 2021.

Side 4 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forlængelsen af den midlertidige

forhøjelse af virksomhedernes fra-

drag for udgifter forsøgs- og

forskningsvirksomhed til 130 pct.

foreslås således også at omfatte

indkomståret 2022 og skal således

medvirke til at øge virksomheder-

nes incitament til at investere i

forskning og udvikling til gavn for

danske eksporterhverv. Der er tale

om et målrettet, midlertidigt initia-

tiv i en aktuel svær situation for

dansk eksporterhverv som følge af

Covid 19-krisen.

DE fremhæver, at sondringen mel-

lem udgifter, der vedrører forsk-

ning og udgifter, der er omfattet af

de almindelige afskrivningsregler,

ikke har haft den store betydning

hidtil, da den tungeste post ikke

har vedrørt afskrivningsberettigede

aktiver

–

men derimod lønudgifter.

DE fastslår, at med det forhøjede

fradrag for udgifter for forsøgs- og

forskningsvirksomhed må det for-

ventes, at flere virksomheder vil

benytte sig af fradragsmuligheden.

Efter DE’s

vurdering er det dog

på nuværende tidspunkt svært at

finde klare definitioner på, hvad

der er omfattet af F&U-fradraget,

herunder hvilke typer af aktiviteter

og hvor stor en andel af lønnen,

der kan fradrages.

Som det fremgår af lovforslaget, så

er det ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre den eksisterende

afgrænsning af, hvad der må anses

for at udgøre udgifter til forsøgs-

og forskningsvirksomhed, og

hvilke udgifter der måtte falde

uden for denne definition.

Vurderingen af, hvorvidt der fore-

ligger en udgift, der er omfattet af

de særlige regler om fradrag for

forsøgs- og forskningsvirksomhed

vil ofte bero på en konkret vurde-

ring, hvor det er nødvendigt at se

på den enkelte udgift, jf. også ne-

denfor. Det kan derfor være svært

at give en generel vejledning.

Der kan dog henvises til, at Skatte-

forvaltningen tilstræber løbende at

give virksomhederne et grundlag

for at vurdere, hvorvidt der er tale

om udgifter til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed, der kvalificerer

til fradrag efter de særlige bestem-

melser i ligningslovens § 8 B og af-

skrivningslovens § 6. Det sker bl.a.

Side 5 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

via de løbende opdateringer af

Den juridiske vejledning, hvoraf

de generelle kriterier for vurderin-

gen fremgår.

Hvis en virksomhed måtte være i

tvivl, er der også mulighed for at få

en afklaring via et bindende svar

fra Skatteforvaltningen.

DE opfordrer Skatteministeriet til

at give svar på en række konkrete

tilfælde i relation til fradrag for ud-

gifter til forsøgs- og forsknings-

virksomhed:

DE spørger således, om en forsk-

nings- og udviklingsdirektørs løn i

en virksomhed eksempelvis vil

være fradragsberettiget med 130

pct. på trods af, at han ikke decide-

ret er forsker, men alene er ansvar-

lig for afdelingen.

Udgifter, som en virksomhed har

til løn, vil som udgangspunkt være

fradragsberettigede efter reglerne i

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

og ligningslovens § 8 N. Det beror

på en konkret vurdering, hvorvidt

en forsknings- eller udviklingsdi-

rektør er involveret i et konkret

forsknings- eller udviklingsprojekt

på en sådan måde, at en del af

hans eller hendes løn vil kunne

henføres til projektet, og hvorvidt

dette projekt kan anses for at være

omfattet af ligningslovens § 8 B.

Som det fremgår af ovenstående

besvarelse, vil det også i denne si-

tuation være en konkret vurdering,

der afgør, om dele af lønomkost-

ningen kan henføres til et konkret

forsøgs- og forskningsprojekt, der

kan anses for omfattet af reglerne i

ligningslovens § 8 B. Til spørgsmå-

let om hvorvidt lønomkostningen

vil skulle fordeles, hvis direktøren

også er ansvarlig for andre afdelin-

ger, henvises der dermed til besva-

relsen ovenfor.

Et selskabs faste omkostninger til

eksempelvis husleje, varme og

elektricitet vil som udgangspunkt

Der spørges også til, hvad der vil

gælde hvis den samme direktør er

ansvarlig for andre afdelinger også,

skal lønnen så deles op.

Side 6 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DE spørger også, hvordan man

skal forholde sig i forhold til de fa-

ste udgifter, som en virksomhed

har, dvs. skal de deles op.

være fradragsberettiget efter stats-

skattelovens § 6, stk. 1, litra a. I det

omfang omkostningerne ikke ude-

lukkende vedrører et konkret for-

søgs- og forskningsprojekt, må det

bero på et konkret skøn, hvor stor

en andel af omkostningerne, der

kan henføres til det enkelte for-

søgs- og forskningsprojekt og der-

med fratrækkes efter ligningslo-

vens § 8 B.

DE anfører desuden, at typen af

aktivitet, der er omfattet af F&U-

fradraget, er uklar.

DE spørger i den forbindelse, om

det vil være F&U-fradragsberetti-

get, hvis man udvikler software til

egen brug

–

men ikke umiddelbart

videresælger?

Udgifter til udvikling af software

til egen brug vil som udgangspunkt

skulle afskrives efter afskrivnings-

lovens regler. Der er mulighed for

at straksafskrive anskaffelsesudgif-

ten efter afskrivningslovens § 6,

stk. 1, nr. 4.

Det beror på en konkret vurde-

ring, om udviklingsprojektet har

en sådan karakter, at udgifter hertil

vil kunne fradrages efter lignings-

lovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis

afskrives efter afskrivningslovens §

6, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har i Den juridiske

vejlednings afsnit C.C.2.2.20 opli-

stet en række projektkriterier, et

udviklingsarbejde skal leve op til,

for at kunne anses som en forsøgs-

og forskningsaktivitet med fra-

dragsret efter ligningslovens § 8 B,

stk. 1, henholdsvis afskrivningsret

efter afskrivningslovens § 6, stk. 1,

nr. 3. Der gælder således bl.a. krav

om nyhedsværdi, kreativitet og

Side 7 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

usikkerhedselement. Dette medfø-

rer, at udgifter til rutinemæssig ud-

vikling af software eller udgifter til

udvikling af software, hvor der

ikke er opnået ny viden i forhold

til eksisterende viden, teknik m.v.,

ikke kan fradrages som forsøgs- og

forskningsudgifter.

Det bemærkes, at forarbejderne til

ligningslovens § 8 B hviler på en

forudsætning om, at statsskattelo-

vens § 6, stk. 1, litra a, ikke inde-

holder hjemmel til at fradrage de

omkostninger, der omfattes af lig-

ningslovens § 8 B

–

medmindre

den skattepligtige har det som er-

hverv at drive forskning. Kende-

tegnende for udgifter omfattet af

ligningslovens § 8 B er således, at

de ikke har driftsomkostningskar-

akter. Sædvanlige driftsomkostnin-

ger er derfor ikke omfattet af lig-

ningslovens § 8 B, stk. 1.

DE spørger desuden, om omkost-

ninger til videreudvikling af tilkøbt

software vil være omfattet

Til spørgsmålet om, hvorvidt om-

kostning til videreudvikling af til-

købt software er omfattet af lig-

ningslovens § 8 B, stk. 1, bemær-

kes, at besvarelsen beror på en

konkret vurdering, jf. ovenfor.

Omkostningen til anskaffelse af

basissoftwaren vil ikke falde ind

under ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Omkostninger til produktudvikling

vil efter en konkret vurdering være

omfattet af ligningslovens § 8 B,

stk. 1. Dette forudsætter bl.a., at

kravene til nyhedsværdi, kreativitet

og usikkerhedselementet er op-

fyldt, jf. ovenfor.

DE anfører desuden, at det er

uklart, om produktudvikling kan

siges at være omfattet af F&U-fra-

draget?

Side 8 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DE foreslår derudover, at den

samlede begrænsning af loftet over

fradragsberettigede udgifter forde-

les forholdsmæssigt på basis af de

sambeskattede selskabers fradrags-

berettigede udgifter omfattet af

merfradraget.

DE mener, at det er uhensigts-

mæssigt, at man har valgt at lægge

begrænsningen på koncernniveau.

For koncerner, der på grund af

stemme eller aktiemajoritet er sam-

beskattede, vil det være en stor

gene.

Det indførte loft over fradrag for

udgifter til forsøgs- og forsknings-

virksomhed, som finder anven-

delse på koncernniveau for udgif-

ter til og med 50 mio. kr. (skatte-

værdien), foreslås videreført, jf.

også den indgåede politiske aftale

om udfasning af hjælpepakker, sti-

muli-initiativer og eksportinitiati-

ver.

Loftet svarer til det, der gælder ved

skattekreditordningen efter lig-

ningslovens § 8 X, hvor der er mu-

lighed for at få udbetalt skattevær-

dien af underskud, der stammer

fra udgifter til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed dog højst skatte-

værdien af 25 mio.kr. Dette loft

opgøres også på koncernniveau.

DE henviser endvidere til, at for

en koncern, der ejer flertallet af

stemmerne i andre børsnoterede

og unoterede virksomheder, bety-

der beløbsgrænsen, at fradraget

skal fordeles mellem enhederne.

Ofte vil virksomhederne være helt

uafhængige af hinanden, og der vil

ikke være nogen kontrollerede

transaktioner imellem koncer-

nerne. Koncerner kan af børseti-

ske hensyn ikke dele informationer

med hinanden, og der kan derfor

ikke opnås klarhed over størrelsen

af det enkelte selskabs ekstrafra-

drag, da det afhænger af størrelsen

af de andre selskabers investerin-

ger.

I lovforslaget foreslås det udeluk-

kende at forlænge fradraget for

udgifter til forsøgs- og forsknings-

virksomhed, som med den politi-

ske aftale om udfasning af hjælpe-

pakker, stimuli-initiativer og ek-

sportinitiativer blev forhøjet mid-

lertidigt til 130 pct. for indkomst-

året 2020 og 2021.

Side 9 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri (DI)

DI efterlyser en opdatering af af-

skrivningsreglerne, så der f.eks. ta-

ges bedre højde for den realøko-

nomiske afskrivning af digital in-

frastruktur og teknologi.

Det falder uden for rammerne for

dette lovforslag at foretage mere

omfattende ændringer af afskriv-

ningsreglerne.

FoU

DI opfordrer til, at ordningen om

det forhøjede fradrag for udgifter

til forsøgs- og forskningsvirksom-

hed på 130 pct. gøres permanent,

og at loftet over fradraget fjernes.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra DE.

Derudover henviser DI i det hele

til

DI’s høringssvar afgivet ifm.

den eksterne høring under lovbe-

handlingen af lov nr. 2219 af 29-

12-2020 (L 30 A).

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra DE.

Dansk Retursystem

Dansk Retursystem har ingen be-

mærkninger til lovforslaget

Ejendom Danmark

Ejendom Danmark finder det po-

sitivt, at drivhusgasafgifter følges

ad med kompenserende tiltag.

Ejendom Danmark finder det dog

nødvendigt, at der ses bredere på

de kompenserende tiltag end blot

at regulere skatter og afgifter, idet

der også er behov for kompense-

rende tiltag i lejereguleringen.

Kompenserende tiltag i lejeregule-

ringen ligger uden for rammerne af

dette lovforslag.

Inden for Skatteministeriets om-

råde foreslår Ejendom Danmark,

at der kompenseres for øgede driv-

husgasafgifter ved et nedslag i

Et nedslag i ejendomsvurderingen

ligger uden for rammerne af dette

lovforslag.

Side 10 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingerne af er-

hvervsejendomme (herunder ikke

mindst udlejningsejendomme)

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

rådet for Bedre Regule-

ring

Området for Bedre Regulering

(OBR) vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet på under

4 mio. kr., hvorfor de ikke kvanti-

ficeres nærmere.

Endvidere konstaterer OBR, at

Skatteministeriet har vurderet, at

principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for

lovforslaget. Det har OBR ingen

bemærkninger til.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen kommen-

tarer til lovforslaget

Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører

Foreningen af Rådgivende Ingeni-

ører har ingen bemærkninger til

lovforslaget

Foreningen Danske Re-

visorer (Danske Reviso-

rer)

Danske Revisorer finder, at lov-

forslaget er godt og nødvendigt for

at få virksomhederne til at inve-

stere og komme godt igennem co-

rona-tiden på en økonomisk for-

svarlig måde.

Danske Revisorer foreslår, at lo-

ven først træder i kraft den 1. ja-

nuar 2021 og ikke allerede har

virkning fra 23. november 2020.

Det skyldes, at en del virksomhe-

der allerede er færdige med deres

regnskaber for 2020 og ikke kan

forvente, at loven vedtages.

Der er med forslaget lagt vægt på,

at initiativet skal styrke investerin-

gerne i dansk erhvervsliv med øje-

blikkelig virkning.

Det foreslås derfor, at investe-

ringsvinduet og forhøjelsen af be-

Side 11 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

løbsgrænsen for straksafskrivnin-

ger skal have virkning for investe-

ringer, der foretages den 23. no-

vember 2020 og senere.

FSR

–

danske revisorer

FSR

–

danske revisorer foreslår, at

investeringsvinduet ændres, så der

i stedet for almindelige afskrivnin-

ger kan foretages straksafskrivning

på den yderligere skattemæssige

anskaffelsessum på 16 pct. Ved en

investering på 1 mio. kr. vil straks-

afskrivning give en skattebespa-

relse i investeringsåret på 35.200

kr., mens skattebesparelsen efter

forslaget kun vil udgøre 8.800 kr.

det første år.

Det er korrekt, at en ordning som

foreslået af FSR

–

danske reviso-

rer, vil give virksomhederne en

større skattebesparelse det første

år, men til gengæld en tilsvarende

mindre besparelse de kommende

år.

Det fremrykkede fradrag vil endvi-

dere forøge mindreprovenuet ved

investeringsvinduet.

FSR

–

danske revisorer finder det

uklart, hvorfor nogle køretøjer, der

drives af fossile brændstoffer, om-

fattes af investeringsvinduet, mens

andre køretøjer uden nummerpla-

der ikke omfattes.

