L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 176 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

11. februar 2021

Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af lov om produkter

og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til

søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om ma-

ritim fysisk planlægning

1. Indledning

Lovforslaget skal medvirke til at realisere regeringens ambition om at

sikre en bedre forbrugerbeskyttelse ved at sætte ind mod salg af ulovlige

produkter i Danmark. Danskerne skal have tillid til, at de produkter, de

køber, lever op til gældende regler og kan yde det, som produkterne er

købt til.

Lovforslaget indeholder først og fremmest et forslag til ændring af lov

om produkter og markedsovervågning (herefter produktloven), som skal

udbrede den ensartede ramme for kontrollen med produkters sikkerhed

og overensstemmelse, som blev skabt med produktloven, til en række

yderligere områder. Der er tale om krystalglasvarer, mærkning af hen-

holdsvis fodtøj og tekstiler, metrologi og akkreditering. Lovforslaget skal

samtidig supplere EU-forordningen om markedsovervågning og produkt-

overensstemmelse (herefter markedsovervågningsforordningen), der fin-

der endelig anvendelse d. 16. juli 2021.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om ændring af lov om sik-

kerhed til søs. Formålet med den foreslåede ændring af lov om sikkerhed

til søs er primært at sikre, at de kontrolbeføjelser, som er tillagt kontrol-

myndighederne i produktloven, også kan anvendes på tilsyn med skibs-

udstyr, fritidsfartøjer og personlige fartøjer, når produkterne er erhvervs-

rettede. Med lovforslaget sikres samtidig, at markedsovervågningsmyn-

dighederne vil kunne få de nødvendige minimumsbeføjelser i forhold til

skibsudstyr og fritidsfartøjer og personlige fartøjer, som er krævet efter

markedsovervågningsforordningen.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ændring af lov om fyrvær-

keri og andre pyrotekniske artikler (herefter fyrværkeriloven). Formålet

med den forslåede ændring af fyrværkeriloven er, at erhvervsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om små ikke-statslige (civile) raketter

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

som et led i opfølgningen på

Rapport fra den tværministerielle arbejds-

gruppe om regulering og myndighedsorganisering af civile raketaktivite-

ter)

fra april 2019.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af lov om maritim

fysisk planlægning (herefter havplanloven). Med den forslåede ændring

af havplanloven ophæves fristen for udstedelsen af havplanen, som er

fastsat til d. 31. marts 2021. Ønsket om ophævelse af fristen skyldes, at

det skal være muligt at nå at inddrage udpegningen af nye naturområder

på havet i havplanlægningen.

Lovforslaget er sendt i offentlig høring d. 26. oktober 2020 til i alt 615

organisationer, foreninger, m.v. med høringsfrist d. 4. december 2020.

Der er modtaget 42 høringssvar, heraf 7 bemærkninger til udkastet til lov-

forslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Derudover har visse høringssvar givet anledning til redaktionelle ændrin-

ger og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser en overordnet positiv modtagelse af lovforslaget. Der er

generelt opbakning til intentionen om at samle en række nye områder

under produktloven, så kontrollen med produkters sikkerhed og overens-

stemmelse bliver ensartede på Sikkerhedsstyrelsens ressortområder. Hø-

ringen viser endvidere opbakning til intentionen om, at produktlovens

beføjelser også vil kunne anvendes på Søfartsstyrelsens område på fri-

tidsfartøjer og skibsudstyr.

Forbrugerrådet Tænk (TÆNK) anfører, at de overordnet set støtter de

forslåede ændringer, der betyder, at flere produktområder omfattes af

produktloven, og at produktlovens beføjelser også vil kunne anvendes af

Søfartsstyrelsen på f.eks. fritidsfartøjer.

Dansk Erhverv (DE) hilser ligeledes velkommen, at en række nye pro-

duktområder kommer ind under den allerede vedtagne og gældende pro-

duktlov, idet et fælles sæt definitioner og systemer på tværs af produkt-

områder er væsentligt for effektiviteten og gennemsigtigheden på områ-

det. DE imødekommer endvidere, at Sikkerhedsstyrelsen i videre omfang

end tidligere koordinerer og forestår markedsovervågning på produktom-

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

rådet. Det bidrager til samling og fastholdelse af viden, til en mere effek-

tiv og risikobaseret kontrol, og gør kontakten til virksomhederne mere

sammenhængende og ensartet.

Enkelte af høringsparterne udtrykker dog tvivl om, hvorvidt det er hen-

sigtsmæssigt at flytte akkrediteringsområdet fra erhvervsfremmeloven til

produktloven.

Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) og TÆNK finder det over-

ordnet set positivt, at akkreditering flyttes fra Erhvervsstyrelsen til Sik-

kerhedsstyrelsens område, da Sikkerhedsstyrelsen allerede er ressort-

myndighed på akkreditering. Dansk Industri (DI) anfører i ligeledes for-

ståelse for, at Sikkerhedsstyrelsen ønsker at have ansvar for de regler,

som deres ressortansvar omfatter, herunder også akkreditering.

DANAK, FT og DI anfører dog, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at

flytte hele akkrediteringsområdet til produktloven, idet akkreditering

omfatter meget andet end områder relateret til produkt- og markedsover-

vågning.

DANAK, FT og DI udtrykker ønske om, at akkreditering flyttes til sin

egen lov, hvor det i højere grad vil være muligt at rumme hele akkredite-

ringsområdet. Alternativt foreslår såvel DANAK som TÆNK, at det skal

fremgå klart af produktloven, at denne supplerer EU-forordning nr.

765/2008 om kravene til akkreditering. DI foreslår, at akkreditering får

en selvstændig placering i produktloven for tydeliggøre forskellene og

forståelsen af reglerne. Ved denne løsning anfører DI endvidere, at ak-

kreditering bør fremgå af lovens anvendelsesområde.

For så vidt angår lov om sikkerhed til søs, er der kun modtaget et enkelt

høringssvar fra Grønlands Selvstyre. Høringssvaret vedrører lovforsla-

gets territorialbestemmelse og vil blive behandlet nærmere nedenfor un-

der de konkrete bemærkninger.

Der er ikke modtaget høringssvar til den forslåede ændring af havplanlo-

ven.

Det bemærkes endelig, at der også er modtaget få høringssvar vedrørende

den forslåede ændring af fyrværkeriloven. Både Danish Student Associ-

ation for Rocketry (DanSTAR), Dansk Amatør Raket Klub (DARK), Da-

nish Space Challenge (DSC) og Copenhagen Suborbitals hilser forslaget

om ændringen af fyrværkeriloven velkommen, og erklærer sig enige i

Erhvervsministeriets analyse og overvejelser om den forslåede ordning.

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommentar

Høringen viser overordnet opbakning til lovforslagets intention om at ud-

brede den ensartede ramme for kontrollen med produkters sikkerhed og

overensstemmelse, som blev skabt med produktloven, til en række yderli-

gere områder.

Intentionen med produktloven har fra starten været at ensarte rammen

for markedsovervågningen af produktområderne på Sikkerhedsstyrelsens

område samtidig med at gennemføre markedsovervågningsforordningen

på de af Sikkerhedsstyrelsens områder, der er omfattet heraf.

Sikkerhedsstyrelsen har i 2020 overtaget ressortansvaret for tre nye pro-

duktområder, der alle er omfattet af markedsovervågningsforordningens

anvendelsesområde. Det drejer sig om krystalglasvarer og mærkning af

henholdsvis fodtøj og tekstiler. Herudover foretager Sikkerhedsstyrelsen

allerede i dag kontrol med metrologi og akkreditering, hvor en stor del

af metrologiområdet også er omfattet af markedsovervågningsforordnin-

gen.

Med henblik på at følge produktlovens intention om at ensarte rammerne

for Sikkerhedsstyrelsens produktområder, vurderes det oplagt, at regule-

ringen af krystalglasvarer, mærkning af henholdsvis fodtøj og tekstiler og

metrologi indføres i produktloven.

Desuden anses lovforslaget som værende en oplagt mulighed for at flytte

akkrediteringsområdet fra erhvervsfremmeloven til Sikkerhedsstyrelsens

egen hovedlov i form af produktloven. Akkreditering hører historisk tæt

sammen med metrologiområdet i erhvervsfremmeloven og uanset, at ak-

kreditering ikke er et produktområde, er dele af akkrediteringsområdet

tæt forbundet med de øvrige produktområder, der er omfattet af produkt-

lovens anvendelsesområde. Indtil markedsovervågningsforordningen re-

gulerede EU ligeledes akkreditering og markedsovervågning i den

samme forordning, forordning 765/2008/EF.

Regeringen anerkender, at dele af akkrediteringsområdet ikke relaterer

sig til produkt- og markedsovervågning. Vurderingen er til trods herfor,

at det vil være hensigtsmæssigt at flytte akkrediteringsområdet til pro-

duktloven. Dette skyldes, at akkrediteringsområdet har en nær tilknytning

til produktlovens øvrige områder, ligesom Sikkerhedsstyrelsen er ressort-

myndighed på området. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der med

flytningen af akkrediteringsområdet ikke er tilsigtet en materiel ændring

af reglerne, der i store træk består af bemyndigelser til, at erhvervsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om akkrediteringsområdet.

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Overordnet set imødekommes en del af høringsparternes kommentarer,

heriblandt ønsker om præciseringer i lovforslagets bemærkninger.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Det følgende indeholder bemærkninger til de emner, der indgår i lov-

forslaget.

3.1. Akkreditering

3.1.1. Produktlovens anvendelsesområde

3.1.2. Forholdet til erhvervsfremmeloven

3.1.3. Kontrolbestemmelser

3.1.4. Finansiering af akkrediteringsområdet

3.1.5. Sanktioner

3.2. Metrologi

3.3. Lov om sikkerhed til søs

3.4. Territorialbestemmelsen

3.1.

Akkreditering

3.1.1.

Produktlovens anvendelsesområde

DANAK anfører, at det efter deres opfattelse ikke er uproblematisk at

flytte akkreditering til produktloven. Det skyldes først og fremmest, at

produktloven har til formål at supplere markedsovervågningsforordnin-

gen, og det er problematisk at sidestille reguleringen af akkreditering med

produkt- og markedsovervågningsrelaterede områder under produktlo-

ven, idet akkreditering omfatter meget andet end områder relateret til pro-

dukt- og markedsovervågning.

DANAK henviser i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslaget,

punkt 2.1.2, hvoraf det bl.a. fremgår, at akkreditering i hovedtræk handler

om, hvorvidt de bemyndigede organer, som foretager overensstemmel-

sesvurdering for størstedelen af de omfattede produkter, opfylder kravene

til at være akkrediteret til at udføre bestemte overensstemmelsesvurde-

rings- og typegodkendelsesopgaver.

Ifølge DANAK udgør akkreditering af organer med henblik på, at de kan

blive bemyndigede organer, kun en mindre del af DANAKs arbejdsom-

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

råde. Langt størstedelen af de akkrediteringer, DANAK udsteder, er in-

den for det frivillige område eller områder, hvor der stilles krav fra anden

lovgivning. DANAK anfører i forlængelse heraf, at hovedparten af ak-

krediteringsområdet således ikke passer ind i produktloven, hvis formål

er at supplere markedsovervågningsforordningen. Akkrediteringsområ-

det passer formålsmæssigt bedre ind i erhvervsfremmeloven, hvis formål

er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende

erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark.

Det er på baggrund af ovenstående, at DANAK foreslår, at akkreditering

flyttes til en særskilt lov eller alternativt, at følgende tilføjes til produkt-

lovens § 1:

”Loven supplerer Europa-Parlamentets

og Rådets forordning

nr. 765/2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i for-

bindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets for-

ordning (EØF) nr. 339/93.”

TÆNK er

–

i lighed med DANAK

–

af den opfattelse, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt, at hele akkrediteringsområdet flyttes til produktloven, da

akkreditering omfatter mange andre områder end dem, der relaterer sig

til produktloven. TÆNK foreslår derfor også, at det bør overvejes, hvor-

vidt akkreditering bør flyttes til en særskilt lov, hvor det i højere grad er

muligt at rumme hele akkrediteringsområdet. Som alternativ hertil anfø-

rer TÆNK, at det er vigtigt, at det fremgår af produktloven, at loven sup-

plerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008 om kra-

vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-

kedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.

339/93.

Endelig anfører DI, at produktloven regulerer produkters sikkerhed sam-

tidig med, at den sætter rammerne for den markedsovervågning, hvor Sik-

kerhedsstyrelsen både er ressortansvarlig og har markedsovervågnings-

kompetence. Akkreditering, på den anden side, har ikke nødvendigvis no-

get med produktsikkerhed eller markedsovervågning at gøre, ligesom det

er en ydelse, der ofte ikke udgør et lovkrav, men alene tilbydes som en

frivillig aktivitet, der tjener formål i markedet. Endelig anvendes akkre-

ditering også i forbindelse med regelefterlevelse, som falder uden for Sik-

kerhedsstyrelsens ressort, når det gælder produktsikkerhed og markeds-

overvågning, f.eks. vedr. fødevarer, miljøspørgsmål, byggevarer m.v. Det

forhold, at vi i Danmark stiller krav om, at bemyndigede organer skal

være akkrediterede, er ikke et argument for, at akkreditering skal regule-

res i samme lov som de bemyndigede organer.

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DI finder på den baggrund, at reglerne om akkreditering med fordel

kunne få sin egen lov eller en selvstændig placering i indeværende lov for

at gøre forskellene tydeligere og reglerne lettere at forstå. Akkreditering

bør ved sidstnævnte løsning fremgå af lovens anvendelsesområde.

Kommentar

Det er korrekt, at det fremgår af produktlovens § 1, at loven supplerer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni

2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om æn-

dring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU)

nr. 305/2011 (markedsovervågningsforordningen).

Bestemmelsen i produktlovens § 1 er dog ikke en formålsbestemmelse.

Formålet med produktloven er overordnet set at samle reglerne om pro-

dukter og markedsovervågning på Sikkerhedsstyrelsens område.

Uanset akkreditering ikke er et produktområde, finder Regeringen det

hensigtsmæssigt at flytte akkreditering til produktloven. Dette skyldes

først og fremmest, at formålet med produktloven er at samle og ensrette

Sikkerhedsstyrelsens områder mest muligt. Sikkerhedsstyrelsen har gen-

nem de sidste mange år været ressortmyndighed på akkrediteringsområ-

det, hvorfor det er oplagt at flytte akkreditering til Sikkerhedsstyrelsens

egen hovedlov. Hertil kommer, at akkreditering historisk har en tæt sam-

menhæng med metrologiområdet, som også med lovforslaget flyttes fra

erhvervsfremmeloven til produktloven.

Endelig har akkreditering en tæt forbindelse med de øvrige af produktlo-

vens områder, idet en del af arbejdsområdet for akkreditering består i

akkreditering af organer med henblik på, at de kan blive bemyndigede

organer. Reglerne for udpegning af bemyndigede organer

–

herunder til-

syn og kontrol med organerne

–

er i forvejen omfattet af produktloven.

DANAK har anført, at akkreditering af organer med henblik på, at de kan

blive bemyndigede organer, blot er en mindre del af området for akkre-

ditering. Det bestrides ikke, at akkreditering også omfatter andre områ-

der end dem, der relaterer sig til produktloven. Regeringen vurderer dog

fortsat, at det vil være hensigtsmæssigt at flytte akkreditering til produkt-

loven, idet akkreditering passer ind i produktlovens formål om samling

og ensretning af Sikkerhedsstyrelsens ressortområder.

Selvom det på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være hensigtsmæs-

sigt at flytte akkreditering til en særskilt lov, anerkender regeringen dog

organisationernes forslag på om at etablere en selvstændig lov for akkre-

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ditering, hvor det i højere grad er muligt at rumme hele akkrediterings-

området. Akkreditering og markedsovervågning skal ikke holdes samlet

for enhver pris, hvis udviklinger, nye udfordringer, strategiske hensyn

mv. taler for noget andet. Regeringen vurderer derfor, at det på sigt bør

overvejes, om der kan være grundlag for at regulere akkrediteringsom-

rådet via en særskilt lov. Det skal endvidere bemærkes, at det ikke er hen-

sigten, at der ved flytningen af reglerne om akkreditering fra erhvervs-

fremmeloven til produktloven skal ske en materiel ændring af reglerne.

Endelig vurderer Regeringen ikke, at det er nødvendigt at præcisere pro-

duktlovens § 1, således at det fremgår, at loven supplerer Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkredi-

tering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af pro-

dukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93. Med

lovforslaget foreslås det, at produktloven skal finde anvendelse på akkre-

ditering, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om kravene til akkreditering.

Størstedelen af reguleringen af akkreditering er i den gældende erhvervs-

fremmelov bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nærmere regler på

området. Dette ændres ikke med dette lovforslag. Hertil kommer, at be-

kendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af virksom-

heder og bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009 om udpegning af

det nationale akkrediteringsorgan, der gennemfører forordning (EF) nr.

765/2008 om kravene til akkreditering i dansk ret, fortsat vil være gæl-

dende, uanset at reglerne om akkreditering flyttes fra erhvervsfremmelo-

ven til produktloven. Lovforslaget indebærer således blot, at reglerne

fremover vil have hjemmel i produktloven og ikke i erhvervsfremmeloven.

Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at det i lovforsla-

gets bemærkninger under punkt 2.1.2. præciseres, at akkreditering også

omfatter andre områder end dem, der relaterer sig til produktloven, lige-

som det i bemærkningerne præciseres, hvorfor Regeringen trods herfor

vurderer det hensigtsmæssigt at flytte akkreditering fra erhvervsfremme-

loven til produktloven.

3.1.2.

Forholdet til erhvervsfremmeloven

DANAK anfører, at det følger af erhvervsfremmelovens § 16, stk. 1, 2.

pkt., at forvaltningsloven finder anvendelse på akkrediteringsorganets

udførsel af akkrediteringsopgaver. Dette ses dog ikke videreført i lov-

forslaget. DANAK anfører i forlængelse heraf, at det i forordning (EF)

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

nr. 765/2008 artikel 4, stk. 5, er angivet, at medlemsstaten skal give sit

nationale akkrediteringsorgan til opgave at udøve akkrediteringsvirksom-

hed som en offentlig myndighed.

DANAK foreslår derfor, at kravet om, at forvaltningsloven finder anven-

delse på akkrediteringsorganets udførelse af akkrediteringsopgaver, skal

videreføres i lovforslaget.

Det skal dog bemærkes, at DANAK også har anført, at de er enige i at

krav til fortrolighed, der følger direkte af forordningen (EF) nr. 765/2008,

og som også er et afgørende led i akkrediteringsstandarden (DS/EN

ISO/IEC 17011), ikke er forenelige med tredjepartsaktindsigt som om-

handlet i offentlighedsloven. Da der efter sidste ændring af offentligheds-

loven har været usikkerhed om, hvorvidt akkreditering er omfattet, ser

DANAK med tilfredshed, at denne tvivl nu elimineres med dette lov-

forslag.

Udover ovenstående anfører DANAK endvidere, at erhvervsfremmelo-

vens § 16, stk. 2, ikke er videreført med dette lovforslag. Ifølge § 16, stk.

2, i erhvervsfremmeloven, fastsætter erhvervsministeren de regler, som

er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forord-

ning (forordning (EF) nr. 765/2008), herunder om det nationale akkredi-

teringsorgans akkreditering af virksomheder til f.eks. prøvning, kalibre-

ring, medicinske undersøgelser, certificering, inspektion, attestering,

CO2-verifikation og miljøverifikation, og regler om sanktioner ved

manglende overholdelse af en meddelt akkreditering,

DANAK anfører endvidere, at § 16, stk. 2, giver hjemmel til, at erhvervs-

ministeren fastsætter regler om det nationale akkrediteringsorgans akkre-

ditering af virksomheder og regler om sanktioner ved manglende over-

holdelse af en meddelt akkreditering, og at bestemmelsen derfor er den

direkte hjemmel for bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om

akkreditering af virksomheder.

DANAK foreslår derfor også, at hjemlen til at fastsætte regler om det

nationale akkrediteringsorgans akkreditering af virksomheder og regler

om sanktioner ved manglende overholdelse af en meddelt akkreditering,

videreføres med dette lovforslag.

Kommentar

Hvad angår erhvervsfremmelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., fremgår det af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at DANAK

–

i sin egenskab

af at være nationalt akkrediteringsorgan

–

virker som en offentlig myn-

dighed i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 765/2008.

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

For at DANAK ikke omfattes af offentlighedsloven anføres det dog end-

videre i lovforslagets bemærkninger, at det alene er forvaltningslovens

bestemmelser om parters rettigheder i forhold til en sag, der beror hos

en myndighed eller et privat organ, der har fået overført kompetence fra

en offentlig myndighed, der finder anvendelse. Det skyldes, at de krav til

fortrolighed, der følger direkte af forordningen (EF) nr. 765/2008, og

som også er et afgørende led i akkrediteringsstandarden (DS/EN

ISO/IEC 17011), ikke er forenelige med tredjepartsaktindsigt som om-

handlet i offentlighedsloven.

Regeringen vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er nød-

vendigt eller hensigtsmæssigt med en videreførelse af ordlyden af er-

hvervsfremmelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., hvorefter forvaltningsloven fin-

der anvendelse på akkrediteringsorganets udførsel af akkrediteringsop-

gaver.

Hvad angår erhvervsfremmelovens § 16, stk. 2, foreslås det med lov-

forslaget, at der som ny § 8 b i produktloven indsættes en bemyndigelses-

bestemmelse til erhvervsministeren til fastsættelse af regler om akkredi-

tering.

Det foreslås i § 8 b, stk. 1, at erhvervsministeren fastsætter regler vedrø-

rende akkreditering, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kra-

vene til akkreditering, herunder regler om udpegning af et nationalt ak-

krediteringsorgan og dets opgavevaretagelse.

Den forslåede § 8 b, stk. 1, er en forenkling af erhvervsfremmelovens §

16, stk. 2, men det er intentionen, at erhvervsministerens bemyndigelse

indeholder samme beføjelse til, at fastsætte regler om det nationale ak-

krediteringsorgans opgavevaretagelse. Det betyder, at DANAK fortsat vil

have til opgave bl.a. at akkreditere virksomheder efter relevante standar-

der, ligesom de skal varetage tilsynet med de akkrediterede virksomhe-

der.

Ifølge produktlovens § 37, stk. 6, 1. pkt., kan der i regler, udstedt i medfør

af produktloven, fastsættes straf af bøde. Idet lovforslaget indebærer, at

bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af virk-

somheder forbliver i kraft, vil der ikke ske ændringer af, at bekendtgørel-

sens strafbestemmelse finder anvendelse på området.

Regeringen vurderer på den baggrund, at lovforslaget samlet set sikrer

en videreførelse af erhvervsfremmelovens § 16, stk. 2.

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3.1.3.

Kontrolbestemmelser

DANAK har anført, at det i lovforslagets bemærkninger, punkt 2.1.2.,

fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen allerede i dag udfører markedsovervåg-

ning af metrologi og akkreditering.

Efter DANAKs opfattelse udføres der dog ingen markedsovervågning på

akkrediteringsområdet, men Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med det na-

tionale akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 ar-

tikel 9, stk. 2, som angiver, at medlemsstaterne fører tilsyn med deres

nationale akkrediteringsorganer med jævne mellemrum for at sikre, at de

løbende opfylder kravene i artikel 8.

DANAK foreslår, at ovenstående tilsyn angives i bemærkningerne i ste-

det for markedsovervågning på akkrediteringsområdet.

DANAK anfører endvidere, at produktlovens kapitel 3 om kontrol ikke

passer på akkrediteringsområdet. Ifølge DANAK skyldes dette først og

fremmest, at der ikke foretages markedsovervågning på akkrediterings-

området, og at akkreditering anvendes på mange områder, hvor de hjem-

ler, som i produktlovens kapitel 3 tillægges kontrolmyndigheden, vil

være meget vidtgående. DANAK henviser i den forbindelse som eksem-

pel til produktlovens § 11, hvorefter kontrolmyndigheden til enhver tid

mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til alle er-

hvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes pro-

dukter, som er omfattet af lovens anvendelsesområde.

DANAK foreslår på baggrund af ovenstående, at produktlovens kapitel 3

om kontrol ikke skal gælde på akkrediteringsområdet.

DI har anført, at de læser lovforslaget på den måde, at Sikkerhedsstyrel-

sen får samme beføjelser ved kontrol, når det gælder akkreditering, som

den har fået ved markedsovervågning i forhold til den produktlovgivning

styrelsen er ansvarlig for. Hvor det umiddelbart giver mening at ensrette

beføjelserne ud over det harmoniserede produktområde, som markeds-

overvågningsforordningen lægger op til, stiller DI spørgsmål ved, om det

er rimeligt, når det gælder akkreditering. Det hænger sammen med, at

tilsynsforpligtelserne vedrørende akkreditering er væsens forskellige fra

de gældende regler om markedsovervågning af produkter. Akkredite-

ringsorganet i Danmark, DANAK, er underlagt tilsyn i henhold til for-

ordning om akkreditering og markedsovervågning (EF) 765/2008.

Mange af de beføjelser, som den danske produktlov giver mulighed for

synes vidtgående i forhold til akkreditering som en frivillig ydelse f.eks.

adgang uden dommerkendelse.

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DI finder således, at de vidtgående beføjelser kan bidrage til, at DANAK

fravælges som akkrediterende organ af certificerende virksomheder, der

ikke ønsker at risikere uønsket besøg af myndighederne, hverken hos

dem selv eller deres kunder, og at det kan tilskynde til øget brug af certi-

ficering under andet lands akkreditering. Adgang uden dommerkendelse

medfører desuden, at det ikke er muligt at overholdet kravet om fortro-

lighed mellem den certificerende og certificerede virksomhed, som der

ellers stilles krav om i akkrediteringsstandarderne.

Kommentarer

Regeringen er enig i DANAKs præcisering af, at Sikkerhedsstyrelsen fo-

retager tilsyn og ikke markedsovervågning på akkrediteringsområdet.

Akkrediteringsområdet adskiller sig fra mange af de andre områder, pro-

duktloven finder anvendelse på, idet akkreditering ikke er et produkt. Det

vurderes derfor at være relevant, at præcisere hvilke kontrolbeføjelser,

der skal anvendes på akkrediteringsområdet, da hovedparten af reglerne

i produktlovens kapitel 3 om kontrol ikke bør finde anvendelse på netop

akkrediteringsområdet. Dette skyldes både, at der akkreditering ikke er

et produktområde, men også at en del af de kontrolbeføjelser, der findes

i produktlovens kapitel 3, vil være meget vidtgående på akkrediterings-

området. Regeringen er således f.eks. enig i, at produktlovens § 11, hvor-

efter kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og uden

retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans-

portmidler, hvor der kan findes produkter, som er omfattet af lovens an-

vendelsesområde, ikke skal finde anvendelse på akkrediteringsområdet.

Visse bestemmelser i produktlovens kapitel 3 er dog relevante på akkre-

diteringsområdet. Det gælder eksempelvis beføjelsen til at registrere, be-

handle og samkøre data, dels egne indsamlede data og dels offentligt til-

gængeligt og ikke offentligt tilgængeligt data. Her kan det komme på tale

at samkøre data fra akkrediteringsorganet med andre data til brug for

Sikkerhedsstyrelsens risikomodeller.

Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at der en indført

en ny bestemmelse i lovforslaget (§1, nr. 11), hvori det bestemmes, hvilke

regler i produktlovens kapitel 3, der skal finde anvendelse på akkredite-

ringsområdet. Samtidig er det i lovforslagets bemærkninger præciseret,

at Sikkerhedsstyrelsens i dag fører tilsyn med det nationale akkredite-

ringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

3.1.4.

Finansiering af akkrediteringsområdet

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANAK anfører, at finanslovsbevillingen til akkreditering kraftigt blev

beskåret i forbindelse med finanslovsforliget i 2017, og at en forudsæt-

ning for denne reduktion var, at brugerne af akkreditering skulle finan-

siere en del af Danmarks forpligtelser til internationalt samarbejde på ak-

krediteringsområdet.

DANAK foreslår derfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget skal an-

gives, at priser, som det nationale akkrediteringsorgan kan tage for deres

akkrediteringsydelser, skal fastlægges på en sådan måde, at der også ska-

bes mulighed for en indtjening, der sikrer tilstrækkelige økonomiske res-

sourcer til, at akkrediteringsorganet kan deltage i det internationale sam-

arbejde og sikre opretholdelse af de internationale anerkendelsesaftaler.

DI er enig med DANAK i, at tilstrækkelige ressourcer til akkreditering

(og markedsovervågning) er en forudsætning for et velfungerende indre

marked. DI henviser imidlertid til, at medlemsstaterne er forpligtede på

at bekoste et velfungerende akkrediteringssystem, samt at det skævvrider

konkurrencen, hvis stadig flere af omkostningerne ved akkreditering

overføres til brugerne. Det gælder ikke kun de områder, hvor brug af ak-

kreditering er obligatorisk, men også på de områder, hvor akkreditering

er frivillig. Herved undermineres også DANAKs konkurrenceevne i for-

hold til andre landes akkrediteringsorganer. DI anfører, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt.

Konkret anfører DI, at bemærkningerne i lovforslaget henviser til, at DA-

NAK fremover kan dække sine omkostninger til nye tiltag inden for ak-

kreditering gennem sit virke, og at dette er en udvidelse i forhold til tid-

ligere aftale, hvor DANAK fik denne ret for at opretholde sine aktiviteter

på det internationale område i forbindelse med beskæringer på finanslo-

ven. Det er ifølge DI ikke hensigtsmæssigt. Ifølge DI er det vigtigt, at

Medlemsstaterne prioriteter områderne, og at man er varsom med at

sende udgifterne videre med negative konsekvenser til følge for dansk

akkreditering og dansk erhvervsliv.

Kommentar

Der er med formuleringen af bestemmelsen ikke intention om at ændre

på den allerede gældende ordning og prisfastsættelse for det nationale

akkrediteringsorgans ydelser. Det fremgår af Finansloven for 2020, at

der er afsat midler til udgifter til varetagelsen af nationale og internati-

onale opgaver inden for akkrediteringsområdet, og at opgaven varetages

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

af DANAK. Finanslovsbevillingen skal således finansiere DANAKs ud-

gifter forbundet med Danmarks internationale forpligtelser på akkredi-

teringsområdet. Der er efter en budgetevaluering for nogle år siden ble-

vet skåret i denne finansiering. Da der imidlertid er tale om en forplig-

telse, som varetages i statsligt regi, er det efter Regeringens vurdering

afhængigt af netop finanslovsbevillingen, hvor stor investeringen i denne

opgave skal være. Det bør derfor ikke være muligt for det nationale ak-

krediteringsorgan selv at bestemme størrelsen af denne opgave ved at

justere på brugerbetalingen. Videre vurderes det, at der med den nuvæ-

rende finansiering er fleksibilitet i prisfastsættelsen, så der er en vis mu-

lighed for overdækning, der kan finansiere udvikling af nye tiltag på ak-

krediteringsområdet.

Det er Regeringens vurdering, at der, af hensyn til brugerne af det nati-

onale akkrediteringsorgans ydelser og konkurrenceevnen i markedet, i

rammeaftalen med DANAK fastlægges et passende niveau for betaling

for ydelserne, der leveres.

3.1.5. Sanktioner

DANAK anfører, til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 20,

at det er DANAKs vurdering, at der også på akkrediteringsområdet er

behov for en strafhjemmel. DANAK henviser herefter til strafbestemmel-

sen i § 17 i bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkredite-

ring af virksomheder.

DANAK foreslår, at lovforslaget også skal sikre hjemmel til straf i § 2,

stk. 3, vedrørende akkreditering.

Kommentar

Ifølge produktlovens § 37, stk. 6, 1. pkt., kan der i regler, udstedt i medfør

af produktloven, fastsættes straf af bøde. Det vil sige, at der også i frem-

tidige bekendtgørelser kan fastsættes bødestraf. Der kan dog ikke fast-

sættes fængselsstraf på akkrediteringsområdet, hvilket er det, der frem-

går af ændringen i § 1, nr. 20. I den gældende bekendtgørelse nr. 913 af

25. september 2009 om akkreditering af virksomheder findes også i dag

hjemmel til bødestraf. I kraft af ændringen i produktlovens § 41 forbliver

disse bekendtgørelser i kraft, indtil de erstattes af nye.

Lovforslaget giver således hjemmel til straf på akkrediteringsområdet.

Regeringen vurderer ikke, at akkreditering skal være omfattet af produkt-

lovens § 37, stk. 2, og stk. 6, 2. pkt., idet disse bestemmelser omhandler

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

muligheden for at fastsætte straf af fængsel indtil 2 år under skærpende

omstændigheder. Intentionen er, at bestemmelserne i § 37, stk. 2, og stk.

6, 2. pkt. skal finde anvendelse på de nye områder, der med lovforslagets

§ 1, nr. 2 og 3, foreslås indsat i produktlovens § 2, stk. 1 og stk. 2. Akkre-

ditering, der med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsat i produktlovens

§ 2, stk. 3, omfattes ikke, da akkreditering ikke er et produktområde.

