L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
L 177 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Uddannelses- og Forskningsudvalget

Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

Danmarks Innovationsfond, lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspo-

litiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond og lov om Danmarks Grund-

forskningsfond

(Justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse af

særlige virkemidler til fonden, justering af bestyrelsens kompetencer, etable-

ring af datagrundlag og remonstrationsordning m.v.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 30. november 2020 sendt et udkast

til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer m.v. Høringen

har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Ved høringsfristens udløb den 5. januar 2021, kl. 12, var der indkommet 35 hørings-

svar, hvoraf de 30 indeholder indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.

I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger og de ændrin-

ger, der er foretaget i lovforslaget som følge heraf.

1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Høringsparterne tager overvejende godt imod initiativerne i lovforslaget. Det gælder

navnligt forslagene om, at det fastsættes i loven, at Danmarks Innovationsfond (her-

efter fonden) har til opgave at støtte hele værdikæden fra grundlagsskabende forsk-

ning til mere markedsnær udvikling og innovation, og at fonden skal fastlægge stra-

tegiske virkemidler, der kan løfte forsknings- og innovationskapaciteten inden for

hele forsknings- eller teknologiområder.

Der udtrykkes desuden tilfredshed med, at fonden skal koordinere sin bevillings-

funktion med relevante aktører i det samlede forsknings-, innovations- og erhvervs-

fremmesystem, og at der i lovforslaget er fokus på forsknings- og innovationsind-

satsen i SMV'er og videnbaseret iværksætteri.

Flere høringsparter henviser til den gode proces, hvor der med udgangspunkt i eva-

lueringen af Danmarks Innovationsfond og anbefalingerne fra det internationale pa-

nel Videnbaseret Innovation i Verdensklasse (VIV) er indgået en bred politisk aftale

om ændring af fondens lovgrundlag.

En række høringsparter forholder sig dog kritiske eller forbeholdne over for, at den

grønne omstilling fremhæves som et særligt fokusområde for fonden. Der henvises

i høringssvarene bl.a. til, at enkeltområder ikke bør fremhæves frem for andre vig-

tige områder som f.eks. digitalisering, sundhed eller fødevaresikkerhed, og at et

12. januar 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr. 2020-4908

Side 1/9

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

øget fokus på den grønne omstilling ikke må være til hinder for, at der bliver sat

fokus på andre vigtige samfundsudfordringer.

Derudover udtrykker visse høringsparter bekymring for fondens politiske uaf-

hængighed på baggrund af forslaget om, at det fastsættes i loven, at fondens ud-

møntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer på

de årlige bevillingslove, og at der fra politisk side kan henlægges særlige virkemidler

til fonden.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

2.1. Fondens formål og opgaver

2.1.1. Styrket fokus på den grønne omstilling

Akademikerne

finder det positivt, at grøn omstilling bliver et gennemgående tema

for fondens virke, men ser det gerne præciseret, at fonden skal have en bred forsk-

ningsmæssig tilgang til både det grønne tema og andre politisk prioriterede over-

ordnede forskningstemaer.

CO-industri

bemærker, at den grønne omstilling lige nu er en altoverskyggende op-

gave, men finder, at der skal være opmærksomhed på, at Danmarks Innovations-

fond ikke bliver en grøn forskningsfond.

CO-industri

ønsker, at konkurrenceevne og

STEM bliver omfattet af fondens formål og opgaver.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)

finder det hensigtsmæs-

sigt, at fonden får en ny og stærk placering i den danske strategi for grøn omstilling,

men pointerer, at fonden fortsat skal være den centrale aktør i fremme af den ge-

nerelle videnbaserede innovation i Danmark.

Danmarks Tekniske Universitet

bemærker, at det vil være relevant at fremhæve

digitalisering på linje med den grønne omstilling.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

finder det uhensigtsmæssigt, at der med lovforsla-

get lægges op til at give det grønne område en særstatus.

Dansk Industri

udtrykker

bekymring for, at der med det store fokus på den grønne omstilling er risiko for, at

der ikke vil være tilstrækkelig fokus på forskning og udvikling inden for andre store

og vigtige områder, som f.eks. life science og digitalisering.

Dansk Magisterforening

bemærker, at store samfundsudfordringer som f.eks. kli-

makrisen kræver, at alle forskningsområder kan spille ind i forskning og innovation,

og at alle forskningsområder derfor skal kunne indgå i projekter, der modtager støtte

fra fonden.

Danske Universiteter

bemærker, at selv om det er naturligt og forståeligt, at fonden

forventes at spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling, er det væsentligt, at

man fortsat sikrer gode muligheder for, at fonden også kan understøtte grundlags-

skabende og strategisk forskning, udvikling og innovation på andre områder med

væsentligt samfundsbehov eller potentiale.

Ingeniørforeningen

–

IDA

finder det udmærket, at grøn omstilling fremhæves som

et eksempel på et særligt samfundsmål i formålsbeskrivelsen, men bemærker, at

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/9

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

det er vigtigt, at andre samfundsformål ikke udelukkes, f.eks. materiale- og produk-

tionsteknologi, digitalisering, automatisering, sundhedsteknologi m.v.

Lægeforeningen

bemærker, at det er positivt, at regeringen vil investere mere i grøn

omstilling, men påpeger, at der er andre samfundsudfordringer på bl.a. sundheds-

området, der ligeledes bør prioriteres.

Lægemiddelindustriforeningen

anerkender vigtigheden af det grønne område, men

finder, at det grønne fokus, der lægges ned over fonden, er uhensigtsmæssigt, da

fonden bør have mulighed for at støtte de bedste forsknings- og innovationsprojek-

ter, uanset fag- eller udfordringsområde.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at der med en snæver fortolkning af politisk pri-

oriterede samfundsudfordringer er risiko for, at det ikke er muligt at finde finansiering

af andre væsentlige forskningsområder, f.eks. fødevaresikkerhed.

Region Syddanmark

bemærker, at det kan overvejes at styrke fondens fokus på

klima og grøn omstilling yderligere ved eksempelvis at gennemføre vurderinger af

klimaeffekten af de projekter, som fonden støtter.

Ministeriet

bemærker, at det følger af den politiske aftale af 23. november 2020 om

ændring af fondens lovgrundlag, at aftalepartierne er enige om, at fonden skal un-

derstøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder den

grønne omstilling af samfundet og erhvervslivet.

Ministeriet

bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

fonden ud over et fokus på den grønne omstilling fortsat vil skulle spille en vigtig

rolle i at løfte forsknings- og innovationsindsatsen inden for andre politisk priorite-

rede områder som f.eks. sundhed og velfærdsteknologi samt digitalisering.

Ministeriet

vil på baggrund af høringssvarene uddybe bemærkningerne, så det ty-

deligere fremgår, at fonden skal kunne støtte forskning og innovation inden for alle

tematiske indsatsområder, såfremt der prioriteres midler hertil på de årlige bevil-

lingslove, eller såfremt fonden tildeles midler på de årlige bevillingslove uden forud-

bestemt politisk prioritering.

2.1.2. Langsigtet talent- og kapacitetsopbygning

DFiR

bemærker, at det skal være en central opgave for fondens fremme af grund-

lagsskabende viden at understøtte forskeruddannelse- og træning af høj kvalitet, og

at de anvendte virkemidler, der udvikles i fonden til at imødekomme denne opgave,

således også skal fokusere på kapacitetsopbygning forankret i mennesker og i sam-

spil med øvrige aktører understøtte videre karriereveje for disse forskeruddannede

mennesker.

Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri

GTS

bemærker, at det ud over tilskud til

ph.d.er og postdocs, som nævnes i bemærkningerne, er mindst lige så vigtigt med

kapacitetsopbygning i form af fysisk eller digital infrastruktur, herunder etablering af

test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/9

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danmarks Tekniske Universitet, Danske Universiteter, Aalborg Universitet

Aar-

hus Universitet

anfører, at der er behov for, at tilskud til ph.d.-studerende skal ske

som fuld finansiering af hele ph.d.-forløb både i de individuelle talentprogrammer,

og når ph.d.-forløb indgår som delelementer i de andre virkemidler.

Ministeriet

bemærker, at den foreslåede opgave for fonden med at opbygge lang-

sigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvikling, følger op på

evalueringen af fonden fra marts 2019.

Ministeriet

bemærker desuden, at fonden inden for rammerne af loven kan støtte

kapacitetsopbygning i form af f.eks. fysisk eller digital infrastruktur, herunder etab-

lering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, såfremt etableringen af faci-

liteterne i øvrigt sker inden for rammerne af fondens formål. Dette vil blive skrevet

ind i bemærkningerne. Fonden fastlægger som udgangspunkt selv sine virkemidler,

og det er derfor som udgangspunkt op til fonden at tilrettelægge virkemidler, der

støtter fysisk og digital infrastruktur, i det omfang fonden vurderer, at det er hen-

sigtsmæssigt.

Ministeriet

bemærker derudover, at det følger af bemærkningerne til det foreslåede

§ 3, stk. 2, nr. 3, at fondens støtte til talentudvikling f.eks. kan være i form af tilskud

til ph.d.er og postdocs. Da det som udgangspunkt er fonden selv, der fastlægger

sine virkemidler, vil den konkrete finansieringsmodel af ph.d.-forløb være et anlig-

gende for fonden i forbindelse med tilrettelæggelsen af de enkelte virkemidler.

2.1.3. Øvrige bemærkninger til fondens formål og opgaver

Akademikerne

bemærker, at det bør fremgå tydeligt, at det er en vigtig opgave for

fonden at støtte strategisk forskning, herunder grundforskning, bredt set.

Danske Professionshøjskoler

bemærker, at den offentlige sektor bør nævnes på

lige fod med virksomheder gennem hele det foreslåede § 3, stk. 2.

Danske Universiteter

Københavns Universitet

foreslår, at der i lovteksten stilles

krav om bredere tilgang til værdiskabelsesbegrebet, så samfundsgavnlige effekter

som eksempelvis klima-, miljø-, sygdomsforebyggelses- og trivselsmæssige effek-

ter sidestilles med kommerciel værdiskabelse, så længe forskningen søger mod an-

vendelse og løsning af politisk udpegede samfundsudfordringer.

Danske Universi-

teter

bemærker desuden, at der bør henvises til grundlagsskabende forskning på

linje med strategisk forskning, udvikling og innovation.

DIIS

finder, at grundforskningselementet godt kunne styrkes yderligere i loven.

DEA

vurderer, at fondens dobbelte formål ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, da

formålsbestemmelsen kan læses sådan, at målet om at bidrage til at løse samfunds-

udfordringer er underordnet målet om bidrage til vækst og beskæftigelse. Det findes

vigtigt, at det dobbelte formål står tydeligt, da en kommende DEA-analyse viser, at

fonden har tolket formålet om vækst og beskæftigelse noget snævert.

Dansk Industri

bemærker, at kravet om vækst og beskæftigelse skal være opfyldt,

så der ikke kan ske en politisk prioritering af områder, der ikke bidrager til vækst og

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/9

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

beskæftigelse, og at det samme gør sig gældende i forhold til tilføjelsen af, at fon-

dens udmøntning skal understøtte udvikling af løsninger på samfundsudfordringer

til gavn for den offentlige sektor.

Finans Danmark

opfordrer til, at der lovens § 2, stk. 2, indføjes en konkret henvis-

ning til de nationale styrkepositioner, da det er igennem disse, at de konkrete inno-

vations- og forskningsinitiativer vil blive iværksat.

Københavns Universitet

bemærker, at det bør være helt tydeligt, at fondens formål,

som fremgår af § 2, er ligestillede.

Region Sjælland

bemærker, at der er behov for at tydeliggøre og præcisere, at hen-

visningen til højtuddannede medarbejdere i det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, skal

omfatte personer med både korte, mellemlange og lange videregående uddannel-

ser.

Ministeriet

har noteret sig høringsparternes bemærkninger til lovforslaget. De fore-

slåede ændringer følger af den politiske aftale af 23. november 2020 om ændring

af fondens lovgrundlag.

Ministeriet

bemærker, at de formål, som fonden skal varetage i henhold til lovens

§ 2, som udgangspunkt skal anses som ligestillede, uden at dette dog betyder, at

disse formål nødvendigvis vil skulle indgå med samme vægt i de konkrete projekter

m.v., som fonden støtter. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til bestem-

melsen.

2.2. Fondens tilskud og virkemidler

Danmarks Tekniske Universitet

ser som udgangspunkt med stor velvilje på, at de

politiske prioriteringer i højere grad bliver styrende med lovændringen, men frygter,

at potentialet i forskning og innovation ikke fuldt ud kan udløses, hvis prioriterin-

gerne er for snævre, kortsigtede eller svingende, og der kan således mangle finan-

siering til mulige gennembrud i ikke-prioriterede områder. Der opfordres til, at loven

tager højde for dette, således at der kan afsættes substantielle og øremærkede

midler til fri innovation og nye teknologiske muligheder.

Dansk Erhverv

finder det stærkt problematisk, at der lægges op til, at den politiske

kontrol med fonden bliver væsentligt større, bl.a. med forslaget om politisk fastsæt-

telse af virkemidler.

DFiR

bemærker, at selv om fonden vil få en styrket rolle til at udmønte midler i over-

ensstemmelse med politiske prioriteringer, er det vigtigt, at der er forudsigelighed

om, at de politiske prioriteringer friholder et højt niveau af innovationsfremmemidler,

som er frie og uafhængige af politiske beslutninger.

Lægemiddelindustriforeningen

finder det naturligt, at fonden skal udmønte sine mid-

ler i overensstemmelse med de politiske ønsker og prioriteringer, men mener, at

man fra politisk side bør afholde sig fra at fastsætte virkemidler, ligesom det ikke er

en politisk opgave at påvirke de konkrete udmøntninger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/9

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Roskilde Universitet

anerkender behovet for, at udmøntning af tilskud skal ske i

overensstemmelse med de politiske prioriteringer, men ønsker samtidig at udtrykke

bekymring over den ændring i balancen mellem strategisk og fri forskning, som

dette medfører.

Syddansk Universitet

bemærker, at der er risiko for, at fonden i sin praksis og prio-

riteringer bliver for politisk styret og ikke tilstrækkeligt understøtter anden forskning

og teknologi med særligt potentiale.

Ministeriet

bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af 23. november 2020

om ændring af fondens lovgrundlag, at aftalepartierne er enige om, at fondens ud-

møntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, der

fastsættes på de årlige bevillingslove. Det kan f.eks. være på baggrund af de årlige

aftaler om fordeling af forskningsreserven, på baggrund af finanslovens øvrige dele

eller på baggrund af aktstykker vedtaget i Folketinget Finansudvalg.

Ministeriet

bemærker endvidere, at der fortsat kan afsættes midler uden politisk

prioritering på de årlige bevillingslove, såfremt Folketinget vælger dette. Loven fast-

sætter ikke nærmere rammer for balancen mellem politisk prioriterede midler og

øvrige midler, ligesom loven ikke fastsætter nærmere rammer for, hvilke konkrete

områder der kan prioriteres politisk. Det vil være op til Folketinget at fastsætte de

politiske prioriteringer på de årlige bevillingslove.

Ministeriet

bemærker, at den foreslåede hjemmel i § 4 stk. 3, der giver mulighed

for, at der kan fastsættes bevillinger på de årlige bevillingslove til politisk fastsatte

virkemidler, vil svare til den hjemmel, der allerede eksisterer for Danmarks Frie

Forskningsfond. Endeligt bemærkes, at alle beslutninger om udmøntning af midler

til konkrete aktiviteter og projekter som hidtil vil blive taget i fuld armslængde fra det

politiske niveau.

2.3. Krav til bestyrelsens kompetencer m.v.

Akademikerne

ser gerne, at der i bestyrelsen gives plads til et medlem, der har et

strategisk blik på videnoverførsel på tværs af hele landet.

Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen

bemærker, at det vil være hen-

sigtsmæssigt at præcisere, at bestyrelsens medlemmer bør repræsentere forsknin-

gen bredt, herunder ikke mindst samfundsvidenskab og humaniora.

Danmarks Tekniske Universitet

foreslår, at minimum et medlem af bestyrelsen skal

være aktiv på et dansk universitet.

Dansk Erhverv

finder det unødvendigt og direkte uhensigtsmæssigt, at det grønne

område får særstatus i kravene til bestyrelsens sammensætning, men finder, at det

bør tilstræbes, at bestyrelsen sammensættes af de bedst kvalificerede medlemmer,

der kan dække alle relevante fagområder, og som bl.a. repræsenterer solid innova-

tionserfaring og teknologisk fremsyn.

Dansk Magisterforening

finder, at bestyrelsen med fordel kan sikres erfaring med

arbejdsmarkedet for vidensarbejdere.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/9

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Københavns Universitet

foreslår, at kravene til bestyrelsen suppleres med et krav

om erfaring med strategisk og udfordringsdrevet forskning på tværs af faglige ho-

vedområder, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

bemærker, at det kan

være en udfordring for arkitektur og design, hvis der i fonde, der støtter forskning,

ikke sidder medlemmer med en forskningsfaglig baggrund inden for disse fag.

Aarhus Universitet

foreslår, at kravet om erfaring med grøn omstilling ændres til et

mere generelt krav om erfaring med de fagområder, der politisk prioriteres i fondens

udmøntning af midler.

Ministeriet

bemærker, at det følger af den politiske aftale af 23. november 2020 om

ændring af fondens lovgrundlag, at aftalepartierne er enige om, at fondens besty-

relse skal sammensættes, således at der indgår en eller flere repræsentanter med

erfaring inden for grøn omstilling. Det følger desuden af aftalen, at en eller flere

repræsentanter med erfaring inden for videnbaseret iværksætteri samt anvendelse

og kommercialisering af forskningsresultater skal være repræsenteret i bestyrelsen.

Partierne er enige om, at bestyrelsens medlemmer, der repræsenterer erfaring på

dette område, med fordel kan være aktive erhvervsfolk.

2.4. Fondens koordineringsforpligtelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bør nævnes som en af de aktører i det sam-

lede forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystem, som fonden skal koordi-

nere med.

Landbrug & Fødevarer

finder desuden, at det bør nævnes eksplicit, at

koordineringsforpligtelsen med de øvrige forskningsfinansierende organer omfatter

internationalt forskningssamarbejde, herunder en forpligtende koordinering hvad

angår samfinansierende instrumenter under EU's forsknings- og innovationspro-

grammer.

DFiR

finder det positivt med bedre koordinering og samarbejde med øvrige aktører,

men henleder bl.a. opmærksomheden på, at tværfaglighed er centralt for at komme

i mål med den grønne omstilling og andre store samfundsudfordringer. Det bemær-

kes, at selvstændige

”grønne” afgrænsninger

kan vanskeliggøre en egentlig inter-

disciplinaritet med ligeværdig inddragelse af f.eks. humaniora, samfundsvidenska-

berne og det kunstneriske område, hvorfor fonden må få ansvar for at blive opsø-

gende og inddrage de institutioner, forskergrupper m.fl., som er nødvendige at

trække på, for at komme i mål med den grønne omstilling, men som muligvis får

vanskeligt ved selvstændigt at se sig selv i opslag m.v.

Dansk Industri

finder det heller ikke i forhold til fondens koordineringsforpligtelse

nødvendigt særskilt at fremhæve den grønne omstilling.

finder, at det bør betones, at det er særligt vigtigt at koordinere med Vækstfon-

den, således at adgangen til risikovillig kapital lettes.

Aalborg Universitet

anbefaler, at der sikres tydeligere definerede berøringsflader

mellem fonden og UDP'erne, da fonden ved en bedre koordinering med UDP’erne

vil kunne sikre den afgørende implementering af sine løsninger samt blive frigjort til

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/9

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

at fokusere målrettet på strategisk forskning og innovation, herunder risikovillig un-

derstøttelse af innovative løsninger på et tidligt modenhedsniveau.

Aarhus Universitet

anfører, at mens det er oplagt, at offentlige myndigheder koordi-

nerer, er der en principiel forskel i forhold til at koordinere med private bevillingsgi-

vere, der skal operere i overensstemmelse med fondens fundats, og at dette derfor

ikke skal være et krav.

Ministeriet

bemærker, at det vil blive skrevet ind i bemærkningerne, at fondens

koordineringsforpligtelse også omfatter EU's forsknings- og innovationsprogram-

mer, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Vækstfonden m.v.

2.5. Etablering af datagrundlag

Akademikerne

Dansk Magisterforening

finder det meget positivt, at der indføres

en forpligtelse for fonden til at etablere et datagrundlag, men ser gerne, at forplig-

telsen bliver mere generel, så datagrundlaget omfatter hele fondens virke.

Aarhus Universitet

bemærker, at datagrundlaget bør omfatte data om ansøgnings-

aktivitet og succesrater på institutions- og virkemiddelniveau, samt at den enkelte

institution som minimum har adgang til egne data på disse områder.

Ministeriet

kan oplyse, at ministeriet har igangsat et konkret projekt om etablering

af en central database for offentlige fonde, hvor hovedparten af de efterspurgte op-

lysninger indgår i indsamlingsgrundlaget.

Ministeriet

bemærker, at det følger af forslaget til nyt § 26 a, stk. 2, at uddannelses-

og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af datagrund-

lag, herunder om indsamling, afrapportering og offentliggørelse m.v. af data. Beslut-

ning om indsamling af bestemte oplysninger vil blive truffet på baggrund af dialog

mellem fonden og ministeriet og med inddragelse af relevante interessenter efter

behov.

Ministeriet

bemærker desuden, at det i forhold til forskningsinstitutioners adgang til

data opdelt på institutionsniveau er ambitionen, at der stilles data til rådighed i of-

fentligt tilgængelige rapporter, hvor der blandt andet vil kunne selekteres på ansø-

gerens institution.

2.6. Revision

Rigsrevisionen

anfører, at det vil være mere korrekt at formulere den foreslåede

bestemmelse i § 26 b, stk. 2, således, at det fremgår, at fondens regnskab er om-

fattet af Rigsrevisionens revision i henhold til lov om revisionen af statens regnska-

ber m.m.

Ministeriet

bemærker, at den relevante bestemmelse vil blive justeret som anbefa-

let af Rigsrevisionen.

2.7. Andet

Danmarks Tekniske Universitet

opfordrer til, at der indsættes en bestemmelse om

fremtidig evaluering af loven, der bør omfatte konsekvenserne af lovændringen,

herunder udmøntning af disse i praksis.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/9

L 177 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ingeniørforeningen

–

IDA

savner, at der i beskrivelsen af fondens virke også er fo-

kus på fondens forpligtelse til at vidensprede/vidensformidle forskningsresultater fra

fondens egne store forskningsprojekter til resten af samfundet

–

herunder de mindre

virksomheder, GTS'er, klyngenetværk m.m. samt ligeledes medvirke til at sikre vi-

denspredning/vidensformidling af resultater fra lovende forskningsprojekter i andre

offentlige fonde og basisforskningsprojekter, hvilket var et vigtigt forbedringspunkt i

VIV-panelets anbefalinger.

Ministeriet

vurderer ikke, at der er behov for at indsætte en bestemmelse i lov-

forslaget om evaluering af lovændringen, da der løbende følges op på fondens ak-

tiviteter, herunder gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsens løbende tilsyn og

dialog med fonden.

Ministeriet

bemærker, at fonden med forslaget om ændring af § 21 får til opgave

at koordinere sine aktiviteter med relevante forsknings- og innovationsudførende

aktører i det samlede forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystem. Dette vil

indebære

koordination med GTS’er,

klyngeorganisationer og universiteter, herun-

der sammensætningen af virkemidler og temaer for opslag. Der vurderes ikke at

være behov for at pålægge fonden yderligere forpligtelser.

Ministeriet

bemærker desuden,

at universiteterne, GTS’erne

og klyngeorganisati-

onerne allerede er forpligtet til at bidrage til videnformidling og videnspredning via

anden lovgivning eller kontrakter med ministeriet.

3. Øvrige ændringer efter høringen

Ud over de præciseringer af bemærkningerne, som er beskrevet ovenfor, er der

foretaget enkelte andre sproglige præciseringer i lovforslaget, herunder i det fore-

slåede § 3, stk. 1, og § 7, stk. 3, som anbefalet i høringssvaret fra Danmarks Frie

Forskningsfond.

Der er derudover foretaget følgende ændringer i lovforslaget efter høringen:



Der er indarbejdet forslag til mindre konsekvensændringer af lov om Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond samt

lov om Danmarks Grundforskningsfond som følge af de foreslåede regler om

forbud mod personsammenfald i forskningsrådssystemet, hvor der lægges op til

at sondre mellem medlemmer af udvalg med bevillingskompetence og udvalg,

der alene er rådgivende.



Endeligt er der foretaget en præcisering af § 22 i lov om Danmarks Innovations-

fond, der bemyndiger uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte nær-

mere regler om fondens bevillingsfunktion. Den foreslåede ændring har navnlig

til formål at bringe bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med de bemyndi-

gelsesbestemmelser, der er fastsat i den øvrige lovgivning på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/9