For at gøre investeringsvinduet

grønt er det foreslået, at maskiner,

der drives af fossile brændstoffer,

ikke kan omfattes af investerings-

vinduet. Andre motorkøretøjer

end personbiler kan dog omfattes.

Med henblik på at foretage en præ-

cis og administrativ enkel afgræns-

ning af maskiner i forhold til mo-

torkøretøjer er det foreslået, at der

skal lægges vægt på, om køretøjet

er forsynet med nummerplader el-

ler ej.

FSR

–

danske revisorer foreslår, at

salgssummen med tillæg af de 16

pct. ikke skal kunne overstige den

faktiske avance, når der sælges ak-

tiver, som indgår på § 5 D saldoen

med forhøjet afskrivningsgrundlag.

Der er med forslaget valgt en en-

kel ordning svarende til det tidli-

gere investeringsvindue i 2012,

hvorefter den samlede salgssum

med tillæg af 16 pct. skal fragå den

særlige saldo.

Side 12 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorers forslag vil

afvige fra de normale opgørelses-

principper for afskrivninger og sy-

nes i høj grad at komplicere opgø-

relsen. Det vil således være nød-

vendigt at registrere gevinster og

tab for det enkelte aktiv, ligesom

der i givet fald vil skulle tages stil-

ling til, hvordan den yderligere for-

tjeneste, som efter FSR

–

danske

revisorers forslag ikke skal fragå

den særlige saldo, i så fald i stedet

skal behandles.

FoU

FSR glæder sig over forlængelsen

af den midlertidige forhøjelse af

fradraget for udgifter til forsøgs-

og forskningsvirksomhed på 130

pct.

FSR henviser til bemærkninger af-

givet ifm. den eksterne høring un-

der lovbehandlingen af lov nr.

2219 af 29-12-2020 (L 30 A). FSR

mener, at der foreligger usikkerhed

om rækkevidden af fradraget, som

stiller erhvervslivet i en betydelig

usikkerhed om den skattemæssige

behandling af, hvilke udgifter der

er omfattet af reglerne.

De henvises til besvarelsen af hø-

ringssvaret fra DE.

FSR foreslår på den baggrund, at

skatteministeren nedsætter en ar-

bejdsgruppe med relevante fagper-

soner, som skal redegøre for prak-

sis og klarlægge behovet for en

reel ændring af indholdet i reg-

lerne. FSR stiller sig til rådighed

for det pågældende arbejde.

I lovforslaget foreslås det at for-

længe fradraget for udgifter til for-

søgs- og forskningsvirksomhed,

som med den politiske aftale om

udfasning af hjælpepakker, sti-

muli-initiativer og eksportinitiati-

ver blev forhøjet midlertidigt til

130 pct. for indkomståret 2020 og

2021.

Side 13 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det indgår ikke i den politiske af-

tale at ændre på indholdet i reg-

lerne, og der findes af den grund

ikke behov for at nedsætte en ek-

spertgruppe herom.

Ikrafttrædelse

FSR

–

danske revisorer foreslår, at

loven træder i kraft før den 1. juli

2021, så flere virksomheder har

mulighed for i forbindelse med

selvangivelsen for 2020 at benytte

investeringsvinduet og adgangen

til forøget straksafskrivning, uden

at det er nødvendigt efterfølgende

at anmode om genoptagelse af

skatteansættelsen.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil

blive justeret, så det foreslås, at lo-

ven træder i kraft så hurtigt som

muligt efter lovforslagets vedta-

gelse.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen bemærker, at Skatteministeriet

har angivet, at bundfradraget i

svovlafgiften udgør statsstøtte, da

fradraget giver virksomheder med

væsentlige udledninger af svovldi-

oxid en særlig lempelse af afgiften.

Konkurrence og Forbrugerstyrel-

sen bemærker hertil, at der skal

indledes en dialog med Europa-

Kommissionen med det formål at

fastlægge, hvorvidt et bundfradrag

med virkning fra den 1. januar

2021 kan iværksættes i overens-

stemmelse med statsstøttereglerne,

da det mindsker risikoen for even-

tuelle konkurrencebegrænsninger

af bundfradraget.

Det fremgår af lovforslaget, at det

foreslås, at Skatteministeren fast-

sætter tidspunktet for ikrafttræden

fsva. forlængelse af bundfradraget i

svovlafgiften, samt at det skal af-

klares, om bundfradraget kan fast-

holdes i overensstemmelse med

statsstøttereglerne.

Begrundelsen for, at Skatteministe-

ren bemyndiges til at fastsætte tids-

punktet for lovens ikrafttræden, er

derfor, at det vurderes nødvendigt

at gennemføre en dialog med Eu-

ropa-Kommissionen om initiati-

vets forenelighed med statsstøtte-

reglerne.

KPMG

–

Acor Tax

I relation til det foreslåede investe-

ringsvindue spørger KPMG

–

Acor

Det kan bekræftes. Der henvises

til kommentarerne til henvendel-

sen fra SEGES.

Side 14 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tax, om det kan bekræftes, at udgif-

ter afholdt forud for den 23. no-

vember 2020 kan medregnes, når

aktivet efter afskrivningslovens § 3

skal anses for skattemæssigt anskaf-

fet i perioden 23. november 2020 til

31. december 2022.

FoU

KPMG

–

Acor Tax indleder af-

snittet om fradrag for forsøgs- og

forskningsvirksomhed med at op-

stille en sondring mellem fradrag

efter det almindelige driftsomkost-

ningsbegreb i statsskattelovens § 6,

stk. 1, litra a, og fradrag for for-

søgs- og forskningsvirksomhed i

ligningslovens, og ønsker bekræf-

tet, at ligningslovens § 8 B ikke pr.

definition udelukker udgifter til

forsøgs- og forskningsaktiviteter,

hvor udgifterne alternativt ville

kunne fradrages som driftsom-

kostninger efter statsskattelovens §

6, stk. 1, litra a.

Hvis udgifterne knytter sig til den

erhvervsvirksomhed, som drives,

og står i naturlig sammenhæng

med erhvervet, og udgifterne har

et kommercielt formål, vil udgif-

terne som udgangspunkt kunne

kvalificeres under reglerne i lig-

ningslovens § 8 B, stk. 1, såfremt

de samtidig indeholder et nyheds-

element, et element af kreativitet

og et usikkerhedsmoment

Derudover ønsker KPMG

–

Acor

Tax bekræftet, at udgifter, der ville

kunne fradrages som driftsomkost-

ninger efter statsskattelovens § 6,

stk. 1, litra a, også kan være omfattet

af ligningslovens § 8 B, når der er

tale om et FoU-projekt, der har den

tilstrækkelige nyhedsværdi, kreativi-

tet og usikkerhedsmoment.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8

B, stk. 1, om FoU-fradrag skal ses i

sammenhæng med bestemmelsen

om fradrag for driftsomkostninger

i statsskattelovens § 6 a. Statsskat-

telovens § 6 a indeholder hjemmel

til at foretage fradrag for virksom-

hedernes udgifter til at erhverve,

sikre og vedligeholde indkomsten.

Dvs., at en mulig fradragsret for en

konkret udgift efter statsskattelo-

vens § 6, stk. 1, litra a ikke pr. defi-

nition udelukker, at udgiften kan

være omfattet af LL § 8 B, stk. 1.

Udgifter til forsøgs- og forsknings-

aktiviteter vil ofte være af en sådan

karakter, at de anses som udgifter,

der er afholdt for at udvide ind-

tægtsgrundlaget. Sådanne udgifter

Side 15 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan ikke trækkes fra som driftsom-

kostninger efter statsskattelovens §

6 a. Ligningsloven § 8 B sikrer, at

der er hjemmel til fradrag for ud-

gifter, hvor virksomhederne lø-

bende udvider deres indtægts-

grundlag og etablerer ny virksom-

hed.

Der kan supplerende henvises til

kommentaren til høringssvaret fra

DE.

Derefter spørger KPMG

–

Acor

Tax, hvorledes virksomhederne

skal forholde sig til blandede

driftsmidler, der er anskaffet med

det formål både at indgå i produk-

tionen, og som berettiger til at

indgå i 116 pct. saldoen efter den

foreslåede § 5 D i afskrivningslo-

ven, men hvor driftsmidlet også

skal anvendes i forsøgs- og forsk-

ningsvirksomheden, og som der-

med også berettiger til det forhø-

jede fradrag på 130 pct. efter af-

skrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Derudover spørger KPMG

–

Acor

Tax, om der skal foretages en for-

holdsmæssig fordeling af anskaf-

felsessummen efter anvendelsestid

i produktionen henholdsvis i for-

søgs- og forskningsvirksomheden.

Endelig spørger KPMG

–

Acor

Tax om, hvorledes virksomhe-

derne skal forholde sig til, hvis de

forholdsmæssige realiserede an-

vendelsestider i efterfølgende år

afviger fra de forholdsmæssige for-

ventede anvendelsestider i anskaf-

felsesåret.

Der vil som udgangspunkt altid

være behov for at foretage en kon-

kret vurdering ift., hvilke regler der

finder anvendelse i en given situa-

tion. Såfremt der er usikkerhed

om, hvorvidt der er tale om en ud-

gift, der kan fradrages som en for-

søgs- og forskningsudgift, eller un-

der øvrige skatteregler, er der også

mulighed for at anmode om et

bindende svar herom fra Skatte-

forvaltningen.

Side 16 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug og Fødevarer

(LF)

Landbrug og Fødevarer (LF)

værdsætter overordnet forslaget

om et investeringsvindue med øget

afskrivningsret samt forhøjelsen af

småaktivgrænsen til 30.000 kr.

LF foreslår, at investeringsvinduet

gælder til udgangen af

indkomståret

2022 og ikke til udgangen af

kalen-

deråret

2022.

LF’s forslag vil indebære, at inve-

steringsvinduet bliver længere for

nogle virksomheder og kortere for

andre, hvilket ikke er hensigtsmæs-

sigt. Hensigten er netop, at inve-

steringsvinduet skal være en hjælp

for alle virksomheder nu og her og

i en toårig periode frem til den 31.

december 2022.

LF foreslår, at også andre land-

brugsmaskiner end traktorer om-

fattes af investeringsvinduet, selv

om de ikke forsynes med nummer-

plader. F.eks. rendegravere bærer

kun nummerplader, når de ejes af

en maskinstation, men ikke hvis de

ejes af en landmand, der alene an-

vender køretøjet på sin mark.

Der henvises til kommentaren til

henvendelsen fra FSR

–

danske re-

visorer.

FoU

Landbrug & Fødevarer glæder sig

over, at den midlertidige forhøjelse

af fradrag for forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed til 130 pct. for-

længes til også at omfattet ind-

komståret 2022.

Landbrug & Fødevarer konstaterer

derudover, at den nuværende defi-

nition af, hvilke udgifter der kan

kvalificeres under reglerne, er svær

Der henvises til besvarelsen af hø-

ringssvaret fra DE.

Side 17 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og omkostningsfuld for virksom-

hederne. Landbrug & Fødevarer

anerkender dog samtidig, at af-

grænsningen er dynamisk, og

Landbrug & Fødevarer så gerne, at

afgrænsningen gjaldt endnu bre-

dere ift. den nuværende praksis på

området.

Landbrug & Fødevarer ser gerne,

at loftet over udgifter, der kan fra-

drages som udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, blev udvi-

det til at gælde på selskabsniveau,

fremfor koncernniveau, som det

gælder under den nuværende ord-

ninger, der nu forlænges til og med

indkomståret 2022.

Der henvises til besvarelsen af hø-

ringssvaret fra DE.

Ledernes Hovedorganisa-

tion (Lederne)

Lederne støtter lovforslaget og ser

gerne, at Folketinget får de lang-

sigtede rammer på plads om et

skattesystem, der kan fremme den

grønne omstilling og sikre danske

virksomheders konkurrenceevne.

Det kan f.eks. ske ved at gøre for-

højelsen af fradraget for udgifter til

forsøgs- og forskningsvirksomhed

permanent.

Der henvises til kommentaren til

henvendelsen fra DE.

FoU

Lederne så dog gerne, at den mid-

lertidige ordning om forhøjelse af

fradraget for udgifter til forsøgs-

og forskningsvirksomhed til 130

pct. gøres permanent. Dette skal

ifølge Lederne særligt ses i lyset af,

at virksomhedslederne i relation til

den grønne omstilling træffer be-

slutninger om investeringer, som

Der henvises til besvarelsen af hø-

ringssvaret fra DE.

Side 18 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rækker langt ud i fremtiden. Der-

for er der behov for klarhed og

stabilitet om de fremtidige ramme-

vilkår.

SEGES

SEGES spørger, om der kan selv-

angives efter de foreslåede regler,

selv om de endnu ikke er vedtaget

og trådt i kraft.

Det kan ikke bekræftes. Der hen-

vises supplerende til kommentaren

til henvendelsen fra FSR

–

danske

revisorer.

SEGES finder investeringsvinduet

hensigtsmæssigt, men det vil være

en fordel, hvis der ikke skal opde-

les i forskellige saldi.

Der henvises til kommentaren til

DE.

SEGES foreslår, at der indsættes

en bestemmelse om, at den af-

skrivningsberettigede saldo med

116 pct. afskrivninger kan fradra-

ges fuldt ud, når saldoværdien ud-

gør et grundbeløb på 26.000 kr. el-

ler derunder.

Det findes ikke hensigtsmæssigt

med en sådan bestemmelse. Dels

er investeringsvinduet midlertidigt,

dels skal § 5 D-saldoen med mer-

afskrivninger under alle omstæn-

digheder videreføres indtil udgan-

gen af indkomståret 2026, så det

sikres, at salg af driftsmidler be-

skattes korrekt.

SEGES spørger, om etablerings-

og iværksætterkontoordninger kan

anvendes på driftsmidler, der skal

indgå på den særskilte saldo efter §

5 D?

Det kan bekræftes. Dette var også

tilfældet med investeringsvinduet

fra 2012.

Der spørges, om valgene efter af-

skrivningslovens § 8, stk. 2, og § 9,

stk. 1, sidste pkt., er et frit valg.

Det kan bekræftes, jf. at der i lo-

ven står ”kan den skattepligtige

vælge”.

Side 19 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES foreslår, at der udarbejdes

regler, som giver modregningsmu-

lighed mellem tab og avancer på

alle virksomhedens forskellige

driftsmiddelsaldi.

Det ligger uden for rammerne af

dette lovforslag og forekommer

ikke umiddelbart hensigtsmæssigt.

SEGES beder om en bekræftelse

på, at driftsmidler, som en virk-

somhed selv har produceret og

derpå anvender i sin egen produk-

tion, vil være omfattet af investe-

ringsvinduet, og at de samme

driftsmidler ved salg ikke vil være

omfattet af investeringsvinduet for

køberen, da driftsmidlerne ikke

længere vil være fabriksnye.

Det kan bekræftes, ligesom det var

tilfældet med investeringsvinduet

fra 2012.

SEGES spørger, om demo-model-

ler kan anses for fabriksnye drifts-

midler, og om en fabriksny traktor,

som en landmand har købt af en

maskinhandler, der har haft trakto-

ren på lager og ikke anvendt den i

sin drift, kan anses for fabriksny.

Der vil generelt være tale om et fa-

briksnyt driftsmiddel, hvis det

hverken har været overdraget til en

driftsvirksomhed eller har været i

drift hos en driftsvirksomhed, men

alene har udgjort en del af lagerbe-

holdningen hos en forhandler.

Under disse forudsætninger kan

spørgsmålet besvares bekræftende.

Der spørges, om et nyt skærebord,

der skal anvendes sammen med

mejetærskere, som landmanden al-

lerede ejer, kan omfattes af inve-

steringsvinduet, og om svaret er

det samme, hvis der købes en

brugt mejetærsker og samtidig et

fabriksnyt skærebord til mejetær-

skeren.

Der ændres med lovforslaget ikke

på den gældende praksis for, om

der er tale om køb af selvstændige

driftsmidler eller forbedring eller

vedligeholdelse af eksisterende

driftsmidler eller en integreret del

af et samlet driftsmiddel, herunder

samlesæt, eller om der er tale om

forbedring eller vedligeholdelse af

eksisterende driftsmidler.

I eksemplet vil skærebordet ikke

kunne anvendes selvstændigt. Det

indebærer, at skærebordet vil

Side 20 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skulle afskrives på samme måde

som det aktiv, det hører til, eller

eventuelt fratrækkes som en vedli-

geholdelsesudgift afhængig af de

konkrete forhold.

Kan det bekræftes, at staldinventar

er omfattet af investeringsvinduet

Ja, det kan bekræftes.

Kan det bekræftes, at en fuldstæn-

dig udskiftning eller en delvis ud-

skiftning af staldinventar kan om-

fattes af investeringsvinduet?

Der henvises til svaret oven for

om et skærebord til en mejetær-

sker.

Kan det bekræftes, at maskiner

med motor, der ikke drives af fos-

sile brændsler, f.eks. fordi de er el-

drevne, kan omfattes af investe-

ringsvinduet?

Ja, det kan bekræftes.

Maskiner, der drives af eller kan

drives af fossile brændsler, omfat-

tes derimod ikke af investerings-

vinduet.

Der spørges, om det er en forud-

sætning for at anvende investe-

ringsvinduet på fossildrevne køre-

tøjer, at de rent faktisk har num-

merplader på, sådan som det frem-

går af bemærkningerne. SEGES

tilføjer, at hvis det er tilfældet, bør

det ligeledes fremgå af lovens ord-

lyd.

Ja, det kan bekræftes. Ordlyden af

forslaget til ny § 5 D, stk. 3, 2. pkt.

vil blive præciseret ved at fjerne

ordene ”skal” og ”kan”.

SEGES finder, at maskiner såsom

mejetærskere bør kunne omfattes

af investeringsvinduet.

Der henvises til kommentaren til

henvendelsen fra FSR

–

danske re-

visorer.

Side 21 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES spørger, hvordan sam-

menhængen er over til forbed-

rings- og vedligeholdelsesudgifter

på driftsmidler.

Der henvises til kommentaren

oven for til SEGES´ spørgsmål

om et skærebord til en mejetær-

sker.

Der spørges, om forbedringsudgif-

ter på driftsmidler, der allerede

omfattes af investeringsvinduet,

også kan indgå på investeringsvin-

duet.

Ja, det kan bekræftes. Anskaffel-

sessummen for forbedringerne kan

dog kun forhøjes med 16 pct., hvis

forbedringerne foretages i den pe-

riode, hvor investeringsvinduet

gælder, dvs. inden udgangen af

2022.

Der spørges til, hvad der sker ved

salg af aktiver på § 5 D-saldoen.

Som det fremgår af lovforslaget,

skal salgssummen ved salg fra § 5

D-saldoen forhøjes med 16 pct.

SEGES spørger, hvordan forsik-

rings- og erstatningssummer skal

behandles.

Det fremgår af afskrivningslovens

§ 48, at hvor andet ikke er særskilt

fastsat, behandles forsikrings- og

erstatningssummer som salgssum-

mer. Det indebærer som udgangs-

punkt, at en forsikrings- eller er-

statningssum, der vedrører aktiver

på § 5 D-saldoen for perioden

frem til udgangen af indkomståret

2026 med tillæg af 16 pct. skal fra-

drages i saldoen efter den foreslå-

ede § 5 D.

Det fremgår dog af afskrivningslo-

ven § 7, at udgifter til reparation af

et skadelidt driftsmiddel fradrages i

den skattepligtige indkomst, i det

omfang reparationsudgiften over-

stiger en forsikrings- eller erstat-

ningssum.

Side 22 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis forsikrings- eller erstatnings-

summen er større end reparations-

udgiften, skal det overskydende

beløb fradrages i saldoværdien ef-

ter § 5 (dvs. den almindelige af-

skrivningssaldo).

Efter de gældende regler er det så-

ledes ikke den særlige saldo, der

har været anvendt som afskriv-

ningssaldo, men den almindelige

afskrivningssaldo i § 5, der skal re-

duceres, hvis en modtaget forsik-

rings- eller erstatningssum oversti-

ger reparationsudgiften. Reglerne

på dette område foreslås ikke æn-

dret.

SEGES spørger, hvordan der skal

forholdes, når et driftsmiddel skif-

ter fra erhvervsmæssig anvendelse

til ingen anvendelse og ikke over-

går til privat anvendelse.

Det vil sædvanligvis ikke føre til, at

driftsmidlet skal udgå af afskriv-

ningssaldoen, idet der ikke foreslås

ændringer på dette område.

SEGES rejser en række spørgsmål

i relation til investeringsvinduets

virkningstidspunkt.

SEGES spørger, om investerings-

vinduet kan anvendes i følgende

tilfælde:

1. Bindende aftale om køb den 1.

november 2020, fakturering 1.

november, betaling 15. no-

vember, levering og ibrugtag-

ning 1. december 2020:

SEGES´ svar: Ja

2. Bindende aftale om køb den 1.

november 2022, fakturering 1.

november, betaling 15. no-

Det kan bekræftes, at de alminde-

lige regler i afskrivningslovens § 3

for, hvornår et driftsmiddel anses

for anskaffet, også er afgørende

for, om et driftsmiddel anses for

anskaffet inden for eller uden for

investeringsvinduet, dvs. perioden

23. november 2020 til 31. decem-

ber 2022.

Det afgørende for, om investe-

ringsvinduet finder anvendelse, er

således, om driftsmidlet i den an-

førte periode er leveret til en

igangværende virksomhed i købe-

lovens forstand, er bestemt til at

indgå i virksomhedens drift og er

færdiggjort i et sådant omfang, at

Side 23 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vember 2022, levering 1. fe-

bruar 2023:

SEGES´ svar: Nej

det kan indgå i driften, jf. afskriv-

ningslovens § 3.

Datoen for aftalens indgåelse, fak-

turering og betaling er således ikke

afgørende for anskaffelsestids-

punktet efter afskrivningsloven.

SEGES´ spørgsmål i de to første

eksempler kan således generelt be-

kræftes.

For så vidt angår det tredje spørgs-

mål vil det afhænge af de nærmere

konkrete omstændigheder, hvor-

når driftsmidlerne er færdiggjort.

SEGES spørger, om saldoen kan

fradrages fuldt ud, hvis den udgør

under 26.000 kr. (2010-niveau) ved

udgangen af 2020.

Det antages, at der henvises til sal-

doen efter den foreslåede § 5 D.

Det kan besvares benægtende. Der

henvises til kommentaren til hen-

vendelsen fra Dansk Landbrug.

I relation til forslaget om at ændre

satsen i afskrivningslovens § 40 C,

stk. 8, for modregning af indtægts-

førte beløb vedrørende betalings-

rettigheder og mælkekvoter i tab

ved salg af landbrugs- eller skov-

brugsejendomme anfører SEGES,

at det forekommer uhensigtsmæs-

sigt at nedsætte modregningspro-

centen fra 25 til 22.

Forslaget er en direkte konsekvens

af nedsættelsen af selskabs- og

virksomhedsskattesatsen fra 25

pct. til 22 pct., som blev gennem-

ført i 2013.

Satsen for modregning i afskriv-

ningslovens § 40 C, stk. 8, bør

følge den til enhver tid gældende

sats for selskabs- og virksomheds-

skat.

Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Side 24 af 25

L 178 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger til lovforslaget

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget

Ældresagen

Ældresagen har ingen bemærknin-

ger til lovforslaget.

Side 25 af 25