Erhvervsudvalget 2020-21
L 175
Offentligt
2380092_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 175 stillet af udvalget den 16. april 2021
efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for effekten på små og mellemstore produkti-
onsvirksomheders muligheder for at hjemtage belåning til deres produkti-
onsvirksomheder, hvis genanskaffelsesværdien ikke længere kan anven-
des, herunder hvor meget mere det vil koste at hjemtage belåningen på det
internationale lånemarked f.eks. det amerikanske.
Svar:
Afskaffelsen af muligheden for at bruge genanskaffelsesværdi som i dag vil
ikke medføre generelle ændringer i virksomheders finansieringsvilkår, da und-
tagelsen anvendes i begrænset omfang. Det skyldes, at realkreditinstitutter
i
dag som hovedregel skal vurdere belånte ejendomme til markedsværdi, og
at der er en klar lovgivningsmæssig begrænsning på, hvilke ejendomme der
kan vurderes på baggrund af genanskaffelsesværdi. Derudover er det væ-
sentligt at være opmærksom på, at genanskaffelsesværdi også fremover kan
anvendes i nogle specifikke tilfælde.
Anvendelsen af genanskaffelsesværdi er en ren dansk mulighed. Indskræn-
kelsen af muligheden for værdiansættelse til genanskaffelsesværdi ligestil-
ler derfor i højere grad danske realkreditinstitutter med øvrige obligations-
udstedere i EU, der ikke har mulighed for at anvende denne værdiansættel-
sesmetode.
Lovændringen medfører ikke i sig selv ændringer på små og mellemstore
virksomheders
eksisterende lån.
Eksisterende lån kan således refinansieres
i overensstemmelse med låneaftalen.
Den del af belåningen, som små og mellemstore virksomheder ikke kan
hjemtage hos realkreditinstitutterne fremover, skal hjemtages hos andre fi-
nansieringskilder.
Det er tænkeligt, at denne finansiering vil være dyrere. Prisen på denne
finansiering vil dog blandt andet afhænge af den konkrete ejendom, der
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 175 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om effekten på små og mellemstore produktionsvirksomheders muligheder for at hjemtage belåning til deres produktionsvirksomheder, hvis genanskaffelsesværdien ikke længere kan anvendes, til erhvervsministeren
2/2
ønskes belånt, og den enkelte låntagers kreditværdighed. Det er derfor ikke
muligt at sige generelt, hvor meget mere denne finansiering vil koste.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup