Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond og lov om Danmarks Grundforskningsfond. (Justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse af særlige virkemidler til fonden og justering af bestyrelsens kompetencer m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 24.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det, og tak for ordet. Innovationsfonden er en central aktør i arbejdet med at understøtte samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner om forskning, teknologiudvikling og innovation, ligesom fonden arbejder for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder de små og mellemstore virksomheder, og sådan skal det fortsat være. Samtidig ønsker vi med lovforslaget, vi behandler i dag, at sætte ny retning for Innovationsfondens arbejde. Den nye retning har til formål at skabe bedre rammer for, at Innovationsfonden kan medvirke til at løse store samfundsudfordringer, vi står over for. Det gælder f.eks. grøn omstilling. Ændringerne udgør justeringer af fondens formål og opgaver. Lovforslaget udmønter en politisk aftale af 23. november 2020, hvor regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget blev enige om at sætte en ny retning for Innovationsfonden.

Konkret betyder det, at fondens formål bliver at give tilskud til forskning, vidensbaseret innovation og iværksætteri, der styrker forskningsområder, udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Samtidig skal fonden understøtte politisk prioriterede samfundsudfordringer. Derudover skal fonden understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation set i lyset af de politisk prioriterede områder. Og fra politisk side skal vi kunne beslutte, at fonden skal kunne give tilskud til konkrete virkemidler, tilsvarende hvordan det i dag er muligt i Danmarks Frie Forskningsfond.

Med de nævnte ændringer giver det god mening at tilpasse bestyrelsessammensætningen, så medlemmernes baggrund afspejler fondens nye formål, og derfor foreslår vi, at erfaring med grøn omstilling samt vidensbaseret iværksætteri skal være repræsenteret i fondens bestyrelse. I forlængelse heraf ønsker vi også, at der fastsættes regler om forbud mod personsammenfald for medlemmer af fondens bestyrelse og udvalg under fonden. Yderligere understøttes en mere systematisk vidensindsamling i forhold til fondens aktiviteter igennem et datagrundlag, der bl.a. kan anvendes til analyser og effektmålinger på tværs af det samlede forsknings- og innovationssystem. Endelig foreslås en række administrative ændringer, herunder at etablere en remonstrationsordning, der har til formål at understøtte en mere hensigtsmæssig sagsbehandling i forbindelse med klager over fondens afslag på bevillinger, og at der fastsættes mere udførlige regler om revision af fondens regnskab.

Alt i alt fastholder lovforslaget således mange af de gode elementer, vi allerede kender, relateret til fondens formål i dag, og samtidig foretager vi nogle justeringer, der styrker fondens tilgang til forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for vækst og beskæftigelse på tværs af landet, ligesom ændringerne sikrer, at fonden i højere grad understøtter løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Stinus Lindgreen og Det Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre. Fru Ulla Tørnæs, værsgo.

Tak for ordet, og også tak til ministeren for lovforslaget, som jo udmønter den politiske aftale om Innovationsfondens lovgrundlag, som vi i fællesskab indgik tilbage i november måned sidste år. Ændringerne i lovgrundlaget er en vigtig opfølgning på konklusionerne i den evaluering af Innovationsfonden, som den nuværende ministers forgænger, hr. Tommy Ahlers, igangsatte. Ændringerne er også afgørende for at tilvejebringe det strategiske sigte på den grønne forskning, som vi også blev enige om i forbindelse med aftalen om forskningsreserven for 2021.

I Venstre er vi meget tilfredse med, at fondens formål først og fremmest er at give tilskud til forskning, vidensbaseret innovation og iværksætteri til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Et godt eksempel er jo det grønne område, som vi har prioriteret højt i forskningsreserveaftalerne de seneste år. Hvis vi skal nå klimamålene og samtidig gøre det til et væksteventyr for Danmark, skal de penge, vi giver til grundlagsskabende forskning, først og fremmest blive til innovation, vækst og arbejdspladser, med andre ord til nye grønne løsninger. Man kunne få lyst til at henvise til tidligere videnskabsminister, min tidligere gode kollega, Helge Sanders slogan »Fra forskning til faktura«. Strategisk udforskningsdrevet forskning er med andre ord ikke et nybrud. I forlængelse af det er det også rigtig godt, at fonden i langt større grad med lovforslaget her får til opgave at facilitere samarbejdet på tværs i hele forsknings- og innovationsindsatsen, og at iværksættere bliver skrevet ind i lovgrundlaget. Det er tiltrængt.

Jeg tror, at de fleste af os blev ret bekymrede over den rapport, Akademiet for de Tekniske Videnskaber udgav i august sidste år. Den viser, at vi har forskningsmiljøer i verdensklasse, hvis resultater meget ofte bliver publiceret i diverse videnskabelige tidsskrifter, men den viste også, at vi halter alvorligt bagefter, når det kommer til at udtage patenter. Ministerens forgænger, hr. Tommy Ahlers, fik dertil udarbejdet en rapport om det danske innovationssystem. Der er i den grad plads til forbedringer. De forskellige komponenter fungerer ikke godt nok; det vil sige, at de sådan set fungerer godt nok isoleret set, men de spiller ikke godt nok sammen. Der går med andre ord noget galt i fødekæden, når ny viden skal omdannes til innovation.

Selv om lovforslaget her er et skridt på vejen henimod større sammenhæng, er der efter Venstres overbevisning fortsat brug for en egentlig innovationsstrategi, der samler op på de generelle anbefalinger. Det hele er med andre ord ikke løst med dette lovforslag. Derfor ser vi frem til, at ministeren følger op på den samlede evaluering af Danmarks Innovationsfond, og vi indgår selvsagt gerne i forhandlinger om en egentlig innovationsstrategi. VLAK-regeringen gjorde det i forbindelse med erhvervsfremmesystemet, og vi er helt klar til at gøre noget tilsvarende i forbindelse med innovationssystemet. Men nok om det for nu.

Der er nogle ting i lovforslaget, som jeg ser frem til at vi kan komme lidt nærmere ind på undervejs i udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Jeg har noteret mig, at flere høringsparter er bekymrede for, om vi er ved at skabe en ren grøn fond, der med henvisning til den lovgivning, vi har vedtaget, langsomt skubber andre vigtige områder som f.eks. life science ud. Sådan må det ikke blive. Det er meget vigtigt for Venstre, at vi fortsat har et stærkt fokus på f.eks. life science, men også på digitalisering og nye teknologiske muligheder, som vi jo ved kan blive til nye landvindinger. Med andre ord: Det er meget vigtigt for os, at Innovationsfonden ikke bliver en grøn fond, men at den fastholder sit bredere sigte. Det vil vi gerne henstille til ministeren at hun allerede nu prioriterer i den tidlige udarbejdelse af sit forslag til udmøntning af forskningsreserven for 2022.

Der er også et andet forhold, Venstre gerne vil have afdækket nærmere i selve udvalgsbehandlingen. Innovationsfonden er ved at lukke den såkaldte landdistriktsvækstpilotordning, selv om rigtig mange aktører fortæller mig og sikkert også andre, at den faktisk fungerer rigtig godt. Jeg vil derfor gerne høre begrundelsen for, hvorfor man lukker den ordning ned. Jeg synes, det er oplagt at tænke i forskellige virkemidler eller puljer, som kan øges med henblik på at styrke væksten i hele landet, hvor vi nu kanaliserer så mange offentlige midler gennem Innovationsfonden. Og så kan jeg se, at formanden ikke tillader, at jeg lige færdiggør det med de sidste pointer, men jeg ser frem til den kommende udvalgsbehandling. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak. Tilbage i 2013 havde vi et usædvanlig langt forhandlingsforløb i forhold til at få skabt Innovationsfonden. Det er faktisk det længste forløb, jeg har været med til, i den tid, jeg har været herinde. Vi havde nogle og tredive forhandlingsmøder, og det gik op, og det gik ned, men det endte faktisk med at blive en rigtig god aftale, og det endte med at blive en rigtig god fond, som blev etableret i starten af 2014. Nu har den så kørt i nogle år, vi står med en evaluering, vi står med nogle erfaringer, som viser, hvad der har været godt, og hvad der har været skidt, og derfor er det også helt betimeligt, at vi nu skal lave en justering af reglerne og rammerne for fonden og fondens videre arbejde.

F.eks. har vi i forbindelse med forskningsreserven ønsket at sætte nogle midler af, og denne gang specifikt til det grønne område. Der vil jeg sige, at jeg er fuldstændig enig med den foregående ordførers ord om, at det jo er vigtigt, at fonden ikke bliver for smal. Altså, det er vigtigt, at vi ser på den grønne dagsorden, men der er også andre ting, som vi skal have med, og som fonden også skal håndtere. Derfor skal vi selvfølgelig, når vi så fremadrettet skal udnytte de muligheder, der kommer for at give fonden opgaver, dels sikre, at det bliver på et så overordnet niveau, at vi ikke blander os i detaljer om, hvordan der skal uddeles, dels huske på, at der skal være en større bredde i det, og at der skal være armslængde.

Når jeg siger uddeles, kan jeg have en lille bekymring henset til den historie, der har været på det seneste, om uddelingen af covidmidler fra fonden her i foråret, hvor der var en vis kritik af fondens håndtering af det og af den måde, det er foregået på. Jeg diskuterede det med ministeren i spørgetiden her i salen i går, og jeg har brug for, at vi nu her i forbindelse med udvalgsbehandlingen får sikkerhed for, at der bliver arbejdet videre med det, og at der bliver en gennemsigtighed og åbenhed i forhold til den måde, fonden gør det på fremadrettet, så vi ikke igen skal se den slags udfordringer.

En anden væsentlig opgave for fonden, som bliver understreget i den nye lovgivning, er det med at se på at styrke værdikæden hele vejen op. For man kan sige, at fonden i høj grad har haft til opgave at styrke arbejdet med at hjælpe virksomheder med at få forskningen involveret, men den skal også have en snøvs, kan man sige, ned til den frie forskning med henblik på at sikre, at der også kommer en sammenhæng, i forhold til at man skal søge midler, sådan at den måde, man skal søge midler fra fonden på, er nogenlunde den samme, som hvis man skal søge midler fra UDP'erne og andre steder. Så der ser vi også som en del af aftalen frem til, at vi får en årlig redegørelse for, hvordan fonden har arbejdet med det, og hvordan de er kommet videre. Det har været en udfordring i al den tid, fonden har eksisteret, at prøve at arbejde med det, og det er noget af det, vi bestemt skal arbejde videre med i det kommende arbejde.

Med det ser jeg egentlig frem til udvalgsbehandlingen, og jeg vil sige, at vi sådan set forventer at kunne støtte lovforslaget i sidste ende; det er jo en del af den aftale, vi lavede i efteråret. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Vi går videre til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Fru Astrid Carøe, værsgo.

Tak for det. Innovationsfonden spiller en meget vigtig rolle som udmøntende fond for offentlige konkurrenceudsatte og strategiske forsknings- og innovationsmidler, og den gør det godt. Men der har været behov for ændringer. Evalueringen viste bl.a., at fonden ikke i tilstrækkelig grad prioriterede den strategiske grundlagsskabende forskning og kapacitetsopbygning inden for sektoren med stor national betydning. Derfor er vi i SF rigtig glade for den aftale, der er blevet lavet, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Jeg er rigtig glad for, at vi styrker fondens strategiske tilgang til forskning, teknologiudvikling og innovation. Den skal selvfølgelig være med til at sikre vækst og beskæftigelse, men den skal også være med til at løse samfundsudfordringer. Jeg kan forstå på flere af høringsparterne, at de er lidt nervøse for, at formålet om at løse samfundsudfordringerne bliver underordnet vækst og beskæftigelse, men de to formål skal jo være ligestillede, og det er de også.

Så sikrer vi også, at fonden skal understøtte hele værdikæden fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation, og det er jeg også rigtig glad for, for hele værdikæden er afgørende for, at vi kan komme i mål. Tidligere har den grundlagsskabende forskning været underprioriteret i fonden, og det går ikke. Den er vigtig, for hvis den ikke prioriteres, vil det senere gå ud over den markedsnære udvikling.

Innovationsfonden skal fortsat spille en afgørende rolle i at løse de store samfundsudfordringer, vi står over for, og det giver vi nu bedre mulighed for. Og så giver vi fonden et tydeligt grønt fokus, og det er jeg enormt stolt af. Med over 1 mia. kr. til grøn forskning og udvikling i 2021, som er mere end 50 pct. af fondens midler, sikrer vi bl.a. et stærkt strategisk fokus på den grønne omstilling. Og selvfølgelig skal fonden også kunne andre ting, men det kan den jo også i den her nye aftale, det vil jeg gerne understrege, men samtidig altså også være rigtig stolt over, at vi tør sætte den her grønne retning for fonden.

Så alt i alt bakker vi det op og glæder os til, at den her ændring af Innovationsfonden kommer i gang.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører, som står på spring, er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Bruno Jerup.

Tak for det. Vi er også med i den aftale, som blev lavet tilbage i november, og det her er jo ligesom en udløber af den, og vi støtter lovforslaget, kan jeg sige.

Det er rigtigt, at Danmarks Innovationsfond har haft en ret stor betydning, og nu bliver der så ændret lidt i den måde, den skal arbejde på. Vi synes, at det er rigtig positivt, at der ligesom bliver fokuseret på, at den også skal have en rolle at spille i forhold til grøn omstilling, og at der i det hele taget i vores diskussion om at nå vores 70-procentsmålsætning på klimaområdet ligger en bagvedliggende retning i det spørgsmål, sådan at vi også bruger den her fond til ligesom at nå de mål der. Så overordnet set er vi sådan set meget godt tilfreds med forslaget. Jeg har dog lige et par spørgsmål, kan man sige, og det er om den måde, vi bruger vores forskning på, og hvordan den udvikler sig. Det er også blevet nævnt af andre, at når det handler om udvikling af grundforskning og det med at få forskning i gang i det hele taget, er der en eller anden skævvridning i forhold til universiteterne og de penge, de har i deres egen kasse, når de får nogle fondsbaserede midler. Hvordan er pengestrømmene der, og hvordan påvirker det de forskningsområder, man arbejder med?

For et år siden blev der nedsat et Forum for Forskningsfinansiering i ministerens regi, og det er det, jeg ligesom har lyst til at spørge ind til, for hvad laver de? Så vidt jeg er orienteret, har det forum ikke barslet med noget som helst på et år, og det kunne måske være meget godt lige at høre, om der overhovedet er liv i det der lille forum. For det er i virkeligheden et ret stort problem. Det kan godt være, at grunden til, at der endnu ikke er kommet noget fra det der forum, er, at opgaven er svær, og at man ikke kan finde ud af, hvordan man ligesom skal organisere pengestrømmene, kan man sige, sådan at det ikke skader forskningen. Det er i hvert fald et spørgsmål.

Så har jeg et andet spørgsmål, som jeg også godt lige kunne tænke mig at få lidt belyst. Det er på grund af en konkret henvendelse, jeg har fået, og jeg tror også, I andre har fået den, men hvor det er sådan, at en gruppe organisationer, Teknologirådet, Gate 21, CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling, i hvert fald har kontaktet mig og andre, og hvor det er sådan, at de angiver, at Innovationsfonden ikke understøtter forskning eller projekter, som er knyttet til civilsamfundsorganisationer; at den er for stærkt knyttet til universitetslignende institutioner. Jeg ved ikke præcis, om det er sandt, at det er sådan, men det er i hvert fald et spørgsmål, jeg godt kunne have lyst til lige at høre lidt mere om. I hvilken udstrækning er det rigtigt, og hvis det er rigtigt, hvorfor er det så sådan, at man ikke også fra Danmarks Innovationsfond kan understøtte civilsamfundsorganisationer?

Med de her ord vil jeg bare sige, at vi støtter det foreliggende lovforslag og ser frem til at få en behandling af det i udvalget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, fru Katarina Ammitzbøll.

Nu står vi her med et nyt lovforslag om bl.a. justering af Innovationsfonden, og det var lidt overraskende, tror jeg, for flere af ordførerne, at vi, da vi sad i forhandlingerne om forskningsreserven, også lige pludselig skulle til at se på en ændring af lovgrundlaget for Innovationsfonden. Hvordan var det lige det hang sammen? Vi fik det bremset lidt, fordi vi synes, det faktisk ville være en større ting, når vi kigger på en Innovationsfond. Der er vel rundt regnet røget ca. 10 mia. kr. gennem den her fond i den seneste tid, og det er mange penge. Vi vil også gerne bruge dem strategisk vigtigt. Det er en fond med et stort ansvar for vores samfundsudvikling, den skal skabe innovation og skal sikre koblingen mellem forskningen og erhvervslivet og den offentlige sektor for at skabe flere og bedre effektive velfærdsløsninger og mere grøn omstilling. Så vi spurgte: Hvorfor ændre det her og nu? Vi fik ikke det helt klare svar, synes jeg.

Vi anerkender selvfølgelig vigtigheden af den grønne omstilling og klimatiltagene, det bakker vi jo helt op om, og det gør vi på tværs af Folketinget. Det er stærkt. Men vi var jo bekymrede for, om der kom større politisk fokus på det grønne, og vi kæmpede i de forhandlinger, der var i efteråret, for, at vi fik det bredt mere ud, og heldigvis har vi da også fået sat vores aftryk, når det handler om, at vi skal se lidt bredere på det både i forhold til erhvervslivet og i forhold til andre områder som f.eks. sundhed, så vi simpelt hen ikke skrev life science helt ud af grundlaget. Det, der er vores store bekymring, er, at der jo er fare for, at man alt for hyppigt skifter politisk valgte emner og øremærkede ting ud, og det både slider på ressourcerne og er spild af store ressourcer. Lige nu kan vi jo spørge: Hvad er grønt? Jeg vil sige, de digitale løsninger er bestemt også grønne, der er mange ting, der er grønt. Grønt er jo noget, der også skal gå på tværs. Vi skal også gøre vores sundhedssektor, kan man sige, mere grøn, så derfor skal vi jo også forske i sundhedssektoren. Så det er jo vigtigt, at vi har en god forståelse af, hvad der prioriteres.

Noget andet, jeg hæfter mig ved, er, at der står, at man skal lave grundlagsskabende strategisk forskning. Det lyder en lille smule modsatrettet. Grundlaget er jo det rimelig brede, og man skal også kapacitetsopbygge hele forsknings- og teknologiområdet inden for områder med stor national betydning. Det er jo tidlig forskning og opbygning af kapacitet og ikke projekter med et målbart output, der er i fokus her. Så semantisk er der et eller andet lidt mærkeligt i en grundlagsskabende strategisk forskning. Det er strategisk, det er politisk valgt. Men grundlagsskabende er ligesom ikke den ægte vare. Det er jo det, man er i gang med. Det er grundlaget, og det er vel det, man kalder tidlig forskning. Så jeg vil gerne spørge ministeren om, hvor stor en del af fonden der skal bruges på kapacitetsopbygning og talentudvikling, for det står ikke særlig klart.

Til lovforslagets § 3 og § 4: Der er lagt op til, at fonden skal give midler til konkrete aktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat en særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove, og ministeren understregede over for os under drøftelserne, at virkemidlerne er det helt nye, men på en eller anden måde er det jo en central skærpelse. Der kan løbende komme nye emner og forslag til projekter, til konkrete midler, men det kan også blive et større gedemarked med mange forskellige virkemidler, som ikke skaber ensartede opslag og vurderingskriterier. Og noget, som jo er vigtigt, og som vi har set har været en udfordring for Innovationsfonden i den måde, den er blevet forvaltet på, er jo ensartethed og gennemsigtighed. Det er utrolig vigtigt for heller ikke at spilde ansøgers tid. Så jeg vil også her spørge ministeren, om hun er klar over, at styrelsen med det her lovforslag altså får en større rolle at spille i forhold til at bestemme over temaer, regler og programmer, og hvordan de skal konstrueres.

Vi er bekymrede, det vil jeg sige, i Det Konservative Folkeparti over, at der bliver for meget direkte styring af forskning og innovation. Skiftende emner og politiske prioriteringer giver markant mindre konkurrence og mindre effektive projekter. Selv om man godt kan synes, at vi folkevalgte herinde er kloge, så er det nu altså ude i forskningen, i erhvervslivet og i den offentlige sektor, de ved, hvad der driver det, og hvad der er brug for. Så det er i konkurrence, de gode idéer opstår, og folk kæmper om at kunne gennemføre projekter. Konkurrence eller kappestrid kan give værdi. Det kan også fjerne noget af incitamentet for industrien i at deltage, fordi forskningstunge virksomheder har meget mere langvarige forsknings- og udviklingsstrategier, og det tager tid, og det er dyrt.

Så vi er bekymrede for, om I kan bruge mange penge klogt i projekter med også mange interessenter, især hvis vi kommer til at skifte emner alt for hyppigt. Så vi synes, der altså er en del udfordringer ved det her lovforslag, og jeg håber, at ministeren vil besvare mine spørgsmål. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg blev bare så overrasket, da ordføreren sagde, at ordføreren er bekymret for det store fokus, der er, på det grønne. For det er jo det, jeg synes ordføreren og mange af os andre har været med til at sikre i forskningsreserven i løbet af de sidste par år, altså at der netop kommer mere fokus på det grønne. Og i SF er vi enormt stolte af, at vi faktisk nu strategisk går ind og siger, at jamen selvfølgelig skal der også være fokus på det grønne i Innovationsfonden. Så kan ordføreren måske sætte lidt flere ord på bekymringerne om det grønne? Er det, fordi det bliver sådan for konkret nu, og at det nu bliver på bekostning af noget andet, eller hvad er det, der gør, at det er en bekymring? For fra den her side af er vi i hvert fald enormt stolte af det.

Ordføreren.

Som nævnt går vi jo ind for det, og den grønne omstilling er en af vores største udfordringer. Det er den, vi skal løse sammen. Det, der kan være en udfordring ved den måde, det står på her, som jeg synes er uklar, er måden, det er defineret på, eller jeg vil hellere sige mangelen på samme. Det kan komme til at overskygge, at vi ikke får tænkt f.eks. det digitale ind. Digitale løsninger er utrolig vigtige for f.eks. sektorkobling og energieffektivitet – altså hvis det bliver udeladt. Vi havde også en udfordring med at få det digitale ind i f.eks. forskningsreserven. Vi skal have klarlagt, hvor bredt vi tænker grønt. Vi ønsker i hvert fald, at det er meget bredt, når man tænker grønt her, for det skal gå på tværs af rigtig mange områder. Også f.eks. fødevaresikkerhed og en mere bæredygtig produktion af fødevarer. Det er også indkøb, hvordan hjælper vi Staten og Kommunernes Indkøbsservice? Det kunne måske være noget andet. Det er bare for at sige, at det er nødt til at være meget bredt, og vi kan risikere, at det bliver fortolket for smalt. Det er vores bekymring.

Fru Astrid Carøe.

Selvfølgelig skal det være bredt. Det er jo også noget af det, vi tit taler om i forskningsregi, nemlig at den grønne omstilling også handler om forskning, der foregår på humaniora, og at det er digitalisering, som ordføreren siger. Men en direkte bekymring for, at der kommer for meget fokus på det grønne, synes jeg i hvert fald er ærgerligt. For det er det, vi er rigtig glade for i SF. Men godt, hvis det alligevel ikke er sådan i Konservative.

Værsgo.

Det ene, som jeg også nævnte før, er jo, at f.eks. vores sundhedsforskning måske virkelig kan blive nedprioriteret, og det er immer væk noget, vi i høj grad lever af, for det samler eksportindtægter til Danmark, men vi må også netop sige nu med en global pandemi, hvor vigtig sundheden er, og hvor godt det er, at der er nogle, der har studeret og forsket i vacciner og immunologi for 10-20 år siden, hvor det ikke var særlig smart eller sexet. Det kan vi jo virkelig drage nytte af nu, og det er det, der også er det vigtige, nemlig at vi lige tænker, at der også er nogle store sundheds- og velfærdsopgaver.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Jeg er helt enig med ordføreren i, at det er vigtigt, at der bliver forsket i, at vi får lavet så mange vacciner som overhovedet muligt. Det tror jeg ikke der er nogen her i salen der er uenige i.

Jeg må bare lige følge op på det, som der blev spurgt om af fru Astrid Carøe, for jeg er ikke helt sikker på, om jeg skal tolke det sidste svar, som at Konservative mener, at der er for meget fokus på det grønne i aftalen. Nu bliver det sagt, at der også skulle have været fokus på noget andet og på noget tredje, men betyder det, at Det Konservative Folkeparti og ordføreren mener, at der er for meget fokus på det grønne i vores aftale?

Ordføreren.

Det, der er problemet med aftalen, er, at der netop ikke står, hvor meget det så egentlig er. Det er grønt, men der står ikke rigtig hvor meget i forhold til de øvrige områder. Det bliver meget svært at få en, hvad skal vi sige, klar vurdering af, hvordan det vil blive vægtet. Der er stor diskretion i forhold til fagudvalgene. Det har vi jo også set. Det er også noget, jeg har anfægtet før i forhold til forretningsordenen. Hvis det har den store politiske styring, jamen så kan man gå ind nu og sige, at så bliver det 90 pct. på det grønne, eller hvad ved jeg. Det kan vi jo ikke vide. Og hvis der så en dag er en ny prioritering, så kan det skifte igen. Og forskning er jo pr. natur noget, der tager noget tid. Der er ikke lige noget quick fix. Derfor er det bekymrende, at det ikke er defineret klart, hvor meget der er grønt i forhold til det her. Og det andet er: Hvad gør vi? Hvordan sikrer vi os imod, at der ikke bare bliver skiftende politiske prioriteringer, og at det så bliver noget andet? Nu har vi en covid-19, så skifter vi retning, og så bliver det sundhed, og så bliver det 10 pct. grønt. Så det er de to ting, altså mangel på klar definition og også, hvad vi gør, så det ikke bare bliver et offer for skiftende politiske prioriteringer.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Undskyld mig, men ordføreren svarer ikke på mit spørgsmål. Jeg tror ikke, der er nogen, der er uenige i, at man skal have et bredt fokus på det grønne. Nu har de fleste af os herinde jo også siddet med i de forhandlinger, der var, og det var netop om at sørge for, at der var nogle rammer, så man både i opstartsfasen, men også på længere sigt kan prioritere investeringer i det grønne.

Men jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren måske bare ville forsøge at svare på det. Der er jo ikke nogen, der er uenige i eller i tvivl om, at hvis vi skal nå derhen med vores ambitiøse 70-procentsreduktionsmål, så kræver det store investeringer. Det er derfor, at vi også politisk og strategisk tør målrette forskningen. Så kunne ordføreren ikke bare lige svare på, om ordføreren og Det Konservative Folkeparti synes, at der er for meget fokus på det grønne i vores aftale?

Ordføreren.

Vi skal i hvert fald passe på, at vi ikke glemmer det andet. Det står der også i høringssvarene. Der er jo en bekymring rundtomkring om, at vi ikke får sundheden med. Det er jo det, der er det vigtige. Jeg lytter også til, hvad der er af høringssvar, og der er altså en bekymring, jeg synes vi skal tage hånd om. Hele forskningsreserven er jo også blevet grøn. Der har vi fire grønne missioner. Så det er jo grønt, grønt, grønt. Det er utrolig vigtigt, men det er også vigtigt, hvordan vi tænker sundheden med. Det er også meget, meget vigtigt. Så det må ikke være på bekostning af også meget strategisk vigtige områder.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Nu kan jeg ikke se flere ordførere til stede i salen, der beder om ordet. Så den næste, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for ordet, og tak for debatten indtil videre. Jeg synes, det har været et godt forløb, der førte frem til aftalen om ændring af lovgrundlaget for Innovationsfonden. Vi har jo en god tradition for brede aftaler på det her felt, og jeg er også rigtig glad for, at der fortsat tegner sig til at være en bred opbakning til det her lovforslag, som var en del af vores aftale fra i efteråret. Venstres ordfører har allerede pointeret forløbet op til det, hvor vi jo løbende har fået kortlagt, hvad styrkerne er ved Innovationsfonden, og hvad vi kan gøre endnu bedre. Det er jo noget af det, vi i fællesskab forsøger at styrke grebet om, netop om de ting, der kan gøres endnu bedre.

Helt overordnet har lovforslaget til formål at styrke rammerne for Innovationsfonden og deres mulighed for at spille en afgørende rolle i at løse de store samfundsudfordringer, vi står over for, bl.a. i forhold til den grønne omstilling, som der også undervejs i debatten har været diskussion omkring. Med lovforslaget bliver det en tydelig del af fondens lovgrundlag, at fonden skal understøtte hele værdikæden fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation.

Det var en central pointe, da fonden blev evalueret, at de ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret den strategiske grundlagsskabene forskning og kapacitetsopbygning inden for sektorer med stor national betydning. Et vigtigt formål med lovforslaget er derfor at styrke fondens strategiske tilgang til forskning, teknologiudvikling og innovation, som kan være med til at skabe vækst og beskæftigelse i hele landet, både på kort og på lang sigt. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at fonden som hidtil skal arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i vores virksomheder, både små og mellemstore og de helt store af slagsen. Kernen i Innovationsfondens virke skal fortsat være at understøtte samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner om forskning, teknologiudvikling og innovation.

Lovforslaget indeholder derudover en række gode elementer. Det gælder bl.a. at have et øget fokus på sammenhængen i det samlede forskningslandskab, hvor fonden eksplicit bliver bedt om at koordinere sin indsats med de øvrige aktører både i forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystemet. Det gælder muligheden for, at vi fra politisk side kan beslutte, at fonden skal give tilskud til konkrete virkemidler, på samme måde som det i dag er muligt med Danmarks Frie Forskningsfond.

Samlet set indeholder lovforslaget en række gode og vigtige initiativer, som jeg er sikker på vil styrke Innovationsfondens rolle som den centrale aktør for udmøntningen af de konkurrenceudsatte forsknings- og innovationsmidler, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til ministeren. Der er lige en kort bemærkning. Fru Karina, nej, fru Katarina Ammitzbøll.

Det gør ikke noget. Jeg bliver tit kaldt Karina og andre ting – de andre ting vil jeg ikke gå ind på her. Tak til ministeren. Jeg spurgte før, om ministeren ligesom kunne svare på, hvad der ville være fokus på i forhold til kapacitetsopbygning. Det er ikke særlig tydeligt. Kunne ministeren redegøre lidt mere for, hvad forventningen er til kapacitetsopbygningen, også i forhold til vores unge forskere? Tak.

Ministeren.

Det er et helt centralt element, at vi har fokus på kapacitetsopbygningen, og det er jo også noget af det, evalueringen viser, nemlig at Innovationsfonden har været rigtig god til de enkeltstående projekter, men ikke har været så god til den store sammenhæng. Der er det jo bare vigtigt, også som ordføreren rigtigt siger i sin tale, at vide, at forskning tager tid at bygge op. Derfor er det også noget, Innovationsfonden skal bidrage til.

Så i forhold til det, ordføreren i øvrigt spurgte til, omkring prioriteringerne mellem de forskellige felter: Jeg er stolt af, at vi her tager et rigtig vigtigt skridt i forhold til den grønne omstilling. Vi diskuterer ved andre borde, hvor vigtig en opgave det er for os som folkevalgte i den her tid, og hvor vigtig en rolle forskningen spiller. Derfor skal det selvfølgelig også stå helt centralt her. Men det står jo ikke i loven, hvor meget der hvert år skal bruges på forskning, eller hvad det så er for nogle politiske prioriteringer inden for forskningen, vi skal vælge. Det er jo noget, ordførererne hvert eneste år er inviteret til forhandlinger om i forbindelse med finansloven. Det er jo politisk bestemt, og det ønsker jeg fortsat det skal være.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Jeg spurgte i min tale også ministeren, om ministeren mener, at ministeren med det her lovforslag giver flere beføjelser til styrelsen eller færre beføjelser til styrelsen i forhold til at beslutte prioriteringer, altså hvad det er for noget, der skal forskes i og prioriteres.

Ministeren.

Hvilke projekter, der konkret ender med at få støtte, er i fuld armslængde. Det er noget, fonden og de uafhængige folk i fonden sidder og beslutter. Men med lovforslaget her kommer der større politisk mulighed for at sætte en retning, men også for at gå ind og bestemme virkemidler, som vi f.eks. gjorde med aftalen i efteråret omkring de grønne missioner, som jo er et af de elementer, hvor vi kan se, at opgaven er så stor, at det ikke kan løses med enkeltstående projekter. Derfor har vi også nogle gange brug for storskala.

Tak. Så er det hr. Bruno Jerup.

Jeg stillede også et spørgsmål, og det kan godt være, at ministeren ikke lige kan svare på det, og jeg er sådan set med på det, hvis ministeren siger pas, men jeg har lyst til lige at nævne det igen. Hvor er Forum for Forskningsfinansiering henne? Det er selvfølgelig ikke lige præcis i det her lovforslag, men det er jo en del af hele forståelsen af, hvordan vi kanaliserer penge til forskning, altså hvilke metoder vi bruger til det. Derfor stillede jeg et spørgsmål om det der Forum for Forskningsfinansiering, som blev nedsat for et års tid siden, altså hvor de er henne i det her, og om de har noget på vej.

Ministeren.

Vi er så privilegerede i vores land, at vi har rigtig mange private aktører, der ønsker at bidrage til forskning. Det er godt, og det er bl.a. noget af det, der gør, at vi når Barcelonamålsætningen på de 3 pct. Men det kan også nogle gange komme til at føles, som om de private penge glemmer de offentlige ude i de enkelte forskningsmiljøer, og derfor er Forum for Forskningsfinansiering jo virkelig relevant, altså fordi det er noget af det, der diskuteres, nemlig hvordan vi finder den balance, hvor det bliver et positivt samfundsbidrag, og ikke glemmer, at der også skal være rum for at forske i ting, der ikke nødvendigvis er økonomiske interesser i her og nu – eller andet.

Jeg tror, ordføreren fik spurgt, om der er liv i Forum for Forskningsfinansiering, og det korte svar er: Ja, der er liv, ingen konklusioner, men liv. Jeg vil sige, at jeg håber, at der er endnu mere liv, når corona tillader, at vi fysisk kan mødes igen også.

Hr. Bruno Jerup? Nej. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.