L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
L 177 Bilag 1
Offentligt

Louise Kornmaaler

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Diana Ismail <[email protected]>

1. december 2020 11:20

UFM-JIF - høringssvar

VS: Innovationsfonden Høring: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond (Høringsfrist: Tirsdag den 5. januar 2021, kl. 12.00)

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag - høringsversion.pdf

Kære Louise

Tak for høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond.

Danmarks Akkrediteringsinstitution har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Diana Ismail

Jurist & Databeskyttelsesrådgiver

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Bredgade 38

1260 København K

Telefon:

Mobil:

7231 8806

E-mail:

[email protected]

Web:

www.akkr.dk

Få nyheder, afgørelser og publikationer fra Danmarks Akkrediteringsinstitution – skriv dig op til vores nyhedsbrev

her

- eller følg os på LinkedIn og Twitter (@akkreditering)

Læs om Danmarks Akkrediteringsinstitutions

behandling af personoplysninger

Fra:

A-AKKR - hovedpostkasse <[email protected]>

Sendt:

30. november 2020 14:33

Til:

Diana Ismail <[email protected]>; Henrik Pedersen <[email protected]>

Emne:

VS: Høring: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond (Høringsfrist: Tirsdag den 5.

januar 2021, kl. 12.00)

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Dato

: 2. december 2020

Sagsbehandler : HEAA

CO-sagsnr.

: Adr-2020-00203

Deres journalnr.:

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond

CO-industri takker for muligheden for at afgive svar i ovenstående høring.

Vi er tilfredse med, at aftalepartierne, med udgangspunkt i evalueringen af Inno-

vationsfonden og Viv-rapporten, har tilrettet loven for Innovationsfonden, så fon-

dens potentiale kan realiseres.

Vi er særligt glade for, at det i lovens § 2 slås fast, at fondens formål er […]

styr-

kelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til

gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Vækst og beskæftigelse bør være

kernen i strategisk udfordringsdrevet forskning.

Samtidig er vi glad for, at man i loven får indskrevet iværksætteri, muligheden for

at lave større strategiske forskningspartnerskaber og ikke mindst at fonden skal

løse samfundsudfordringer herunder grøn omstilling.

Den grønne omstilling er lige nu en altoverskyggende opgave, vi skal løse for at

mindske den globale opvarmning. Heldigvis ser man lige nu markant politisk vilje,

også forskningspolitisk, hvilket aftalen om forskningsreserven og nu ændringen af

lov om Innovationsfonden er et tydeligt bevis på.

Vi mener dog, at man ind i loven skal være opmærksom på ikke at sætte så snæ-

ver en retning, at Innovationsfonden alene bliver en grøn forskningsfond. Det vil

være uhensigtsmæssigt, for uden f.eks. forskning i avanceret produktion og digita-

lisering, vil de gode grønne forskningsideer og produkter ikke bliver produceret i

Danmark og føre til danske arbejdspladser af den simple årsag, at danske industri-

virksomheder ikke vil være lige så langt fremme rent produktionsteknologisk.

Derfor har vi også et konkret ønske om at få inkluderet

konkurrenceevne

STEM

i fondens formål:

•

§ 2.

Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til forskning,

vidensbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af STEM-

forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til

gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

CO-industri

Molestien 7, 3. ▪ 2450 København SV ▪ Telefon: 33 63 80 00

CVR: 51 89 21 19 ▪ e-mail: [email protected] ▪ www.co-industri.dk

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Stk. 2. Fonden skal særligt understøtte løsninger på politisk prioriterede

samfundsudfordringer, herunder grøn omstilling af samfundet og kontinu-

erlig understøttelse af Danmarks produktivitetsvækst og konkurrence-

evne.

•

§ 3.

3) opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herun-

der talentudvikling inden for STEM-området.

§ 4.,

stk. 2. Fonden fastlægger strategiske virkemidler, der kan løfte forsk-

nings- og innovationskapaciteten inden for STEM-forskningen.

Vi ønsker at fremhæve STEM og konkurrenceevne i lovteksten, da det vil sikre en

vis retning for fondens ledelse, når de skal udmønte midler, så de fokuserer på de

tekniske og naturvidenskabelige områder. Vi mener, at man her vil opnå mest

vækst og beskæftigelse, men også størst CO

-reduktion. Og dermed den balance i

fonden, der vil sikre, at vi bliver et grønt foregangsland.

At inkludere STEM i loven betyder ikke, at man i store projekter ikke kan inkludere

andre fagligheder som f.eks. adfærdsforskere. Det betyder alene, at det er STEM-

forskningen, der er omdrejningspunktet, mens andre forskningsfagligheder kan

være understøttende.

I CO-industri håber vi på lydhørhed over for vores ønsker, så vi kan få mest mulig

vækst, beskæftigelse og CO

-reduktion ud af vores skattefinansierede forsknings-

indsatser.

Med venlig hilsen

Claus Jensen

Formand

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

18. december 2020

Ref.: TOK

J.NR.: 2015-0073/201168

Danske Professionshøjskoler

Vester Voldgade 107

1552 København V

Tel. 3338 2200

[email protected]

danskeprofessionshøjskoler.dk

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over forslag til lov

om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond. Vi har følgende

bemærkninger:

Danske Professionshøjskoler ser positivt på de ændringer af Innovationsfondens

virke, som lovforslaget afspejler.

Danske Professionshøjskoler ser især positivt på, at Innovationsfonden



går fra et stærkt fokus på teknologi til bredere fokus på innovation og

iværksætteri

har til formål at give tilskud til "udvikling af viden og teknologi, herunder

højteknologi”

har til formål at give tilskud til ”forskning, vidensbaseret innovation og

iværksætteri”

får et nyt, eksplicit fokus på grøn omstilling

får innovation i den offentlige sektor som en mere eksplicit opgave.

Danske Professionshøjskoler foreslår følgende ændringer og præciseringer til

lovforslaget:



Den offentlige sektor bør nævnes som en mulig samarbejdspartner på lige

fod med ”virksomheder” og ”private virksomheder” gennem hele §3, stk. 2.



Udviklingsprojekter, der har til formål at øge innovationskapitalen og

entreprenørskabstankegangen på uddannelsesinstitutioner, bør tilføjes

under §3, stk. 2.



Der bør fremover ikke skelnes mellem mulighederne for at ansætte

erhvervsforskere i den private og den offentlige sektor.

Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Direktør

Danske Professionshøjskoler

side 1/1

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lægemiddel

Industri

Foreningen

Lersø Parkallé 101

2100 København Ø

Telefon 39 27 60 60

Mail [email protected]

Att. Louise Kornmaaler

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

[email protected]

21. december 2020

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

Tak for muligheden for at give høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovati-

onsfond.

Fra Lifs side ser vi Danmarks Innovationsfond som en vigtig brik i det sidste led af den samlede inno-

vationskæde. Det er vigtigt, at alle led i innovationskæden er velfungerende. Derfor byder vi gennem-

synet af Danmarks Innovationsfond velkommen, ikke mindst i lyset af henholdsvis evalueringen af In-

novationsfonden og af det samlede innovationssystem, der blev gennemført i 2019.

Det er rigtigt godt, at det bliver tydeliggjort, at Danmarks Innovationsfond har en afgørende rolle i det

samlede forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystem.

Vi støtter også, at det bliver tydeliggjort, at der ikke må være personsammenfald imellem de forskel-

lige råd og fonde i forskningsrådssystemet.

Ligesom vi støtter en systematisk vidensopsamling i forhold til fondens aktiviteter. I forlængelse heraf

så vi også gerne, at Uddannelses- og Forskningsministeriet genoptog udgivelsen af Kommercialise-

ringsstatistikken og Forskningsbarometeret, som har stor værdi i forhold til at skabe et systematisk vi-

densgrundlag for den videre udvikling af forsknings- og innovationssystemet.

Vi har nogle mere substantielle kommentarer:

Hovedfokus i Danmarks Innovationsfond bør være på områder, hvor der er erhvervspotentiale

og det bør være et centralt fokus at styrke samarbejdet mellem vidensinstitutioner og virksomheder for

derigennem at skabe nye løsninger og produkter. Det handler om at få skabt en konstruktiv, gensidig

dialog mellem vidensinstitutioner og virksomheder. Fra Lifs side støtter vi imidlertid også, når der fx i §

3, stk. 2, pkt. 3 står, at fonden også kan udvikle løsninger til den offentlige sektor.

Offentlig innovation er centralt fx ift. at udvikle, teste og implementere nye sundhedsløsninger. Fokus i

Innovationsfonden bør være på at skabe nye løsninger og gerne nogle, der kan skaleres og udbredes,

og her skal alle relevante aktører – offentlige som private – kunne inddrages.

Fra Lifs side mener vi, at det særlige ”grønne” fokus, der er lagt ned over Danmarks Innovationsfond i

§ 2, stk. 2 og ikke mindst i § 8, stk. 2, pkt. 6. (vedr. udpegning af fondens bestyrelse), er uhensigts-

mæssigt. Innovationsfonden bør have mulighed for at støtte de bedste forsknings- og innovationspro-

jekter, uanset fag- eller udfordringsområde. Det grønne område er rigtig vigtigt – ingen tvivl om det -

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

men det er ikke det eneste særligt vigtige område, hverken i dag eller i fremtiden, og

loven om fon-

den bør tilstræbes at være universelt gældende.

Det er især vigtigt ift. sammensætningen af bestyrelsen, at den ikke bliver for snævert sammensat,

men at den til enhver tid skal kunne dække alle relevante fagområder. Bestyrelsen har til hver tid mu-

lighed for at efterspørge og få faglig bistand, såfremt den har behov for det. Ændringen af bestyrelses-

sammensætning er samtidigt efter vores vurdering, ikke i overensstemmelse med hensigten i loven

om, at Danmarks Innovationsfond i højere grad skal være samlende for det samlede danske innovati-

onssystem.

Endelig mener vi, at

det bør fastholdes, at Danmarks Innovationsfond gives udstrakt arms-

længde ift. at udmønte og udvikle sine virkemidler.

Det er fonden bedst til. Derfor virker det proble-

matisk, at der lægges op til, at den politiske kontrol med fonden bliver væsentligt større. Fx § 3, stk. 5

fastsætter, at ”Fondens udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske priorite-

ringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.” Og igen i § 4, stk. 3, der fastsætter, at ”Fonden giver

tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat særlig

bevilling hertil på de årlige bevillingslove.”

I Lif finder vi, at fonden naturligt skal udmønte sine midler i overensstemmelse med de politiske øn-

sker og prioriteringer, men man bør politisk afholde sig fra at fastsætte virkemidler, ligesom det ikke er

en politisk opgave at påvirke de konkrete udmøntninger.

Venlig hilsen

Anders Hoff

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

Dato

J.nr.

22. december 2020

332.20/41255

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier

vedr. udkast til forslag om lov om ændring af lov om

Danmarks Innovationsfond

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) takker for muligheden for at indgive høringssvar

vedrørende udkast til forslag om lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond.

DIIS har følgende generelle kommentar til udkastet:

1. Generelle overvejelser

Det anføres eksplicit i høringsbrevet, at ”fonden ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret den

strategiske, grundlagsskabende forskning, der er væsentlig for at skabe vækst og beskæftigelse på

lang sigt” (s. 8).

På den baggrund finder DIIS, at grundforskningselementet godt kunne styrkes yderligere i loven –

både som selvstændig forskningsindsats og i samarbejder mellem industri og forskningsinstitutioner.

DIIS vil selvsagt sætte pris på at modtage kopi af det endelige dokument – og hvis muligt også af de

indkomne høringssvar.

Med venlig hilsen

Kristian Fischer

Direktør

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til: [email protected]

Emne: Høringssvar fra Danmarks Frie Forskningsfond vedrørende udkast til for-

slag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) takker for muligheden for at afgive bemærk-

ninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond.

Forslaget til lovændringen af lov om Danmarks Innovationsfond har været i høring

hos fondens bestyrelse samt hos formændene for de fem faglige råd i Danmarks

Frie Forskningsfond.

Generelle bemærkninger

Danmarks Frie Forskningsfond bemærker overordnet set, at DFF bakker op om de

foreslåede ændringer.

Herunder bakker DFF op om, at det præciseres:



At Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til både forskning,

videnbaseret innovation og iværksætteri.



At Danmarks Innovationsfond kan udvikle strategiske virkemidler.



At Danmarks Innovationsfond skal understøtte en sammenhængende forsk-

nings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markeds-

nær udvikling og innovation.



At der lægges op til internationale forpligtelser for Danmarks Innovations-

fond.

Samtidig ser DFF positivt på, at samarbejde mellem de offentlige fonde nævnes,

og ser frem til samarbejdet.

Samlet set tilslutter DFF sig, at der med de foreslåede ændringer bliver fulgt op på

resultaterne af evalueringen af Danmarks Innovationsfond. Herunder tilslutter fon-

den sig forslaget om løbende analyse og afrapportering.

Vedr. personsammenfald

Danmarks Frie Forskningsfond bakker op om, at man med de foreslåede ændrin-

ger søger at sikre, at der ikke sker personsammenfald mellem de offentlige fonde.

Dog ønsker DFF at gøre opmærksom på, at der for fondens vedkommende er en

forskel mellem de stående udvalg, hvor medlemmer sidder op til 6 år, og ad hoc

udvalg, hvor medlemmer sidder for en begrænset periode og typisk 1 år ad gan-

22. december 2020

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Danmarks Frie Forskningsfond -

Forskningsfaglig rådgivning og

forvaltning

Asylgade 7

5000 Odense C

Tel. 3544 6200

www.ufm.dk

CVR-nr. 1991 8440

Sagsbehandler

Stine Bøg Krogkær

Tel. 72 31 83 79

[email protected]

Ref.-nr.

20/59446-3

Side 1/2

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

gen. Da der ofte kan være fordele ved kortvarige overlap mellem udvalg, der ud-

mønter tilskud - f.eks. udveksling af viden og erfaringer - foreslår DFF, at formule-

ringen i den foreslåede § 13, stk. 4 ændres til følgende, således at bestemmelsen

om personsammenfald kun gælder for de stående udvalg i Danmarks Frie Forsk-

ningsfond:

”Medlemmer af udvalg, der udmønter tilskud, herunder formæn-

dene, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovati-

onspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond,

bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, bestyrelsen for Dan-

marks Frie Forskningsfond eller

stående

udvalg under Danmarks

Frie Forskningsfond.”

Forslag til specifikke ændringer

Samtidig foreslår Danmarks Frie Forskningsfond, at følgende ændres:

For den foreslåede § 2 stk. 2, foreslår DFF følgende ændring:

”Fonden skal sær-

ligt understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder

som eksempelvis

grøn omstilling af samfundet,

herunder

og erhvervslivet.”. Idet

DFF mener, at samfundet og erhvervslivet ikke nødvendigvis er adskilte størrelser.

For den foreslåede § 3 stk. 1,

foreslår DFF, at begrebet ”andelen af” erstattes med

”antallet af” i punkterne 1 og 3. Samt af formuleringen ”andelen af” udgår af punkt

Danmarks Frie Forskningsfond foreslår, at følgende punkter tilføjes som nye punk-

ter 6-8

under den foreslåede § 3, stk. 2. ”Fondens udmøntning

af tilskud skal un-

derstøtte…”:

”6)

relevans for samfundet, herunder om bevillingerne er givet i overensstemmelse

med de politiske ønsker.

7) effekten på samfundet, herunder om der skabes den ønskede effekt og vækst.

8) forskningshøjden, herunder kvaliteten af forskningen, forskerne og den viden

som genereres).”

For den foreslåede § 4 stk. 2 foreslår DFF følgende ændring:

”Fonden

fastlægger strategiske virkemidler, der løfter forsknings- og innovations-

kapaciteten inden for heledefinerede forsknings- eller teknologiområder.”

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Med venlig hilsen

David Dreyer Lassen

Bestyrelsesformand

Side 2/2

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att: chefkonsulent Louise Kornmaaler

Sendes til:

[email protected]

Høringsfrist: 5. januar 2021 kl. 12.00

16. december 2020

Sag 2020-19009

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovations-

fond

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har ved henvendelse af 30. november

2020 fået mulighed for at kommentere på udkast til lov om ændring af Danmarks

Innovationsfond. Lovudkastet ventes fremsat for Folketinget i februar 2021.

Lovudkastet følger op på politisk aftale af 23. november 2020 om ændring af

lovgrundlaget for Innovationsfonden.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har følgende kommentarer til det forelig-

gende lovudkast:

1) Med lovændringen ønskes tydeliggjort, at fonden skal koordinere sin be-

villingsfunktion med de relevante aktører i det samlede forsknings-, in-

novations- og erhvervsfremmesystem (§21, 1. pkt.).

Det falder pænt i tråd med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses formål, der i

henhold til lov om erhvervsfremme bl.a. er at understøtte en sammenhængende

decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den

decentrale og den statslige indsats. Bestyrelsen støtter således ændringen.

2) Det følger af den politiske aftale, at innovationsfonden skal understøtte

løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder den

grønne omstilling af samfundet og erhvervslivet. Fonden skal desuden

arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder,

herunder små og mellemstore virksomheder (§ 2, stk. 3).

I lighed med Innovationsfonden har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fokus

på den grønne omstilling. I aftale om strategi for

Erhvervsfremme i Danmark

2020-2023

mellem erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

fremgår, at regeringen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med afsæt i

virksomhedernes behov har en fælles ambition om at gøre Danmark til en grøn

iværksætternation og skabe et grønt erhvervseventyr

–

både herhjemme og ude i

verden. På det grundlag bakker bestyrelsen op om fondens foreslåede fokus.

3) Det foreslås tilføjet i lovens § 21, at Innovationsfonden ud over at koor-

dinere sin bevillingsfunktion med andre bevillingsmyndigheder, ligele-

des skal koordinere med forsknings- og innovationsudførende aktører i

ERHVERVSSTY RELSEN

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Tlf.

CVR-nr.

[email protected]

www.erst.dk

35 29 17 00

10 15 08 17

ERHVERVSMINISTERIET

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2/2

det samlede forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystem (æn-

dring til § 21, stk. 1).

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bakker op om intentionen, at Innovations-

fonden øger sin koordination med erhvervsrettede aktører. Bestyrelsen er ligele-

des positivt indstillet over for, at fonden indgår i egentligt samarbejde med rele-

vante erhvervsfremmeaktører. Endvidere finder bestyrelsen det naturligt, at

Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse

tilføjes den række af bevillingsmyndigheder

og aktører i det samlede forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystem,

som Innovationsfonden skal koordinere med. Aktuelt nævnes aktører som dan-

ske universiteter, GTS’er,

erhvervslivets organisationer, klyngeorganisationer

og de tværkommunale erhvervshuse. Det bør i den sammenhæng præciseres i

bemærkningerne til nr. 12, at erhvervshusene er tværkommunale og ikke regio-

nale.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ser med de foreslåede lovændringer frem

mod et godt og tæt samarbejde med Innovationsfonden og indgår gerne i videre

dialog om konkrete modeller for øget koordination og samarbejde.

Med venlig hilsen

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

Akademikernes høringssvar vedr. Forslag til lov om æn-

dring af lov om Danmarks Innovationsfond

Akademikerne har haft Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond i høring i medlemsorganisationerne og har på den bag-

grund følgende bemærkninger:

På det overordnede plan finder Akademikerne, at det har været et me-

get positivt forløb med det internationale ekspertpanels evaluering af

Innovationsfonden og den efterfølgende opfølgning på ekspertpanelets

anbefalinger. Det er også positivt, at der nu er indgået en meget bred

politisk aftale om ændring af lovgrundlaget for fonden, så den fremad-

rettet vil have større klarhed om opgaven og opbakningen til indsatsen.

Den 14. december 2020

Sagsnr. S-2020-1319

Dok.nr. D-2020-37064

ks/yk

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

Innovationsfondens formål

Generelt

Det er positivt, at det nu i lovforslagets formuleringer af fondens formål

er foretaget en afbalanceret præcisering, så der nu

skal gives ”tilskud til

forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkel-

se af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsnin-

ger (…)”.

Det er også positivt, at der fortsat er fokus på også at øge

forsknings-

og innovationsindsatsen i SMV’erne, da hovedtendensen de

senere år har været, at der er færre SMV’er, som forsker selv.

Det bør

dog også fremgå tydeligt, at det er en vigtig opgave for fonden at støtte

strategisk forskning, herunder grundforskning, bredt set.

Iværksætteri

Akademikerne finder det meget positivt, at iværksætteri har fået sin

egen plads i lovforslagets formuleringer af fondes formål. Det vil dog få

et mere tydeligt

fokus, hvis ”videnbaseret iværksætteri” får sit eget

punkt i hhv. § 3, stk. 2, punkt 5 og § 8, stk.2, punkt 3 og dermed ad-

skilles formålsmæssigt fra formuleringerne om modning, anvendelse og

kommercialisering af forskningsresultater.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Viden til virksomhederne

Det er positivt, at der også i det foreliggende forslag til formålsformule-

ringer fortsat er vægt på, at forsknings- og innovationsindsatsen skal

bidrage til at øge andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomhe-

derne, og at fondens udmøntning af midler skal understøtte talentudvik-

lingen som en del af den langsigtede opbygning af forsknings- og inno-

vationskapacitet.

Det vil yderligere være en styrke, hvis ’kompetence-

overførsel’ til SMV’er også nævnes på linje

med talentudvikling. Fonden

vil herved også bidrage til styrke fødekæden betragteligt, da en central

forudsætning for øget forskning og innovation er, at andelen af højtud-

dannede medarbejdere i SMV’erne

øges.

Side 2 af 3

Grøn omstilling

Akademikerne har bidt mærke i, at grøn omstilling med dette lovudkast

er blevet et gennemgående tema for fondens virke, og det er positivt i

en tid, hvor klimaomstilling og bæredygtighed er afgørende samfunds-

udfordringer. Akademikerne ser dog gerne, at man i lovgrundlaget præ-

ciserer, at Innovationsfonden skal have en bred forskningsmæssig til-

gang både til det grønne tema og til de andre overordnede forsknings-

temaer, som politikerne prioriterer. Endelig er det vigtigt, at den store

fokus på den grønne omstilling ikke bliver en hindring for, at fonden kan

sætte fokus på andre vigtige samfundsudfordringer, herunder ikke

mindst helt nye udfordringer, som fremtiden måtte bringe

–

herunder

også udfordringerne i den offentlige sektor.

Fondens bestyrelse

Akademikerne ser gerne, at der i bestyrelsen gives plads til et medlem,

der har et strategisk blik på videnoverførsel på tværs af hele landet.

Medlemmet kan bidrage til, at mangfoldigheden af fondens programmer

kommer flere forskellige typer virksomheder til gode, herunder også

SMV’er, der er godt på vej til udvikling og på sigt innovation, men som

har et relativt få eller slet ingen videnmedarbejdere ansat.

Akademikerne støtter, at Innovationsfondens bestyrelse fremover også

skal repræsentere erfaring med videnbaseret iværksætteri. For at sikre

fondens støtte til udviklingen af en bred vifte af forskellige nye virksom-

heder vil det være centralt, at der i bestyrelsen er et medlem, der har

erfaring med ”tværfagligt videnbaseret iværksætteri”.

Endelig er det yderst fornuftigt, at det nu også kommer til at stå i lov-

grundlaget for Innovationsfonden, at hverken bestyrelses- eller ud-

valgsmedlemmer i fonden samtidig kan sidde i DFiR, bestyrelsen for

Grundforskningsfonden, bestyrelsen for DFF eller udvalg herunder samt

hhv. i bestyrelse for eller udvalg under Innovationsfonden.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 3 af 3

Datagrundlag

Akademikerne finder det meget positivt, at der i lovforslaget indføjes en

særlig bestemmelse, som forpligter fonden til at etablere en datagrund-

lag vedr. fondens tilsagn og afslag for de konkrete projekter.

Akademikerne ser dog gerne, at denne forpligtelse bliver mere generel,

så den omfatter en forpligtelse til at etablere og offentliggøre data om

hele fondens virke, herunder om fondens programmer og virkemidler, fx

data om fordeling af ansøgere (virksomheder og enkeltpersoner) og be-

villinger på relevante baggrundsoplysninger, fx sektor, branche og virk-

somhedsstørrelse samt for personer fx køn, alder og uddannelsesbag-

grund.

Med venlig hilsen

Karen Skytte

D: 22495865

E: [email protected]

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 1/2

4. januar 2021

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

DM sender hermed høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond.

DM vil gerne starte med at takke ministeriet for det gennemarbejdede materiale i høringen.

Dette understøtter høringsprocessen og bidrager en klar og brugbar høringsproces.

Samtidig vil DM kvittere for et fornuftig forløb frem mod justeret retning for Danmarks

Innovationsfond, hvor en internationale evaluering af Innovationsfonden har startet en god

proces frem mod den politiske aftale, der giver en bred opbakning om fondens videre arbejde.

DM har følgende bemærkninger til udkastet.

•

DM finder, at det er positivt, at formålet for Danmarks Innovationsfond er som beskrevet i

§2, stk.1. Den reviderede formulering præciserer formålet for fonden. DM finder herunder,

at det er positivt,

at det stadig fremgår, at arbejdet i fonden er ”…. til gavn for vækst og

beskæftigelse i hele Danmark. Endelig finder DM, at det er gavnligt med fokus på

forsknings-

og innovationsindsatsen i SMV’erne.

DM finder, at udkastets formuleringer om bestyrelsens sammensætning i § 8, stk. 2 med

fordel kan udvides, så bestyrelsen også sikres erfaring med arbejdsmarkedet for

vidensarbejdere. Dette skal sikre, at Danmarks Innovationsfond i højere grad kan

forfølge

formålet beskrevet i § 2 ”….. til gavn for vækst

og beskæftigelse i hele

Danmark”. Viden om arbejdsmarkedet for vidensarbejde kan f.eks. bidrage til at

understøtte, at hele landet kan tiltrække vidensarbejdere.

Det er positivt, at der med udkastet lægger op til en styrkelse af datagrundlaget. DM vil

dog, i lighed med høringssvar fra Akademikerne, opfordre til, at fondens forpligtelse til at

etablere et datagrundlag om fondens tilsagn og afslag for de konkrete projekter bliver

mere generel. DM finder, at der er hensigtsmæssigt, hvis udkastet indebærer en

forpligtelse til at udarbejde og offentliggøre data om hele fondens virke, bl.a. specifikt om

fondens programmer og virkemidler. Det drejer sig f.eks. om data om fordeling af

ansøgere (virksomheder og enkeltpersoner) og bevillinger på relevante

baggrundsoplysninger, fx sektor, branche og virksomhedsstørrelse samt for personer fx

køn, alder og uddannelsesbaggrund.

•

DM har desuden følgende generelle bemærkninger til udkastet og fondens virke.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

•

Evalueringen af Danmarks Innovationsfond fra 2019 understreger behovet for, at

humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i højere grad indtænkes i Danmarks

Innovationsfond udmøntning af midler. DM finder, at det er vigtigt, at Danmarks

Innovationsfond indtænker dette i fondens videre virke.

Store samfundsudfordringer, som f.eks. klimakrisen, kræver, at alle forskningsområder

kan spille ind i forskning og innovation. I den forbindelse finder DM, at alle

forskningsområder skal kunne indgå i projekter, der modtager midler fra Danmarks

Innovationsfond.

•

Med Venlig Hilsen

Mads Flyvholm

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

4. januar 2021

Sag: 2021-83

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Domus Medica

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8500

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Postboks 2135

1015 København K

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325719

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 20/03206-2

4. JANUAR 2021

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV

OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS

INNOVATIONSFOND

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved e-mail af 30. november

2020 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

Danmarks Innovationsfond.

Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.

Der henvises til ministeriets referencenummer 2020-4908.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

SPECIALKONSULENT

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Dato

Side

5. januar 2021

1 af 2

[email protected]

Innovationsfonden

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond

Landbrug & Fødevarer bakker overordnet op om intentionerne med lovforslaget. Det imødekommer

mange af de udfordringer, som vi har mødt siden etableringen af Innovationsfonden, herunder

særligt underprioritering af den strategiske forskning på styrkepositioner og muligheden for at

understøtte forskningsplatforme og kapacitetsopbygning..

Landbrug & Fødevarer bakker op om tydeliggørelsen af, at Innovationsfonden skal koordinere med

de relevante aktører i det samlede forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystem. Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse bær nævnes eksplicit til listen over de aktører, som Innovationsfonden

bør koordinere med. Det bør nævnes eksplicit, at koordineringsforpligtelsen med de øvrige

forskningsfinansierende organer omfatter internationalt forskningssamarbejde herunder en

forpligtende koordinering hvad angår samfinansierede instrumenter under EU's forsknings- og

innovationsprogrammer.

Landbrug & Fødevarer bakker desuden principielt op om, at fondens hovedfokus er at understøtte

løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer.

Dette bør dog suppleres med ”og

på

strategisk prioriterede områder”.

Innovationsfonden er i dag reelt det eneste sted forskningsmiljøer

og virksomheder kan gå hen, hvis der skal hentes midler til strategisk forskning. På landbrugs- og

fødevareområdet gælder det fx forskning og innovation inden for fødevaresikkerhed,

ressourceøkonomi, ernæring og dyrevelfærd. Muligheden har hidtil været sikret af den

grundbevilling, som Innovationsfonden har haft til FORSK2025 området bioressourcer. Med en

snæver fortolkning af ændringen til ”politisk prioriterede samfundsudfordringer” risikerer vi, at der

ikke er mulighed for at finde ekstern finansiering til disse og andre væsentlige forskningsområder.

Allerede i år 2021 vil vi se konsekvensen af, at midlerne udelukkende reserveres

grøn omstilling,

life science og produktionsteknologi,

hvorved fx afgørende områder som forskning i

fødevaresikkerhed kan komme i klemme.

Desuden mener Landbrug & Fødevarer, at det i fondens udmøntning af midler i §3 stk 2. 2) bør

nævnes, at løsninger også skal komme det danske samfund som helhed til gavn.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at det i loven gøres mere tydeligt, at Innovationsfonden bredt skal

understøtte innovative løsninger på samfundsudfordringer og vigtige strategiske områder

–

ikke kun

teknologiske løsninger. Inden for landbrugs- og fødevareområdet fx nye managementmetoder,

forbrugeradfærd og -accept, incitamentstrukturer, borgerinddragelse, etik, regulering m.v.

Alle

relevante forskningsdiscipliner skal bringes i spil, og der er brug for en koordineret indsats med alle

led i videnkæden fra grundforskning til ibrugtagning i produktionen og prioritering hos den danske

og globale forbruger.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 2 af 2

Landbrug & Fødevarer bakker op om, at der skabes mere transparens omkring Fondens

prioriteringer bl.a. gennem opsamling af et bedre datagrundlag. Det har hidtil været meget svært at

gennemskue, hvordan midlerne fra de politiske prioriteringer er blevet udmøntet, hvilket bl.a.

besværliggør en langsigtet strategisk planlægning af erhvervets forskningsaktiviteter og egne

midler.

Kapacitetsopbygning

Der lægges i loven op til, at fonden i højere grad end før skal have fokus på at understøtte

opbygning af strategisk langsigtet kapacitet. Kapacitet bør eksplicit defineres bredere end i

lovforslaget. Fx nævnes ikke kapacitet i form af fysisk infrastruktur. Det er vigtigt, at der sikres en

bred forståelse af kapacitetsopbygning, der ikke alene sigter på videnopbygning/forskning gennem

phd’ere og post-doc,

men også på kapacitet til innovation i bredere forstand, herunder

demonstrations- og testfaciliteter, samt evnen til at tage de nye løsninger i anvendelse i

virksomheder og institutioner. Investeringer i demonstrations- og testfaciliteter (fysiske og digitale)

bør altså indgå som funding-berettiget kapacitetsopbygning på lige fod med ekspertise. Ligeledes

bør egen-investeringer i demonstrations- og testfaciliteter kunne indgå som relevant

medfinansiering fra de deltagende aktører i et konkret projekt eller partnerskab.

Med venlig hilsen

Morten Andersen Linnet

Chefkonsulent

Erhvervspolitik og forskning, Afd. for Forskning- og uddannelse

D +45 3339 4269

M +45 2724 5969

E [email protected]

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

RKU

Rektorkollegiet

for de Kunstneriske og

Kulturelle Uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Departementet, Jura,

Att. chefkonsulent Louise Kornmaaler

[email protected]

2021-01-04

Ændringsforslag til lom om Danmarks Innovationsfond

RKU takker for høring af 30. november af udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond.

RKU noterer sig med tilfredshed, at lovforslaget giver mulighed for at følge op på flere af de anbe-

falinger, som fremkom med den internationale evaluering af Innovationsfonden i 2019.

For RKU

kan lovforslaget bidrage til at forbedre Innovationsfondens muligheder for at yde støtte til forskning

og innovation inden for arkitektur og design. Lovforslaget er dermed et vigtigt led i at forbedre det

samlede danske forsknings- og innovationssystem.

RKU tilslutter sig således lovforslaget med følgende bemærkninger:

Ad lovforslagets § 2. Innovationsfondens formål

Det samlede system for forskningsstøtte er i høj grad organiseret efter de videnskabelige hoved-

områder. I DFF er både arkitektur og design placeret under humaniora, i FKK.

Arkitektur og design er professionsrettede fag - rettet mod at skabe livskvalitet for mennesker

og samfund, hvilket betyder at forskning og innovation i arkitektur og design derfor ofte er

tvær-

faglig.

For RKU er det således væsentligt, at lovforslaget anlægger et

helhedssyn,

når det i § 2, stk. 1 &

2, giver Fonden det formål at

’styrke

forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative

løsninger til gavn for

vækst og beskæftigelse i hele Danmark’. RKU støtter

også at Fonden skal

understøtte politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder den grønne omstilling.

Ad lovforslagets § 3. Innovationsfondens opgaver

Det er for RKU også en væsentlig præcisering, at Innovationsfonden, jf. § 3, stk. 1 & 2, får som

opgave

at ’understøtte en sammenhængende forsknings-

og innovationsindsats fra grundforsk-

ning til markedsnær udvikling og innovation’.

Forskning, der som arkitektur og design er professionsrettet, bliver omsat til innovation i den

markedsnære udvikling i disse erhverv. Det har derfor reel betydning, at fonden skal anlægge et

helhedssyn på

vidensbroen

fra grundforskning over innovation i virksomheder til løsninger i de

enkelte erhverv.

Vejen fra grundforskning til kvalitetsløsninger kan være lang. Den værdi, forskningen skaber, er

ikke altid synlig. Det er derfor vigtigt at Innovationsfonden nu skal støtte opbygning af en lang-

sigtet forsknings- og innovationskapacitet (bl.a. ved at støtte erhvervs-ph.d.er og Postdocs).

Støtte til iværksætteri, baseret på forskningsresultater, også i små og mellemstore virksomheder

har særlig betydning for fag som arkitektur og design: 15 % af alle arkitekter og 30 % af alle

designere er selvstændige.

Det er ligeledes vigtigt for RKU, at Innovationsfonden nu, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. med § 2, stk. 2,

får til opgave at støtte løsninger på samfundsudfordringer som den grønne omstilling eller vel-

færdsløsninger: Forskning i arkitektur og design er stærkt rettet mod den grønne omstilling, bedre

velfærdsløsninger og de øvrige FN-verdensmål.

Se :

https://ufm.dk/publikationer/2019/innovation-fund-denmark-report-of-the-international-evaluation-pa-

nel-2019

RKU

Philip de Langes Allé 10

DK-1435 København K

e:[email protected]; Tlf. +4541701781

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 2 af 2

Ad lovforslagets § 3. stk. 5. Politisk prioritering på Finansloven

Arkitektur og design har som fag et stort ansvar for selv at formidle sine muligheder for at bidrage

til at løse de nævnte store samfundsudfordringer. I Danmark er den dominerende forståelse af

løsninger imidlertid stærkt præget af en STEM-dagsorden, der tenderer mod at reducere løsninger

på de store udfordringer til rent teknologiske løsninger.

RKU støtter derfor, jf. § 3, stk. 5, at politisk prioritering af tilskud fra Innovationsfonden

–

bl.a.

som led i fordeling af forskningsreserven

–

kan supplere den støtte, der i øvrigt bliver givet til

forskning og innovation.

Ad lovforslagets § 7 & 8. Bestyrelsens sammensætning og faglige grundlag

Det er for RKU en væsentlig forbedring, at ændringsforslaget, med § 7, stk. 3 og § 8,stk. 3 & 6,

sikrer en større bredde i både sammensætningen af Fondens bestyrelse og af dens faglige grund-

lag.

I det samlede forskningsbevilligende system er antallet af forskere forankret i arkitektur og design

begrænset. Arkitektur og design har samtidig en betydning, der rækker langt ud over disse fags

institutionelle størrelse, når det gælder forskning og innovation i grøn omstilling, i udvikling af

velfærd og i de øvrige FN-verdensmål.

Det kan derfor være en udfordring for arkitektur og design, hvis der i fonde, der støtter forskning,

ikke sidder medlemmer med en forskningsmæssig baggrund inden for disse fag.

Ad lovforslagets § 21. Om koordinering af forskningsbevillinger

RKU tilslutter sig også, at Innovationsfonden med forslaget, jf. § 21, stk. 1 & 2, får præciseret, at

Fonden skal koordinere sin tildeling af forskningsbevillinger både med andre bevilgende myndig-

heder og med andre ’relevante forsknings-

innovationsudførende aktører’,

såsom støtten via

Erhvervsfremmebestyrelsen.

Der er i dag meget store forskelle på de muligheder for ekstern finansiering til forskning og inno-

vation, som forskellige fagområder nyder. For tværfaglige fag som arkitektur og design er det

vigtigt, at netop Innovationsfonden prioriterer sin bevillingsfunktion med blik for tværfaglige di-

scipliner som arkitektur og design og med blik for den støtte, andre fonde giver.

Ad lovforslagets § 26 a. Om Innovationsfondens datagrundlag

RKU er derfor også tilhænger af, at Innovationsfonden får den opgave at etablere et datagrundlag

for dens tilsagn og afslag.

Med venlig hilsen

Torben Holm

Sekretariatschef

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

5. januar 2021

BJLI

DI-2020-25399

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att.: Louise Kornmaaler

Børsgade 4

1215 København K

Danmark

Høringsvar til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovations-

fond

Dansk Industri (DI) takker for muligheden for at kommentere denne høring. Danmarks

Innovationsfond løser en vigtig samfundsmæssig opgave ift. forskning og innovation.

DI mener, at det er helt afgørende, at Innovationsfondens hovedformål, jf. § 2., stk. 1.,

stadig er at styrke forskning til gavn for vækst og beskæftigelse. Det undrer dog DI, at man

har valgt at fremhæve den grønne omstilling i § 2., stk. 2. Efter DI’s opfattelse bør der ikke

fremhæves enkeltområder i lovbestemmelserne, men det kan fremgå af lovbemærknin-

gerne. Fremhæves enkelte områder, bør man også fremhæve andre vigtige områder, som

f.eks. digitalisering. DI støtter ambitionen om en grøn omstilling og reduktion af CO2,

men DI vil udtrykke sin bekymring for, at der med det store fokus på den grønne omstil-

ling er en risiko for, at man ikke får tilstrækkeligt fokus på forskning og udvikling inden

for andre store og vigtige områder, som f.eks. life science, digitalisering mv.

Øget politisk prioritering fremgår flere steder af lovforslaget. DI bakker op om den øgede

politiske prioritering, så længe denne prioritering foregår på et overordnet niveau, som

det f.eks. er sket med udpegning af de grønne forsknings- og innovationspartnerskaber,

jf. Aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021. Samtidig er det vigtigt for DI at

påpege, at uanset en politisk prioritering, så skal § 2., stk. 1. være opfyldt, så der ikke kan

ske en politisk prioritering af områder, der ikke bidrager til vækst og beskæftigelse. Det

samme gælder for tilføjelsen af, at fondens udmøntning skal understøtte udvikling af løs-

ninger på samfundsudfordringer til gavn for den offentlige sektor, jf. den nye § 3., stk. 2.,

pkt. 2. Det kan også kun ske, hvis det er til gavn for vækst og beskæftigelse, som specifice-

ret i § 2., stk. 1.

Med lovforslaget er der lagt op til, at Innovationsfonden skal understøtte opbygning af

langsigtet forsknings- og innovationskapacitet. Det, synes DI, er en vigtig tilføjelse til In-

novationsfondens opgave. Men det fremgår af lovbemærkningerne, at kapacitetsopbyg-

ning er defineret som ekspertise, f.eks. i form af tilskud til ph.d.er og postdocs, men det er

mindst lige så vigtigt med kapacitetsopbygning i fysisk eller digital infrastruktur, der er

afgørende for f.eks. at få testet nye teknologier. DI foreslår derfor, at lovbemærkningerne

*SAG*

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

udvides til også at omfatte fysisk eller digital infrastruktur på linje med opbygning af ek-

spertise.

DI synes, at det er positivt, at Innovationsfondens koordinering på tværs bliver fremhævet

i § 21., da det er nødvendigt med en samlet koordinering over de offentlige midler til forsk-

ning og innovation. Igen er det dog ikke nødvendigt at fremhæve den grønne omstilling,

som det bliver gjort i § 21. stk. 2. Koordinering bør ske for alle de offentlige forsknings-

midler.

Med venlig hilsen

Mette Fjord Sørensen

Underdirektør

Bjarke Lind

Fagleder

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Den 4. januar 2021

Høringssvar på lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

Dansk Erhverv takker for muligheden for at svare på lov om ændring af lov om Danmarks Innova-

tionsfond.

Formålet med at man i sin tid etablerede Innovationsfonden var at skabe et enkelt, strømlignet og

slagkraftigt system, der kan levere et væsentligt bidrag til at øge samspillet mellem videninstituti-

oner og danske virksomheder gennem efterspørgsels- og udfordringsdrevne virkemidler.

Dansk Erhverv lægger stor vægt på grundtanken om, at Danmarks Innovationsfond er etableret

som et uafhængigt organ. Vi anser dette for at være en afgørende forudsætning for udvikling af

fastholdelse af en efterspørgselsdrevet og kundeorienteret kultur med enkle og fleksible ansøg-

ningsprocedurer.

I denne uafhængige rolle kan Danmarks Innovationsfond fungere som en vigtig brik i sikring af

videnopbygning og innovation i såvel det offentlige som det private. Der er stor brug for ny viden

innovation og udvikling af nye job i både små og mellemstore virksomheder, hvor antallet af

forskningsaktiviteter desværre har været vigende igennem en årrække. Hovedfokus bør således

være, at sikre opbygning af de områder, hvor Danmark har en erhvervs- og forskningsmæssig

styrkeposition, således at fondens indsats får størst mulig effekt. Dette fokus bør fastholdes ved at

bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond gives fuldt ansvar for og kompetence til at træffe alle

beslutninger inden for fondens formål, samt at sekretariatet fuldt og helt er underlagt bestyrel-

sens instruktionsbeføjelse. Ligeledes lægger Dansk Erhverv stor vægt på, at fonden fastholder et

stærkt fokus på konkrete samfundsudfordringer og på, at dette sker gennem en øget forsknings-

og innovationsindsats i virksomheder, herunder i små og mellemstore virksomheder.

Samfundsudfordringer kan skifte, hvilket kan ske meget hurtigt jf. coronapandemien og bør un-

der alle omstændigheder ske med et stærkt afsæt i erhvervslivets kommercielle muligheder og in-

teresser. Dansk Erhverv finder det derfor uhensigtsmæssigt, når det med lovforslaget lægges på til

at give det grønne område en default særstatus, jf. §2 stk. 2

I konsekvens af ovenstående finder Dansk Erhverv det stærkt problematisk, at der lægges op til,

at den politiske kontrol med fonden bliver væsentligt større. Det fremgår for eksempel af § 3, stk.

fastsætter, at ”Fondens udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske pri-

[email protected]

MER

Side 1/2

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DANSK ERHVERV

oriteringer, der fastsættes på de årlige

bevillingslove.” Og igen i § 4, stk. 3, der fastsætter, at ”Fon-

den giver tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der

er fastsat særligbevilling hertil på de årlige bevillingslove.”

I direkte forlængelse heraf tillægger Dansk Erhverv det endog stor betydning, at et flertal af besty-

relsesmedlemmerne, herunder formanden, har baggrund i det private erhvervsliv. Herudover

lægger vi vægt på, at bestyrelsen i sin helhed har tilstrækkelig erhvervsrettet indsigt til at indfri

formålsbestemmelsen om, at fondens udmøntning af midler skal sætte fokus på erhvervslivets be-

hov til gavn for dansk vækst og beskæftigelse.

Den grønne omstilling er på vej i alle dele af samfundet og erhvervslivet går allerede i dag forrest.

Det er derfor unødvendigt og direkte uhensigtsmæssigt, at det grønne område får særstatus i kra-

vene til sammensætningen af bestyrelsen jf. §8 stk. 6. Det bør i stedet tilstræbes, at bestyrelsen

sammensættes af de bedst kvalificerede medlemmer samt at medlemmerne ikke repræsenterer en

for snæver faggruppe, men kan dække alle relevante fagområder.

Konkret lægger Dansk Erhverv vægt på, at følgende kompetencer og erfaringer er repræsenteret i

bestyrelsen:



solid innovationserfaring, der kan omsættes kommercielt og dermed skaber vækst i Dan-

mark

teknologisk fremsyn og indsigt i megatrends

–

forstået som viden om, hvad der sker de

næste 10 år og hvad der kan bidrage til at gøre Danmark til et foregangsland på innovati-

ons- og forskningsfronten

førstehåndskendskab til virksomheder inden for vækstområder såsom servicesektoren

førstehåndskendskab til virksomheder, der har erfaring og indsigt i at skabe vækst og

agere på de internationale markeder.



Videre finder Dansk Erhverv, at det er af afgørende betydning, at der sikres en fornuftig sammen-

hæng i statslige bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation, og at fonden derfor gør

en aktiv indsats for at sikre et fornuftigt samspil med andre relevante offentlige og private bevil-

lingsmyndigheder.

I direkte forlængelse heraf finder Dansk Erhverv det positivt, at der jf. §7 stk. 3 ikke kan være per-

sonsammenfald ift. de øvrige forskningsfonde.

Med venlig hilsen,

Mads Eriksen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef

Louise Riisgaard

Markedschef, Rådgivning & Videnservice

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/2

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar til ”forslag til lov om ændring af lov om

Danmarks Innovationsfond”

Gregersensvej 1

2630 Taastrup

Tlf. +45 4516 2626

www.gts-net.dk

GTS-foreningen har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om

Danmarks Innovationsfond i høring. Vi takker for høringen og fremsender her vores

bemærkninger

22. december 2020

GTS hilser opdateringen af loven velkommen. Danmark og verden står overfor

komplekse samfundsmæssige udfordringer og det er vigtigt at Innovationsfonden

har de rette rammer til at understøtte dansk erhvervsliv muligheder for at udvikle

løsninger på disse udfordringer med afsæt i den nyeste viden og teknologi

GTS har følgende specifikke kommentarer:

En sammenhængende innovationsindsats.

GTS støtter opdateringen af § 3, stk. 1 og 2,

hvor det nu indsættes at ”Fonden

skal understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra

grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation”. En af de

helt centrale konklusioner i Ketel rapportens gennemgang af det danske innovati-

onssystem er netop, at Danmark bør styrke interaktionen på tværs af aktørerne i

innovationssystemet med det formål at bidrage til at accelerere danske virksom-

heders videnbaserede innovation.

Rammen om strategisk opbygning af forsknings og Innovationskapacitet

GTS bakker op om, at det med § 4 stk. 2 gives lovhjemmel til at fonden skal fast-

lægge

”strategiske

virkemidler, der kan løfte forsknings- og innovationskapacite-

ten inden for hele forsknings- eller teknologi-områder.”

Vi ser det som afgørende, at fonden kan bidrage til etablering af langsigtede stra-

tegiske indsatser målrettet større samfundsmæssige udfordringer. Som det blev

slået fast i evaluering af fonden og yderligere slået fast i Ketels-rapporten, så har

fondens portefølje manglet et virkemiddel, der kan understøtte langsigtet strategi-

ske partnerskaber, hvor virksomheder, videninstitutioner og relevante myndighe-

der mm. kan gå sammen om at opbygge kapacitet og udvikling af løsninger på

store samfundsmæssige udfordring. Dette er også fint præciseret i bemærknin-

gerne side 15.

Vi ser det imidlertid som helt afgørende, at det tydeligt præciseres:

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. at kapacitetsopbygning både omfatter kapacitet i form af knowhow og

etablering nødvendige test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.

Adgang til de rette test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter samt

kompetencer er i dag kritisk for udviklingen af nye løsninger, der baserer

sig på nye teknologier eller kombinationen af flere eksisterende teknolo-

gier. Det skyldes, at teknologisk innovation bliver stadig mere kompleks,

og at virksomheder i dag ikke selv kan huse alle nødvendige faciliteter og

kompetencer.

2. at fonden kan give støtte til kapacitetsopbygning i hele værdikæden fra

forskning til marked. Dvs. på tværs af TRL kædens fra TRL 1-8 med af-

sæt i en konkret vurdering af de behov der måtte være. I bemærknin-

gerne s. 12, 15 og 32 fremhæves alene talentudvikling, med ph.d. og

postdocs, som eksempler. Det er problematisk fordi det typisk oversættes

til alene at omfatte opbygning af forskningskompetence.

Vi foreslår derfor at et i loven eller den tilhørende bekendtgørelse præciseres



”at

kapacitetsopbygning både omfatter knowhow og etablering af test-,

demonstrations- og udviklingsfaciliteter.”

Vi foreslår desuden at der i bekendtgørelsen præciseres:



”at

fonden kan støtte kapacitetsopbygning i form af langsigtet opbygning

af forsknings- og innovationsekspertise i forsknings- og innovationsmil-

jøer, virksomheder

samt støtte til talentudvikling.”

Koordinering af fondens indsats med udviklings- og demonstrationspro-

grammerne.«

I § 21 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Fonden skal i sit arbejde for at understøtte

grøn omstilling koordinere sin indsats med udviklings- og demonstrationspro-

grammerne.«

Vi bakker fuldt op om, at fonden i regi af § 21 stk. 2 får som opdrag at skabe

endnu bedre koordinering med udviklings- og demonstrationsprogrammerne.

UDP-programmerne er typisk mere erhvervsrettede og projektsummen typisk la-

vere end fondens Grand Solutions. Krav om forskningshøjde er mindre, og den

gode innovative idé mere i fokus. UDP-programmer vil derfor typisk være mere

tilgængelige for virksomheder uden forudgående stærke samarbejdsrelationer til

universiteterne. Derfor er de et godt supplement til GS, men højere grad af koor-

dinering virker som et fornuftigt tiltag.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med venlig hilsen

Ragnar Heldt Nielsen

Direktør

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att. Chefkonsulent Louise Kornmaaler

F I OLS T RÆ D E 4 4,

1. TH

11 71 KØ B ENHA VN K

T L F.

5 33 36 98 00

W WW. D KU NI .D K

5. JANUAR 2021

J.NR. 20/1020348

SIDE 1/2

Høring om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovations-

fond

Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra

Uddannelses- og Forskningsministeriet den 30. november 2020.

Danske Universiteter ser mange positive takter i forslaget til ændring af lov om Dan-

marks Innovationsfond. Forslaget imødekommer på mange punkter de udfordrin-

ger, som universiteterne har oplevet siden fondens etablering, og som også blev på-

peget i forbindelse med den nylige evaluering af fonden samt den efterfølgende eva-

luering af det danske innovationssystem.

Det er særligt positivt, at det med lovforslaget fremgår, at Innovationsfonden skal

understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats lige fra den

grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation. Dermed gives

der mulighed for at støtte den strategiske og grundlagsskabende forskning, som er

et vigtigt grundlag for udvikling af nye løsninger til fremtidens teknologier. Henvis-

ninger til den grundlagsskabende forskning bør i øvrigt inkluderes i de efterfølgende

paragraffer i lovforslaget på linje med strategisk forskning, udvikling og innovation.

Danske Universiteter vil også kvittere for, at Innovationsfonden fremover skal bi-

drage til udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for både det private

erhvervsliv og den offentlige sektor. Det giver bedre mulighed for at bringe et bredt

udsnit af universiteternes forskning i spil, herunder erfaringer fra de samfundsvi-

denskabelige og humanistiske miljøer, som spiller en afgørende rolle i forhold til om-

stilling i og af samfundet.

Danske Universiteter vil ligeledes tilslutte sig hensigten om, at Innovationsfonden

skal støtte langsigtet talent- og kapacitetsopbygning, blandt andet via tilskud til

ph.d.-studerende og postdocs. Det bør i den forbindelse tilføjes i lovens bemærknin-

ger, at tilskud til ph.d.-studerende skal ske som fuldfinansiering af hele ph.d.-forløb

– både i de individuelle talentprogrammer, og når ph.d.-forløb indgår som delele-

menter i de af andre virkemidler.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter bemærker, at formuleringen om løsninger til gavn for vækst og

beskæftigelse er fastholdt i lovforslaget. Denne formulering gør det uklart, hvordan

Innovationsfonden vil prioritere støtte til den grundlagsskabende forskning og op-

bygningen af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvik-

ling. Det bør derfor præciseres, at Innovationsfondens formål også omfatter løsnin-

ger på politisk prioriterede samfundsudfordringer.

Danske Universiteter vil dertil foreslå, at der i lovteksten stilles krav om en bredere

tilgang til værdiskabelsesbegrebet, så samfundsgavnlige effekter, som eksempelvis

klima-, miljø-, sygdomsforebyggelses- og trivselsmæssige effekter, sidestilles med

kommerciel værdiskabelse, så længe forskningen søger mod anvendelse og løsning

af politisk udpegede samfundsudfordringer.

Danske Universiteter finder det positivt, at Innovationsfonden skal styrke fokus på

vidensbaseret iværksætteri. Her er det væsentligt, at virkemidlerne matcher behovet

i overgangen mellem forskning og nyttiggørelse, hvor nye teknologier og løsninger

stadig kan være langt fra markedet.

Danske Universiteter skal afslutningsvist bemærke, at selvom det er naturligt og for-

ståeligt, at Innovationsfonden forventes at spille en væsentlig rolle i den grønne om-

stilling, er det væsentligt, at man fortsat sikrer gode muligheder for, at fonden også

kan understøtte grundlagsskabende og strategisk forskning, udvikling og innovation

på andre områder med væsentligt samfundsbehov eller potentiale. Dette bør også

sikres i fondens virkemidler og ved sammensætningen af fondens bestyrelse, som

bør dække alle forskningshovedområder samt have erfaring med de fagområder, der

politisk prioriteres i Innovationsfondens udmøntning af midler.

Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne. Danske Universiteter har i

den forbindelse modtaget svar fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syd-

dansk Universitet, Roskilde Universitet og Copenhagen Business School.

Danske Universiteter henviser til de vedlagte høringssvar for specifikke og uddy-

bende bemærkninger til bl.a. de enkelte paragraffer i lovforslaget samt Innovations-

fondens bredere virke.

Med venlig hilsen

Jesper Langergaard

Direktør

Danske Universiteter

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Danske Universiteters sekretariat

[email protected]

Høring: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

17. DECEMBER 2020

Københavns Universitet (KU) takker for muligheden for at kommentere

Uddannelses- og Forskningsministeriets forslag til lov om ændring af lov

om Danmarks Innovationsfond, der er sendt i høring den 30. november

2020 og videresendt til universiteterne via Danske Universiteter den 1.

december 2020.

KU har en række 1) overordnede bemærkninger, 2) kommentarer og

tekstnære ændringsforslag til lovforslaget samt 3) øvrige bemærkninger til

fondens virke.

1. Overordnede bemærkninger

KU finder det særligt positivt,

at:

•

Fonden skal styrke sit generelle fokus på forskning og iværksætteri.

•

Fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og

innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær

udvikling og innovation.

•

Fonden skal have en samlende funktion i forhold til det danske

forsknings- og innovationssystem.

•

Fonden skal styrke sit fokus på samfundsvidenskab og humaniora.

Overordnet mener KU, at følgende bør sikres:

Bredere definition af værdiskabelse

Det foreslås, at der i lovteksten stilles krav om en bredere tilgang til vær-

diskabelsesbegrebet, så samfundsgavnlige effekter, som eksempelvis klima-,

miljø-, sygdomsforebyggelses- og trivselsmæssige effekter, sidestilles med

kommerciel værdiskabelse, så længe forskningen søger mod anvendelse og

løsning af de politisk udpegede samfundsudfordringer.

FORSKNING & INNOVATION

TECH TRANS KONTORET

GREEN LIGHT HOUSE

TAGENSVEJ 16

2200 KØBENHAVN N

DIR

MOB

35 32 66 07

21 55 38 39

[email protected]

www.fi.ku.dk

REF: AFL

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

En bredere definition af værdiskabelse vil også sikre, at den inden for

sundhedsvidenskaben også omfatter hele den kliniske innovation/det

translationelle, herunder forskning og metoder, der kan optimere behandling

og diagnostik, samt systemiske forandringer, der ikke er produktafhængige,

men hvor værdien er mere transformerende på systemer og processer.

Øget brug af peer-review

KU støtter i meget høj grad, at beslutningskompetencen ikke koncentreres

på få personer, jf. også ”Nr. 7, §7” nedenfor. I tillæg hertil foreslår KU, at

der i loven formuleres krav om international peer review ved store

satsninger.

SIDE 2 AF 5

2. Kommentarer og tekstnære ændringsforslag til lovforslaget

Nr. 2, §2

KU støtter i høj grad hensigten bag ændringerne i §2, men det bør være helt

tydeligt, at stk. 1, 2, og 3 er ligestillede, og at kravet om vækst og

beskæftigelse i stk. 1 ikke er gældende for stk. 2, samt at krav om privat

medfinansiering ikke må virke prohibitiv i forhold til hensigterne bag de

politiske prioriteringer.

KU finder det meget positivt, at fondens hidtidige fokus på at støtte

”udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi til gavn for vækst

og beskæftigelse” bredes ud til at omfatte ”forskning, videnbaseret

innovation og iværksætteri”, da fondens hidtidige udmøntningspraksis har

virket hæmmende for tværfaglige forsknings- og innovationssamarbejder

om samfundsudfordringer uden et veldefineret marked.

Dog bemærkes det, at formuleringen om ”løsninger til gavn for vækst og

beskæftigelse” er fastholdt i lovforslaget. Det er dermed uklart, hvordan

fonden vil sikre støtte af grundlagsskabende forskning og ”opbygning af

langsitet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvikling”.

Formålet i §2 foreslås derfor præciseret, så det også omfatter udvikling af

løsninger på samfundsudfordringer: ”…der

fører til styrkelse af

forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn

for vækst og beskæftigelse i hele Danmark

eller bidrager til løsninger på

politisk prioriterede samfundsudfordringer”.

Med hensyn til iværksætteri bemærkes det, at fonden i sin nye strategi har

mål om at øge antallet af akademiske iværksættere, at sikre en mere

balanceret kønsfordeling blandt iværksætterne samt at mobilisere iværk-

sætteri fra et bredere fagligt felt, og at fonden inviterer til et øget samspil om

dette med aktørerne i det danske innovationsøkosystem. Disse initiativer

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bakker KU fuldt op om og ønsker, at samarbejde mellem akademikere og

innovative start-ups også indtænkes i innovationsøkosystemet.

Sammenholdt med det nye krav i stk. 2 om, at fonden ”særligt skal

understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer,

herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet”, er der behov for, at

fonden i sine vurderingskriterier fremover anlægger en mere differentieret

tilgang til værdiskabelse og impact, hvor både kvalitative og kvantitative

kriterier spiller ind, herunder i relation til miljøforbedringer i forbindelse

med den grønne omstilling. Fokus på bredere samfundsgavnlige effekter i

fondens evalueringskriterier må gerne fremgå mere eksplicit af lovteksten.

Det noteres, at dette behov ser ud til at være afspejlet i justeringen af kra-

vene til bestyrelsens erfaringer, jf. ”Nr. 8, §8”.

Nr. 3, §3

Stk. 1:

KU bifalder, at fonden som noget nyt pålægges ansvar for at understøtte ”en

sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende

forskning til markedsnær udvikling og innovation”, og at koordinere sin

bevillingsfunktion med ”relevante forsknings- og innovationsudførende

aktører i det samlede forsknings- innovations- og erhvervsfremmesystem,

herunder udviklings- og demonstrationsprogrammerne.” Det vil i den

forbindelse være oplagt, at fonden medvirker til at fremme forenkling og

harmonisering af ansøgnings- og bevillingskrav for offentlige forsknings-

og innovationsmidler, hvor det giver mening.

Stk. 2:

KU bifalder, at fonden fremover skal bidrage til udvikling af løsninger på

samfundsudfordringer ”til gavn for såvel det private erhvervsliv som den

offentlige sektor”, da den grønne omstilling i høj grad vil indebære offentlig

innovation. Jf. desuden bemærkning under punkt 1 om behovet for bredere

vurderingskriterier og kompetencer i forlængelse heraf.

KU bifalder ligeledes, at fonden fremover i højere grad skal understøtte

”opbygning af langsitet forsknings- og innovationskapacitet, herunder

talentudvikling”, da dette er i samfundets interesse og vil sikre

værdiskabelse, jf. at innovation i virksomheder ofte har en kortere

tidshorisont. Det foreslås præciseret i §3 stk. 2, at fondens udmøntning af

tilskud skal understøtte

”opbygning af langsigtet forsknings- og

innovationskapacitet, herunder talentudvikling

i form af ph.d. og postdocs

både i specifikke talentprogrammer og i strategiske virkemidler.”,

jf.

kommentarer til lovforslaget side 12 og 32.

SIDE 3 AF 5

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 4 AF 5

Nr. 6, §4

I forlængelse af ”Fonden fastlægger strategiske virkemidler, der kan løfte

forsknings- og innovationskapaciteten inden for hele forsknings- eller

teknologi-områder.” ønsker KU følgende tilføjet:

”Fonden skal i sin fastlæggelse af virkemidler, sammensætning af

bedømmelseskompetencer samt i sin udvælgelse af projekter have en åben

tilgang, der bredt anerkender værdien af forskellige forskningsområders

(inkl. samfundsvidenskab og humanioras) bidrag til innovationskæderne”.

Nr. 7, §7

KU er meget enig i, at det indskærpes at ”medlemmer af IFDs udvalg, der

udmønter tilskud, herunder formændene, ikke samtidig kan sidde i DFiR,

bestyrelsen for DG eller DFF samt udvalg under DFF.” IFD er tillagt ansvar

for at udmønte en stadig større andel af de danske offentlige forsknings- og

innovationsmidler, og det er nødvendigt at sikre, at beslutningskompetencen

i det danske offentlige rådssystem ikke koncentreres på nogle få og dermed

meget magtfulde fagkyndige medlemmer.

Nr. 8, §8

KU bifalder justeringen af kravene til bestyrelsens erfaringer, der fremover

også skal omfatte ”videnbaseret iværksætteri og grøn omstilling af

samfundet og det private erhvervsliv”. Det er i den forbindelse også meget

vigtigt, at disse kompetencer er til stede blandt fondens medarbejdere og de

Scientific Officers, der varetager den direkte rådgivning af ansøgere og

bevillingshavere.

Derudover mener KU, at det med fordel kan tilføjes, at bestyrelsen skal

dække alle forskningshovedområder og foreslår et supplerende pkt:

”7)

strategisk og udfordringsdrevet forskning på tværs af faglige hovedområder,

herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde”.

3. Øvrige bemærkninger til fondens virke

Med hensyn til fondens udmøntning af virkemidler – både fondens egne og

de politisk bestemte - opfordres fonden til at sikre åbenhed og dialog om

udvælgelse, løbende konkurrenceudsættelse af midler samt international

peer review af ansøgninger til store satsninger. Endvidere opfordres fonden

til at sikre, at medfinansieringskrav i højere grad end hidtil bliver

differentierede og ikke de facto bliver prohibitive for universiteternes

samarbejde med eksempelvis små start-ups, små SMV’er samt offentlige

institutioner, der alle er vigtige partnere i relation til grøn innovation.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det bør i den forbindelse overvejes, om det kan sikres, at støtteraterne fra

fonden differentieres, så projekter, der primært eller udelukkende

løser/bidrager til løsninger af prioriterede samfundsudfordringer, herunder

strategisk grundlagsskabende forskning, kan opnå højere støtterater (og

derved ensarter støtteraterne med andre nationale fonde). Med den generelle

maksimale støtterate på 75% i samarbejdsprojekter har det vist sig svært at

finde de resterende 25% medfinansiering, hvis der ikke er kommercielle

interesser. Det er ikke hensigten, at fonden skal konkurrere med f.eks.

Danmarks Frie Forskningsfond omkring grundforskning, men hullet for

langsigtet strategisk forskning i det danske fundinglandskab er åbenlyst,

som også pointeret af partierne i aftalen om ændring af lovgrundlaget for

Innovationsfonden fra den 23. november 2020.

Endelig bemærkes det, at det i relation til den grønne omstilling vil være

hensigtsmæssigt, at fonden sammentænker den nationale udmøntning af

politiske prioriteringer med sit internationale engagement. Dog skal det

sikres, at dansk deltagelse i internationalt samarbejde, der ligger uden for de

politiske prioriteringer, fortsat får den fornødne opmærksomhed og

økonomiske støtte fra fonden af hensyn til kontinuitet og evt. internationale

forpligtelser. Kontinuitet er vigtig, da deltagelse i disse internationale

samarbejder oftest kræver længere forberedelse.

SIDE 5 AF 5

Med venlig hilsen

Henrik C. Wegener

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

AARHUS UNIVERSITET

Danske Universiteter

[email protected]

Høringssvar fra Aarhus Universitet til forslag til lov om ændring af

lov om Danmarks Innovationsfond

Aarhus Universitet vil først og fremmest gerne kvittere for, at Innovationsfonden

(IFD) jf. §3 skal understøtte

”en

sammenhængende forsknings- og innovationsindsats lige fra grundlags-

skabende forskning til markedsnær udvikling og innovation, som både på kort

og lang sigt samlet bidrager til at øge forsknings- og innovationsindsatsen i

virksomheder”

samt ”opbygning

af langsigtet forsknings- og innovationskapa-

citet, herunder talentudvikling”.

Dermed åbnes der mulighed for at støtte den strategiske og grundlagsskabende

forskning, som er et vigtigt grundlag for udvikling af nye løsninger til fremtidens

teknologier.

Vi vil ligeledes kvittere for tilføjelsen i §21 om at styrke sammenhængskraften i det

danske innovationssystem samt §25, der tydeliggør beskrivelse af klagemuligheder

og dokumentation og endelig §26, hvor det fremgår, at ”Fonden

skal etablere et

datagrundlag…”.

Alt dette er meget positivt.

I forslaget understreges, at IFDs midler og indsatsområder skal være politisk prio-

riterede og i stort omfang tilrettelægges hvert år i forbindelse med forhandlin-

gerne af forskningsreserven. Opbygningen af en langsigtet forsknings- og innovati-

onskapacitet forudsætter imidlertid stabilitet i virkemidler og indsatsområder. Det

stærke fokus på politisk prioriterede samfundsudfordringer rummer en iboende

risiko, fordi de politiske prioriteringer hurtigt kan skifte og dermed diktere en ny

retning for fondens prioriteringer. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at indgå

længerevarende/flerårige aftaler ved forhandlingerne om forskningsreserven.

Hidtil har det været sådan, at IFDs virkemiddel Grand Solutions i stort omfang

har været tematiserede i faglig/emnemæssig henseende, mens IFDs øvrige virke-

midler ikke har haft faglige/emnemæssig tematisering. Det er for nyligt blevet

kommunikeret, at IFD udsætter opslaget af erhvervsforsker-virkemidlerne for at

tilpasse dem politiske prioriteringer. Vi vil gerne understrege, at i forhold til alle

IFD-virkemidler ud over Grand Solutions er det meget hensigtsmæssigt for forsk-

nings- og innovationssystemet, at de kan søges uanset faglig/emnemæssig ind-

hold.

Herudover har Aarhus Universitet følgende bemærkninger:

Rektoratet

Brian Bech Nielsen

Rektor

Dato: 22 . december 2020

Direkte tlf.: +45 8715 2025

Mobiltlf.: +45 2338 2349

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/[email protected]

Afs. CVR -nr .: 31119103

Sid e 1 / 3

Rektorat

Aarhus Universitet

Nordre Ringgade 1

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

Web: www.au.dk

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

AARHUS UNIVERSITET

•

Det er positivt, at Innovationsfonden vil styrke fokus på vidensbaseret iværk-

sætteri. Her er det væsentligt, at virkemidlerne matcher behovet for virksom-

heder i overgangen mellem universitet/forskning og virksomhed (hvor tekno-

logien ofte stadig kan være langt fra markedet), samt at virkemidlerne forsat

kan ansøges af flere omgange/i forlængelse af hinanden.

•

§3 stk. 2

fremgår, at fondens udmøntninger af tilskud skal understøtte

”…2)

udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for

det private erhvervsliv og den offentlige sektor”

og ”3)

opbygning af

langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentud-

vikling”.

Disse to formål bør også afspejles i de formuleringer, der beskriver, hvad fon-

dens støtte skal bidrage til at øge i §3 1)-3). Den grundlagsskabende forsk-

ning, som nævnes i §3, synes heller ikke at være afspejlet i formuleringerne.

Derfor foreslås, at der tilføjes en 4), som kan opfange og måle på resultater af

indsatser, der stammer fra §3 stk. 2, 2 og 3, hvor grundlagsskabende forsk-

ning, den offentlige sektor samt langsigtet forsknings- og innovationskapaci-

tet indgår.

Endvidere anbefales, at ovenstående formuleringer får et stærkere ophæng til

§2. Derfor foreslås, at sætningen ”til

fremme af forskningskapacitet eller

” til-

føjes §2, så den lyder

”Danmarks Innovationsfond har til formål at give til-

skud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til

styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løs-

ninger til fremme af forskningskapacitet eller til gavn for vækst og beskæfti-

gelse i hele Danmark. ”

§ 3 nævner som sagt ”talentudvikling”. Andetsteds i dokumentet nævnes, at

dette kan ske som ”tilskud

til ph.d.er og postdocs”

som led i

”kapacitetsop-

bygning i form af langsigtet opbygning af forsknings- og innovationsek-

spertise i forskningsmiljøer og virksomheder”.

Denne kapacitetsopbygning

sker mest effektivt ved fuldfinansiering af hele ph.d.-forløb, idet disse udgør

grundstenen i opbygningen af forskningsekspertise. Dette vil også matche den

politiske prioritering af, hvilke fagområder der skal opbygges forsknings- og

innovationsekspertise indenfor. Derfor foreslås, at fuldfinansiering af hele

ph.d.-forløb eksplicit fremgår af bemærkningerne til loven.

§3 stk. 2 (4) ”og

danske forsknings-og innovationsmiljøers kompetencer og

interesser”

bør suppleres med ”således

som disse selv udtrykker dem”.

•

§4, stk. 3

fremgår, at Innovationsfonden skal kunne give tilskud til kon-

krete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler.

Det foreslås, at det tilføjes, at ansøgnings- og beslutningsprocessen skal være

transparent og uddelingskriterierne klare.

Sid e 2/ 3

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

AARHUS UNIVERSITET

Sid e 3/ 3

•

§8 stk.2 2)

står ”strategisk

og udfordringsdrevet forskning”.

Her bør

”grundlagsskabende

forskning”

tilføjes, så der er overensstemmelse til §3.

Af stk. 2.6 fremgår at ”erfaring

grøn omstilling af samfundet og det private

erhvervsliv”

skal være repræsenteret i bestyrelsen. Grøn omstilling er et vig-

tigt emne, men der vil komme andre politiske prioriteringer fremover. Det fo-

reslås, at formuleringen ændres til ”erfaring

med de fagområder, der politisk

prioriteres i IFDs udmøntning af midler.”

•

§13 stk. 3

forslås følgende tilføjelse: ”For

udvalgene udarbejdes offentligt

tilgængelige kommissorier”.

Ligeledes opfordres der kraftigt til, at sammen-

sætningen af udvalgene til enhver given tid er offentligt tilgængelig på IFDs

hjemmeside.

•

§21

Her fremgår, at

”Fonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med andre rele-

vante offentlige og private bevillingsmyndigheder…. Koordine-

ringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler

og temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen”.

Mens det er oplagt, at offentlige myndigheder koordinerer, er der en princi-

piel forskel til at skulle koordinere i forhold til private bevillingsgivere. Of-

fentlige bevillingsgivere skal principielt operere til Danmarks og den danske

befolknings bedste, mens private bevillingsgivere skal operere i overensstem-

melse med fundats, som fastsat af fondens bestyrelse i overensstemmelse med

fondens formål og interesser. Disse formål og interesser kan det være hen-

sigtsmæssigt at koordinere i forhold til, men det skal ikke være et krav.

•

Det fremgår af

§26,

at ”Fonden

skal etablere et datagrundlag vedrørende

fondens konkrete tilsagn og afslag, herunder relevant stamdata af de pro-

jekter m.v., som fonden har givet tilskud”.

Dette bør omfatte data om ansøg-

ningsaktivitet og succesrater på institutionsniveau og virkemiddelniveau,

samt at den enkelte forskningsinstitution som minimum har adgang til egne

data på disse områder. Ligeledes bør sammensætningen af bedømmelsesud-

valg (i det omfang dette ikke allerede er dækket under 7 (§13)) være offentlig

tilgængelig på IFDs hjemmeside.

Venlig hilsen

Brian Bech Nielsen

Rektor

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

[email protected]

Rektorsekretariatet

Høring over forslag til lov om ændring af lov om Dan-

marks Innovationsfond

SDU takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til ovennævnte høring.

SDU bemærker, at forslaget på en række punkter imødekommer det, som universite-

terne tidligere har ønsket og givet udtryk for.

18. december 2020

Sagsnr. 20/70716

LIP/jat

[email protected]

T +45 6550 1304

M +45 2137 9022

Det er SDUs vurdering, at loven repræsenterer en god opfølgning på det internatio-

nale evalueringspanels rapport: ”Innovation Fund Denmark – Report of the Interna-

tional Evaluation Panel 2019”, herunder kritikken vedr. fondens hidtidige fortolkning

af sit mandat, koordineringsforpligtelsen og en række mere administrative forhold

samt

good governance

praksis (bestyrelsens kompetencer, opgaver samt person-

sammenfald og habilitet).

SDU bemærker følgende vedrørende forslaget om ”… at fonden særligt vil skulle

understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder grøn

omstilling af samfund og erhvervsliv”: Forslaget indebærer, at fonden vil få mulig-

hed for og pligt til at udmønte midler, som fra politisk side er øremærket til udmønt-

ning til konkrete aktiviteter via politisk fastsatte virkemidler og programmer. Altså

en risiko for, at fonden i sin praksis og prioriteringer bliver for politisk styret og ikke

tilstrækkeligt understøtter anden forskning og teknologi med særligt potentiale.

Dette synspunkt understøttes af, at det også foreslås, at bestyrelsen samlet set

skal repræsentere erfaring med grøn omstilling og videnbaseret iværksætteri. Det

er ministeren, der udpeger nye medlemmer til bestyrelsen, på baggrund af åbne

opslag.

Med venlig hilsen

Lisbeth Broegaard Pedersen

Chefjurist

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

T +45 6550 1000

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

From:

To:

Cc:

Subject:

Date:

Christina Virring Rasmussen

dkuni-dkuni

Lene Lillebro; Kasper Hovgaard Storch

RUC´s høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

21. december 2020 08:53:26

Kære Inie Nør Madsen/Danske Universiteter

Tak for koordinering af input fra universiteterne og for muligheden for at bidrage til høringssvar ift. Forslag til lov om ændring af lov

om Danmarks Innovationsfond. Generelt finder vi ikke, at lovforslaget giver anledning til større bekymringer fra RUC, men vi har

følgende generelle bemærkninger:

•

RUC noterer sig et øget fokus på grøn omstilling/klima i lovgrundlaget for Danmarks Innovationsfond og er enig i, at der er

et reelt behov for mere forskning for at understøtte regeringens 2025 Klimamål.

RUC anerkender også behovet for, at udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer,

men ønsker samtidig at udtrykke bekymring over den ændring i balancen mellem strategisk og fri forskning, som dette

medfører.

RUC er ligeledes tilfreds med, at loven tydeliggør behovet for at samle alle relevante forsknings- og innovationsudførende

aktører i et samlet innovationsøkosystem og, at dette vil have særligt fokus på små-og mellemstore virksomheder (SMVer) i

samspil med regionernes erhvervsfremmesystem.

RUC håber, at styrkelsen af dette innovationssystem vil få tydeligt fokus på samfundsvidenskab og humaniora, der sikrer

helhedsorienterede, samfundsrelevante og borgernære løsninger ift. den grønne omstilling.

RUC tilslutter sig til fulde hensigten om, at fonden skal støtte langsigtet talent- og kapacitetsopbygning i form af tilskud til

ph.d.er og postdocs.

•

Vi takker endnu engang for muligheden at bidrage til Danske Universiteters høringssvar.

Med venlig hilsen

Christina Virring Rasmussen

Forskningskonsulent

RUC

Roskilde Universitet

Administrationen/Kommunikation og Rektorsekretariat

Universitetsvej 1

DK-4000 Roskilde

Telefon: +4546743171

ruc.dk

facebook.com/ruc.dk

twitter.com/roskildeuni

instagram.com/roskildeuniversitet

Handelshøjskolen i København ([email protected]), Aarhus Universitet ([email protected]), Aalborg Universitet ([email protected]), IT-Universitetet

i København ([email protected]), Syddansk Universitet ([email protected]), Line Lerstrup ([email protected]),

[email protected]

([email protected]), Kira Vinberg ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Jesper Langergaard ([email protected]),

Tine Klovborg Schou ([email protected]), Vanesa Jessica Sofia Vestermark ([email protected]), RUC ([email protected]), Toke Kristiansen

([email protected]), Jonas Langeland Pedersen ([email protected]), AFR-du-henvendelser ([email protected]), Jakob

Laustsen ([email protected]), Annika Yderstræde ([email protected]), Inie Nør Madsen ([email protected]), Lena Scotte ([email protected])

Fra:

Inie Nør Madsen ([email protected])

Titel:

Høring: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

Sendt:

01-12-2020 10:05:14

Til:

Jr.nr.: 20/1020348

Den 1. december 2020

Til Universiteterne

Høring: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

Danske Universiteter har den 30. november modtaget denne høring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I bedes sende jeres eventuelle bemærkninger til høringen senest onsdag den 23. december til [email protected]

Vedhæftet følger kopi af det af ministeriet udsendte materiale:

•

Høringsbrev

Høringsliste

Udkast til lovforslag

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Inie Nør Madsen

Chefkonsulent

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Louise Kornmaaler

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

11. december 2020

Copenhagen Business School

Research Support Office

Solbjerg Plads 3

2000 Frederiksberg

HØRINGSSVAR VEDR. UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING

AF LOV OM DANMARKS INNOVATIONSFOND

CBS takker for muligheden for at kommentere på udkast til lov om

ændring af lov om Danmarks Innovationsfond.

CBS arbejder løbende på at komme i tættere dialog med fonden om

vigtigheden af at slå calls op, der tænker alle relevante fagdiscipliner ind i

forskningsprojekterne

–

for derigennem at medvirke til at skabe størst

mulig samfundsmæssig nytte. CBS har som business school f.eks. meget at

byde ind med på grøn om stilling.

CBS forstår, at der i regeringen er et tilsvarende ønske om at sikre faglig

bredde i forskningen, således at eksempelvis forskning i markeder og

adfærd indgår i projekterne for dermed at gøre omstillingen af samfundet

mere sandsynlig.

Hvis denne agenda skal styrkes og grundfæstes tydeligt i Danmarks

Innovationsfond, vil det være af stor værdi, at det også afspejles i

bestyrelsens sammensætning.

CBS’ eneste kommentar til det foreliggende udkast er således, at det vil

være hensigtsmæssigt med en præcisering af, at bestyrelsens medlemmer

bør repræsentere forskningen bredt, herunder ikke mindst

samfundsvidenskab og humaniora.

CBS ser frem til løbende dialog med ministeriet og fonden om fondens

rolle og opgaver fremadrettet, såvel som hvilken rolle vi som universitet

kan spille i løsningen af store samfundsudfordringer.

Nikolaj Burmeister

Tlf.: 41852460

[email protected]

www.cbs.dk

Side 1 / 1

Venlig hilsen

Nikolaj Burmeister

Kontorchef

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

på høring over forslag til lov om ændring om lov om Danmarks Inno-

vationsfond

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for muligheden

for at blive hørt over forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovations-

fond.

Balancen mellem det grønne ansvar og de frie midler

Med lovforslaget får Innovationsfonden en ny og stærk placering i den danske

strategi for grøn omstilling. Det finder DFiR hensigtsmæssigt. Der forventes at

være andre prioriterede områder, herunder f.eks. sundhed og velfærdsteknologi,

som fonden vil få ansvar for at fremme igennem FoU. DFiR finder det vigtigt at po-

intere, at fonden fortsat skal være den centrale aktør i fremme af den generelle vi-

denbaserede innovation i Danmark. Velkendte frie virkemidler som eksempelvis

Erhvervs-ph.d. eller Innofounder, som virksomheder inden for alle brancher kan

gøre brug af og styrke forbindelsen til videnmiljøer og derigennem en innovations-

kapacitet, må ikke nedskaleres eller nedprioriteres. Så selv om fonden vil få en

styrket rolle til at udmønte midler i overensstemmelse med de politiske prioriterin-

ger, der fastsættes på de årlige finanslove, er det vigtigt, at der er forudsigelighed

om, at de politiske prioriteringer fastholder at friholde et højt niveau af innovati-

onsfremmemidler som frie og uafhængige af politiske beslutninger.

Innovationsfondens bidrag til at udvikle de politiske rammer

Evalueringen af Innovationsfonden slog fast, at fonden havde tolket sit mandat for

bredt og at fonden ikke skulle agere som en selvstændig politisk aktør, men som

en strategisk aktør inden for de rammer, der fastsættes af det politiske system.

Det kan føre til, at en øget andel af de midler, som fonden skal udmønte, er poli-

tisk fastlagte. I den forbindelse mener DFiR, at det er vigtigt at sikre, at den viden

og erfaring, som opsamles i fonden, systematisk kommer i anvendelse til gavn for

formuleringen af de politiske beslutninger om fondens midler. Det er f.eks. forud-

sætningsanalyser for programmer, kendskab til potentielle internationale samar-

bejdspartnere, kendskab til modtagergrupper, institutioner mv. men det er også

opfølgning og evaluering af eksisterende udmøntninger, så man kan forbedre ef-

terfølgende programmer.

Den grundlagsskabende strategiske forskning

Et centralt element i forslaget til ændring af innovationsfondsloven omhandler det

større ansvar for at understøtte den grundlagsskabende viden. DFiR mener, at

den grundlagsskabende strategiske forskning i Danmark ikke i tilstrækkelig grad er

blevet prioriteret de senere år, og rådet hilser derfor denne del af lovforslaget vel-

komment. I tilknytning til dette tiltag mener DFiR, at der er tre forhold vedrørende

grundlagsskabende strategisk forskning, som der skal tages hånd om i relation til

lovændringen.

For det første er en sigtelinje i udviklingen af den grundlagsskabende forskning, at

der opbygges kapacitet af viden inden for et givent område. Derfor skal en central

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

4. jaunar 2021

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Karin Kjær Madsen

Tel. 25 18 66 38

[email protected]

Ref.-nr.

Side 1/3

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

opgave for fondens fremme af grundlagsskabende viden være at understøtte for-

skeruddannelse- og træning af høj kvalitet. De anvendte virkemidler, der udvikles i

fonden til at imødekomme denne opgave, skal således også fokusere på kapaci-

tetsopbygning forankret i mennesker og i samspil med øvrige aktører understøtte

videre karriereveje for disse forskeruddannede mennesker.

For det andet medfører ansvaret for at skulle fremme den grundlagsskabende

strategiske forskning et ændret ansvar for den akademiske legitimitet, der knytter

sig til opslag, vurdering, beslutning, udmøntning og opfølgning på midlerne. Evalu-

eringen af Innovationsfonden fremhævede hurtig behandling, som gavnligt for virk-

somhederne. Nu forudsætter det nye ansvar en udvikling af forretningsmodellen til

også at imødekomme forventningen om solid videnskabelighed.

Det tredje forhold omhandler for så vidt ikke Innovationsfonden, men det ansvar

DFF har for også at understøtte den grundlagsskabende strategiske forskning ved

at udmønte tematiske forskningsmidler. Innovationsfonden og DFF skal ikke sæt-

tes i et uhensigtsmæssigt konkurrenceforhold, der vil være ødelæggende for

dansk forskningspolitik. Derfor bør DFF’s ansvar for at udmønte tematiske forsk-

ningsmidler overvejes og koordineres, herunder hvordan og hvorvidt de to typer

forskningsfinansiering er væsensforskellige.

Koordinering og samarbejde med de øvrige aktører

Det er ikke alene DFF, der er interessante samarbejdsflader til. I lovforslaget læg-

ges der op til, at fonden får et øget ansvar for koordinering og samarbejde med

øvrige aktører og et øget ansvar i forhold til videnbaseret iværksætteri. DFiR finder

det positivt med bedre koordinering og samarbejde med øvrige aktører

–

lige fra

universiteter til GTS’er, UDP’er, klynger

og erhvervsfremmesystemet i øvrigt. Det

er hensigtsmæssigt både i forhold til den generelle innovationsfremmende dagsor-

den i Danmark, herunder målet om flere innovationsaktive SMV’er, og i forhold til

de politisk prioriterede områder, herunder den grønne omstilling. Netop i forhold til

en hidtil uset historisk prioritering af den grønne omstilling får fonden et ansvar for

koordinering og samarbejde med øvrige aktører. DFiR ønsker at henlede opmærk-

somheden på to emner i relation til disse tiltag.

For det første er tværfaglighed; både i forsknings- og innovationsaktiviteter cen-

trale for at komme i mål med den grønne omstilling (og andre store samfundsud-

fordringer). Men de politiske missioner, som fonden skal udmønte, har nogle selv-

stændige ”grønne” afgrænsninger.

En egentlig interdisciplinaritet med ligeværdig

inddragelse af f.eks. humaniora, samfundsvidenskaberne og det kunstneriske om-

råde kan blive vanskelig. Derfor må fonden få ansvar for at blive opsøgende i sit

koordineringsarbejde og inddrage de institutioner, forskergrupper m.fl., som er

nødvendige at trække på, for at komme i mål med den grønne omstilling, men

som muligvis får vanskeligt ved selvstændigt at se sig selv i opslag mv.

For det andet bør den politiske afgrænsning af ”grøn forskning”

ikke afstedkomme

udviklingen af ”grønne siloer”. Fonden får ansvar for at udmønte midler til opfyl-

delse af de afgrænsede grønne FoU-missioner. Men en tæt koordinering til øvrige

forskningsaktiviteter, herunder grundforskningen er nødvendig. Der kan være en

forventning om, at nybrud inden for grundforskningen på sigt kan omsættes til for-

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

Side 2/3

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

skellige teknologier og løsninger. Koblingen mellem den grønne grundlagsska-

bende forskning og den øvrige grundforskning skal løbende styrkes og vedligehol-

des, hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling. Ligeledes forudsætter

den grønne omstilling udvikling af en række teknologier. Udviklingen af disse tek-

nologier sker ikke nødvendigvis bedst eller udelukkende i ”grønne forskningsmil-

jøer”, men helt andre steder, og teknologierne

kan givetvis anvendes til mange for-

mål. Innovationsfonden skal have et væsentligt ansvar for at sikre koblinger til de

institutioner og miljøer, der udvikler og afprøver teknologier, som kan bidrage til

den politisk besluttede grønne omstilling.

Et stort ansvar

Innovationsfonden får nu et øget ansvar for dansk FoU. Dels i kraft af en politisk

beslutning om, at fonden skal spille en central rolle i opfyldelsen af de politisk be-

sluttede grønne målsætninger gennem et fast højt niveau af FoU-midler til grøn

omstilling. Dels med et øget ansvar for den grundlagsskabende strategiske forsk-

ning og et øget ansvar for koordinering i hele værdikæden i dansk FoU. Det er et

ansvar, der forpligter. Det er afgørende vigtigt, at der i alle dele af Innovationsfon-

dens virke er transparens og legitimitet i forhold til opslag, vurderinger og beslut-

ninger herunder relevante og anerkendte kompetencer samt tilgængelige histori-

ske data om bevillinger. DFiR støtter, at Innovationsfonden får denne rolle og fin-

der det naturligt, at ansvaret placeres centralt.

Med venlig hilsen

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

Frede Blaabjerg

Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Side 3/3

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

[email protected]

Rektoratet

Fredrik Bajers Vej 7K

9220 Aalborg

Rektor

Per Michael Johansen

Telefon: 9940 9500

Email: [email protected]

Dato: 05.01.2021

Aalborg Universitets bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond

Hermed fremsendes Aalborg Universitets høringssvar vedr. Uddannelses‐ og Forskningsministeriets udkast til

ændring af lov om Danmarks Innovationsfond.

I § 2 tilføjes Stk. 1. ”Fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings‐ og innovationsindsats fra

grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation (…)”

Aalborg Universitet bifalder intentionen om en mere sammenhængende forsknings‐ og innovationsindsats.

Et sammenhængende forsknings‐ og innovationslandskab er essentielt, og det nødvendiggør samtidig en ty‐

deligere arbejdsdeling mellem finansieringskilder til grundforskning (fx Danmarks Grundforskningsfond),

strategisk forskning (Danmarks Innovationsfond) og udvikling/demonstration (Udviklings‐ og Demonstrati‐

ons‐Programmerne). I denne sammenhæng er det ligeledes vigtigt at sikre komplementaritet med det euro‐

pæiske forsknings‐ og innovationssamarbejde under EU’s rammeprogram for F&I.

I § 2 tilføjes Stk. 2. ”Fonden skal særligt understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer,

herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet.”

I lyset af de presserende klimaudfordringer, Regeringens ambitiøse målsætninger i forhold til både 2030 og

2050 og de hævdvundne danske styrkepositioner i både forskningsverden og erhvervsliv, bakker Aalborg Uni‐

versitet op om at prioritere særlig understøttelse af den grønne omstilling i regi af Innovationsfonden. Innova‐

tionsfondens prioriteringer bør dog særligt afspejle, at forskningsbaseret innovation kan forventes at have en

stor effekt på mellemlangt og langt sigt.

I § 3 stk. 2 er indsat: ”(Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte) 3) opbygning af langsigtet forsknings‐

og innovationskapacitet, herunder talentudvikling,”

Aalborg universitet bifalder regeringens intention om at sikre langsigtet opbygning af relevante forskningsom‐

råder og kompetencer således, at universiteterne fortsat kan bistå med relevant forskning og innovation til

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

løsning af prioriterede problemstillinger i samfundet og hos virksomhederne. Aalborg Universitet anbefaler

derfor, at der også etableres en ordning, hvor tilskuddet søges af universiteter til støtteaktiviteter f.eks. i for‐

hold til karriereudvikling af ph.d.‐studerende med henblik på nyttiggørelse af forsknings‐ og innovationskapa‐

citet. Aalborg Universitet ønsker at fremhæve behovet for yderligere finansiering til talentudvikling, eksem‐

pelvis til at fuldfinansiere individuelle forskeruddannelser (PhD og Post‐doc).

I § 3 stk. 2 er indsat: ”(Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte) 4) dansk deltagelse i internationalt

samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus på

de politisk prioriterede samfundsudfordringer og danske forsknings‐ og innovationsmiljøers kompetencer og

interesser

Potentialet ved Innovationsfondens understøttelse af forskningsdrevet innovation er særligt stort for sam‐

fundsudfordringer, som er grænseoverskridende i natur (fx grøn omstilling), og både dansk erhvervsliv og

forskningsverden kan imødese enorme gevinster ved øget internationalt (særligt europæisk) samarbejde. Aal‐

borg Universitet bakker derfor op om, at Innovationsfonden i højere grad bør være det faciliterende led, der

integrerer danske styrkepositioner (forskning og erhvervsliv) i det europæiske innovationskredsløb.

I § 3 stk. 2 er indsat: ”(Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte) 5) videnbaseret iværksætteri samt

modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og

kommercialisering af viden.”

Aalborg Universitets erfaringer med bl.a. Innofounder graduate programmet viser, at understøttelsen af vi‐

denbaseret iværksætteri ikke kun skal være målrettet tilskudsordninger til etablerede start‐ups, men også kan

være til de tidligere faser. Det foreslås endvidere, at der i denne formulering tilføjes ”nyttiggørelse af forsk‐

ningsbaseret viden” som et hovedformål.

I § 4 tilføjes stk. 2: ”Fonden fastlægger strategiske virkemidler, der kan løfte forsknings‐ og innovationskapaci‐

teten inden for hele forsknings‐ eller teknologiområder.”

Aalborg Universitet finder det positivt, at Innovationsfonden med dette fokus pålægges at bedrive partner‐

skabsorienteret og missionsdrevet innovationsfremme, idet samfundsudfordringerne i stigende grad kalder på

holistiske løsninger. Der er ingen tvivl om, at

der er et bredere uforløst potentiale i de danske forskningsmiljøer.

Dette potentiale kan man bl.a. indfri ved at udforme en bredere definition af, hvad slutproduktet kan være,

samt justere på evalueringspaneler og evalueringskriterier, så de i højere grad favner en bredere faglighed.

Innovationsfondens grundlag bør bidrage til at prioritere og anerkende en bredere faglighed, herunder sam‐

fundsfaglige og humanistiske fagligheder, som bidrager til samfundsmæssig nytte på lige fod med kommerciel

nyttiggørelse.

Yderligere ønsker Aalborg Universitet at påpege, at strategisk forskning ofte kræver tværfaglighed, hvor de

enkelte projektkonsortier skal sammensætte de relevante fagligheder for et succesfuldt og udbytterigt pro‐

jekt. Det foreslås derfor, at IFD tydeliggør, at bæredygtige løsninger ofte er tværfaglige. Tværfaglighed kan

også indgå som tillæg til de gældende evalueringskriterier.

Aalborg Universitet bifalder, at fonden fastlægger strategiske virkemidler. Som en del af dette foreslås yderli‐

gere at tydeliggøre behovet for at have fokus på strategisk forskning i lavere TRL

såvel som SRL

også priorite‐

res og at dette tilgodeses inden for fondens rammer.

Technology Readiness Level

Societal Readiness Level

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det kan desuden stærkt anbefales at bevare en uddelingspraksis, hvorunder både storskala partnerskaber og

mindre projekter målrettet specifikke udsnit af værdikæder kan tilgodeses.

I § 21 indsættes som stk. 2: ”Fonden skal i sit arbejde for at understøtte grøn omstilling koordinere sin indsats

med udviklings‐ og demonstrationsprogrammerne.«

Aalborg Universitets anbefaler, at der sikres tydeligere definerede berøringsflader mellem Innovationsfonden

og UDP’erne. Innovationsfondens uddelingspraksis bør i meget højere grad profitere på, at der i form af

UDP’erne findes velfungerende finansieringskilder til demonstrationsprojekter, der dækker de mest markeds‐

nære udviklingstrin i modningen af innovative løsninger. Med en bedre koordinering med UDP’erne vil Inno‐

vationsfonden kunne sikre den afgørende implementering af sine løsninger samt frigøres til at fokusere mål‐

rettet på strategisk forskning og Innovation, herunder risikovillig understøttelse af innovative løsninger på et

tidligt modenhedsniveau.

AAU kan med ovenstående bemærkninger tilslutte sig ændringsforslaget.

Med venlig hilsen

Per Michael Johansen

Rektor

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tænketanken DEA

Fiolstræde 44, 1171 København K

T: +45 3342 6600, [email protected]

Tænketanken DEAs høringssvar vedrørende lov om Danmarks

Innovationsfond

Tænketanken DEA takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om

ændring af lov om Danmarks Innovationsfond.

Lovændringen er en væsentlig del af opfølgningen på bl.a evalueringen af Innovationsfonden fra 2019. DEA

bemærker, at der er opmærksomhed på flere af de væsentlige kritikpunkter, der blev rejst i evalueringen.

Hermed lægges der op til at styrke fondens mandat til at understøtte værdiskabelse i bred forstand og til at

understøtte grundlagsskabende, strategisk forskning. Samtidig falder lovforslaget i tråd med de

hovedbudskaber, der primo 2021 præsenteres i en ny DEA-analyse.

Dog vurderer DEA, at der fortsat er uklarheder i lovforslaget, og at loven alene ikke løser de udfordringer,

der tidligere er blevet peget på i evalueringen af Innovationsfonden fra 2019 og i den kommende analyse fra

DEA.

Fokus på bred værdiskabelse – og ikke blot vækst og beskæftigelse

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Innovationsfonden blev skabt

”… med det dobbelte formål

at bidrage til at løse samfundsudfordringer og bidrage til vækst og beskæftigelse ved at fremme innovative

virksomheder”

(s. 8). DEA vurderer, at dette dobbelte formål ikke fremgår tydeligt i lovforslaget (eller af

gældende lov), da de to formål ikke fremstår som sidestillet: § 2 definerer formålet med fonden som at give

tilskud, der i sidste ende er til gavn for vækst og beskæftigelse, mens opgaven med at understøtte løsninger

på samfundsudfordringer først nævnes i § 2, stk. 2. Formuleringen kan fortolkes således, at opgaven med at

understøtte løsninger på samfundsudfordringer er underordnet et mål om vækst og beskæftigelse.

DEA vurderer, at det er vigtigt, at det dobbelte formål med fonden står tydeligt. Det skyldes, at

Innovationsfonden ifølge en kommende analyse fra DEA, har tolket formålet om vækst og beskæftigelse

noget snævert. Således oplever forskere og virksomheder i DEAs analyse, at projekter, der potentielt kan

effektivisere virksomheders forretning og nedlægge arbejdspladser, har svært ved at godtgøre, hvorledes

projektet bidrager til jobskabelse i konkrete virksomheder. Projekter med potentielle milliardbesparelser for

den offentlige sektor oplever ligeledes at blive mødt med krav om at godtgøre, hvilke virksomheder disse

besparelser kommer til gode. Afslutningsvist oplever interviewpersonerne, at projekter med potentielt

bredere samfundsmæssig værdi i form af eksempelvis reduktion af drivhusgasudledning har haft

vanskeligheder ved at opnå støtte, fordi de ikke kan godtgøre, at reduktioner af drivhusgasudledning er

forbundet med vækst og beskæftigelse.

For at skabe gode vilkår for flere typer af innovation, som kan skabe værdi for Danmark og indfri politiske

målsætninger (herunder klimalovens målsætninger), bør lovgrundlaget for Innovationsfondens arbejde i

højere grad end i dag sidestille jobs/vækst med andre former for bredere samfundsmæssig værdiskabelse.

Når fonden samtidig får som formål at understøtte grøn omstilling, bliver denne pointe endnu mere

væsentlig.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tænketanken DEA

Fiolstræde 44, 1171 København K

T: +45 3342 6600, [email protected]

Den grundlagsskabende strategiske forskning skal prioriteres

DEA bemærker, at lovforslaget sigter mod at tydeliggøre Innovationsfondens forpligtelse til at understøtte en

sammenhængende forsknings- og innovationsindsats, der dækker hele værdikæden fra strategisk,

grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation. Det er en væsentlig pointe i DEAs

kommende analyse, samt i evalueringen af fonden fra 2019, at den grundlagsskabende strategiske forskning

ikke har været understøttet i tilstrækkelig grad. Her er tale om mere langsigtet strategisk forskning, som

primært er drevet af forskere og ikke har som eksplicit ambition at samle mange forskellige parter.

Denne form for strategisk forskning er afgørende, hvis vi vil fremskynde de helt banebrydende ideer – som fx

skal hjælpe os med at nå det langsigtede mål om et klimaneutralt Danmark i 2050.

Lovforslaget tydeliggør, at fonden har en opgave med den grundlagsskabende forskning. Men en tydeligere

formulering af opgaven i loven er ikke nok til at skabe den forandring, som er nødvendig. Udfordringen

vedrørende den langsigtede, grundlagsskabende strategiske forskning hænger sammen med fondens

snævre anvendelse af værdibegrebet. Det betyder, at strategiske forskningsprojekter, der har mere

langsigtede mål, og derfor har svært ved at kunne formulere bidrag til vækst og beskæftigelse præcist, har

vanskeligt ved at opnå støtte i fonden. Det er DEAs vurdering, at det ud over justeret lovgivning er

nødvendigt, at fonden overvejer, hvordan den skal organisere sig og arbejde, hvis den langsigtede

strategiske forskning skal prioriteres tilstrækkeligt i Innovationsfonden fremover.

Ydermere vurderer DEA, at de grønne partnerskaber, der netop er afsat midler til, ikke i sig selv kan opfylde

behovet for en prioritering af den langsigtede strategiske forskning. Vores bekymring går på, at den

grundlagsskabende strategiske forskning vil være svær at passe ind i et virkemiddel, som eksplicit har til

formål at samle mange parter og accelerere udviklingen af nye klimaløsninger.

Med venlig hilsen

Stina Vrang Elias

Adm. direktør

Tænketanken DEA

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bilag

Svar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond

DTU takker for muligheden for at give sine synspunkter til kende i forhold til æn-

dring af lovgrundlaget for Innovationsfonden. Som en central aktør i det danske

forsknings- og innovationslandskab med et både langvarigt og omfattende enga-

gement med fonden ser vi, at ændringerne af loven vil rette op på mange af de

ubalancer, vi oplever, og som også er afspejlet i rapporten fra det internationale

panel i 2019.

Vi ser først og fremmest med tilfredshed på, at det tydeliggøres, at fonden, ud

over sit virke for markedsnær innovation, også skal arbejde for udvikling af løsnin-

ger på samfundsudfordringer og for opbygning af langsigtet forsknings- og innova-

tionskapacitet, herunder talentudvikling. Det er positivt, at der lægges mere vægt

på den strategiske forskning, som har været underprioriteret i den praksis, som In-

novationsfonden hidtil har fulgt.

Der vil fortsat være behov for tung akademisk erfaring og kompetence, der kan

bringe indsigt og forståelse ind i bestyrelsen om den strategiske forskning og ta-

lentudviklingen, der tager sit afsæt på universiteterne. Vi foreslår derfor, at det i

lovens paragraf om bestyrelsens sammensætning præciseres, at minimum et

medlem skal være aktiv på et dansk universitetet.

Den bedre koordinering, som fonden pålægges med udviklings- og demonstrati-

onsprogrammerne i den grønne omstilling, bør sikre, at Innovationsfondens profil

som fond, der understøtter forskning og tidlig innovation, skærpes, og at vejen fra

forskning til marked kan finansieres i et samarbejde mellem aktørerne, hvor an-

svaret for støtten af demonstration i højere grad placeres hos UDP’erne.

De politiske prioriteringer bliver i højere grad styrende med lovændringen. Som

udgangspunkt ser vi med stor velvilje på dette. Dog kan man frygte, at potentialet

i forskning og innovation ikke fuldt kan udløses, hvis prioriteringerne er for

snævre, kortsigtede eller svingende. Der kan således mangle finansiering til mu-

lige gennembrud i ikke-prioriterede områder, ligesom aktørerne kan have svært

ved at agere i et scenarie af omskiftelige prioriteringer. Det gælder såvel fonden

selv som for mulige bevillingsmodtagere.

CVR-nr. DK 30 06 09 46

DTU vil derfor opfordre til, at der i loven tages højde for dette, således at der kan

afsættes substantielle og øremærkede midler til fri innovation og nye teknologi-

ske muligheder. De åbne opslag samt opslag om nye teknologiske muligheder un-

der Grand Solutions og Erhvervsforskerordningen er eksempler på, hvordan

Danmarks Tekniske Universitet

Ledelse og Administration

Anker Engelunds Vej 1

Bygning 101

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 45 25 25 25

www.dtu.dk

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

denne type midler kan udmøntes, og vi ser gerne disse bevaret. Erhvervsforsker-

ordningen har været enestående succesfuld i at skabe en meget bred base af sam-

arbejder mellem virksomheder og universiteter.

Den grønne omstilling er et centralt politisk tema og skrevet ind i lovforslaget flere

steder både i indledende tekst og paragraffer. Innovationsfonden skal have en

central rolle i teknologiudviklingen til den grønne omstilling. Det støtter DTU. Digi-

talisering og udvikling og udnyttelse af digitale teknologier er også vigtig, og den

såkaldte ’t i tra sitio ’

er højt på dagsordenen internationalt og ikke mindst i

EU-regi. Danmark er førende internationalt inden for offentlig digitalisering og

skal gerne fastholde en betydelig innovationsaktivitet for at udnytte digitaliserin-

gens muligheder. Samtidig er det bredt anerkendt at danske virksomheder og især

smv’er

har et betydeligt ækstpote tiale ed digitaliseri g, e s irkso heder e

er udfordret på både produktivitet og konkurrencedygtighed, hvis ikke de udnyt-

ter de digitale teknologier bedre, end det er tilfældet i dag. Det vil derfor være re-

levant at fremhæve digitalisering på linje med den grønne omstilling.

Vi hilser det velkomment, at det internationale perspektiv tydeliggøres, herunder

navnlig at internationale engagementer skal tage udgangspunkt i en strategisk til-

gang med fokus på politisk prioriterede samfundsudfordringer og danske forsk-

nings- og innovationsmiljøers kompetencer og interesser. Vi forventer, at dette gi-

ver anledning til et styrket samarbejde med andre politiske og bevilgende aktører,

navnlig UFM og fagministerier, men også med universiteterne, som qua deres glo-

bale udsyn og netværk evner både at prioritere og udfolde det internationale

samarbejde som bindeled til andre danske aktører.

Vi vil også gerne udtrykke vores støtte til, at klagemuligheder nu specificeres i lo-

ven, samt til at dobbeltmandater ikke tillades.

Et skærpet fokus på tilvejebringelse af valide og relevante data vedrørende fon-

dens bevillinger samt formidling af disse, som lovændringen også vil sikre, er i høj

grad et positivt tiltag.

DTU havde gerne set, at aftalegrundlaget indeholdt en henvisning til den forplig-

telse, som fonden har, til at respektere aftalen om en maksimal medfinansiering

fra universiteterne på 10 % af egen bevilling. Fonden har længe understøttet en

tendens til, at universiteternes økonomi er kommet under pres ved at investe-

ringsraten i projekterne blev et vurderingskriterie, hvilket har ført til en inflation i

medfinansiering også fra universiteterne. Samtidigt vil vi opfordre til, at universi-

teternes årsnorm fremover respekteres, så deltagelse i Innovationsfondens pro-

jekter ikke udhuler universiteternes økonomi.

Vi noterer som nævnt med glæde, at talentudvikling nu fremhæves i loven. Vi vil

derfor henstille til, at loven sikrer, at ph.d.-uddannelse fuldfinansieres.

Side 2 af 3

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Adskillige internationale evalueringer finder, at der er for få innovative danske

smv’er,

e s det er bredt a erke dt at sa arbejde

med universiteter fremmer

innovationskraften

i s ’er.

Loven kan derfor med fordel påpege vigtigheden af

samarbejdet med vidensinstitutioner som grundlag for at øge innovationskraften i

smv’er

bl.a. i Innobooster-ordningen.

Slutteligt vil vi appellere til, at der medtages en paragraf om fremtidig evaluering

af loven. En evaluering bør omfatte konsekvenserne af lovændringerne, herunder

udmøntningen af disse i praksis.

Vi stiller os naturligvis til rådighed for uddybning af dette høringssvar, såfremt der

måtte være et behov for det.

Med venlig hilsen

Rasmus Larsen

Prorektor

Side 3 af 3

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

" "

# "

&' $

Ingeniørforeningen, IDAs høringssvar til udkast til forslag til lov om

ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

. .

(

. /0

3 1 %

% ( %

)( * " +

"1 %1

%" 11 %2 (

4 ' %

"" "% $

( *+

" "

%1 "%

" $1

" 1 " % %) %

%" % 1 $+ % "

) + "%

7 "

" 0

% -

" %

" $

8 $%

% 1 +9 "

"% %) %

$ - )

" "

+ "+%%

" % %

" 1 9% %

% $

" +

( *

•

7%'

'" 1-

% 1 " % %)

" %"

$- :

' $+

%) %

$"%

$ + " " $ % " $1 1- % "+

% " $ ' "$-

$- " "

;

% %) %

" $' "

" $%

"0 <$ %

)

' %

)

% "

) '% $ % "

)

( *

" +%

" "%

$- " "

" $%

"% %

%" %

$ %

" $ ' "'

%1 "%

$ - " $9

) %

(

) + "%

%) %

" $

% "% %%

1 %" 1

% 0 "- +

" $' "

) %

)

" $

$$ "

% % "

% % %

%" %

$$ % 0

"- %

$ -

1 %" 1

) " $%

" $

" ) <=

"% % + "%1 %

(

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

" $

•

' $+

%) %

% %) " $

%" %

7%'

% "%

" %

%" %

' $+

'" 1- 8;

" $

% 1 +9 "

") %

% $

" +

"+%%

8 $

% %

" $ <

" $

(

1- % -

%) %

" "

% +

% "-

" 1 " % %)

% "%

" %

> 7%'

%" %

" $

7 "%

'11 )

"1 %

$$ " $

(

"% %" + "%1 %)

9% $ %

"+%%

7%'

1-) % (

"% %" + "%1 % )

$$ %

" "

1 "%

" $

$ %

1 " % %) % (

%" $

% %

"" $

" $

"+%

"% %

" %

4 %

1 %" 1

" $ ' "'

" $%

"+%

( *"

) %

(

'" 1-

1 % " % %

" $

" "' % %

"1 7 % %

" $'

" $

)@ 8

)

% + $$ =

% %"

" $

"' % %

"1 7 %

"" "

"1 7 %

% %

"1' %

11 %

"" "% $

•

" $$

)

1 " % %) %

"% +

"% %

" 1 9% %

$ -

(

' % %) % $ "%

1 %

$1 %

9 1

" %

> "1

•

" :

" )

" "

% % "%

" $%

+ "+%%

$1 % 9

$"%

0 <

% - $-

)

" % $ %

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

•

' %

)

) '% $ % "

)

(

" $

"" "% $

' $+

%) % (

)

" %"

1 %"

" % "

" % +

% +

% (

) %

1- %% ' "

" %"

"% -

% % 1-

" $ - %)

" $

"" % $ -

' 1- "

" "% $ % >

"+%

)

" %

" " 1-

" $$ $ - % >

"+%%

" $$

" )" $"

"% %

" $$

" %"

;

" $

"- 1-

" $- %

" "%

" )

" " $$ "+%

"1 7

1- $ - %) " -

$ %

" %"

;

# $

+ "%'

# $

# "

" "

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Sendt til [email protected]

Sagsnr. 19-3561

Vores ref. EKH/nvd

Deres ref

Den 4. januar 2021

Høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks

Innovationsfond

FH takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

Danmarks Innovationsfond.

FH noterer sig med tilfredshed, at aftalepartierne vil tilrette loven med udgangspunkt i

evalueringen af Innovationsfonden fra 2019 og anbefalingerne fra det internationale panel

”Videnbaseret Innovation i Verdensklasse” (VIV) fra 2019.

Forskning, udvikling og innovation er vigtigt for vores produktivitet og konkurrenceevne og

dermed for danske arbejdspladser.

Derfor er det positivt, at det i lovens § 2 slås fast, at fondens formål er

”[…]

styrkelse af

forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og

beskæftigelse i hele Danmark

,” og videre i stk. 3, at

”

Fonden skal arbejde for at øge

forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore

virksomheder.”

Forskning og udvikling er også vigtigt for at udvikle nye løsninger på store samfundsproblemer

–

på tværs af den private og offentlige sektor. Derfor er det positivt, at der i § 2, stk. 2

præciseres, at

”Fonden

skal særligt understøtte løsninger på politisk prioriterede

samfundsudfordringer, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet

.”.

Hertil bør

tilføjes

”

sundhed, arbejdsmiljø og produktivitetsvækst.”

For ikke at udelukke samarbejder med offentlige aktører om relevante innovationsindsatser

bør førnævnte § 2, stk. 3 affærdiges således:

Fonden skal primært arbejde for at øge

forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore

virksomheder.

Det er endvidere positivt, at det med lovforslaget foreslås at ophæve § 3, stk. 1 og 2, og i

stedet indsætte et nyt stk. 1:

”

Fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og

innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation

[…]”.

Hvis de gode idéer skal videre fra forskning til markedsnær udvikling, for dernæst at blive til

produkter og arbejdspladser, så kræver det et tæt samarbejde og koordination med andre

ressortområders virksomhedsrettede indsatser, ikke mindst erhvervsfremmesystemet. Derfor

er det positivt med den foreslåede tilføjelse under § 21. Det bør betones, at det er særligt

vigtigt at koordinere med Vækstfonden, således at adgangen til risikovillig kapital lettes.

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er vigtigt at lovforslaget giver fonden mulighed for selv at fastlægge sine strategiske

virkemidler, jf. forslaget til § 4 stk. 2.

”Fonden fastlægger strategiske virkemidler, der

kan løfte

forsknings- og innovationskapaciteten inden for hele forsknings-

eller teknologiområder.”

Derfor bør Innovationsfonden ikke bindes til udelukkende at give tilskud, jf. fx § 2, men reelt

selv fastlægge sine virkemidler. Fx vil det kunne være relevant for fonden at benytte sig af lån

eller egenkapital-lignende instrumenter. Det vil på sigt kunne muliggøre en større grad af

egenfinansiering af fonden og dermed give endnu flere virksomheder mulighed for at få

assistance fra Innovationsfonden. Lovforslaget bør derfor konsekvensrettes således, at ordet

”tilskud” ændres til ”virkemidler”, ”fremme”

o.l. de relevante steder i lovforslaget.

Endeligt bør forslaget til § 3 stk. 3 affærdiges således

”opbygning

af langsigtet forsknings- og

innovationskapacitet, herunder talentudvikling, bl.a. inden for STEM-området.”

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

Næstformand

Side 2 af 2

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Louise Kornmaaler

[email protected]

Ændring af Lov om Danmarks Innovati-

onsfond

Copenhagen Fintech, Finansforbundet og Finans Danmark støtter det fremsatte

lovudkast og det øgede fokus på grøn omstilling. Vi bakker op om dette. Vi er

enige i, at den grønne omstilling skal indtænkes og inddrages bredt for at indfri

Danmarks ambitiøse målsætninger.

5. januar 2021

Dok: FIDA-151247800-696587-v1

Kontakt Rasmus Engbæk Larsen

Høringssvar

Copenhagen Fintech har tidligere varetaget en aktiv sekretariatsrolle for innova-

tionsnetværket for Finans IT og ser frem til igen at varetage denne rolle og der-

med igen øge samarbejdet mellem forsknings- og vidensinstitutionerne og aktø-

rerne inden for Finans & Fintech.

Vi har hertil positivt bemærket os, at lovforslaget fokuserer på:



Forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse

af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til

gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark



Forsknings og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mel-

lemstore virksomheder

Udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for det private er-

hvervsliv og den offentlige sektor

Opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet herunder

talentudvikling

Videnbaseret iværksætteri samt modning af lovende forskningsresultater

og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kom-

mercialisering af viden

Det er vores fælles overbevisning, at det fremsatte lovforslag positivt vil bidrage til

Finans & Fintechs kommende arbejde med at styrke forskning og innovation.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afslutningsvis vil vi konkret foreslå, at der i lovens §2 stk. 2 indføjes en konkret hen-

visning til de nationale styrkepositioner, da det er igennem disse, at de konkrete

innovations- og forskningsinitiativer vil blive iværksat.

Med venlig hilsen

Rasmus Engbæk Larsen

Direkte: 3016 1089

Mail: [email protected]

Høringssvar

5. januar 2021

Dok. nr.:

FIDA-151247800-696587-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K