Overtrædelser på akkrediteringsområdet kan således alene straffes med

bøde i såvel loven, som regler fastsat i medfør af loven. Dette fremgår

dog ikke med tilstrækkelig tydelighed i udkastet til lovforslaget.

Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at lovforslagets

specielle bemærkninger til § 1, nr. 20, tilpasses, så det fremgår tydeligt,

hvad retsstillingen er for akkreditering, såvel som for de øvrige områder.

3.2.

Metrologi

DFM anfører, at de anbefaler en ændring af § 18, stk. 2, i erhvervsfrem-

meloven. Den nuværende formulering er ikke i overensstemmelse med den

internationale praksis, hvorefter der udpeges ét nationalt metrologiinstitut,

(National Metrology Institute, der forkortes til NMI), som har det primære

ansvar for at etablere og vedligeholde landets metrologiinfrastruktur. End-

videre kan udpeges et antal metrologiinstitutter (Designated Institutes, der

forkortes til DI), som har ansvar for enkelte afgrænsede metrologiske fel-

ter, hvor det nationale metrologiinstitut ikke er aktivt.

Denne opdeling sikrer tillid til den globale sammenlignelighed af målin-

ger. Hvis Danmark vælger en anden struktur, vurderer DFM, at der er en

risiko for, at det vil påvirke udlandets tillid til den danske metrologiske

infrastruktur og hermed tillid til kvaliteten af danske målinger, der er ud-

gangspunkt for vores internationale handel. Forslaget til ændring vil lige-

ledes følge den terminologi, som Sikkerhedsstyrelsen har valgt i udpeg-

ningsbrevene for henholdsvis det danske nationale metrologiinstitut og de

udpegede metrologiinstitutter.

DFM foreslår herefter følgende ændring til § 18, stk. 2:

”Erhvervsministe-

ren udpeger et nationalt metrologiinstitut, som har ansvar for at etablere

og vedligeholde danske primær- og referencenormaler inden for metrolo-

giske felter af betydning for det danske samfund. Erhvervsministeren ud-

peger endvidere metrologiinstitutter inden for afgrænsede metrologiske

felter, hvor det nationale metrologiinstitut

ikke er aktivt.”

Kommentarer

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det fremgår i dag af bestemmelsen i erhvervsfremmelovens § 18, stk. 2, at

erhvervsministeren udpeger nationale metrologiinstitutter til at etablere

og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede me-

trologiske felter. Det foreslås med § 1, nr. 10, i lovforslaget, at denne be-

stemmelse videreføres, således at der indsættes en bestemmelse i produkt-

loven (den forslåede § 8 a, stk. 2, 2. pkt.) hvorefter erhvervsministeren ud-

peger nationale metrologiinstitutter til at varetage etableringen og vedli-

geholdelsen.

Regeringen er enig i, at der i praksis kun udpeges ét nationalt metrologi-

institut. Det vurderes derfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør

præciseres, at der i praksis kun udpeges ét nationalt metrologiinstitut, og

at der samtidig kan udpeges et antal øvrige metrologiinstitutter, der har

ansvar for enkelte afgrænsede metrologiske felter, hvor det nationale me-

trologiinstitut ikke er aktivt. Regeringen vurderer dog ikke, at det er nød-

vendigt at præcisere dette i selve lovforslaget. Bestemmelsen i den forslå-

ede § 8 a, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af bestemmelsen i erhvervs-

fremmelovens § 18, stk. 2, hvorefter der i dag udpeges ét nationalt metro-

logiinstitut, og der vurderes derfor ikke at være et behov for en ændring af

ordlyden.

Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at det i bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, præciseres, at der i praksis kun udpe-

ges ét nationalt metrologiinstitut, og der samtidig kan udpeges et antal øv-

rige metrologiinstitutter, der har ansvar for enkelte afgrænsede metrologi-

ske felter, hvor det nationale metrologiinstitut ikke er aktivt.

3.3.

Lov om sikkerhed til søs

Udvidede kontrolbeføjelser ved tilsyn med visse produkter efter lov

om sikkerhed til søs

Forbrugerrådet Tænk udtrykker støtte til, at produktlovens beføjelser også

vil kunne anvendes af Søfartsstyrelsen på fx fritidsfartøjer.

Departementet for Boliger og Infrastruktur, Grønlands Selvstyre, ser på et

administrativt niveau gerne, at de udvidede kontrolbeføjelser for Søfarts-

styrelsen også gælder for Grønland til gavn for sikkerheden om bord på

skibe. Departementet er derfor positivt stemt over for en eventuel kongelig

anordning, men tager dog forbehold for, at det er Inatsisartut, som tager

den endelige beslutning om tiltrædelse heraf.

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd bemærker, at idet kontrol-

beføjelserne vil indgå efter behov som led i Søfartsstyrelsens eksisterende

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kontrol af erhvervsrettet skibsudstyr, og der pt. ikke er uddelegeret befø-

jelser vedr. markeds- og produktkontrol, som måtte vedrøre Handelsflå-

dens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, har rådet ikke yderligere bemærknin-

ger til dette.

Adgangsforhold for Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd medar-

bejdere, som måtte være nødvendigt efter reglerne om arbejdsmiljøtjene-

sterne, vurderes ikke omfattet af nærværende høring.

Kommentar

Høringssvarene vurderes at være udtryk for, at der generelt er støtte til det

konkrete lovforslag og giver derfor ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

Konkrete bemærkninger

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd bemærker, at fodnoten til

lov om sikkerhed til søs kun henviser til nogle og ikke alle EU’s

arbejds-

miljødirektiver.

Kommentar

Lov om sikkerhed til søs er i vidt omfang udformet som en rammelov, der

indeholder hovedprincipper og -formål, mens de detaljerede regler er hen-

skudt til administrativ fastsættelse.

Den foreslåede ændring har til formål at opdatere fodnoten. Dette indebæ-

rer bl.a. at det samtidig skal sikres, at der er refereret til alle EU-direkti-

ver, der gennemføres med loven. Det vurderes, at alle arbejdsmiljødirekti-

ver, der gennemføres ved lov om sikkerhed til søs bør fremgå af fodnoten.

3.4.

Territorialbestemmelsen

DANAK anfører, at der i dag er behov for akkreditering på Færøerne, hvor

flere laboratorier er akkrediteret til prøvning, blandt andet prøvning som er

påkrævet ved eksport af laks.

DANAK oplyser, at der for nuværende ingen akkrediteringer er på Grøn-

land, men at der tidligere har været forespørgsler.

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er desuden DANAKs opfattelse, at der internationalt drøftes mulighed

for international anerkendelse af akkrediterede COVID 19 analyser. En så-

dan anerkendelse kunne være aktuel, f.eks. i forbindelse med flyvninger til

og fra Grønland og Færøerne.

DANAK foreslår, at hjemmel i erhvervsfremmeloven til at sætte loven helt

eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning vi-

dereføres og at hjemmestyret på Færøerne kontaktes med henblik på at un-

dersøge behovet for færøsk hjemmel til de for eksporten nødvendige ak-

krediteringer.

Kommentar

Den gældende erhvervsfremmelov er ikke sat i kraft på hverken Færøerne

eller Grønland. Forarbejderne til loven anfører endvidere, at loven ikke

forventes at blive sat i kraft på Færøerne eller Grønland. En nærmere un-

dersøgelse af DANAKs bemærkninger har dog vist, at tidligere gældende

udgaver af erhvervsfremmeloven er sat i kraft på Færøerne og Grønland.

Således blev der ved anordning nr. 692 af 10. august 1992 om ikrafttræden

i Grønland af lov om erhvervsfremme sat en række bestemmelser om må-

leenheder og måleteknik i kraft i Grønland i medfør af den dagældende lov

nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme.

Ved anordning nr. 720 af 5. september 1995 om ikrafttræden på Færøerne

af lov om erhvervsfremme blev det bestemt, at lovbekendtgørelse nr. 84 af

22. februar 1993 om erhvervsfremme med de ændringer, der fulgte af lov

nr. 1093 af 22. december 1993 og lov nr. 284 af 27. april 1994, skal gælde

for Færøerne i den ved anordningen anførte affattelse. Ud over en række

bestemmelser om erhvervsudvikling blev også bestemmelser om metrologi

og akkreditering sat i kraft.

Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at lovforslaget er

tilrettet, så produktlovens regler om metrologi og akkreditering ved kon-

gelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

–

Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Advokatrådet,

Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademiet for de Tekniske Viden-

skaber, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Albertslund

Kommune, Allerød Kommune, American Bureau of Shipping (ABS), An-

delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Anne Christiansen, Syd-

dansk Universitet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet,

Arkitektforeningen, Arkitektskolen i Århus, Asfaltindustrien, Assens

Kommune, ATV

–

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, BA techno-

logies, Ballerup Kommune, Batteriforeningen, Bauer Media, Bekæmpel-

sesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation,

Billund Kommune, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Biologi-

forbundet, BL − Danmarks Almene

Boliger, Bo Riemann, Aarhus Univer-

sitet, Booking.com, Bornholms Kommune, Bornholmstrafikken Holding

A/S, BOSAM, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Brancheforeningen SPT, Branchen Forbruger-Elektronik

(BFE), Brunata A/S, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønders-

lev Kommune, Bureau Veritas (BV), Bureau Veritas Danmark, By &

Havn,

”BYFO –

Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Dan-

mark”, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byg-

ningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Bådklubben Valby, Cam-

pingrådet, Campingstjerner, Canal Digital Danmark A/S, Center for Fi-

skeri, Centralorganisationen 2010,

”Centralorganisationen

af industrian-

satte i Danmark (CO-industri)”, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), Certificerede Organers Forum, China Classification Society

(CCS), CLM-Erfa-grupper, Clorius Controls, Copenhagen Suborbitals,

CO-Søfart, Coop Danmark, COWI, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter

for Affald), DANAK

–

Den Danske Akkrediteringsfond, Dania Met, Da-

nish Airline Pilots Association, Danish Seafood Association, Danish Space

Challenge (DSC), Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerfor-

ening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Erhvervsforskningsakademi,

Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie AutoCampere,

Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks

Grundforskningsfond, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Innovations-

fond, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Lejerforening, Danmarks Me-

die- og Journalisthøjskole, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks

Nationale Metrologiinstitut, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S,

Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dan-

marks Tekniske Universitet, Danmarks Tekniske Universitet - Institut for

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Akvatiske Ressourcer, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækst-

råd, DANSAM, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Ama-

tørfiskerforening, Dansk Amatør Raket Klub (DARK), Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union

(DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk

forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk By-

planlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Center for Forsknings-

analyse, Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Detail, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Entomologisk Forening,

Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt, Dansk Fjern-

varme, Dansk Flyvelederforening, Dansk Forening for Rosport, Dansk Fri-

tidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Cen-

ter DGC, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Juletræsdyrker-

forening, Dansk Jægerforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk

Kyst- og Naturturisme, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landboung-

dom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR). Dansk Landskabsarkitektfor-

ening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi,

Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk For-

ening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Plan-

teværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspoli-

tisk Forening, Dansk RIB Charterforening, Dansk Sejlunion, Dansk skov-

forening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk

Standard, Dansk Supermarked I/S, Dansk Svømmeunion, Dansk Transport

og Logistik, Dansk Træforening, Dansk Træinformation, Dansk Vand- og

Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vandski & Wakeboard

Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Anlægsgart-

nere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske

Energiforbrugere, Danske Falkejagtklub, Danske Handicaporganisationer,

Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Kloakmestre, Dan-

ske Landskabsarkitekter, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Ma-

skinstationer og Entreprenører, Danske Mediedistributører, Danske Me-

dier, Danske Museer (ODM), Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Speditører, Danske Studenters Ro-

klub, Danske Svineproducenter, Danske Tegl, Danske træindustrier, Dan-

ske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker,

DANstar, DANVA, Danvægt, DanWEC, DCA

–

Nationalt Center for Fø-

devarer og Jordbrug, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, De Dan-

ske Frie Autocampere, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende

Købmænd, DELTA, Den Danske dommerforening, Den Danske Dyrlæge-

forening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Nationalko-

mité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Nationale Forskningscen-

ter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning

–KO0RA,

Det Økologiske Råd, Det Økonomiske

Råd, DGI, DHI, DI Transport, DIN Forsyning A/S, DJØF, Dk4, DKCPC

(Danish Cable Protection Committee), DNV GL Denmark A/S, DOF,

DONG Energy, DR, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DSB, DTU

Aqua

–

Institut for Akvatiske Ressourcer, Duelighedsklubben, Dykkerfir-

maernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, Egedal Kommune, EHS

Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Ejen-

domsmæglernes Landsorganisation, Ejerportal.dk, Ellen Margrethe Basse,

Aarhus Universitet, ELO Erhvervslejernes Landsorganisation, Elretur,

Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, Eniig Energiteknik A/S, EnviNa,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisa-

tion, Esbjerg Kommune, Esbjerg Lufthavn, Evida, F-Camping, FAB

–

For-

eningen af byplanlæggere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag og

Arbejde (FOA), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune,

Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans

Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fiskeriets

Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fiskernes Forbund, Fjernvarme Fyn A/S,

Focus Advokater, Fonden Femern Belt Development, Fonden Teknologi-

rådet, Forbrugerlaboratoriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet

Tænk, Forbundet arkitekter og designere, Force Certification, FORCE

Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, For-

eningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biolo-

ger, Foreningen af Danske Brøndborer, Foreningen af Danske Kraftvarme-

værker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsespar-

ker i Danmark,

”Foreningen

af Fredningsnævnsformænd i Danmark og

disses suppleanter”, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

”Foreningen

af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)”, Forenin-

gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger,

Foreningen Biogas, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Olie-

beredskabslagre, Foreningen Digitale Publicister,

”Foreningen

for Dan-

marks Fiskemel og Fiskeolieindustri”, Foreningen for Dansk Internethan-

del, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen for Skånsomt Kyst-

fiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Foreningen Ugeavi-

serne, Foreningen Vandværker i Danmark, Forsikring & Pension, For-

svarsakademiet, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiks-

berg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Fri-

luftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, fsb - lejeboliger i hovedstaden,

Furesø Kommune, Færgesekretariatet, Færøernes Landsstyre (rigsom-

budsmanden), Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, GEUS,

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

–

Genvindings Industrien, Gladsaxe Kommune, Glasindustrien, Glos-

trup Kommune, Godkendt Teknologisk Service, Gold FM/Klassisk FM

ApS, Grakom, Greenpeace Danmark, Greve Kommune, Gribskov Kom-

mune, Grundejernes Investeringsfond, Grønlands Hjemmestyre (Rigsom-

budsmanden), Grønne Familier, Guldborgsund Kommune, Haderslev

Kommune, Halsnæs Kommune, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Vel-

færdsråd, Havbrugsgruppen, Havkajakroerne, HedeDanmark, Hedeselska-

bet, Hedensted Kommune, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet,

Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Herregårds-

jægerne, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK Danmark, HK Han-

del, HK-Kommunal, HMN naturgas, Hofor A/S, HORESTA, Holbæk

Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Huslejenævnsfor-

eningen, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Høreforeningen,

Hørsholm Kommune, Håndværksrådet, I/S DIGI-TV, Ikast-Brande Kom-

mune, Ingeniørforeningen IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for

Center Planlægning, ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, Internati-

onal Transport Danmark (ITD), Ishøj Kommune, ITEK, Jammerbugt

Kommune, Jetski.dk, Jet-Trade Powersport ApS, Kalk- og Teglværksfor-

eningen, Kalundborg Kommune, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kerte-

minde Kommune, KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejendomsformid-

ling, Kolding Kommune, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig

Kystkultur, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kom-

munernes Landsforening KL, Konpa, Korean Register of Shipping (KRS),

Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kom-

mune, Københavns Kommune

–

Center for byudvikling, Københavns

Lufthavne A/S, Københavns Universitet, Københavns Universitet

–

Biolo-

gisk Institut, Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Na-

turforvaltning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Res-

sourceøkonomi, Køge Kommune, LandBoUngdom, Landbrug & Fødeva-

rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkepro-

ducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske

Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Lands-

foreningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsfor-

eningen, Landsbyerne i Danmark, Langeland Kommune, Lederne Søfart,

Lejernes Landsorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejre

Kommune, Lemvig Kommune, Lloyd’s Register (LR), LO, Lodstilsynet,

Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægeforeningen, Læge-

middelindustriforeningen (LIF), Læsø Kommune, Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond, Mariagerfjord Kommune, Maskinmestrenes Forening, Mejerifor-

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

eningen, Metroselskabet I/S, Middelfart Kommune, Midtfyns Vandforsy-

ning, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3,

Moesgaard Museum, Morsø Kommune, MORTALIN Brancheforeningen

for kommunal skadedyrsbekæmpelse, Movia, Mærsk Olie & Gas A/S, Na-

tionalpark Kongernes Nordsjælland, sekretariatet, Nationalpark Mols

Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, sekretariatet, Na-

tionalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur

og Ungdom, Naviair, Nippon Kaiji Kyokai (Class NK), Norddjurs Kom-

mune, Nordfyns Kommune, Nordicom, Nordisk konservatorforbund,

Novo Nordisk A/S, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, OCFF, Out-

door*Camping*Ferie&Fritid, Odder Kommune, Odense Kommune, Ods-

herred Kommune, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark,

Parcelhusejernes Landsforening, Partnerskabet for Bølgekraft, Peter Pagh,

Københavns Universitet, Plastindustrien, Polski Rejestr Statków (Polish

–

PRS), Praktiserende Landinspektørers Forening,

Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rambøll Danmark, Randers Kom-

mune, RealDania, Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen, Realkre-

ditrådet, Rebild Kommune, Registro Italiano Navale (RINA), ReturBat,

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune,

RUC

–

Roskilde Universitetscenter, RUC

–

Institut for Naturvidenskab og

Miljø, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rådet for Bæredygtig

trafik, Rådet for Danske Campister, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for

Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammen-

slutningen af mindre Erhvervsfartøjer, Samsø Kommune, Silkeborg Kom-

mune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Skobranchen, Skov &

Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerforeningerne, Slagelse

Kommune, SMVdanmark, Småskovsforeningen Danmark, Småøernes

Færgeselskaber, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spildevandsteknisk

Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stevns

Kommune, Stofa A/S, Storkøbenhavns Erhvervslejerforening, Strandings-

museum St George, Struer Kommune, Sund & Bælt, Svendborg Kom-

mune, Syddansk Universitet, Syddjurs Kommune, Søassurancen Danmark,

Sølovsudvalget, Sønderborg Kommune, Søassurancen Danmark, Sølovs-

udvalget, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologi-Rådet, Teknologisk Insti-

tut, Teleindustrien, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Tempo Båd-

salg, Tine Herreborg Jørgensen, Aalborg Universitet, Thisted Kommune,

Trafikforbundet, Trefor, Trescal A/S, Trolle Advokatfirma, Trygfonden

–

Kystlivredning, Træskibssammenslutningen, Turisterhvervets Samar-

bejdsforum, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry,

TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV Syd,

L 176 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Tønder Kommune, Tårnby Kommune, TÜV Nord Danmark ApS, UL In-

ternational Demko A/S, UL Danmark, Ulykkesanalysegruppen, Uni In-

spection, Uniscrap, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varefakta,

Vejen Kommune, Vejle Kommune, Verdens Skove, Verdensnaturfonden

(WWF), Vesthimmerlands Kommune, Viasat, Vibo, Viborg Kommune,

Videnscenter for Landbrug, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet,

Vindmølleindustrien, Visit Denmark, VIVE

–

Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd, Vordingborg Kommune, WAOO, YOU-

SEE, Ældresagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted,

Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Lufthavn, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet

–

Institut for Biosci-

ence, Aarhus Universitet

–

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, Ålborg Portland og Århus Kom-

mune.

Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget

(10)

Copenhagen Suborbitals, DANAK, Danish Space Challenge (DSC), Da-

nish Student Association for Rocketry (DanSTAR), Dansk Amatør Raket

Klub (DARK), Dansk Erhverv, Dansk Industri, DFM, Forbrugerrådet

Tænk og Grønlands Selvstyre.