Fra:
Lars Klüver [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. april 2021 11:19
Til:
Emne:
Kommentar vedr. Innovationsfondens tilskudsmodel
Til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Forskningsordførerne
Ministeren for uddannelse og forskning har 15. marts 2021 besvaret udvalgets Spørgsmål 1 til L 177
vedrørende Innovationsfondens tilskudsmodel. Vi vil her kommentere svaret i håb om, at problemet med
tilskudsmodellen kan blive løst, så dansk innovation kan gøre brug af den store uudnyttede viden, erfaring
og praktiske kapacitet, der ligger i civilsamfundets organisationer.
Indledningsvist er det opløftende at læse, at ministeren er enig i, at civilsamfundets organisationer
potentielt kan være partnere i projekter, der understøtter formålene om at finde løsninger på politisk
prioriterede samfundsudfordringer.
Den logiske konsekvens heraf må så være at sikre, at sådanne organisationer rent faktisk også kan deltage i
det nødvendige omfang. Det kan sagtens lade sig gøre.
”De
minimis-ord
i ge ”, so I ovatio sfo de har he vist til i svaret, havde vi ikke æv t i vores
tidligere henvendelse. Det skyldes, at den desværre ikke er den rette ramme. Ordningens loft på 1,5 mio.kr.
over tre år sætter en grænse for det kumulerede beløb for al støtte under de minimis-ordningen, hvilket
ofte handler om flere mindre beløb. Modtager en organisation f.eks. 75.000 kr i støtte fra Eurocenter til
dækning af op til 50% af omkostningerne ved at skrive en EU-ansøgning, fratrækkes dette beløb fra loftet.
Realitete er derfor, at ”friværdie ” op til loftet ofte er for lille til, at orga isatio e ka i dgå i et F&I-
projekt med den nødvendige kapacitet.
Dertil kommer, at kumuleringen over en treårig periode gør det svært for en organisation at takke ja til en
projektdeltagelse, der ville udnytte loftet fuldt ud, da det jo ville betyde, at organisationen de næste tre år
måtte afstå fra andre offentlige tilskud. For meget små indsatser i et projekt er de minimis en mulig løsning,
men ikke for aktiv deltagelse i F&I-aktiviteterne.
Innovationsfondens svar om de minimis-ordningen drejer desværre fokus væk fra det væsentligste: Når
disse organisationer i forhold til
EU’s statsstøtteregler for forsk i g
pkt. 19a-2 og 19b udfører aktiviteter,
der er omfattet af
gruppefritagelsesordningen
på samme måde som universiteterne, hvad er så det saglige
argument for ikke at behandle dem akkurat ligesom universiteterne?
I forlængelse heraf
–
hvad er det saglige argument overfor de af organisationerne, der allerede har mere
end 80% forskningsaktivitet, jvnf. pkt. 20 i statsstøttereglerne, for ikke at gruppere dem i samme støtte-
kategori som universiteterne?
At Finansministeriets budgetvejledning fastlægger, at visse statslige institutioner skal modtage 44% tilskud
til fællesudgifter (overhead), udgør ingen hindring for, at Innovationsfonden må yde et tilsvarende tilskud
til andre ligestillede organisationer, der kan yde et supplerende og nødvendigt bidrag til dansk F&I.
Budgetvejledningen kan således ikke anvendes som saglig begrundelse for ikke at ligebehandle.
Der tilbagestår derfor desværre kun den mulighed, at det handler om Innovationsfondens vilje til at
ligebehandle. Vilje er netop det, kravet om ligebehandling i forvaltningen er til for at bekæmpe.
Forvalt i ge
å ikke ”ville” beha dle forskelligt. De
å ikke e ga g ”ko
e til” at beha dle forskelligt.