Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 175 stillet af udvalget den 16. april 2021
efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål:
Har ministeren lavet beregninger i forhold til konsekvenserne for danske
arbejdspladser af effekten for de små og mellemstore virksomheders for-
ringede muligheder for at hjemtage belåning til deres produktionsvirksom-
heder, hvis genanskaffelsesværdien ikke længere kan anvendes?
Svar:
L 175, som blandt andet implementerer direktivet om dækkede obligatio-
ner, er en fordel for dansk realkredit, da det sikrer en fælles europæisk
ramme for udstedelse af dækkede obligationer, som passer godt til og an-
erkender den unikke danske realkreditmodel. Det er til gavn for finansie-
ringsvilkårene for danske forbrugere og virksomheder fremadrettet og der-
med også for danske arbejdspladser som helhed.
Der er ikke gennemført de beregninger, der spørges til, men da der ikke
ændres i de generelle finansieringsvilkår for danske virksomheder, og der
er tale om en metode til værdiansættelse, der kun bruges i meget begræn-
set omfang, er det vurderingen, at den specifikke ændring vedrørende
genanskaffelsesværdi, som er en mindre del af det samlede fremsatte lov-
forslag, ikke har væsentlig betydning for danske arbejdspladser generelt.
Desuden opretholder lovforslaget en begrænset undtagelse i reguleringen på
området, hvorunder det i visse, konkrete tilfælde er muligt at bruge genan-
skaffelsesværdi.
Det skal endvidere understreges, at
anvendelsen af genanskaffelsesværdi er
en ren dansk mulighed. Indskrænkelsen af muligheden for værdiansættelse til
genanskaffelsesværdi ligestiller derfor i højere grad danske realkreditinstitut-
ter med øvrige obligationsudstedere i EU, der ikke har mulighed for at an-
vende denne værdiansættelsesmetode.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup