Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
15. marts 2021
I brev af 4. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Bruno Jerup (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
L 177 - spørgsmål 5
”For
et år siden blev der nedsat et forum for forskningsfinansiering under
ministerens ressortområde. Vil ministeren oplyse, hvad forummet arbejder med og
hvilke tidsramme der er for forummets arbejde, jf. at der ikke er kommet nyt om
forummets arbejde i det år, det har eksisteret?”
Svar
Forum for Forskningsfinansiering blev etableret i 2018 som et stående forum uden
udløbsdato. Det fremgår af forummets kommissorium, at forummet som
udgangspunkt skal mødes to gange årligt, og om forummets formål står følgende
”Forummet
skal med respekt for de enkelte aktøres autonomi og forskellighed
–
drøfte tematikker, herunder udfordringer og forbedringspotentialer, hvor samspillet
mellem den offentligt finansierede forskning, universiteterne og de private fondes
forskningsfinansiering er af særlig betydning. Forummet vil også udgøre en
platform, hvor medlemmerne kan dele best practice samt diskutere øvrige
relevante aktuelle temaer i forsknings- og uddannelsessystemet. En udfordring
som Forum for Forskningsfinansiering skal drøfte, er spørgsmålet om de indirekte
omkostninger knyttet til eksternt finansierede forskningsprojekter.”
Kommissorium
for Forum for Forskningsfinansiering kan findes via følgende link:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/kommissorium-for-forum-for-
forskningsfinansiering.
Forummet har siden etableringen afholdt tre møder. Seneste møde blev afholdt i
marts 2020. På de tre møder i forummet har bl.a. emnet om de indirekte
omkostninger knyttet til eksternt finansierede forskningsprojekter været drøftet.
Der er tale om et komplekst emne, og forummet har på møderne bl.a. drøftet
forskellige muligheder for at gå til emnet. Derudover har Uddannelses- og
Forskningsministeriet set på erfaringer fra udlandet, herunder Sverige og
Storbritannien. Universiteterne har afledt af de indledende drøftelser sat gang i et
arbejde, som skal skabe mere transparens i deres omkostninger i forbindelse med
eksternt finansieret forskningsprojekter. Det har tidligere været efterspurgt af bl.a.
flere private fonde.
Side 1/2