Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 175 stillet af udvalget den 16 april 2021
efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor genanskaffelsesværdien, jf. direkti-
vet, ikke kan anvendes fremadrettet, idet ministeren bedes redegøre for de
enkelte elementer i direktivet, hvorved der ikke findes hjemmel til dette.
Svar:
Artikel 6, stk. 1, i covered bonds direktivet
1
stiller krav til de aktiver, som
stilles til sikkerhed for en udstedelse af dækkede obligationer (realkredit-
obligationer).
Aktiverne kan inddeles i tre kategorier:
Kategori 1:
Aktiver, der er egnede til at stille til sikkerhed i henhold til
artikel 129, stk. 1, i kapitalkravsforordningen, forudsat at det kreditinstitut,
der udsteder de dækkede obligationer, opfylder kravene i nævnte forord-
nings artikel 129, stk. 1a-3, hvilket vil sige aktiver som kvalificerer til at
stilles til sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer,
Kategori 2:
Dækkende aktiver af høj kvalitet, der sikrer, at det kreditinsti-
tut, der udsteder de dækkede obligationer, har et betalingskrav som anført
i direktivets stk. 2, og som er sikret ved aktiver stillet som sikkerhed som
anført i direktivets stk. 3, og
Kategori 3:
Aktiver i form af lån eller garanteret af offentlig myndigheder.
For aktiver omfattet af
kategori 1,
det vil sige lån finansieret med særligt
dækkede
obligationer (sdo’er) eller særligt dækkede realkreditobligationer
(sdro’er),
er der allerede i dag krav til værdiansættelse til markedsværdi
eller belåningsværdi i medfør af kapitalkravsforordningen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2162 af 27. november 2019
om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring
af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU.