Ændringsforslag
til
Lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om
sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk
planlægning (L 176)
(Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning, udvidede
kontrolbeføjelser ved tilsyn med visse produkter efter lov om sikkerhed til søs, bemyndigelse til at
fastsætte regler om ikke-statslige raketopsendelser og ophævelse af frist for udstedelse af havplanen
m.v.)
Af
erhvervsministeren
(Simon Kollerup):
Til § 1
1)
I
nr. 11
ændres »kapitel 3« til: »dette kapitel«.
[Sproglig præcisering]
2)
Efter nr. 20 indsættes som nyt nr.:
»01. I
§ 37, stk. 7,
ændres »§ 4, nr. 4« til: »§ 4, nr. 5«.«
[Tilretning af henvisning]
Til § 3
3)
I
fodnoten
til lovens titel ændres »Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for
arbejdstagere, der er gravide, som lige har født hjemme eller som ammer (tiende særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)« til: »Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober
1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under
arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)«.
[Korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at foretage en sproglig præcisering i lovforslagets § 1, nr. 11, så »kapitel 3« ændres til
»dette kapitel«. Denne sproglige tilretning foretages, så det fremgår tydeligt, at bestemmelsen hører
til i kapitel 3.