Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
L 177
Offentligt
2354292_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
15. marts 2021
I brev af 4. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Bruno Jerup (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
L 177 - spørgsmål 4
”Vil
ministeren oplyse, om der efter ministerens mening er en skævvridning i
forhold til når universiteterne får fondsbaserede midler kontra midler fra
universitetet selv, når de skal udvikle forskning? Vil ministeren herunder oplyse,
om og i givet fald hvordan det påvirker hvilke forskningsområder der forskes i,
hvor midlerne kommer fra?”
Svar
Der er særligt inden for de seneste 10 år sket en markant vækst i de private
fondes bevillinger. De private fonde finansierede i 2018 offentligt udført forskning
for 3,8 mia. kr., hvilket svarer til 15 pct. af den samlede offentligt udførte forskning
i 2018. Til sammenligning finansierede de private fonde i 2010 offentligt udført
forskning for 1,6 mia. kr., hvilket svarede til 9 pct. af den samlede offentligt udførte
forskning.
Jeg ser bevillingerne fra de private fonde som et stort gode i dansk forskning og et
vigtigt supplement til de offentlige forskningsmidler. De private fonde
bidrager til at løfte den samlede forskning i Danmark og skaber bedre rammer for
forskningen på en måde, som det ikke ville have været muligt med offentlig
finansiering alene.
Jeg mener, at det er vigtigt at være opmærksom på konsekvenserne af væksten i
de private fondes bevillinger, herunder spørgsmålet om dækningen af de indirekte
omkostninger knyttet til forskningen. Væksten i bevillingerne fra de private fonde
skaber dermed et øget behov for dialog og koordination og et særligt fokus på at
understøtte, at universiteterne også fremadrettet kan absorbere og omsætte de
mange eksterne forskningsmidler til mest mulig værdi i samfundet. Derfor mener
jeg også, at der er behov for at drøfte håndteringen af de indirekte omkostninger
knyttet til de private fondes bevillinger.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Side 1/2
L 177 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om der er en skævvridning, når universiteterne får fondsbaserede midler kontra midler fra universitetet selv, når de skal udvikle forskning, til uddannelses- og forskningsministeren
2354292_0002.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor taget initiativ til at etablere
Forum for Forskningsfinansiering med henblik på den nødvendige koordinering
og dialog mellem universiteterne, de private og
offentlige fonde og Uddannelses- og Forskningsministeriet om væsentlige emner
af fælles interesse.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er forskelle i de
forskningsområder, der støttes og forskes i afhængigt af forskellige
bevillingsgivere kan bl.a. henvises til kortlægningen
”Private Fonde-
en
kortlægning af bidraget til dansk forskning, innovation og videregående
uddannelse af de private og offentlige fondes bidrag til dansk forskning”
udarbejdet af den fhv. Styrelse for Forskning og Innovation i 2016. Det fremgår
heri, at de private fondes støtte i højere grad er koncentreret om specifikke
fagområder end de offentlige råd, fonde og puljers støtte, som fordeler sig over en
bredere vifte af fagområder.
For mig at se er det et forventeligt og naturligt resultat af, at de private fondes
støtte er mere koncentreret omkring specifikke fagområder. De private fonde
opererer ud fra mere eller mindre specifikke individuelle fundatser eller
vedtægtsbestemte formål, som definerer de aktiviteter og områder, som fondene
kan støtte. De private fonde yder særligt et stort bidrag til den offentlige
sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskning. De to områder udgør
hhv. 52. pct. og 26 pct. af de bevilgede fondsmidler. Til sammenligning udgør den
sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskning hhv. 35 pct. og 22 pct.
af den udførte offentlige forskning.
Bevillingerne fra de private fonde bidrager i høj grad til at understøtte forskning på
områder, hvor Danmark har klare internationale styrkepositioner, herunder inden
for life science og grøn omstilling. Flere af de private fonde har også de senere år
øget deres uddelinger markant, og nogle har planer om at øge deres
uddelingsniveau fremadrettet. Jeg mener i den forbindelse, at det er positivt, at
flere af de private fonde har et særligt fokus på at skabe en større bredde i deres
bevilinger.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2